Pressenævnet: flere klager, men færre kendelser

 

 

Pressenævnet modtog flere klager i 2017 end året før. Men færre sager blev afgjort ved en kendelse. Og kun i syv tilfælde blev mediet pålagt at offentliggøre kendelsen. Det fremgår af den nye årsberetning fra nævnet.

I alt 156 klager havnede i 2017 på Pressenævnets bord, men omkring en tredjedel blev afvist af formelle grunde. 101 klager resulterede i en pressenævnskendelse, og i 38 tilfælde fik klager helt eller delvist medhold i Pressenævnet.

Antallet af afsagte kendelser i 2017 er det laveste i 10 år. En medvirkende årsag er, at der er kommet mere selvjustits på medierne, skriver Danske Medier. Bl.a. har flere medier suppleret de presseetiske regler med egne retningslinjer.

Sletning på digitale platforme
Mange af årets pressenævnssager handlede om sletning på digitale platforme. I 2013 blev de presseetiske regler justeret, så medierne efter anmodning – i det omfang, det er muligt og skønnes rimeligt – kan hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte følsomme eller private oplysninger, som er særligt belastende. I 2017 handlede 31 af de 156 klagesager om sletning, anonymisering eller afindeksering af digitale oplysninger.

Det fremgår af beretningen, at der var flest klager over Ekstra Bladet (hvor klager fik helt eller delvist medhold i 5 tilfælde) og TV 2 (hvor klager fik helt eller delvist medhold i 2 tilfælde).

For at belyse nævnets praksis gengives resuméer af en række væsentlige, konkrete sager. Beretningen indeholder også en 10-årsstatistik.

Alle afgørelser findes på Pressenævnets hjemmeside og i Retsinformations afgørelsesdatabase.

Læs beretningen

 

EU-forordning om persondata styrker egen acces

EU-forordningen styrker den enkelte borgers ret til indsigt i oplysninger om egne forhold, den giver gratis acces både i den offentlige og private sektor, og den styrker mulighederne for effektiv håndhævelse, skriver offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen på aabenhedstinget.dk.

Forordningen – General Data Protection Regulation (GDPR) – gælder nu i alle EU-lande og omfatter både private virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

Forordningens artikel 15 fastslår retten til egen indsigt (egenacces) og sikrer ret til kopi af de data om personen, som den dataansvarlige myndighed, organisation eller virksomhed råder over. Egenacces er afgørende for vore muligheder for at kontrollere, hvilke oplysninger myndigheder og virksomheder indsamler og anvender. Egenacces kan desuden give grundlag for at bruge forordningens rettigheder om korrektion, flytning og sletning, skriver Oluf Jørgensen.

Den danske persondatalov blev vedtaget kort før forordningens ikrafttrædelse den 25. maj. Den har flere begrænsninger for egenacces end EU-forordningen.

Læs mere på aabenhedstinget.dk

Se EU’s persondataforordning

Se den danske databeskyttelseslov

Dokumentar om truslen mod pressefriheden

 

I anledning af FN’s internationale pressefrihedsdag den 3. maj er der premiere på en ny dansk dokumentarfilm med titlen ‘Courage – journalism is not a crime’. Filmen ligger frit tilgængelig på courage-documentary.dk.

Filmen sætter fokus på journalistikkens samfundsmæssige rolle og de personlige konsekvenser, som den kritiske undersøgende journalistik kan have visse steder i verden i dag. Den tegner et portræt af tre journalister fra henholdsvis Myanmar, Tyrkiet og Aserbajdsjan. Fælles for dem er, at de arbejder i lande, hvor medier og ytringsfrihed er under pres. Men trods chikane, fængsel og tortur fortsætter de deres arbejde med at afdække korruption og magtmisbrug.

Dokumentaren er tilrettelagt af den danske journalist Tom Heinemann og støttet af bl.a. Danida, Amnesty International og IMS (International Media Support). Filmen er på engelsk, men med undertitler på 10 forskellige sprog, bl.a. dansk.

filmens hjemmeside ligger mere materiale om pressefrihed, bl.a. internationale rapporter (fra bl.a. Amnesty International og Human Rights Watch) samt interviews med en lang række journalister og organisationer, der kæmper for pressefrihed og sikkerhed for journalister.

