Tal! – sammen! – ny bog af Ejvind Hansen

Chefforsker ved DMJX Ejvind Hansen er aktuel med en ny bog om samtalen.

I bogen Tal! – sammen! undersøger Ejvind Hansen en række paradokser, som ligger indbygget i samtalen. Paradokser, som vi ikke kan løse, men som vi alligevel må forsøge at løsne op for.

Samtalens vilkår er forskellighed. Samtidig forsøger samtalen at overvinde denne forskellighed. Og den gode samtale forudsætter, at vi lærer at reflektere over samtalens grænser og indimellem at holde mund, hedder det i bogen.

Læs mere på Ejvind Hansens blog offentligheder.dk.

Tal! – sammen! Af Ejvind Hansen. Forlaget Mindspace, 2017. 160 sider.

Principiel Højesteretskendelse i sagen om PET-bogen

Højesteret fastslog i torsdags, at et forbud mod at offentliggøre fortrolige oplysninger i et medie skal rettes mod chefredaktøren og ikke udgiveren.

Da PET ville forhindre, at medierne offentliggjorde detaljer fra bogen Syv år for PET – Jakob Scharfs tid, nedlagde Københavns Byret et forbud. Men det blev stilet til JP/Politikens Hus og ikke til den ansvarshavende chefredaktør.

Kendelsen fra Højesteret bekræfter den redaktionelle frihed. Udgiveren kan lægge de overordnede redaktionelle linjer, men det er chefredaktøren, som bestemmer, hvad mediet bringer og ikke bringer.

Dette betyder, at et forbud skal rettes mod chefredaktøren, fordi det er ham eller hende, der kan sikre, at mediet undlader at bringe information, som er omfattet af et forbud – og som bærer straffe- og erstatningsansvaret, hvis forbuddet ikke overholdes.

Docent i medieret ved DMJX Vibeke Borberg har analyseret kendelsen for fagbladet Journalisten.

Læs analysen af kendelsen på journalisten.dk
Se kendelsen på hoejesteret.dk

‘Tech-giganter skal reguleres med gennemsigtighed’

Af Jacob Krag Linde

Ønsker om at regulere tech-giganter som Facebook og Google vinder frem. Men endnu mangler selve vidensgrundlaget for regulering. Første skridt på vejen er derfor mere gennemsigtighed

Sådan argumenterer journalistikforsker George Brock fra City University of London i et blogindlæg hos The International Forum for Responsible Media.

Her beskriver forskeren, hvordan de røster, som advokerer for mere regulering af sociale medier og tech-virksomheder, får mere og mere vind i sejlene – ikke mindst i kraft af nyheden om russisk involvering i det amerikanske valg ved hjælp af sociale medier.

Argumentet om mere regulering beror bl.a. på, at tech-giganter efterhånden spiller en så afgørende rolle for den offentlige samtale, at nationalstater ikke længere kan stå på sidelinjen, mens komplicerede og uigennemskuelige algoritmer udgør store dele af offentlighedens infrastruktur.

Men før en nærmere regulering kan finde sted, kræver det, at regeringer har et faktuelt grundlag at lovgive på. Sådan står det ikke til nu, hvor det offentlige kendskab til eksempelvis Facebook eller Googles algoritmer er meget begrænset.

Gennemsigtighed kan give radikale effekter
Derfor bør regeringer, som ønsker regulering, starte med at kræve en højere grad af gennemsigtighed hos tech-virksomhederne, pointerer George Brock.

Dels har det den fordel, at fremtidig regulering kommer til at have basis i et kvalificeret og faktuelt grundlag.

Derudover kan kravet om større gennemsigtighed også have en selvregulerende effekt ved, at tech-virksomhederne tvinges til at træffe nogle interne beslutninger, som imødegår eksempelvis fake news, propaganda eller valg-interferens.

Læs hele George Brocks indlæg her

George Brock forsker i journalistik ved City University of London

Ny rapport om migration anbefaler forbedret mediedækning

Medier bør følge mere op på historier og bør undgå stereotyper, anbefaler ny rapport fra International Organization for Migration (IOM), der undersøger data og datakilder for forsvundne migranter.

Fatal Journeys vol. 3 har fokus på data og datakilder om verdens flygtninge og indvandrere, men peger også på, at mediedækningen spiller en vigtig rolle i framingen af den politiske og offentlige debat.

Kapitlet Mixed messages: Media coverage of migration and fatalities, der er skrevet af Ann Singleton fra University of Bristol og Aidan White, direktør i Ethical Journalism Network, inddrager aspekter som presseetik, informationsfrihed, sprogbrug og fortælleform. Forfatterne kommer med mange anbefalinger til forbedringer og nævner bl.a. at følge op på historierne, at undgå stereotyper i dækningen samt at skabe en god redaktionel praksis baseret på etiske principper.

