Medieteori – ny bog

Ny bog fra Samfundslitteratur kortlægger forskellige medieteoretiske tilgange. Chefforsker ved DMJX Ejvind Hansen anmelder bogen.

 

Af Ejvind Hansen

Når jeg underviser kommende journalister i deres rolle i samfundet, er en af mine mest vedholdende pointer, at den journalistiske profession i en vis forstand er et produkt af en ganske specifik mediemæssig situation. Den journalistiske profession er et godt stykke hen ad vejen født til at løse det problem, der opstod med massemediernes fremvækst. Først trykpressen (der blev industrialiseret), sidenhen radio og tv. Med muligheden for at man fra forholdsvis få baser kunne kommunikere til store grupper af befolkningen, blev det påtrængende med aktører, der professionelt kunne sortere informationerne og videreformidle dem på en bredt tilgængelig måde.

Derfor er medieteori naturligvis også supervigtigt for journalister. Måske også vigtigere end man kan aflæse i de nuværende studieordninger. Denne nye bog Medieteori, der er samlet af Palle Schantz Lauridsen og Erik Svendsen, tilbyder sig selv som en vej ind i det meget komplekse felt af forskellige medieteoretiske tilgange. Den giver således et indblik dels i nogle af de historiske diskussioner, der har været på feltet. Den giver et overblik over hvordan medieteori handler om at analysere meget forskellige typer af medier. Den giver et indblik i, hvordan man forsøger at analysere på brugernes brug af medier. Og så giver den et indblik i, hvordan nyere medietyper naturligvis også kalder på en revision i de medieteoretiske emnefelter.

De enkelte kapitler er skrevet af relevante kapaciteter i den danske medieteoretiske tradition. Man kan nok med en vis ret sige, at den har bedst blik for diskussionerne øst for Storebælt, hvorimod de jyske tilgange står lidt svagere. Jeg tør dog ikke vurdere, om denne vægtning er sagligt begrundet, det er mit kendskab til området ikke dybt nok til.

I forhold til brug på Danmarks Medie og Journalisthøjskole vil jeg umiddelbart vurdere, at den ikke er højaktuel. Ganske vist overvejer jeg selv at trække et enkelt kapitel ind i min egen undervisning. Men generelt set viser bogen primært, hvordan man har forsket (og kan forske) i disse emner. Den er ikke som sådan et forsøg på at fremstille det faktiske medielandskab i Danmark, hvilket nok ville være en mere oplagt tilgang for studerende på DMJX.

Medieteori. Red. af Palle Schantz Lauridsen & Erik Svendsen. Samfundslitteratur, 2018. 395 sider.

EU’s persondataforordning – linksamling

 

Den 25. maj træder EUs databeskyttelsesforordning i kraft med nye og skrappere regler for beskyttelse af personoplysninger. Virksomheder risikerer store bøder, hvis ikke de overholder loven. Også offentlige myndigheder skal kunne straffes.

Virksomhederne risikerer bøder på op til 4% af deres årlige omsætning, hvis ikke de overholder reglerne om databeskyttelse. Også for nyhedsmedierne vil de nye persondataregler være en stor forandring, bl.a. i forhold til retten til at blive glemt, som omtales i forordningens artikel 17.

I oktober 2017 fremsatte justitsministeren Lovforslag om ny databeskyttelseslov (L68), der skal implementere forordningen General Data Protection Regulation (GDPR) i dansk lovgivning. Loven skal erstatte den nugældende persondatalov og supplere databeskyttelsesforordningen med danske særregler. Det foreslås, at loven træder i kraft sammen med forordningen den 25. maj 2018.

Oversigt over relevante omtaler:

Se Databeskyttelsesforordningen

Se Lovforslag om ny databeskyttelseslov

Social Media Reset – rapport om sociale medier som nyhedskilder

Rapporten Social Media Reset fra Mynewsdesk fokuserer på, hvordan journalister bruger sociale medier til at finde og distribuere nyheder, men kommer også omkring journalisters syn på mediernes troværdighed og Fake news.

