Google Spain-dommens konsekvenser for informationfriheden på internettet
I en ny artikel analyserer Vibeke Borberg Google Spain-dommens (foreløbige) konsekvenser for informationsfriheden
Artiklen ‘Hovedhensyn bag EU-Domstolens afgørelse i Google Spain-sagen’ er offentliggjort i ‘Festskrift til Sten Schaumburg-Müller. Ikke kun retsfilosofi’, som netop er udkommet på Djøfs Forlag i anledning af Sten Schaumburg-Müllers 60 års fødselsdag. Sten Schaumburg-Müller er professor i medieret ved SDU.
Baggrunden for artiklen
I Google Spain-dommen gav EU-Domstolen en spansk statsborger ret i, at Google havde pligt til at fjerne links til to sider i en spansk avis fra 1998, som blev vist på resultatlisten, når internetbrugere søgte på hans navn. Siderne indeholdt en annonce, der nævnte hans navn vedrørende en tvangsauktion over fast ejendom i forbindelse med en beslaglæggelse på grund af gæld til det offentlige.
Begrundelsen for denne afgørelse var ikke, at oplysningerne om tvangsauktionen var forkerte eller offentliggjort ulovligt af den spanske avis, men at oplysningerne ikke længere var relevante henset til den tid, der var gået, siden det for længst afsluttede gældsforhold blev omtalt. Der forelå ikke særlige omstændigheder, som kunne begrunde, at offentligheden havde interesse i at kunne finde frem til disse følsomme personoplysninger ved internetsøgning på spanierens navn, og han havde derfor ret til, at oplysningerne ikke længere blev knyttet til hans navn via søgeresultatlisten.
Googles reaktion på dommen
Siden dommens afsigelse i maj 2014 har Google modtaget 379.980 anmodninger fra europæiske borgere om at fjerne links til 1.338.667 webadresser. Af de webadresser, som Google indtil nu har vurderet, er 42,4 % blevet slettet fra resultatlisterne. (Opgjort pr. 31. januar 2016)
Artiklens analyse
Selvom der stadig er adgang til mange oplysninger om enkeltpersoner ved søgning på deres navn, er det efter dommen blevet mere vanskeligt at finde frem til oplysninger på internettet om enkeltpersoner. Da søgestatistikker samtidig tyder på, at en betydelig del af de Google-søgninger, som foretages verden over, faktisk omfatter et personnavn, har dommen betydelige afledte konsekvenser for informationsfriheden på internettet.
I lyset heraf peger artiklen på nogle af de hovedhensyn bag EU-Domstolens afgørelse, som giver retten til at få slettet links på resultatlister en afvejningsfordel i forhold til informationsfriheden, og som kan forklare dommens konsekvenser for informationfriheden på internettet.