Danske medier er dybt afhængige af udenlandske it-virksomheder som Google og Facebook, og de har mistet friheden til selv at definere indhold, distribution, forretningsmodel og teknologi, hedder det i en ny rapport fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Inden for de seneste 30 år er det danske mediemarked forandret til uigenkendelighed som følge af en globalisering af markedet, en internetbaseret digitalisering af distributionen og en dataficering af relationerne mellem brugere og virksomhederne.

Rapporten er udarbejdet af Mandag Morgen, Aalborg Universitet og CBS og blev fremlagt på en konference i København den 13. september 2017.

Rapporten er opdelt i fire dele:

Del I – Teknologiske opbrud og nye aktører
Rapportens første del analyserer de skjulte og komplekse netværk, som de danske nyhedsmediers hjemmesider indgår i og de datastrømme, der flyder omkring dem. Således har private nyhedsmedier typisk over 100 datapartnere, der alle tilfører og udtrækker ressourcer.

Netværkerne svækker nyhedsmediernes mulighed for kontrol over produktionen og distributionen af nyheder. Det indebærer, at data bliver videregivet til en række andre aktører end det mediehus, der har stået for den oprindelige produktion. Samtidig svækkes de danske mediers muligheder for at kommercialisere deres eget indhold.

Del II – Økonomisk opbrud og jagten på nye forretningsmodeller
I rapportens anden del belyses de internationale aktørers betydning for danske mediers forretningsmuligheder. Det konkluderes, at Google og Facebook i høj grad dikterer de danske medievirksomheders interaktionsformer med både brugere og annoncører. Dermed definerer de på mange måder medievirksomhedernes muligheder for at generere omsætning via deres to væsentligste indtægtskilder: annoncer og brugerbetaling.

Del III – Distributionsopbrud og nye journalistiske processer
Del III har fokus på journalistikken og beskriver, hvordan de udenlandske teknologivirksomheder – især Facebook – påvirker indholdet i danske nyhedsmedier. De påvirker også måderne, hvorpå journalisterne producerer dette indhold, og hvordan indholdet fra henholdsvis nyhedsmedier og sociale medier distribueres og spiller sammen i et nyt dansk nyhedskredsløb. Hovedkonklusionen i rapportens tredje del er, at de sociale medier både har forandret nyhedsmediernes distribution af indhold, men også arbejdsprocesserne.

Del IV – Tendenser og perspektiver
Rapportens sidste del beskriver de teknologiske brud og tendenser, som kan forventes at ville påvirke den danske mediebranche om få år. Her nævnes bl.a. kunstig intelligens, robotter og virtual reality.

Til slut skitseres seks problemfelter, der illustrerer konsekvenserne af udviklingen på mediemarkedet:
• De danske mediers udviklingskraft er svækket
• Svækkede led i den publicistiske fødekæde
• Indskrænkning af den publicistiske mangfoldighed
• Svækkelse af pressens rolle som demokratiets vagthund
• Mediernes svækkede troværdighed
• Forskydninger mellem det kommercielle og publicistiske indhold

‘Den danske mediebranche er ramt af globaliseringen. Særligt Facebook er blevet stordistributør af nyheder til danskerne, og når man ønsker at sprede sit indhold via Facebook, så er deres teknologiske set-up og præferencer styrende’, siger en af rapportens forfattere, Lars Holmgaard Christensen fra AAU til Berlingske den 14. september og fortsætter: ‘Der er opstået nogle nye kriterier på redaktionerne. I stedet for kun at tænke i journalistiske kriterier, tænker man nu meget i teknologiske performance kriterier.’

Læs rapporten

Flere rapporter om danske mediers udfordringer
Mediernes troværdighed og udfordringer er også genstand for to andre rapporter, der udkom i sidste uge:
Navigating Change: What journalists and PR professionals need to know about today’s news reporting and media technology landscape, som Mynewsdesk står bag.

Troværdighedsundersøgelsen 2017, foretaget af Radius Kommunikation. Her ligger journalister i bunden af listen over de 25 undersøgte faggrupper m.h.t. troværdighed. Kun bilforhandlere og politikere scorer lavere.