Ifølge rapporten er der på globalt plan registreret mere end 22.500 migranter, som enten er døde eller forsvundet siden 2014. Det egentlige tal vil være langt højere, fordi mange dødsfald og dødsulykker aldrig bliver opdaget og registreret.

Anden del af rapporten med udførlige regionale analyser udkommer i november 2017.

Fatal Journeys kan downloades på IOMs hjemmeside

Fatal Journeys Volume 3 Part 1: Improving Data on Missing Migrants. International Organization of Migration, 2017. 136 s.

IOM (grdl. 1951) har base i Genève og blev sidste år tilknyttet FN-systemet. Organisationen udsender hvert andet år en samlet rapport om den globale migration, World Migration Report. Seneste rapport er fra 2015.

Politikens artikelserie om migranter er et glimrende eksempel på det, som rapporten fra IOM efterlyser. Sammen med britiske The Guardian, tyske Der Spiegel, franske Le Monde, italienske La Stampa og spanske El País undersøger Politiken migrant- og flygtningesituationen syd for Middelhavet.

Opdateret 5. november 2017.

Medieansvarsloven med kommentarer – nyt opslagsværk om medieret og presseetik

Ny bog gennemgår, hvem der har strafansvar for mediernes indhold i en tid med mange forskellige (digitale) medier og brugergenereret indhold.

Bogens forfattere – advokaterne Peter Lambert og Iben Gjessing – opsamler og kommenterer gældende ret og praksis på det medieretlige område, herunder de digitale medier.

De gennemgår Medieansvarslovens paragraffer systematisk og redegør for domstolenes retspraksis og for Pressenævnets praksis vedrørende god presseskik og genmæle.

Læseren kan slå op på emner som sociale medier, brugergenereret indhold, skjulte optagelser, gengivelse af tekst og udtalelser m.m. Grundbogen indeholder også et register over relevante domme og afgørelser.

Læs mere på djoef-forlag.dk

Medieansvarsloven med kommentarer. Af Peter Lambert & Iben Gjessing. Djøf Forlag, 2017. 539 sider.

Aktindsigt i Sverige gennem 250 år

Sverige har haft aktindsigt i 250 år, og det markeres med flere bogudgivelser, senest The Legacy of Peter Forsskål – 250 Years of Freedom of Expression, som Nordicom har udgivet.

DMJX’ Oluf Jørgensen har bidraget til bogen med kapitlet Public Access or Secrecy og skriver om jubilæumsudgivelserne på aabenhedstinget.dk.

Læs Oluf Jørgensens blogindlæg

Læs mere om The Legacy of Peter Forsskål – 250 Years of Freedom of Expression

Retten til at blive glemt

Fagbladet Journalisten bringer for tiden en række temaartikler om retten til at blive glemt.

‘Retten til at blive glemt’ blev introduceret i forbindelse med en principiel sag ved EU-Domstolen i 2014 – den såkaldte ‘Google Spain-dom’ – hvor hensynet til beskyttelse af persondata endte med at veje tungere end hensynet til informationsfrihed.

Dommen fik som konsekvens, at Google fjernede nogle links i søgeresultatet. Efterfølgende har Google indført en procedure, som EU-borgere kan benytte sig af, hvis de vil anmode om at få fjernet indhold fra Google-søgninger.

Ved søgning på personnavne på Google får man besked om, at ‘Nogle resultater kan være fjernet i henhold til den europæiske databeskyttelseslov’, og der linkes netop til Google Spain-dommen.

Forskningschef Vibeke Borberg har fulgt sagen og redegjort for dommen i kapitlet Hovedhensyn bag EU-Domstolens afgørelse i Google Spain-sagen, offentliggjort i bogen Festskrift til Sten Schaumburg-Müller (2016).

Læs mere på journalisten.dk

Se EU-dommen

Ny rapport kortlægger globaliseringen af mediebranchen


Danske medier er dybt afhængige af udenlandske it-virksomheder som Google og Facebook, og de har mistet friheden til selv at definere indhold, distribution, forretningsmodel og teknologi, hedder det i en ny rapport fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Inden for de seneste 30 år er det danske mediemarked forandret til uigenkendelighed som følge af en globalisering af markedet, en internetbaseret digitalisering af distributionen og en dataficering af relationerne mellem brugere og virksomhederne.

Rapporten er udarbejdet af Mandag Morgen, Aalborg Universitet og CBS og blev fremlagt på en konference i København den 13. september 2017.

Rapporten er opdelt i fire dele:

Del I – Teknologiske opbrud og nye aktører
Rapportens første del analyserer de skjulte og komplekse netværk, som de danske nyhedsmediers hjemmesider indgår i og de datastrømme, der flyder omkring dem. Således har private nyhedsmedier typisk over 100 datapartnere, der alle tilfører og udtrækker ressourcer.

