Kategori: Nyheder

Her & Nu bringer usædvanlig berigtigelse

MarieEfter krav fra Kongehuset beklager Her & Nu at have viderebragt usande oplysninger om, at prinsesse Marie har fået foretaget en brystforstørrende operation i Litauen 

Baggrunden for hoffets reaktion var ugebladets forsidehistorie den 30. september om, at prinsesse Marie sidste år havde fået opereret sine bryster større på en klinik i Litauen.

Ifølge Kongehusets kommunikationschef Lene Balleby er alle grænser i dette tilfælde overskredet. Der er tale om en usand historie – prinsesse Marie aldrig har været på klinikken og har i øvrigt aldrig har været i Litauen.

Når der alligevel er tale om en usædvanlig berigtigelse, skyldes det, at Her & Nu samtidig fastholder, at der er troværdige kilder til historien – og at kilderne tilmed har genbekræftet deres oplysninger efter Kongehusets henvendelse til Her & Nu. Men da chefredaktøren ikke vil afsløre kilderne – hvilket han ville være nødt til at gøre, hvis det kom til en retssag – trækker ugebladet i stedet historien tilbage.

Det er imidlertid en usædvanlig fremgangsmåde for et medie, som lever af at fortælle nærgående historier om kendte og kongelige. Normalt er det sådan, at man enten lægger sig ned og trækker en historie tilbage, som man ikke kan dokumentere, eller også fastholder man historien og dokumenterer sine oplysninger.

Her sætter man sig i stedet mellem to stole og lader det nu være op til ugebladets læsere (og mange andre, som har interesseret sig for sagen) at vurdere, hvem de tror mest på: Kongehusets statement om, at prinsesse Marie aldrig har været på klinikken og har i øvrigt aldrig har været i Litauen, eller chefredaktørens udtalelse om, at Her & Nu skam har troværdige kilder til historien, som de bare ikke vil stå frem med og derfor berigtiger.

Læs mere på dr.dk

Hør debatten i Mennesker og medier

Medieansvarsloven og privatlivsbeskyttelsen er forældet

Vibeke Borberg efterlyser en revision af både privatlivsbeskyttelsen og medieansvarsloven i Danske Mediers nyhedsbrev

’ Vores privatlivsbeskyttelse stammer fra 70’erne og tager ikke højde for, at digitaliseringen og internettet giver mulighed for at komme meget tæt på vores privatliv. Det område trænger i den grad til en revision. Og det samme gælder medieansvarsloven fra 1992’, udtaler Vibeke Borberg i et interview i nyhedsbrevet Danske Medier.

Om medieetik siger hun: ’ Vi er godt tjent med medier, der går tæt på, men vi bør også kunne kræve medier, der erkender, når noget går galt. Det ville hjælpe på det troværdighedsproblem, som medierne har.’

Læs interviewet på danskemedier.dk

Indkaldelse af forslag til Cavlingprisen 2015

Cavling-komitéen indkalder forslag til Cavlingprisen 2015. Prisen gives til en journalist eller en gruppe af journalister i samarbejde, der i særlig grad har udvist initiativ og talent i årets løb.

Forslag skal indsendes via mail til komitéens koordinator, Mette Eeg, me@journalistforbundet.dk

senest den 4. november 2015, kl. 12.00.

Pressenævnet vil tage flere sager op af egen drift

Pressenævnet vil fremover være mere åben for muligheden for at tage sager op til behandling på eget initiativ og skride ind, selvom der ikke foreligger en klage

En arbejdsgruppe under Pressenævnet har siden januar 2014 overvejet, om nævnet skal tage flere sager op af egen drift og i givet fald, hvilke sagstyper en mere lempelig praksis på dette område bør omfatte. Nu har arbejdsgruppen offentliggjort resultatet af sine overvejelser.

images

Arbejdsgruppen konkluderer i sit notat, at Pressenævnet bør udvises større imødekommenhed over for af egen drift at behandle sager. Dette gælder sager, som må anses at være af væsentlig og principiel betydning, og som angår en betydelig krænkelse af personer, der konkret er omtalt, eller en betydelig krænkelse af en gruppe af personer, der ikke er klageberettigede, fordi ingen konkrete personer er omtalt.

