Vanskelig opgave at bekæmpe hadefulde ytringer på nettet

EU-Kommissionens beslutning om at sætte ind over for hadefulde ytringer på sociale medier bliver hårdt arbejde for de sociale mediers sprogpoliti. For hvad går det an at skrive på forskellige sprog, og hvad er den detaljerede betydning helt nøjagtigt, når der oversættes fra et sprog til et andet, spørger Michael Ejstrup, der er forskningschef i sprog ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

 

MichaelEjstrup

Af Michael Ejstrup, forskningschef i sprog ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Altinget.dk skriver herom: ”EU vil støvsuge Facebook for racisme og radikalisering… … EU-Kommissionen vil i samarbejde med Facebook, Twitter, YouTube og Microsoft bekæmpe hadefulde ytringer på internettet. Dansk Folkeparti betragter det som et alvorligt angreb på ytringsfriheden, mens Radikale glæder sig over skrappere kontrol.”

Her kan EU for alvor komme på hårdt arbejde med noget nær alle fællesskabets forskellige sprog i spil. Hver med sit særpræg med tvungne og frie elementer. Eksempelvis er bestemthed i navneord obligatorisk på dansk og mange andre af fællesskabets sprog. Men ikke i alle. Hvordan håndterer man oversættelse fra f.eks. kinesisk, tyrkisk eller arabisk, hvor regler er noget nær så anderledes, som de kan blive. I disse grammatiske tvungne påbud kommer detaljer til syne, og hvad går det mon an at sige og skrive? I hvert fald ikke det samme på alle sprogene. Og hvem finder ud af, hvad den detaljerede betydning helt nøjagtigt er, når der oversættes fra det ene sprog til det andet? Her bliver virkelig noget at se til for det kommende sprogpoliti.

Jesper Langballes udtalelser om islam
Lad os tage et par eksempler fra henholdsvis dansk og tyrkisk, hvor vi i Danmark har oplevet en voksende opmærksomhed på ytringers krænkende indhold som i forbindelse med Jes­per Langballes synspunkter om islam og muslimer, hvor han i januar 2010 vakte opsigt med et indlæg i Berlingske Tidende med følgende ordlyd:

”Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel (de såkaldte æresdrab) – og i øvrigt vender det blinde øje til onklers voldtægt”.

Folketinget ophævede Langballes parlamentariske immunitet, og han blev sigtet for overtrædelse af Straffelovens såkaldte racismeparagraf. Han blev ved retten i Randers idømt 10 dagbøder a 500 kroner. De ulovlige udtalelser hænger sammen med Langballes synspunkt om, at islam er en form for trussel mod Danmark og Europa. Han har senere uden retsligt efterspil udtalt:

Islam og kristendom kan ikke forliges. Og det har de ikke kunnet i de 1500 år, islam har eksisteret. Jeg betragter religionen islam som en fare for ethvert samfund, hvor den slår sig ned”.

Måden og i dette tilfælde abstraktionsniveauet bliver afgørende for, om vi accepterer ytringen. De malende og meget konkrete billeder af vold og seksuel forbrydelse, der knyttes direkte til islam, er væk i Langballes sidste udtalelse, som således gik an uden retsligt efterspil.

Bøjningsform kan være afgørende for ordenes denotation og konnotation
Bestemthed i navneord kommer i spil i utallige sammenhænge som eksempelvis i sprogspecifikke kate­go­ri­seringer og grammatiske påbud, som får stor betydning for, hvordan man kan sno sig og sige noget om det kontroversielle på snilde måder, som lige netop vores særlige sprog tillader med tilpas tvetydighed, eksakthed og indbyggede medbetydninger. Navneords bestemthedsbøjning er et grammatisk påbud på dansk, og det får stor betydning ved ord og bøjninger som (en) kirke, kirken, (en) G/gud, G/guden, (en) himmel, himlen. Samtlige ord og udtryk er i hver sin bøjningsform helt afgørende for både denotation og konnotation på dansk, mens omtrent hver form af ordene er valgfri på tyrkisk. Eksempelvis sagde føromtalte Lars Hedegaard i et interview i 2009:

”De [muslimer, red.] voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far.”