Netværkerne svækker nyhedsmediernes mulighed for kontrol over produktionen og distributionen af nyheder. Det indebærer, at data bliver videregivet til en række andre aktører end det mediehus, der har stået for den oprindelige produktion. Samtidig svækkes de danske mediers muligheder for at kommercialisere deres eget indhold.

Del II – Økonomisk opbrud og jagten på nye forretningsmodeller
I rapportens anden del belyses de internationale aktørers betydning for danske mediers forretningsmuligheder. Det konkluderes, at Google og Facebook i høj grad dikterer de danske medievirksomheders interaktionsformer med både brugere og annoncører. Dermed definerer de på mange måder medievirksomhedernes muligheder for at generere omsætning via deres to væsentligste indtægtskilder: annoncer og brugerbetaling.

Del III – Distributionsopbrud og nye journalistiske processer
Del III har fokus på journalistikken og beskriver, hvordan de udenlandske teknologivirksomheder – især Facebook – påvirker indholdet i danske nyhedsmedier. De påvirker også måderne, hvorpå journalisterne producerer dette indhold, og hvordan indholdet fra henholdsvis nyhedsmedier og sociale medier distribueres og spiller sammen i et nyt dansk nyhedskredsløb. Hovedkonklusionen i rapportens tredje del er, at de sociale medier både har forandret nyhedsmediernes distribution af indhold, men også arbejdsprocesserne.

Del IV – Tendenser og perspektiver
Rapportens sidste del beskriver de teknologiske brud og tendenser, som kan forventes at ville påvirke den danske mediebranche om få år. Her nævnes bl.a. kunstig intelligens, robotter og virtual reality.

Til slut skitseres seks problemfelter, der illustrerer konsekvenserne af udviklingen på mediemarkedet:
• De danske mediers udviklingskraft er svækket
• Svækkede led i den publicistiske fødekæde
• Indskrænkning af den publicistiske mangfoldighed
• Svækkelse af pressens rolle som demokratiets vagthund
• Mediernes svækkede troværdighed
• Forskydninger mellem det kommercielle og publicistiske indhold

‘Den danske mediebranche er ramt af globaliseringen. Særligt Facebook er blevet stordistributør af nyheder til danskerne, og når man ønsker at sprede sit indhold via Facebook, så er deres teknologiske set-up og præferencer styrende’, siger en af rapportens forfattere, Lars Holmgaard Christensen fra AAU til Berlingske den 14. september og fortsætter: ‘Der er opstået nogle nye kriterier på redaktionerne. I stedet for kun at tænke i journalistiske kriterier, tænker man nu meget i teknologiske performance kriterier.’

Læs rapporten

Flere rapporter om danske mediers udfordringer
Mediernes troværdighed og udfordringer er også genstand for to andre rapporter, der udkom i sidste uge:
Navigating Change: What journalists and PR professionals need to know about today’s news reporting and media technology landscape, som Mynewsdesk står bag.

Troværdighedsundersøgelsen 2017, foretaget af Radius Kommunikation. Her ligger journalister i bunden af listen over de 25 undersøgte faggrupper m.h.t. troværdighed. Kun bilforhandlere og politikere scorer lavere.

Større klarhed om forskeres ytringsfrihed

Forskere må gerne ytre sig i den offentlige debat – også på områder, hvor de har leveret forskning til det offentlige. 

Det står klart, efter at Miljø- og Fødevareministeriet har svaret Folketingets Ombudsmand, at standardvilkårene i nye kontrakter mellem universiteter og myndigheder ikke indebærer begrænsninger i den enkelte forskers ytringsfrihed eller krav om tavshedspligt, der rækker ud over lovgivningens almindelige regler.

Sagen udspringer af debatten om Landbrugspakken – den såkaldte Gyllegate. Ombudsmanden gik ind i sagen, efter at det i foråret 2016 kom frem, at Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet havde aftalt, at de involverede forskere ikke måtte udtale sig om den forskning, de havde leveret til ministeriet i forbindelse med Landbrugspakken.

Af mediedækningen fremgik desuden, at ministeriet ville revidere standardvilkårene for forskeres tavshedspligt – og det er denne revision, som nu danner grundlag for Ombudsmandens udmelding om, at forskere gerne må ytre sig i den offentlige debat; også på områder, hvor de har leveret forskning til det offentlige.

Til journalisten.dk udtrykker professor emeritus Heine Andersen, der i sin tid rejste kritikken om forskernes ytringsfrihed, dog en vis skepsis med hensyn til, hvordan den reelle praksis bliver.

Læs mere på ombudsmanden.dk

Se Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed