Ny rapport kortlægger globaliseringen af mediebranchen


Danske medier er dybt afhængige af udenlandske it-virksomheder som Google og Facebook, og de har mistet friheden til selv at definere indhold, distribution, forretningsmodel og teknologi, hedder det i en ny rapport fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Inden for de seneste 30 år er det danske mediemarked forandret til uigenkendelighed som følge af en globalisering af markedet, en internetbaseret digitalisering af distributionen og en dataficering af relationerne mellem brugere og virksomhederne.

Rapporten er udarbejdet af Mandag Morgen, Aalborg Universitet og CBS og blev fremlagt på en konference i København den 13. september 2017.

Rapporten er opdelt i fire dele:

Del I – Teknologiske opbrud og nye aktører
Rapportens første del analyserer de skjulte og komplekse netværk, som de danske nyhedsmediers hjemmesider indgår i og de datastrømme, der flyder omkring dem. Således har private nyhedsmedier typisk over 100 datapartnere, der alle tilfører og udtrækker ressourcer.

Netværkerne svækker nyhedsmediernes mulighed for kontrol over produktionen og distributionen af nyheder. Det indebærer, at data bliver videregivet til en række andre aktører end det mediehus, der har stået for den oprindelige produktion. Samtidig svækkes de danske mediers muligheder for at kommercialisere deres eget indhold.

Del II – Økonomisk opbrud og jagten på nye forretningsmodeller
I rapportens anden del belyses de internationale aktørers betydning for danske mediers forretningsmuligheder. Det konkluderes, at Google og Facebook i høj grad dikterer de danske medievirksomheders interaktionsformer med både brugere og annoncører. Dermed definerer de på mange måder medievirksomhedernes muligheder for at generere omsætning via deres to væsentligste indtægtskilder: annoncer og brugerbetaling.

Del III – Distributionsopbrud og nye journalistiske processer
Del III har fokus på journalistikken og beskriver, hvordan de udenlandske teknologivirksomheder – især Facebook – påvirker indholdet i danske nyhedsmedier. De påvirker også måderne, hvorpå journalisterne producerer dette indhold, og hvordan indholdet fra henholdsvis nyhedsmedier og sociale medier distribueres og spiller sammen i et nyt dansk nyhedskredsløb. Hovedkonklusionen i rapportens tredje del er, at de sociale medier både har forandret nyhedsmediernes distribution af indhold, men også arbejdsprocesserne.

Del IV – Tendenser og perspektiver
Rapportens sidste del beskriver de teknologiske brud og tendenser, som kan forventes at ville påvirke den danske mediebranche om få år. Her nævnes bl.a. kunstig intelligens, robotter og virtual reality.

Til slut skitseres seks problemfelter, der illustrerer konsekvenserne af udviklingen på mediemarkedet:
• De danske mediers udviklingskraft er svækket
• Svækkede led i den publicistiske fødekæde
• Indskrænkning af den publicistiske mangfoldighed
• Svækkelse af pressens rolle som demokratiets vagthund
• Mediernes svækkede troværdighed
• Forskydninger mellem det kommercielle og publicistiske indhold

‘Den danske mediebranche er ramt af globaliseringen. Særligt Facebook er blevet stordistributør af nyheder til danskerne, og når man ønsker at sprede sit indhold via Facebook, så er deres teknologiske set-up og præferencer styrende’, siger en af rapportens forfattere, Lars Holmgaard Christensen fra AAU til Berlingske den 14. september og fortsætter: ‘Der er opstået nogle nye kriterier på redaktionerne. I stedet for kun at tænke i journalistiske kriterier, tænker man nu meget i teknologiske performance kriterier.’

Læs rapporten

Flere rapporter om danske mediers udfordringer
Mediernes troværdighed og udfordringer er også genstand for to andre rapporter, der udkom i sidste uge:
Navigating Change: What journalists and PR professionals need to know about today’s news reporting and media technology landscape, som Mynewsdesk står bag.

Troværdighedsundersøgelsen 2017, foretaget af Radius Kommunikation. Her ligger journalister i bunden af listen over de 25 undersøgte faggrupper m.h.t. troværdighed. Kun bilforhandlere og politikere scorer lavere.

Større klarhed om forskeres ytringsfrihed

Forskere må gerne ytre sig i den offentlige debat – også på områder, hvor de har leveret forskning til det offentlige. 

Det står klart, efter at Miljø- og Fødevareministeriet har svaret Folketingets Ombudsmand, at standardvilkårene i nye kontrakter mellem universiteter og myndigheder ikke indebærer begrænsninger i den enkelte forskers ytringsfrihed eller krav om tavshedspligt, der rækker ud over lovgivningens almindelige regler.