Lars Hedegaard siger ikke direkte, om han mener nogle eller alle, og på dansk bruger vi bøj­nings­for­merne bestemt ental (f.eks. løven er et farligt dyr) eller ubestemt flertal (f.eks. løver er far­li­ge dyr) til at sige noget generisk, hvilket vil sige noget generelt, der gælder for alle i en gruppe. Jyllands-Posten kunne have tilføjet nogle i en parentes i stedet for bare at skrive muslimer uden spe­cifika­tor; men ikke uden at ændre betydningen afgørende.

Eksemplerne viser, at man på hvert sprog kan slippe mere eller mindre heldigt af sted med formuleringer, som næppe overhovedet vil gå an på et andet sprog; det er ord og udtryk, som i en oversættelse vil kunne skabe reelle farer og problemer. En oversættelse fra en dansk retsprotokol til en tyrkisk vil kunne blive fatal, alt efter om oversættelsen af han dræbte ham bliver, at vidnet forklarede onu ölürdü eller onu ölürmüs (han eller hun (onu) har dræbt ham eller hende (onu); det har jeg selv set (ölürdü), eller det har jeg bare fået fortalt og bestemt ikke selv set (ölürmüs)).

Sådanne eksemplers antal er uendelige; så der skal lyde et stort held og lykke herfra til EU-Kommissionen med det nye sprogpolitis arbejde med at fjerne hadefulde ytringer. Der bliver uden tvivl god brug for såvel heldet som lykken.

Ny europæisk adfærdskodeks mod hadefuld tale på internettet

Sammen med IT-virksomhederne Facebook, Twitter, YouTube og Microsoft har EU-Kommissionen vedtaget en adfærdskodeks med retningslinjer for, hvordan udbredelsen af ulovlig hadefuld tale på internettet skal bekæmpes i Europa.

Den nye adfærdskodeks skal understøtte medlemlandenes gennemførelse og håndhævelse af EU-rammeafgørelsen om bekæmpelse af racisme og fremmedhad både i online- og i offlinemiljøet. Dette skal ske ved at sikre, at onlinemellemled og sociale medieplatforme inden for et passende tidsrum effektivt gennemgår ulovlig hadefuld tale på internettet, når de modtager en gyldig anmeldelse. Adfærdskodeksen er således først og fremmest målrettet IT-virksomhedernes procedurer for håndtering af brugeranmeldelser om ulovlig hadefuld tale på deres platforme.

I EU-Kommissionens pressemeddelelse er det bl.a. anført:

Med underskrivelsen af adfærdskodeksen forpligter IT-virksomhederne sig til at fortsætte deres bestræbelser på at håndtere ulovlig hadefuld tale på internettet. De skal blandt andet udarbejde nye interne procedurer og uddanne deres medarbejdere for at garantere, at de gennemgår størstedelen af de gyldige anmeldelser om fjernelse af ulovlig hadefuld tale inden for 24 timer og om nødvendigt fjerner eller blokerer adgangen til indholdet. IT-virksomhederne skal bestræbe sig på at styrke deres igangværende samarbejde med civilsamfundsorganisationer, der skal hjælpe med at indberette indhold, som opfordrer til vold og hadefuld adfærd. IT-virksomhederne og Kommissionen tilstræber også at fortsætte deres arbejde med at finde og fremme uafhængige modfortællinger, nye idéer og initiativer og at støtte uddannelsesprogrammer, der fremmer kritisk tænkning.

Endvidere ønsker IT-virksomhederne at understrege, at denne adfærdskodeks er udformet som vejledning for deres egne aktiviteter og som en måde at udveksle bedste praksis med andre internetvirksomheder, platforme og sociale medier på.

Med aftalen forpligter mediegiganterne sig bl.a. til at overvåge og reagere på krænkende materiale i form af konkrete trusler eller opfordringer til had, vold og terror – og om nødvendigt fjerne det fra deres sociale platforme inden for 24 timer.

Fra flere sider hilses initiativet velkomment mhp. at dæmme op for ekstremisme på nettet, mens andre ser det som et angreb på ytringsfriheden.

Læs mere på altinget.dk

I orden at afvise aktindsigt af ressourcemæssige hensyn

Det var berettiget, at Justitsministeriet gav Radio24syv afslag på aktindsigt, fordi det efter ministeriets vurdering ville tage over 60 timer at behandle anmodningen. Det skriver Ombudsmanden i en udtalelse.

Skærmbillede 2016-04-05 kl. 13.01.27

Ombudsmanden henviser til Offentlighedslovens § 9, stk. 2, hvor der står, at at en anmodning om aktindsigt kan afslås, hvis behandlingen af anmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug.

Ombudsmanden pointerer, at der er tale om en samlet vurdering i netop denne konkrete sag. Det betyder ikke, at myndighederne fremover kan bruge 60 timer som en generel grænse over for massemedier. ‘Men man kan mere principielt konkludere, at myndigheder også over for journalister kan sætte en grænse og afvise en anmodning om aktindsigt, hvis den vil kræve et uforholdsmæssigt ressourceforbrug’, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i udtalelsen.

Læs udtalelsen på ombudsmanden.dk

Google Spain-dommens konsekvenser for informationfriheden på internettet

I en ny artikel analyserer Vibeke Borberg Google Spain-dommens (foreløbige) konsekvenser for informationsfriheden

Artiklen ‘Hovedhensyn bag EU-Domstolens afgørelse i Google Spain-sagen’ er offentliggjort i ‘Festskrift til Sten Schaumburg-Müller. Ikke kun retsfilosofi’, som netop er udkommet på Djøfs Forlag i anledning af Sten Schaumburg-Müllers 60 års fødselsdag. Sten Schaumburg-Müller er professor i medieret ved SDU.

Baggrunden for artiklen
I Google Spain-dommen gav EU-Domstolen en spansk statsborger ret i, at Google havde pligt til at fjerne links til to sider i en spansk avis fra 1998, som blev vist på resultatlisten, når internetbrugere søgte på hans navn. Siderne indeholdt en annonce, der nævnte hans navn vedrørende en tvangsauktion over fast ejendom i forbindelse med en beslaglæggelse på grund af gæld til det offentlige.

Begrundelsen for denne afgørelse var ikke, at oplysningerne om tvangsauktionen var forkerte eller offentliggjort ulovligt af den spanske avis, men at oplysningerne ikke længere var relevante henset til den tid, der var gået, siden det for længst afsluttede gældsforhold blev omtalt. Der forelå ikke særlige omstændigheder, som kunne begrunde, at offentligheden havde interesse i at kunne finde frem til disse følsomme personoplysninger ved internetsøgning på spanierens navn, og han havde derfor ret til, at oplysningerne ikke længere blev knyttet til hans navn via søgeresultatlisten.

Googles reaktion på dommen
Siden dommens afsigelse i maj 2014 har Google modtaget 379.980 anmodninger fra europæiske borgere om at fjerne links til 1.338.667 webadresser. Af de webadresser, som Google indtil nu har vurderet, er 42,4 % blevet slettet fra resultatlisterne. (Opgjort pr. 31. januar 2016)

Artiklens analyse
Selvom der stadig er adgang til mange oplysninger om enkeltpersoner ved søgning på deres navn, er det efter dommen blevet mere vanskeligt at finde frem til oplysninger på internettet om enkeltpersoner. Da søgestatistikker samtidig tyder på, at en betydelig del af de Google-søgninger, som foretages verden over, faktisk omfatter et personnavn, har dommen betydelige afledte konsekvenser for informationsfriheden på internettet.

I lyset heraf peger artiklen på nogle af de hovedhensyn bag EU-Domstolens afgørelse, som giver retten til at få slettet links på resultatlister en afvejningsfordel i forhold til informationsfriheden, og som kan forklare dommens konsekvenser for informationfriheden på internettet.

Læs artiklen her

Ekstra Bladet dømt til at betale rekordstor godtgørelse til gidsler

Chefredaktør Poul Madsen og JP/Politikens Hus blev dømt til at betale 300.000 kr. til hver af de to søfolk, der sad i fangenskab som gidsler i Somalia. Byretten fandt, at Ekstra Bladets dækning var unødigt krænkende på grund af de meget private billeder og oplysninger, som blev offentliggjort gennem næsten 1 år.

De to sømænd blev kidnappet af somaliske pirater i januar 2011 og sad som gidsler i mere end to år, før de blev frigivet mod betaling af en løsesum på knap 40 mio kr. Ekstra Bladets kampagne for at få gidslerne fri blev også kritiseret af Pressenævnet i december 2013.

Dommeren lagde vægt på, at Ekstra Bladet havde bragt hundredvis af billeder og private oplysninger, som i nogle tilfælde kom frem i interviews, der foregik under tvang og dødstrusler fra piraterne.

‘Ekstra Bladet gik alt for tæt på i forhold til gidslerne, som netop havde behov for særlig høj privatlivsbeskyttelse, fordi de var taget til fange’, siger Vibeke Borberg. Samtidig pointerer hun, at dommen fastslår, at dækningen af gidselsagen havde en klar og væsentlig samfundsmæssig interesse, som berettigede omtale af sagen både under gidseltagningen og efterfølgende.

‘Så på den ene side kan man sige, at retten anerkender, at der er en offentlig interesse, som betyder, at medier kan dække sagen, men at de skal være varsomme, fordi man let kan komme til at overskride grænsen for gidslernes privatliv, sådan som det var tilfældet i denne sag’, siger Vibeke Borberg til Ritzau.

Ekstra Bladet har besluttet ikke anke dommen.

En analyse af dommen til snarest blive offentliggjort på mediejura.dmjx.dk.

Læs domsresumé på domstol.dk

Hør Mennesker og Medier om sagen (20. maj 2016)

Justitsministeriet lover hurtigere svar i aktindsigtssager

Mere end hver femte har ventet på svar i over 40 arbejdsdage, når de har søgt om aktindsigt i Justitsministeriet. Ministeriet erkender, at det er alt for længe, og sætter nu ind for at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Det har ministeriet oplyst over for Folketingets Ombudsmand, der i januar rejste en generel sag om problemet. Justitsministeriet har nu iværksat en række tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstiden for ansøgninger om aktindsigt. Det sker bl.a. for at rette op på, at mere end hver femte har ventet på svar i over 40 arbejdsdage. Det er alt for længe, siger ombudsmanden.

Offentlighedsloven skal bl.a. understøtte mediernes mulighed for at orientere offentligheden om aktuelle sager. Hurtig behandling af aktindsigtsanmodninger er derfor en hjørnesten i loven, anfører ombudsmanden.

Offentlighedslovens udgangspunkt er 7 arbejdsdage, og i forarbejderne til loven forudsættes det, at selv de mest omfattende og komplicerede aktindsigtssager skal tilstræbes færdigbehandlet inden for 40 arbejdsdage.

Læs nyheden på ombudsmanden.dk

Nyt forskningsprojekt på DMJX om selvcensur blandt nordiske journalister

DMJX undersøger, hvordan det står til med ytringsfrihed, pressefrihed og selvcensur blandt nordiske journalister. Forskningsprojektet støttes af Nordisk Ministerråd med 300.000 kr.

Projektet skal undersøge, hvad begrebet selvcensur dækker over i de nordiske lande. Om der er undertrykkelse af bestemte temaer eller emner i visse områder af Norden. Om  journalisterne ligger under for et pres på grund af terrorfrygt eller ejerstrukturer, og om der er ligheder og/eller forskelle på tværs af landene.

Undersøgelsen gennemføres som en kvantitativ analyse, hvor redaktører og journalister i hele Norden via et spørgeskema skal tage stilling til spørgsmål om selvcensur og ytringsfrihed.

Projektet gennemføres i samarbejde med Nordisk Journalistcenter. Forskningslektor Flemming Svith leder undersøgelsen. Desuden deltager forskningschef i mediefilosofi Ejvind Hansen og udviklingschef Steen K. Rasmussen.

Læs mere på dmjx.dk

To nye rapporter om medietendenser tegner dystre fremtidsudsigter

Stigende produktionspres, faldende indtægter og dalende journalistisk kvalitet er de dystre fremtidsudsigter i mediebranchen, når journalisterne selv skal sige det.

Det gør de både i en ny dansk rapport fra SDU og i en international rapport fra kommunikationsfirmaet MyNewsDesk.

Ifølge Mediernes Tilstandsrapport 2016 fra SDU er mediebranchens største udfordringer følgende:

  • produktionspresset på nyhedsmediernes redaktioner er stigende
  • publicistiske virksomheder har stadig sværere ved at få brugerne til at betale for indhold
  • den offentlige forvaltning er blevet mere lukket
  • den journalistiske kvalitet i nyhedsmedierne er dalende
  • de sociale medier forfladiger den offentlige debat
  • grænserne mellem reklamer og redaktionelt indhold udviskes
  • kommunikationsbranchen har for stor indflydelse på nyhedsmedierne

(Figur 1 i rapporten)Unknown

Rapporten er blevet til i et samarbejde mellem Center for Journalistik på SDU og Den Danske Publicistklub. Knap 3000 medlemmer af Dansk Journalistforbund har svaret på et spørgeskema fra forskerne på SDU.

‘Det er forbundne problemer, hvor det ene problem afføder det andet. Generelt tegner der sig et billede af en branche under pres. Der er et økonomisk pres, som fører til et produktionspres, der så leder til en oplevelse af dalende kvalitet,’ siger medieforsker Søren Schultz Jørgensen fra Syddansk Universitet til journalisten.dk.

Journalism Trends 2016

Den internationale rapport Journalism Trends 2016 fra kommunikationsfirmaet MyNewsDesk er baseret på interviews med 2000 journalister rundt omkring i verden, inkl. danske. Journalisterne har svaret på, hvordan de arbejder, og hvordan de forestiller sig branchen vil se ud om 5 år. Bl.a. er de blevet spurgt om, hvad der definerer en journalist. Svaret afhænger meget af, hvilket land journalisterne kommer fra. Men på tværs af landene er de dog enige om, at en journalist

  • arbejder med indhold
  • tilstræber at være objektiv
  • fortæller en historie
  • har et publikum

I fremtiden vil flere journalister arbejde på freelance-basis og som journalistiske entreprenører, hedder det i rapporten, der også peger på den udfordring, at adskillelsen mellem kommercielt og redaktionelt indhold ikke længere vil være så tydelig.

journalisten.dk følger rapportens forfatter, journalist Janne Aagaard, op på debatten med bud på journalistiske jobbeskrivelser om fem år. Det er med journalisten i rollen som blogger, som indholdsleverandør og som medie. I den fagre nye verden skal journalisten selv tjene sin hyre på sin viden og faglighed og ikke mindst ved at omfavne kommercielle produkter eller partnere, skriver Janne Aagaard.

Mediernes Tilstandsrapport 2016 kan downloades på sdu.dk

Journalism Trends 2016 kan downloades hos MyNewsDesk

Pressenævnets principielle kendelse om blogsites

Der er sagt og skrevet meget om Pressenævnets kendelse om blogsitet på business.dk i den forløbne uge. Men hvad siger kendelsen egentlig, og hvad betyder den? Få svaret her.

Introduktion
I forbindelse med en klage over bl.a. ukorrekte oplysninger i et blogindlæg på business.dk opstod der spørgsmål om Pressenævnets kompetence til at behandle klagen. Dette skyldtes, at business.dk rejste tvivl om, hvorvidt en blog, som offentliggøres på et digitalt medie tilmeldt Pressenævnet, er omfattet af medieansvarsloven og dermed underlagt kravet om god presseskik. business.dk anførte bl.a., at en journalistisk blog ikke kan sammenlignes med journalistikken på et printmedie eller en traditionel og klassisk journalistisk tilgang til en historie, og at bloggere er personlige skribenter, som ikke er underlagt de sædvanlige journalistiske kriterier.

Denne indsigelse resulterede i en principiel afgørelse om blogsites og deres relation til medieansvarsloven og de presseetiske regler.

Pressenævnets principielle kendelse
Pressenævnet fastslog, at blogindlæg på professionelle blogsites er omfattet af medieansvarsloven og dermed Pressenævnets kompetence.