 

 

Selvom journalister i stort omfang bruger de sociale medier til research, er de ifølge den nye rapport samtidig bekymrede over tech-giganternes indflydelse. Omkring 70% mener, at Facebook har for stor magt, og omkring 60% mener, at Google har for stor magt. Hos danske journalister er skepsissen endnu større – her er tallene 81% for Facebooks vedkommende og 71% for Googles vedkommende.

‘Til trods for journalisternes skepsis, så er sociale medier stadig en vigtig del af deres arbejdsrutine. Medielandskabet er forandret, og for den yngre generation har sociale medier helt erstattet traditionelle medier’, siger Sofia Juhlin, international chef hos Mynewsdesk.

Danske journalister er vilde med Facebook
Ifølge de data, der danner grundlag for rapporten, bruger danske journalister i højere grad end deres internationale kolleger sociale medier til at finde historier – og Facebook er klart den mest populære. Fordelt på platforme ser brugen af research på sociale medier således ud for henholdsvis danske og internationale journalister (danske svar markeret med fed): Facebook (71% vs 55%), Twitter (45% vs 50%), LinkedIn (31% vs 24%) og YouTube (29% vs 26%).

Med den nye medievirkelighed kurateres nyhederne i stort omfang ikke længere af journalister, men af Facebooks algoritmer. Folk er mere tilbøjelige til at se en nyhedsartikel, som deles af venner og familie end en artikel fra et nyhedsmedie. Det kan skabe et ekkokammer, hvor brugerne kun møder ideer og synspunkter, der passer til deres egne holdninger, hedder det i rapporten.

Rapporten Social Media Reset kan downloades hos Mynewsdesk. Man skal registrere sig, men det er gratis.

Rapportens data stammer fra Mynewsdesk’s journalistundersøgelse 2017, hvor mere end 3.000 journalister fra hele verden deltog.

Mynewsdesk er ejet af den norske medievirksomhed NHST Media Group.

Lovudkast om ændring af offentlighedsloven

Justitsministeriets lovudkast om ændring af offentlighedsloven vil ikke give mere aktindsigt – tværtimod, vurderer offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen i en kommentar på aabenhedstinget.dk.

Formålet med revisionen er at få ændret § 24-reglen om ministerbetjening, så det kun er ministerbetjeningsdokumenter, som udgør den inderste kerne af den politiske beslutningsproces, der undtages fra aktindsigt. Men selvom § 24 ændres, kommer der en ny bestemmelse, som gør det muligt at undtage oplysninger om den interne og politiske beslutningsproces fra aktindsigt.

Ifølge forskningschef og mediejurist Vibeke Borberg kan resultatet af den nye bestemmelse meget nemt blive nogenlunde det samme som i dag. Det beror på, hvordan loven administreres, udtaler Vibeke Borberg til Deadline.

Regeringen forventes at fremsætte lovforslag til en revision af offentlighedsloven i april.

Både hos Dansk Journalistforbund og Danske Medier er der skuffelse over lovudkastet. Se journalisten.dk og danskemedier.dk.

Se Justitsministeriets lovudkast

Se Vibeke Borberg i Deadline 24/2-2018

Læs Oluf Jørgensens kommentar på aabenhedstinget.dk

Ny svensk rapport om ytringsfrihed

At beskytte menneskers integritet går forud for ytringsfriheden, hedder det i ny svensk rapport om ytringsfrihedens grænser i det digitale samfund.

I Yttrandefriheten i dagens mediekultur konkluderes det, at der både er grund til at værne om ytringsfrihedens grundlæggende principper, men også et behov for en vis tilpasning til en virkelighed, hvor digitaliseringen har ændret forudsætningerne for publicistisk virksomhed, medieansvar og personlig integritet.

Rapporten er baseret på data fra den store svenske SOM-undersøgelse fra 2015, hvor mere end 8.000 tilfældigt udvalgte personer deltog. Her svarede hovedparten, at der er grund til at indskrænke ytringsfriheden for at forhindre krænkelse af det enkelte menneske, modvirke racisme og beskytte den nationale sikkerhed.