Filmen vises også på DR2 den 3. maj med titlen Sandhedens Soldater – journalister med alt på spil. Den 4. maj er der debat om filmen i Mennesker og medier på P1.

Se filmen og andet baggrundsmateriale på courage-documentary.dk

Ministerbetjeningsreglen – kommentar af Vibeke Borberg

Justitsministerens foreløbige udkast til ændring af offentlighedsloven skal imødekomme de indskrænkninger i retten til aktindsigt, som ministerbetjeningsreglen har medført. Men noget tyder på, at forslaget i praksis giver mulighed for status quo, skriver mediejurist og forskningschef ved DMJX Vibeke Borberg i en kommentar på raeson.dk.

Læs kommentar

Medieteori – ny bog

Ny bog fra Samfundslitteratur kortlægger forskellige medieteoretiske tilgange. Chefforsker ved DMJX Ejvind Hansen anmelder bogen.

 

Af Ejvind Hansen

Når jeg underviser kommende journalister i deres rolle i samfundet, er en af mine mest vedholdende pointer, at den journalistiske profession i en vis forstand er et produkt af en ganske specifik mediemæssig situation. Den journalistiske profession er et godt stykke hen ad vejen født til at løse det problem, der opstod med massemediernes fremvækst. Først trykpressen (der blev industrialiseret), sidenhen radio og tv. Med muligheden for at man fra forholdsvis få baser kunne kommunikere til store grupper af befolkningen, blev det påtrængende med aktører, der professionelt kunne sortere informationerne og videreformidle dem på en bredt tilgængelig måde.

Derfor er medieteori naturligvis også supervigtigt for journalister. Måske også vigtigere end man kan aflæse i de nuværende studieordninger. Denne nye bog Medieteori, der er samlet af Palle Schantz Lauridsen og Erik Svendsen, tilbyder sig selv som en vej ind i det meget komplekse felt af forskellige medieteoretiske tilgange. Den giver således et indblik dels i nogle af de historiske diskussioner, der har været på feltet. Den giver et overblik over hvordan medieteori handler om at analysere meget forskellige typer af medier. Den giver et indblik i, hvordan man forsøger at analysere på brugernes brug af medier. Og så giver den et indblik i, hvordan nyere medietyper naturligvis også kalder på en revision i de medieteoretiske emnefelter.

De enkelte kapitler er skrevet af relevante kapaciteter i den danske medieteoretiske tradition. Man kan nok med en vis ret sige, at den har bedst blik for diskussionerne øst for Storebælt, hvorimod de jyske tilgange står lidt svagere. Jeg tør dog ikke vurdere, om denne vægtning er sagligt begrundet, det er mit kendskab til området ikke dybt nok til.

I forhold til brug på Danmarks Medie og Journalisthøjskole vil jeg umiddelbart vurdere, at den ikke er højaktuel. Ganske vist overvejer jeg selv at trække et enkelt kapitel ind i min egen undervisning. Men generelt set viser bogen primært, hvordan man har forsket (og kan forske) i disse emner. Den er ikke som sådan et forsøg på at fremstille det faktiske medielandskab i Danmark, hvilket nok ville være en mere oplagt tilgang for studerende på DMJX.

Medieteori. Red. af Palle Schantz Lauridsen & Erik Svendsen. Samfundslitteratur, 2018. 395 sider.

EU’s persondataforordning – linksamling

 

Den 25. maj træder EUs databeskyttelsesforordning i kraft med nye og skrappere regler for beskyttelse af personoplysninger. Virksomheder risikerer store bøder, hvis ikke de overholder loven. Også offentlige myndigheder skal kunne straffes.

Virksomhederne risikerer bøder på op til 4% af deres årlige omsætning, hvis ikke de overholder reglerne om databeskyttelse. Også for nyhedsmedierne vil de nye persondataregler være en stor forandring, bl.a. i forhold til retten til at blive glemt, som omtales i forordningens artikel 17.