Sagen udspringer af debatten om Landbrugspakken – den såkaldte Gyllegate. Ombudsmanden gik ind i sagen, efter at det i foråret 2016 kom frem, at Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet havde aftalt, at de involverede forskere ikke måtte udtale sig om den forskning, de havde leveret til ministeriet i forbindelse med Landbrugspakken.

Af mediedækningen fremgik desuden, at ministeriet ville revidere standardvilkårene for forskeres tavshedspligt – og det er denne revision, som nu danner grundlag for Ombudsmandens udmelding om, at forskere gerne må ytre sig i den offentlige debat; også på områder, hvor de har leveret forskning til det offentlige.

Til journalisten.dk udtrykker professor emeritus Heine Andersen, der i sin tid rejste kritikken om forskernes ytringsfrihed, dog en vis skepsis med hensyn til, hvordan den reelle praksis bliver.

Læs mere på ombudsmanden.dk

Se Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed

Pressenævnet: Real news må ikke sidestilles med fake news

POV International bliver i en kendelse fra Pressenævnet kritiseret for at give indtryk af, at en mands fortælling om vold var fake news, selvom der var tale om en sand historie.

Konen tæsker Jørgen – Chokolade slanker – Mødre voldtager lød den kritiserede overskrift i den danske udgave af blogmediet. De to sidste sætninger var kendt som falske nyheder – men ikke den første.

Pressenævnet fastslog, at det var i strid med de presseetiske regler, at POV International fremstillede klagerens fortælling som en falsk nyhed i lighed med falske nyheder som ‘Chokolade slanker’ og ‘Mødre voldtager’. Selvom overskriften måtte være satirisk ment, gav underrubrik, mellemrubrik og faktuelle udsagn i teksten indtryk af, at klagerens historie var udokumenteret.

Nævnet kritiserer desuden POV International for ikke at have kontrolleret beskyldningerne mod manden inden offentliggørelse af indlægget.

Artiklen er stadig tilgængelig på pov.international – men nu med link til Pressenævnets kendelse.

Se Pressenævnets kendelse

Pressenævnets årsberetning 2016

156 klager havnede i 2016 på Pressenævnets bord. Det er nogenlunde det samme antal, som de foregående år. Klagerne fik medhold i knap en tredjedel af de sager, der blev behandlet.

Det var især grænserne for privatlivets fred og spørgsmålet om, hvorvidt mediet havde kontrolleret oplysningerne i tilstrækkelig grad, der gav anledning til kritik i 2016. Klagerne fordeler sig jævnt på mange forskellige medier og ikke som tidligere, hvor de ofte har været koncentreret på enkelte mediehuse.

50 af de indsendte klager blev afvist af formanden. Først og fremmest fordi klageren ikke selv var omtalt i den sag, der blev klaget over, eller fordi klagen faldt uden for Pressenævnets område. I 6 tilfælde blev en klage over en hjemmeside afvist, fordi hjemmesiden ikke var tilmeldt Pressenævnet.

Flere hævede sager
Antallet af hævede sager, hvor der blev indgået forlig mellem klager og medie, inden nævnet traf afgørelse, steg i 2016 til 13, hvilket er det højeste tal nogensinde. ‘Det er ikke muligt med sikkerhed at fastslå, hvorfor medierne vælger at imødekomme klageren. Antallet af hævede sager kan være et udtryk for mere selvjustits blandt medierne’ udtaler Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, i forbindelse med udgivelsen.

Årsberetningen indeholder udførlig statistik over årets klager til Pressenævnet samt resuméer af de 28 væsentligste konkrete sager fra 2016. Alle afgørelser findes på pressenaevnet.dk.

Læs Pressenævnets årsberetning 2016

Ejvind Hansen: Demokrati forudsætter blasfemi

Det var et vigtigt og rigtigt skridt, at Folketinget den 2. juni afskaffede blasfemiparagraffen, skriver Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles demokrati- og offentlighedsforsker Ejvind Hansen på sin blog offentligheder.dk.

I indlægget redegør Ejvind Hansen for sit synspunkt – og for hvorfor han mener, at racismeparagraffen (stadig) har sin berettigelse. ‘Racismeparagraffen handler nemlig, modsat blasfemiparagraffen, om at beskytte svage stemmer i offentligheden’, lyder meldingen fra Ejvind Hansen.

Læs Ejvind Hansens indlæg på offentligheder.dk

Se lov nr. 675/2017 med link til lovens forarbejder her.

Oluf Jørgensen: Ændring i den kommunale styrelseslov svækker aktindsigt

En ændring af den kommunale styrelseslov giver Kommunetilsynet friere rammer til at afgøre, om der er grund til at behandle en klage – f.eks. en klage over et afslag på aktindsigt.