Ifølge rapportens forfattere kan borgernes holdning til eventuelle indskrænkninger i ytringsfriheden også tolkes som et udslag af den måde, medierne fungerer på. ‘Det er medierne, der forvalter ytringsfriheden i det demokratiske samfund. Da medie- og samfundskonteksten ændrer sig, ser vi et behov for at der på ny rettes opmærksomhed mod mediernes rolle, rettigheder og ansvar’, siger Ulla Karlsson, Unesco-professor ved Göteborgs Universitet. Hun står bag rapporten sammen med professor emeritus Lennart Weibull.

Rapporten er en bearbejdet version af et kapitel i forskningsrapporten Larmar och gör sig till (2017). Yttrandefriheten i dagens mediekultur udkommer på engelsk senere i år. Hele rapporten kan downloades fra Nordicoms hjemmeside.

Læs rapporten

Se SOM-rapporter 2000-2017

Yttrandefriheten i dagens mediekultur. Af Ulla Karlsson og Lennart Weibull. Göteborgs Universitet, 2018. 42 sider.

Opdatering: Den engelske udgave af rapporten – Freedom of expression in the digital media culture: A study of public opinion in Sweden – udkom februar 2018.

World Migration Report 2018

World Migration Report 2018 er lige udkommet med nye tal og ny viden om verdens migrations-tilstand. Rapporten kan downloades fra organisationens hjemmeside.

Rapportens første del indeholder data og generelle oplysninger om migration og migranter rundt omkring i verden, mens anden del består af temaorienterede bidrag skrevet af forskere og faglige medarbejdere.

Blandt temaerne er mediernes håndtering, som beskrives og analyseres i kapitel 8: Mediareporting of migrants and migration. Forfatterne til kapitlet er William Allen, Scott Blinder og Robert McNeil fra Oxford Universitet. Analysen tager fat på 4 overordnede spørgsmål:

  • Hvordan er mediedækningen af migranter rundt omkring i verden?
  • Hvilken indflydelse har mediedækningen på offentlighedens, politikeres og migranters egen opfattelse af migration?
  • Hvad betyder den journalistiske praksis for dækningen?
  • Hvordan kan de seneste års erfaringer inddrages i fremtidig research og journalistisk praksis?

Forfatterne beskriver, hvordan migranters synlighed i medierne varierer fra land til land, og at der i det hele taget er betydelige forskelle i mediedækningen. Blandt hovedpunkterne er:

  • Mediedækningen af migration har overvejende været negativ. Der er dog også undtagelser i retning af mere positiv eller neutral medieomtale.
  • Forandring i de traditionelle medier og væksten i sociale medier giver mulighed for at migranter selv kan producere mhp. at fremme deres egen sag.
  • Der er ofte store forskelle mellem folks opfattelse af migration og virkeligheden, og her er medierne vigtige informationskilder til større forståelse.
  • Flere faktorer spiller ind på mediernes fremstilling – lige fra de økonomiske og sociale sammenhænge, som medierne indgår i, til dagligdags beslutninger på redaktionerne om, hvad man bringer, og hvordan man gør det.

FN-rapporten skal være med til at afmystificere flygtninge- og indvandrer-debatten og danne grundlag for en mere afbalanceret og dokumenteret mediedækning.

World Migration Report 2018. Udgivet af International Organization for Migration (IOM), 2017. 364 sider.

IOM (grdl. 1951) har base i Genève og blev i 2016 tilknyttet FN-systemet. Organisationen udsender hvert andet år en samlet rapport om den globale migration, World Migration Report.

Vibeke Borberg medlem af Ytringsfrihedskommissionen

Regeringen har nedsat en kommission, der skal beskrive ytringsfrihedens rammer og generelle vilkår i Danmark og i den forbindelse også inddrage erfaringer fra andre lande og se på, om internationale strømninger påvirker ytringsfrihedens udfoldelse i Danmark.