I oktober 2017 fremsatte justitsministeren Lovforslag om ny databeskyttelseslov (L68), der skal implementere forordningen General Data Protection Regulation (GDPR) i dansk lovgivning. Loven skal erstatte den nugældende persondatalov og supplere databeskyttelsesforordningen med danske særregler. Det foreslås, at loven træder i kraft sammen med forordningen den 25. maj 2018.

Oversigt over relevante omtaler:

Se Databeskyttelsesforordningen

Se Lovforslag om ny databeskyttelseslov

Social Media Reset – rapport om sociale medier som nyhedskilder

Rapporten Social Media Reset fra Mynewsdesk fokuserer på, hvordan journalister bruger sociale medier til at finde og distribuere nyheder, men kommer også omkring journalisters syn på mediernes troværdighed og Fake news.

 

 

Selvom journalister i stort omfang bruger de sociale medier til research, er de ifølge den nye rapport samtidig bekymrede over tech-giganternes indflydelse. Omkring 70% mener, at Facebook har for stor magt, og omkring 60% mener, at Google har for stor magt. Hos danske journalister er skepsissen endnu større – her er tallene 81% for Facebooks vedkommende og 71% for Googles vedkommende.

‘Til trods for journalisternes skepsis, så er sociale medier stadig en vigtig del af deres arbejdsrutine. Medielandskabet er forandret, og for den yngre generation har sociale medier helt erstattet traditionelle medier’, siger Sofia Juhlin, international chef hos Mynewsdesk.

Danske journalister er vilde med Facebook
Ifølge de data, der danner grundlag for rapporten, bruger danske journalister i højere grad end deres internationale kolleger sociale medier til at finde historier – og Facebook er klart den mest populære. Fordelt på platforme ser brugen af research på sociale medier således ud for henholdsvis danske og internationale journalister (danske svar markeret med fed): Facebook (71% vs 55%), Twitter (45% vs 50%), LinkedIn (31% vs 24%) og YouTube (29% vs 26%).

Med den nye medievirkelighed kurateres nyhederne i stort omfang ikke længere af journalister, men af Facebooks algoritmer. Folk er mere tilbøjelige til at se en nyhedsartikel, som deles af venner og familie end en artikel fra et nyhedsmedie. Det kan skabe et ekkokammer, hvor brugerne kun møder ideer og synspunkter, der passer til deres egne holdninger, hedder det i rapporten.

Rapporten Social Media Reset kan downloades hos Mynewsdesk. Man skal registrere sig, men det er gratis.

Rapportens data stammer fra Mynewsdesk’s journalistundersøgelse 2017, hvor mere end 3.000 journalister fra hele verden deltog.

Mynewsdesk er ejet af den norske medievirksomhed NHST Media Group.

Lovudkast om ændring af offentlighedsloven

Justitsministeriets lovudkast om ændring af offentlighedsloven vil ikke give mere aktindsigt – tværtimod, vurderer offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen i en kommentar på aabenhedstinget.dk.

Formålet med revisionen er at få ændret § 24-reglen om ministerbetjening, så det kun er ministerbetjeningsdokumenter, som udgør den inderste kerne af den politiske beslutningsproces, der undtages fra aktindsigt. Men selvom § 24 ændres, kommer der en ny bestemmelse, som gør det muligt at undtage oplysninger om den interne og politiske beslutningsproces fra aktindsigt.

Ifølge forskningschef og mediejurist Vibeke Borberg kan resultatet af den nye bestemmelse meget nemt blive nogenlunde det samme som i dag. Det beror på, hvordan loven administreres, udtaler Vibeke Borberg til Deadline.

Regeringen forventes at fremsætte lovforslag til en revision af offentlighedsloven i april.

Både hos Dansk Journalistforbund og Danske Medier er der skuffelse over lovudkastet. Se journalisten.dk og danskemedier.dk.

Se Justitsministeriets lovudkast

Se Vibeke Borberg i Deadline 24/2-2018

Læs Oluf Jørgensens kommentar på aabenhedstinget.dk

Ny svensk rapport om ytringsfrihed

At beskytte menneskers integritet går forud for ytringsfriheden, hedder det i ny svensk rapport om ytringsfrihedens grænser i det digitale samfund.

