Tagged: Presseetik

Pressenævnet udtaler alvorlig kritik af Ekstra Bladet for dækning af dødsbranden i Nakskov

Ekstra Bladet tog ikke tilstrækkeligt hensyn til de efterladte, da avisen bragte navne på og billeder af de omkomne børn kort tid efter branden. Det fastslår Pressenævnet, som i 2 nye kendelser udtaler alvorlig kritik af Ekstra Bladet.

Kendelserne tager særligt stilling til, i hvilket omfang medierne må hente og offentliggøre billeder fra åbne Facebook-profiler uden samtykke, og hvordan “offentlig interesse” skal defineres i presseetisk sammenhæng.

Billeder fra Facebook
Pressenævnet fastslår, at Ekstra Bladet har tilsidesat god presseskik ved at hente og offentliggøre billeder af de afdøde børn fra en Facebook-profil uden samtykke. Ekstra Bladet har derved groft tilsidesat den hensynsfuldhed og takt over for de efterladte, som dels fremgår af de vejledende presseetiske regler, og som man i øvrigt kunne forvente i denne situation.

Det er i den forbindelse uden betydning, om der er tale om en åben eller lukket Facebook-profil, fremgår det af kendelsen:

”At billeder lægges på en Facebook-profil er ikke ensbetydende med et stiltiende samtykke til offentliggørelse, og særligt ikke, når der er tale om mindreårige børn, som er ofre for en voldsom ulykke og på et tidspunkt, hvor klageren endnu ikke havde indvilget i at udtale sig til Ekstra Bladet.”

Offentlig interesse
Pressenævnet fastslår endvidere, at begrebet ”klar almen interesse” er normativt, hvilket vil sige, at det ikke er afgørende, om mange mennesker faktisk er interesset i at læse en given historie: Massemedierne bør altid holde sig for øje, hvad der er i offentlighedens interesse, og hvad der tilhører privatlivets fred.

Oplysninger om en voldsom dødsbrand og efterforskningen af branden kan være oplysninger, der har offentlig interesse. Ekstra Bladets intensive og nærgående reportager om branden i Nakskov, som bl.a. afslørede ofrenes identitet kort tid efter branden, overstiger imidlertid offentlighedens interesse i detaljerede oplysninger om ofrene og deres pårørende.

”Uanset om Ekstra Bladet den 31. januar 2015 via oplysninger fra familie, naboer og vidner m.v. med stor sandsynlighed kunne antage, at de havde vished for børnenes identitet, var det ikke foreneligt med reglerne om, at også pårørende til ofre for ulykker skal vises det størst mulige hensyn, at Ekstra Bladet på så tidligt et tidspunkt offentliggjorde navnene på de omkomne.” Dette gælder, uanset om oplysningerne om børnenes identitet efterfølgende viste sig at stemme overens med virkeligheden og således var ”korrekte”.

Se kendelse vedr. 1. sag

Se kendelse vedr. 2. sag

 

Pressenævnets Årsberetning 2014

PRNaarsberetning2014Pressenævnet modtog i alt 155 klager over medierne i 2014, og 131 af dem blev afgjort med en pressenævnskendelse. Det fremgår af Pressenævnets årsberetning for 2014, som er offentliggjort på nævnets hjemmeside.

 

Årsberetningen indeholder statistik over de forskellige klagesager og deres udfald, hvilke medier, der har fået kritik og et resumé af årets væsentlige konkrete sager.

Nævnet behandlede bl.a. fem klager over mediers afslag på at slette, anonymisere eller af-indeksere en artikel på nettet. I ingen af de fem sager fandt nævnet grundlag for at udtale kritik af, at mediet havde afvist sletning m.v. Bestemmelsen om muligheden for at få slettet, anonymiseret eller af-indekseret blev indført i 2013 ved en revision af de presseetiske regler (pkt. B8).

Læs Pressenævnets årsberetning 2014

Pressenævnet understreger: Skadelige eller krænkende oplysninger skal forelægges før offentliggørelse

PresseNaevnet2014Pressenævnet har i en række nye kendelser understreget, at oplysninger, som kan være skadelige eller krænkende, skal efterprøves i særlig grad og forelægges for den kritiserede før offentliggørelse.