Formand for ytringsfrihedskommissionen er tidligere Nationalbankdirektør Nils Bernstein. Blandt de øvrige 10 medlemmer er forskningschef og mediejurist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Vibeke Borberg, chefredaktør Jakob Nielsen, Altinget og seniorforsker Flemming Rose, Cato Institute.

Beslutningen om at nedsætte kommissionen stammer fra den politiske aftale om religiøse forkyndere. Men kommissionen har også fået til opgave at kigge på fake news og de sociale mediers rolle ifm. ytringsfriheden, se kommissoriet.

Resultatet af kommissionens arbejde skal være færdigt inden udgangen af 2018 og skal danne baggrund for en politisk debat om ytringsfriheden i Danmark.

Læs mere på justitsministeriet.dk

Aktindsigt i miljøoplysninger

Oplysninger om udledning til miljøet som effekt af landbrugspakken er ikke hypotetiske. Derfor er der aktindsigt i dem, skriver offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen på aabenhedstinget.dk.

Oluf Jørgensen gennemgår to ombudsmandssager fra efteråret 2017 om ‘emissioner til miljøet’: Gyllesagen og Landbrugspakken.

EU-domstolen har fastslået, at emissioner til miljøet ikke kun handler om faktiske udledninger, men også om forudsigelige udledninger. Kun oplysninger, der udelukkende er hypotetiske, falder uden for begrebet emissioner til miljøet. Oplysninger, der har til formål at analysere virkninger af reelle eller forudsigelige emissioner kan ifølge EU-domstolen ikke betegnes som hypotetiske, skriver Oluf Jørgensen.

Læs Oluf Jørgensens blogindlæg på aabenhedstinget.dk

Mangfoldighed i medierne

Vibeke Borberg har skrevet et indlæg om mangfoldighed i medierne til Projekt Udenfor, som i det seneste nyhedsbrev har fokus på socialt udsatte i medierne.

Hun anfører bl.a., at der er brug for at tænke nyt og ændre vaner hos dem, som bestemmer, hvad medierne bringer, hvis vi skal sikre en bedre balance mellem dem, man læser om og befolkningens reelle sammensætning.

Læs hele indlægget her.

It-giganterne vil sortere i deres indhold

Efter pres fra det amerikanske senat accepterer Google, Facebook og Twitter nu at sortere i deres informationsstrøm for at bekæmpe fake news og misinformation

 

Hidtil har verdens tre største sociale medier fastholdt, at de alene leverer en neutral platform og derfor ikke behøver medieetiske retningslinjer. Men nu er de ved at ændre holdning i retning af medansvar for indholdet på de sociale medier for at genvinde tilliden og troværdigheden.

Høringer i det amerikanske senat afslørede it-giganternes manglende evne til at forhindre misbrug og manipulation af indholdet på deres platforme, bl.a. russisk indblanding i den amerikanske valgkamp.

Facebook vil ansætte 1.000 medarbejdere til at kontrollere politiske annoncer og sponsoreret indhold fra politiske aktører. Google vil nedprioritere russiske netmedier som Russia Today og Sputnik.

Censur på internettet?
Men hvem skal vurdere, hvilke synspunkter som skal skubbes ned eller fjernes? spørger lektor på It-Universitetet Aske Kammer i Politiken, hvor han advarer mod censur af internettet.

Håndteringen af fake news er også emnet for chefredaktør på Mandag Morgen Lisbeth Knudsens kommentar på altinget.dk: Kan vi overhovedet udrydde ‘fake news’?

Også professor ved Oxford Universitet, Rasmus Kleis Nielsen, advarer i en kronik i Politiken om at gå i panik over falske nyheder. Man skal passe på med at tale om et stort problem, skriver han.

Se også Deadline 30. november, hvor digital rådgiver Astrid Haug diskuterer udfordringerne med at håndtere de falske nyheder sammen med Aske Kammer og Lisbeth Knudsen.