Behandling af sager af egen drift bør som udgangspunkt ikke ske i sager om krænkelser af mindre betydning og kun hvis den forudrettede ikke udtaler sig imod, at nævnet tager sagen op. Der må samtidig ikke være grundlag for tvivl om de faktiske forhold i sagen.

Det vil især være følgende typer af sager, som det vil være relevant for Pressenævnet at tage op af egen drift:

  • Sager om krænkelse af børn, hvor der kan være modsætning mellem forældrenes og barnets interesser
  • Sager om krænkelse af personer, der f.eks. på grund af sorg, sygdom eller mentalt handicap ikke er i stand til at overskue rækkevidden af udtalelser til pressen
  • Sager om krænkelse af afdøde personer
  • Sager om krænkelse af ofre i straffesager eller personer, der er mistænkte, sigtede, tiltalte eller dømte i straffesager, og hvor situationen er så belastende, at personen ikke selv kan klage
  • Sager, hvor der er sket krænkelse af minoriteter eller en anden ubestemt gruppe af personer
  • Sager om skjult reklame

Efter at arbejdsgruppen har offentliggjort sine overvejelser, har Pressenævnet besluttet fremover at være mere åben over for muligheden for at tage sager op på eget initiativ og skride ind, selvom ingen klager.

Læs notatet om egen drift-sager på Pressenævnets hjemmeside

Stig Ørskov ny formand for Danske Medier

Adm. direktør i JP/Politikens Hus Stig Ørskov afløser Lisbeth Knudsen som formand for Danske Medier. Han vælges officielt på generalforsamlingen til maj næste år og er indtil da konstitueret på posten

Stig Ørskov oplyser til Politiken, at han glæder sig til at stå i spidsen for organisationen, som efter hans opfattelse spiller en væsentlig rolle, når det handler om at skabe gode og bæredygtige rammevilkår for de private og uafhængige medier.

I interviewet i Politiken peger Stig Ørskov på, at følgende indsatsområder er særligt vigtige for Danske Medier:

1. Det skal sikres fair konkurrencevilkår med statsmedierne, herunder navnlig DR’s netportal – og det skal navnlig ske ved at etablere login på dr.dk og begrænse dr.dk til kun at formidle de væsentligste nyheder i et omfang, som svarer til tekst-tv.

2. Det skal sikres fair konkurrencevilkår med Google, Facebook og Twitter – de har nogle helt andre og gunstige skatte- og og overenskomstsvilkår, end danske medier, og det gør konkurrencen om annoncekroner unfair. Målet er større ensartethed i de vilkår, virksomhederne drives under.

3. Uddannelserne skal gøre kandidater klar til digitale medier – både journalister og kommercielle medarbejdere skal have kompetencer, der passer til en digital tidsalder, og uddannelserne skal følge med i medieudviklingen og sikre, at nyuddannede har de kompetencer, som medierne skal bruge.

Vi ønsker Stig Ørskov tillykke med posten som formand for Danske Medier.

Interviewet i Politiken med Stig Ørskov kan læses her.

 

Ombudsmanden rejser sag om flygtningeannoncer

‘Vi bør have afklaret, om ministeriet har levet op til gældende retsprincipper om offentlig information’ siger Folketingets Ombudsmand om de omdiskuterede flygtningeannoncer.

Annoncerne har været indrykket i bl.a. libanesiske medier og er hængt op på danske asylcentre. Fra flere sider har det været påpeget, at annoncerne er vildledende og efterlader især flygtninge fra Syrien med et forkert billede af forholdene i Danmark. Ifølge Ombudsmanden kan flygtninge herved blive påvirket til at undlade at søge asyl i Danmark. “Derfor bør vi have afklaret, om ministeriet har levet op til gældende retsprincipper om offentlig information”, siger Ombudsmanden.