Pressenævnet anførte, at der er tale om redigerede debatindlæg, når blogindlæg er skrevet af journalister eller andre professionelle bloggere til brug på et professionelt blogsite, der er tilknyttet et medie omfattet af Pressenævnets kompetence. Dette gælder, uanset om indlægget faktisk har været gennemgået af en redaktion eller ej.

Pressenævnet konkluderede, at sådanne indlæg må sidestilles med en leder-/klummeartikel, der er omfattet af medieansvarsloven og dermed Pressenævnets kompetence, og at dette gælder, selvom læserne frit kan kommentere indlægget.

Hvad betyder kendelsen?
Kendelsens hovedbudskab er, at indlæg på professionelle blogssites er en almindelig del af det pågældende medie, og at sådanne blogindlæg derfor skal opfylde de almindelige presseetiske krav, der stilles til mediets indhold.

For medier omfattet af medieansvarsloven betyder det, at indholdet på deres professionelle blogsites skal være i overensstemmelse med god presseskik, og at Pressenævnet kan behandle klager over indholdet i blogindlæg. Dette gælder uanset, om bloggen er skrevet af en journalist eller en professionel blogger.

Bemærkningen om, at et professionelt blogindlæg må sidestilles med en leder-/klummeartikel, må forstås som en reference til Pressenævnets praksis om, at der i lederartikler og debatindlæg normalt tillades en højere grad af frisprog end i nyhedsindslag og reportager. Bemærkningen bestyrker samtidig kendelsens hovedbudskab om den professionelle blogs nære tilknytning til det pågældende medie.

Det bemærkes, at Pressenævnet har afsagt adskillige kendelser om blogs og flere gange taget stilling til, hvornår der er tale om redigerede indlæg omfattet af medieansvarsloven og uredigerede debatindlæg uden for Pressenævnets kompetence. Søg efter sådanne pressenævnskendelser her.

Den nye persondataforordning er nu endeligt vedtaget

privacy3Den nye persondataforordning er nu endeligt vedtaget og vil i 2018 afløse den gældende persondatalov. Formålet med forordningen er, at personer skal have større kontrol over deres egne data, og at sikre betryggende retlige rammer for det digitale indre marked i EU.

Overordnet skærper forordningen kravene til behandling af persondata og indeholder bl.a. et væsentligt højere bødeniveau. Fordningen bygger dog i vidt omfang ovenpå de eksisterende regler, som er blevet videreudviklet og tilpasset den digitale virkelighed for persondata. Forordningen lægger ligesom de gældende regler op til, at medlemsstaterne fastsætter undtagelser for behandling af personoplysninger, der udelukkende finder sted i journalistisk øjemed

‘De nye regler skal sikre, at fundamentale rettigheder for persondatabeskyttelse er garanteret for alle’ hedder det i EU-Kommissionens pressemeddelelse fra den 14. april.

Forordningen vil fra 2018 erstatte den nuværende persondatalov. Fra dette tidspunkt skal myndigheder, virksomheder og alle andre, som behandler persondata, følge reglerne i den nye forordning.

Forordningen indeholder en række stramninger og nye tiltag. Blandt de mest markante er:

  • virksomheder skal have styr på de persondata, der bliver indsamlet og skal kunne dokumentere det
  • større virksomheder og virksomheder, der arbejder med særligt følsomme personoplysninger skal have en ‘Data protection officer’
  • klarere regler for ‘retten til at blive glemt’ og skærpede krav om sletning af data
  • skærpede krav til samtykke, fx skal borgerne i højere grad end i dag give deres tydelige tilkendegivelse ved marketing eller videresalg til andre
  • børn under 13 år skal have forældrenes samtykke for at blive en del af sociale medier på nettet
  • virksomheder får pligt til at underrette Datatilsynet og berørte privatpersoner ved brud på sikkerheden
  • bøder på op til 4% af virksomhedens omsætning eller 20 mio. € ved overtrædelse af forordningen

Læs EU-Kommissionens pressemeddelelse

Læs Få styr på EU’s nye persondata-forordning på computerworld.dk

Se EU-baggrundsmateriale om beskyttelse af persondata