I tre af de kendelser afsagt den 23. april 2015 udtaler Pressenævnet kritik af medier, som ikke har givet omtalte personer lejlighed til at svare på belastende udtalelser eller beskyldninger før offentliggørelse.

Se kendelsen Ekskone udsat for voldsomme beskyldninger (BT)
Se kendelsen Ensidig artikel (Sydsjællands Tidende)
Se kendelsen Uklart om der var tale om avisens beskyldning (Ekstra Bladet)

Untold Stories: How Corruption and Conflicts of Interest Stalk the Newsroom

Den journalistiske verden er fuld af gode intentioner, men ideen om nyhedsmedierne som demokratiets hjørnesten er ved at smuldre. Sådan lyder konklusionen i rapporten Untold Stories: How Corruption and Conflicts of Interest Stalk the Newsroom, som Ethical Journalism Network (EJN) står bag.

Journalist Suzanne Moll har skrevet kapitlet om Danmark med udgangspunkt i etiske problemstillinger i forbindelse med Se og Hør-sagen.

Download hele rapporten på ethicaljournalismnetwork.org

Kommentarer lukket til Untold Stories: How Corruption and Conflicts of Interest Stalk the Newsroom Posted i Tagged med

The Ethics of Journalism

Er det muligt – og ønskeligt – at opstille fælles-nationale etiske regler for journalistik i vores globaliserede tidsalder, spørger forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Ejvind Hansen,  i bogen The Ethics of Journalism. Ifølge ham er det vigtigere at kunne italesætte og diskutere uenighed end at stræbe efter global enighed om faste regler.

Her kan du læse Ejvind Hansens resumé af kapitlet Can the ethics of the fourth estate persevere in a global age?

Due to the development of transnational communicative and economic structures, nation states are increasingly unable to be the starting point for journalistic regulation. In this chapter, therefore, I raise the question whether it is possible – and desirable – to have transnational rules for ethically good journalism. I argue that ethical evaluations should focus upon the meeting between normative ideals and factual realities. This meeting is always open because ideals can challenge reality, just as reality can challenge ideals. Ethical questions are thus always raising a fundamental “maybe”.

Traditionally the ideals of journalists have been articulated in close affiliation with ideas of the Fourth Estate. However, due to our globalised communicative structure, this articulation is in need of revision. I argue that the ethical requests change because the structure of Internet-based publics changes. Departing from this situation I suggest that journalistic products are ethically urgent insofar as they both bring communities together and give voice to the inarticulate or voiceless. I argue that in order to substantiate this approach it is important to articulate rules, because rules further the possibility of deliberating disagreements.

The notion of deliberating disagreement is at the core of ethical discussions. I suggest that Habermas’ discourse ethics account may serve as a starting point for articulating a robust body of journalistic ethics. However, two moderations are important: On one hand, the rules and codes should be articulated against a “globalised we”, rather than against the nation state. On the other hand, it is important to realise that the rules do not robustly prescribe what to do. They should serve as a starting point for articulating and discussing disagreements. The openness of the global “maybe” does not call for global agreement but rather for the possibility of discussing disagreements.

The Ethics of Journalism: Individual, Cultural and Institutional Influences. Wyatt, Wendy (ed.). London: I.B. Tauris, 2014.  (Reuters Institute for the Study of Journalism).

 

Etik for journalister på nettet

EtikForJournalisterHvordan retter man på sociale medier? Hvor meget må man citere fra Facebook? Hvordan verificerer man brugernes stof? Hvordan sikrer man sig at folk er dem, de giver sig ud for at være, på sociale medier?

Dette og meget mere er der svar på i bogen ‘Etik for journalister på nettet’, der er skrevet af journalisterne Jakob Albrecht og Andreas Marckmann Andreassen og udkommet på forlaget Ajour.

Læs anmeldelse på journalisten.dk

Læs bogens første kapitel på etiknet.dk

Følg Twitter-debatten om bogen

Etik for journalister på nettet. Jakob Albrecht & Andreas Marckmann Andreassen. Forlaget Ajour, 2014.