Henvisningen til ‘gældende retsprincipper for offentlig information’ refererer ikke til noget fast indarbejdet begreb i den juridiske teori eller praksis. Henvisningen må imidlertid antages at referere til almindelige retsprincipper for den offentlige forvaltling, som generelt skal overholde krav om saglighed, ligebehandling og proportionalitet. Efter disse principper er det retsstridigt for en offentlig myndighed at informere borgerne på en måde, som kan medføre, at en borger ikke opnår en retsstilling, som han eller hun ellers har krav på.

Ombudsmanden har i første omgang bedt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet om en udtalelse i sagen. Ministeriets svar skal foreligge senest den 2. oktober 2015.

Læs Ombudsmandens brev til Udlændingeministeriet på ombudsmanden.dk

Mogens Camre dømt for udtalelse på Twitter

Mogens Camre er blevet idømt en bødestraf for en racistisk udtalelse på Twitter om Hitler, jøder og muslimer

Retten i Glostrup har den 18. august 2015 idømt forfatter og politiker Mogens Camre (DF) en bøde på 8.000 kr. for overtrædelse af straffelovens § 266 b (racismeparagraffen). Domfældelsen vedrører et tweet sidste år, hvor Mogens Camre skrev: ‘Om jødernes situation i Europa: muslimerne fortsætter hvor Hitler sluttede. Kun den behandling, Hitler fik, vil ændre situationen.’

Mogens-Camre-(O)

Rettens flertal (2 dommere) fandt, at at udtalelsen efter sit indhold var egnet til at virke forhånende ognedværdigende overfor en gruppe af personer på grund af deres religion. Udtalelsen var fremsat på twitter, et medie som sikrer en umiddelbar udbredelse til en større gruppe, og dermed strafbar. Én dommer ville derimod frifinde Mogens Camre.

Mogens Camre har anket dommen til Østre Landsret.

Se pressemeddelelsen fra Retten i Glostrup

Privatlivets grænser flyder ud

Straffelovens privatlivsbeskyttelse, som er fra starten af 1970’erne, tager ikke højde for de teknologier, som uden aktivt samtykke indsamler og lagrer oplysninger om, hvor vi er hvornår, skriver Vibeke Borberg i dette indlæg på altinget.dk den 17. juni (altinget.dk/justits).

Afgrænsningen af privatlivets fred har altid givet anledning til diskussion og vanskelige lovgivningsmæssige valg.

I øjeblikket er grænsen mellem det private og det offentlige i hastig forandring; især på grund af digitaliseringen og en udvikling i den almindelige opfattelse af, hvad det private er.

Straffelovens nuværende privatlivsbeskyttelse er fra begyndelsen af 1970’erne, hvor privatlivets fred hovedsagelig drejede sig om at beskytte de fysiske omgivelser, som privatlivet udfolder sig i. Dette er naturligvis stadig relevant, men i dag er det i lige så høj grad aktiviteter, der foregår i det offentlige rum og på internettet, som udfordrer privatlivets grænser. Der er derfor behov for en nytænkning af de regler, som beskytter privatlivets fred.

Hvad er privat?
Der er behov for en ny definition af, hvad det private er, og hvad privatlivsbeskyttelsen skal beskytte. Er det private udelukkende det, vi foretager os, når vi befinder os i det private rum, eller skal beskyttelsen også omfatte en ret til at være i fred, når vi færdes og opholder os i det offentlige rum? Bør vi have (en vis) ret til privatliv på internettet og sociale medier, eller må vi leve med, at alt, hvad vi foretager os i det digitale rum, foregår i offentlighed og både kan bruges kommercielt og imod os?

Der er behov for en diskussion af, hvordan vi kan opretholde (eller genvinde) det grundlæggende princip om, at det enkelte individ som udgangspunkt selv bestemmer, hvem det vil lukke ind i sin privatsfære. Dette princip er alvorligt udfordret af teknologier, som ubemærket og uden aktivt samtykke indsamler og lagrer oplysninger om, hvor vi er hvornår, og som i kombination med andre informationer er i stand til at danne en skræmmende præcis profil af os som mennesker og forbrugere.

