Nyheder, viden og synspunkter om medieret og presseetik
Brug af fotos fra internettet
Fotografier på nettet er – ligesom alle andre fotografier – ophavsretsligt beskyttede, og fotografen skal derfor spørges om lov til brug, ændring eller videreformidling af fotografiet. Hvis der er tale om portrætfoto, skal der desuden indhentes samtykke fra den afbillede.
Man må dog gerne bruge pressefotos af politikere og andre, som er lagt på nettet til brug for medierne, uden at spørge først. Sådanne fotos kan frit anvendes, når det sker i en relevant sammenhæng. Det samme gælder officielle fotos af offentlige bygninger, museer, institutioner m.v.
Pressefotos må ikke anvendes på en måde, hvor en reklamemæssig værdi af billedet udnyttes uden samtykke fra den afbillede, og sådanne fotos må heller ikke anvendes i en sammenhæng, der er krænkende for den afbillede.
Pressefotos må ikke bruges som illustration til noget, som intet har med personen eller begivenheden at gøre.
Fotografier på sociale medier er som udgangspunkt ophavsretligt beskyttede lige som andre fotografier på nettet.
Det er dog Pressenævnets opfattelse, at oplysninger på en åben Facebook-profil er at betragte som offentligt tilgængelige. Der kan dog være tale om et brud på de presseetiske regler, hvis et privat billede tages fra en åben profil, men anvendes i en sammenhæng, der kan være krænkende.
En profil betragtes som åben, når profilens indhold kan ses uden begrænsninger.
Ifølge Pressenævnet har medierne som udgangspunkt ikke adgang til at bruge informationer på lukkede profiler, medmindre materialet har så stor samfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til indehaveren af profilen.
En profil betragtes som lukket, når det kun er tilknyttere venner, som kan se profilens indhold. Lukkede profiler med meget stort antal venner (formentlig flere end 500), som profilindehaveren ikke alle har et personligt kendskab til, kan i nogle tilfælde sidestilles med åbne profiler.