Med den netop gennemførte ændring, er det blevet mere usikkert, om en klage over en kommunes eller regions afslag på aktindsigt vil blive realitetsbehandlet. Det har svækket kontrollen med myndigheders afslag på aktindsigt, som i forvejen er diffus, skriver Oluf Jørgensen på sin blog på Åbenhedstinget.

Læs Oluf Jørgensens indlæg på aabenhedstinget.dk

Aktindsigt i ekstern evalueringsrapport

Offentlige institutioner kan ikke nægte aktindsigt i evalueringsrapporter, der er udarbejdet af eksterne parter, fastslår ombudsmanden i en ny afgørelse.

Afgørelsen falder på baggrund af et afslag, som en journalist på fagbladet Ingeniøren modtog, da han bad om at se en evalueringsrapport, som DTU havde fået lavet om forskningskvaliteten på DTU Transport.

I første omgang afviste DTU at give aktindsigt, fordi evalueringen var indhentet til brug for DTUs ledelse, og der blev henvist til generalklausulen i offentlighedslovens § 33, nr. 5, hvor der står, at aktindsigt kan afvises, hvis hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Ombudsmanden fandt imidlertid ikke, at eventuelle skadevirkninger som følge af aktindsigten var tilstrækkeligt belyst, og han henstillede derfor, at DTU genoptog sagen. Herefter fik journalisten aktindsigt i hele evalueringsrapporten.

‘Jeg kan ikke afvise, at der kan være tilfælde, hvor en myndighed kan holde en ekstern evalueringsrapport fortrolig. Men det vil under alle omstændigheder kræve en konkret og underbygget angivelse af eventuelle skadevirkninger. Det forelå ikke fra DTU i denne sag,’ siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i afgørelsen.

Læs afgørelsen på ombudsmanden.dk

Ny rapport om aktindsigt i andre lande

Rapporten sammenligner regler om aktindsigt og fortrolighed i politiske beslutninger i Danmark og syv europæiske lande. Den skal bruges i forbindelse med Justitsministeriets evaluering af offentlighedsloven.

I den nye rapport – Åbenhed og fortrolighed i den ministerielle beslutningsproces – beskrives retstilstanden i syv  europæiske lande og sammenlignes  med de relevante regler i den danske offentlighedslov, især §§ 23-24 og 27, nr. 2.

Rapporten er udarbejdet af landsdommer og professor Niels Fenger og professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen. De undersøgte lande er Norge, Sverige, Finland, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Østrig.

Redegørelsen viser, at lovgivningen i alle syv lande indeholder regler, der tilsigter at beskytte den politisk-administrative beslutningsproces. Begrundelserne for disse regler varierer fra land til land. Fælles for dem har været et politisk flertals ønske om at etablere et ‘frirum’, hvor politikerne indbyrdes eller i samspil med embedsmændene kan udveksle information og synspunkter mht. hvorledes man i konkrete situationer skal løse det ene eller andet problem, uden at offentligheden får adgang til denne information, hedder det i opsummeringen.

Den samlede redegørelse af offentlighedsloven forventes at komme i maj.

Læs hele rapporten på justitsministeriet.dk.

Læs offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensens kommentarer til redegørelsen på aabenhedstinget.dk.

Forbrugerombudsmanden har fokus på skjult reklame

Forbrugerombudsmanden har fokus på skjult reklame i trykte medier og indskærper nu reglerne om markeringen af reklamer. 

Det sker over for flere medievirksomheder, som ifølge Forbrugerombudsmanden har overtrådt markedsføringsloven i publikationer, hvor det ikke fremgik tydeligt, hvad der var reklame, og hvad der var redaktionelt indhold.

Reglerne for god markedsføringsskik er beskrevet i Markedsføringslovens § 4:
En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes.

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen har påtalt to konkrete tilfælde, som hun beskriver på følgende måde:

TB Media ApS og Berlingske Media A/S har efter Forbrugerombuds-mandens opfattelse overtrådt markedsføringslovens § 4 om skjult reklame i 2016. De to medievirksomheder havde ikke gjort læserne af henholdsvis magasinet ”Børn og Fritid” og annoncetillægget ”Det Gode Seniorliv” tydeligt opmærksomme på, hvornår der var tale om annoncer. 

Magasinerne havde for eksempel ikke skrevet ”annonce” eller ”reklame” tydeligt på de sider, der indeholdt annoncørbetalt indhold.”

Tidligere i år fik selskabet MediaXpress en bøde for ikke at have gjort det tilstrækkeligt klart for deres læsere, hvornår der var tale om betalte annoncer i magasinerne Byggeri + Arkitektur og et særtillæg til Bygge- og Anlægsavisen.

Læs mere på Forbrugerombudsmandens hjemmeside