Tvunget til at give afkald på privatlivet
Der er behov for en grundlæggende debat om betingelserne for at deltage som borger i informationssamfundet. Er det acceptabelt, at vi for at benytte uomgængelige kommunikationsmidler som mobiltelefoner, internettet og sociale medier må give afkald på grundlæggende privatlivsrettigheder? Ingen kan bevæge sig rundt på internettet uden at acceptere cookies, som registrerer, hvilke sider man besøger, og hvad man interesser sig for.

Og udbydere af eksempelvis sociale medier og e-mailkonti stiller normalt kun deres tjenester til rådighed mod en betingelsesløs accept af, at de frit og ubegrænset kan anvende brugernes informationer/informationer om brugerne til et hvilket som helst formål, de ønsker. Der er reelt tale om en tvangssituation, fordi ingen mennesker længere kan deltage i samfundslivet uden at være online.

Mediefriheden
Afgrænsningen af privatlivets fred har desuden betydning for definitionen af mediefriheden. Mediernes mulighed for at agere som public watchdog afbalanceres over for hensynet til en rimelig beskyttelse af privatlivets fred, og udformningen af privatlivsreglerne er afgørende for, hvor dette snit ligger. Hvis dette snit er utidssvarende eller svært at lægge, fordi reglerne er uklare, kan det få konsekvenser for mediernes demokratiske funktion: Medierne kan både blive for tilbageholdende i den kritiske journalistik og for nærgående i dækningen af historier uden informationsværdi. Ingen af delene er ønskværdige.

Af samme grund opfordrede den parlamentariske arbejdsgruppe om medieetik og medieansvar, der blev nedsat i kølvandet af Se & Hør-sagen, sidste år regeringen til at iværksætte en nærmere undersøgelse af definitionen af privatliv og privatlivsbeskyttelse. Arbejdsgruppen anbefalede, at der nedsættes et udvalg bestående af medierepræsentanter, juridiske forskere og medieforskere, som inddrages i denne proces. Det lyder som en rigtig god idé, der har min fulde støtte; men jeg vil nu anbefale et bredere sammensat udvalg, så privatlivsområdet som helhed kan underkastes en samlet og principiel udredning.

Velkommen til mediejura.dmjx.dk

Velkommen til vores nye website om medieret og presseetik. Det afløser mediejura.dk, som ikke længere er offentligt tilgængelig.

Den nye hjemmeside har fået et andet udseende, nyt indhold og nye funktioner. Målgruppen er journalister og fotografer, medier og andre med behov for en professionel, pålidelig og opdateret kilde til nyheder på det medieretlige og presseetiske område, herunder studerende og undervisere på journalist- og medieuddannelser.

paragrafferSitet er opbygget som en blog, hvor vi løbende vil poste nyheder, viden og synspunkter om medieret og presseetik. Vi vil desuden orientere om nye artikler og bøger på området og informere om kommende begivenheder og arrangementer af interesse for vores brugere. Som noget nyt indeholder sitet en stribe gode råd om forskellige emner, som i praksis ofte giver anledning til tvivl og fejl. De gode råd vil blive opdateret i takt med retsudviklingen og brugernes behov.

Noterne til bogen Mediejura af Oluf Jørgensen og de mest værdifulde kommentarer fra 2014 på mediejura.dk er flyttet med over på det nye site. Hvis nogen måtte savne materiale fra det gamle site, vil bibliotekar Ketty Jensen (kj@dmjx.dk) og fagmedarbejder Annegrete Skovbjerg (as@dmjx.dk) være behjælpelige med at finde det frem.

Vi er også på de sociale medier. Du kan holde dig opdateret om medieret og presseetik ved at følge Vibeke Borberg på Twitter @VibekeBorberg.