Ny rapport om medieetik

Kulturstyrelsen har offentliggjort en ny specialrapport om medieetik. Rapporten er en del af ”Rapportering om mediernes udvikling i Danmark” – en videnbank, som giver et opdateret overblik over mediernes tilstand i Danmark.

Hele rapporten og en sammenfatning af rapporten kan ses på Kulturstyrelsens hjemmeside. Rapporten er udarbejdet af et forskerhold fra RUC med Mark Blach-Ørsten i spidsen.

I rapporten præsenteres ifølge forfatterne ”resultaterne af en omfattende kortlægning af danske mediers etik.” Undersøgelsen består af en analyse af Pressenævnets praksis siden nævnets oprettelse i 1992, en kortlægning af de danske nyhedsmediers interne retningslinjer og en komparativ undersøgelse af disse retningslinjer over tid, et survey blandt journalister samt  en interviewundersøgelse med journalister og redaktører.

Rapportens konklusioner kan opsummeres i følgende hovedpunkter:

•    Der har kun været begrænset vækst i antallet af pressenævnssager fra 1992 til 2012, men klager fra erhvervsfolk og over erhvervsstof er i stigning, mens andelen af klager over kriminaljournalistik er faldende. Manglende forelæggelse er den mest almindelige begrundelse for kritik, men et stigende andel kendelser kritiserer medierne for mangelfuld research.

•    Antallet af etiske retningslinjer udarbejdet af medierne selv er steget markant de senere år, og mediernes egne retningslinjer ligger ofte i forlængelse af de vejledende regler for god presseskik og handler om det journalistiske indhold.

•    Pressenævnssager har ifølge de interviewede journalister ikke redaktionelle konsekvenser, og mere end halvdelen af de adspurgte har ikke oplevet nogle sanktioner som følge af overskridelse af presseetiske regler. Nogle peger dog på, at sagerne har ændret deres måde at arbejde på.

•    De interviewede journalister oplever generelt, at der er kommet mere fokus på medieetik på deres redaktion, og at etiske spørgsmål jævnligt diskuteres på redaktionsmøder og i efterkritikken. Omvendt peger de på, at de kan blive pressede af redaktører eller kolleger til at gå på kompromis med etikken på grund af konkurrencen med andre medier.

Mere fokus på medieetik
Der er både godt og dårligt nyt i rapporten. Det er godt, at det ser ud til, at der er kommet mere fokus på medieetikken rundt om på redaktionerne, og at medierne i stigende grad selv udarbejder etiske retningslinjer. Selvom disse kodeks ofte ligger i forlængelse af de presseetiske regler og dermed ikke løfter den etiske overligger, skaber processen med at formulere mediets etiske grundsætninger større opmærksomhed om etikken blandt mediernes redaktionelle medarbejdere. Det kan være grunden til, at mange af de adspurgte journalister oplever etikken som en del af det journalistiske håndværk, der ligger på rygraden, og at etiske spørgsmål oftere diskuteres på redaktionsmøder og i efterkritikken. Der er dog det bekymrende skår i glæden, at mange af de nye netmedier ikke har det samme fokus på medieetik som de traditionelle, etablerede mediehuse.

Pressenævnssager uden redaktionelle konsekvenser
Det er derimod dårligt nyt, at Pressenævnssager tilsyneladende ikke får redaktionelle konsekvenser, og at mere end halvdelen af de adspurgte ikke har oplevet sanktioner som følge af overskridelse af presseetiske regler. Det tyder på, at det på mange medier er risikofrit at tilsidesætte god presseskik, og at man ikke indarbejder kritik fra Pressenævnet i tilgangen til det redaktionelle arbejde. Det vidner om tendens, som trækker i den modsatte retning i forhold til den positive melding om, at der er kommet mere fokus på medieetikken rundt om på redaktionerne, og det kunne tyde på, at den forøgede opmærksomhed om medieetikken er farveblind for de reaktioner, som pressenævnskritik nødvendigvis må kalde på over for den enkelte og i forhold til den redaktionelle linje. Denne inkonsistens – som af mange opfattes som en ligegyldighed over for kritik fra Pressenævnet – er formentlig en af årsagerne til, at mange ikke har tiltro til, at det nytter noget at gå til Pressenævnet og få medhold, og kan hænge sammen med, at mediernes troværdighed bedømmes som lav.