I Yttrandefriheten i dagens mediekultur konkluderes det, at der både er grund til at værne om ytringsfrihedens grundlæggende principper, men også et behov for en vis tilpasning til en virkelighed, hvor digitaliseringen har ændret forudsætningerne for publicistisk virksomhed, medieansvar og personlig integritet.

Rapporten er baseret på data fra den store svenske SOM-undersøgelse fra 2015, hvor mere end 8.000 tilfældigt udvalgte personer deltog. Her svarede hovedparten, at der er grund til at indskrænke ytringsfriheden for at forhindre krænkelse af det enkelte menneske, modvirke racisme og beskytte den nationale sikkerhed.

Ifølge rapportens forfattere kan borgernes holdning til eventuelle indskrænkninger i ytringsfriheden også tolkes som et udslag af den måde, medierne fungerer på. ‘Det er medierne, der forvalter ytringsfriheden i det demokratiske samfund. Da medie- og samfundskonteksten ændrer sig, ser vi et behov for at der på ny rettes opmærksomhed mod mediernes rolle, rettigheder og ansvar’, siger Ulla Karlsson, Unesco-professor ved Göteborgs Universitet. Hun står bag rapporten sammen med professor emeritus Lennart Weibull.

Rapporten er en bearbejdet version af et kapitel i forskningsrapporten Larmar och gör sig till (2017). Yttrandefriheten i dagens mediekultur udkommer på engelsk senere i år. Hele rapporten kan downloades fra Nordicoms hjemmeside.

Læs rapporten

Se SOM-rapporter 2000-2017

Yttrandefriheten i dagens mediekultur. Af Ulla Karlsson og Lennart Weibull. Göteborgs Universitet, 2018. 42 sider.

Opdatering: Den engelske udgave af rapporten – Freedom of expression in the digital media culture: A study of public opinion in Sweden – udkom februar 2018.

World Migration Report 2018

World Migration Report 2018 er lige udkommet med nye tal og ny viden om verdens migrations-tilstand. Rapporten kan downloades fra organisationens hjemmeside.

Rapportens første del indeholder data og generelle oplysninger om migration og migranter rundt omkring i verden, mens anden del består af temaorienterede bidrag skrevet af forskere og faglige medarbejdere.

Blandt temaerne er mediernes håndtering, som beskrives og analyseres i kapitel 8: Mediareporting of migrants and migration. Forfatterne til kapitlet er William Allen, Scott Blinder og Robert McNeil fra Oxford Universitet. Analysen tager fat på 4 overordnede spørgsmål:

  • Hvordan er mediedækningen af migranter rundt omkring i verden?
  • Hvilken indflydelse har mediedækningen på offentlighedens, politikeres og migranters egen opfattelse af migration?
  • Hvad betyder den journalistiske praksis for dækningen?
  • Hvordan kan de seneste års erfaringer inddrages i fremtidig research og journalistisk praksis?

Forfatterne beskriver, hvordan migranters synlighed i medierne varierer fra land til land, og at der i det hele taget er betydelige forskelle i mediedækningen. Blandt hovedpunkterne er:

  • Mediedækningen af migration har overvejende været negativ. Der er dog også undtagelser i retning af mere positiv eller neutral medieomtale.
  • Forandring i de traditionelle medier og væksten i sociale medier giver mulighed for at migranter selv kan producere mhp. at fremme deres egen sag.
  • Der er ofte store forskelle mellem folks opfattelse af migration og virkeligheden, og her er medierne vigtige informationskilder til større forståelse.
  • Flere faktorer spiller ind på mediernes fremstilling – lige fra de økonomiske og sociale sammenhænge, som medierne indgår i, til dagligdags beslutninger på redaktionerne om, hvad man bringer, og hvordan man gør det.

FN-rapporten skal være med til at afmystificere flygtninge- og indvandrer-debatten og danne grundlag for en mere afbalanceret og dokumenteret mediedækning.

World Migration Report 2018. Udgivet af International Organization for Migration (IOM), 2017. 364 sider.

IOM (grdl. 1951) har base i Genève og blev i 2016 tilknyttet FN-systemet. Organisationen udsender hvert andet år en samlet rapport om den globale migration, World Migration Report.