Det nye site er udviklet af mediejura.dmjx.dk’s redaktionsteam, som består af webredaktør Anders Krogh Møller, bibliotekar Ketty Jensen, fagmedarbejder Annegrete Skovbjerg og forskningschef i medieret Vibeke Borberg.

Vi håber, at I vil tage godt imod vores nye site og bruge det flittigt.

Bent Jensen dømt for udtalelser om, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent

Højesteret har sat punktum i en årelang injuriesag. Bent Jensen er blevet idømt 10 dagbøder á 1.000 kr. for udtalelser om, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent under Den Kolde Krig. Han skal desuden betale en tortgørelse på 100.000 kr. og godt 500.000 kr. i sagsomkostninger til Jørgen Dragsdahl. 

Resumé
Bent Jensen fremsatte i 2007 og 2008 i en række landsdækkende aviser forskellige udtalelser om, at Jørgen Dragsdahl havde været KGB-agent under Den Kolde Krig, og at PET havde vidst dette. Spørgsmålet i sagen var, om udtalelserne var strafbare.

Højesterets dom
Ved dom af 3. juni 2015 fastslog Højesteret, at udtalelserne var æreskrænkende sigtelser om, at Jørgen Dragsdahl har begået et strafbart forhold. Højesterets flertal fandt ikke, at Bent Jensen havde haft belæg for at fremsætte så alvorlige beskyldninger, mens et mindretal på 2 ud af 7 dommere ville frifinde ham.

Som begrundelse anførte flertallet, at der på den ene side måtte lægges vægt på, at Bent Jensen havde udtalt sig som led i en offentlig debat om emner af væsentlig samfundsmæssig interesse, og at Jørgen Dragsdahl som kendt journalist og aktiv debattør måtte tåle at være genstand for kritisk omtale og vurdering.

På den anden side der var tale om beskyldninger om strafbare forhold, som Bent Jensen ikke havde haft belæg for at fremsætte, bl.a. fordi Bent Jensen vidste, at PET efter en omfattende efterforskning havde vurderet, at der ikke var grundlag for at rejse tiltale mod Jørgen Dragsdahl.

Efter en samlet afvejning af hensynet til Bent Jensens ytringsfrihed over for hensynet til beskyttelse af Jørgen Dragsdahls omdømme fastslog Højesterets flertal derfor, at beskyldningerne om agentvirksomhed var strafbare.

Bent Jensen blev samtidig frifundet for udtalelser om, at Jørgen Dragsdahl havde deltaget i konspirative møder med KGB-officerer og bedrevet desinformation, da disse udtalelser ikke var uden faktuelt grundlag.

Hvad betyder dommen?
Dommen fastslår, at strafbarheden af de æreskrænkende sigtelser i denne sag skal bedømmes efter de principper, som almindeligvis gælder for ytringsfrihedens grænser i den offentlige debat, og at der dermed ikke gælder en særlig udvidet ytringsfrihed for forskere, når de deltager i den offentlige debat. Det er altså den sædvanlige metode, hvor hensynet til ytrings- og informationsfriheden skal afvejes over for hensynet til beskyttelse af den angrebnes omdømme, som skal anvendes ved bedømmelsen af sigtelsernes strafbarhed.

I denne afvejning indgår på den ene side, at skal der være plads til en fri og skarp debat om emner af væsentlig samfundsmæssig interesse, og aktive debattører, som er kendt i offentligheden, må tåle at være genstand for kritisk omtale og vurdering.

På den anden side skal debattører, som fremsætter æreskrænkende sigtelser som led i en sådan debat, have faktuelt belæg for at gøre det. Heri ligger ikke, at man skal kunne føre sandhedsbevis, men at man skal overholde de krav, som gælder for journalister. Dvs. at man skal ”act in good faith and on an accurate factual basis and provide ”reliable and precise” information in accordance with the ethics of journalism”.

Se dommen

Se sagens domme fra byretten, landsretten og Højesteret

Hør Vibeke Borberg på P1 Eftermiddag den 3. juni