by Oluf Jørgensen -

Wonderful Copenhagen: Den økonomiske skandale er mørkelagt

Wonderful Copenhagen lod millionerne rulle til Melodi Grand Prix, og skatteydere hænger på regningen. Et eksempel på en generel problemstilling, der handler om offentlig støtte via fonde uden offentlighed.

Wonderful Copenhagen lod millionerne rulle til Melodi Grand Prix, og skatteydere hænger på regningen. Et eksempel på en generel problemstilling, der handler om offentlig støtte via fonde uden offentlighed

Skandalen om den store regning for afvikling af Det Europæiske Melodi Grand Prix er mørkelagt. Ombygning af B & W-hallerne var overladt til Wonderful Copenhagen, der er en erhvervsdrivende fond, der ikke er underlagt krav til offentlighed. Region Hovedstaden har bevilget 46 millioner for at dække en del af fondens underskud.

Generel problemstilling
Grand-prix-sagen er kun et eksempel på en generel problemstilling. Fonde forvalter milliardbeløb til forskellige formål, og fondenes kapitel etableres i høj grad med offentlig støtte enten via skattefradrag eller tilskud.

Store private virksomheder opnår skattefradrag ved at indsætte dele af overskuddet i en fond, og fondes kapitalforvaltning er underlagt gunstige skatteregler. Fondene får politisk opbakning med henvisning til, at de gunstige skatteordninger sikrer mod, at private virksomheder flytter til andre lande.

Wonderful Copenhagen
Wonderful Copenhagen er et eksempel på, at offentlige myndigheder også opretter fonde til at stå for samfundsmæssige opgaver. Fonden blev oprettet i 1992 en privat erhvervsdrivende fond af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt (nu Region Hovedstaden), Erhvervsministeriet, Danmarks Turistråd (nu VisitDenmark) og Københavns City Center.

En række opgaver inden for kultur, turisme m.m. bliver varetaget af Wonderful Copenhagen, der offentlig støtte fra Region Hovedstaden på grundlag af flerårige finansieringsaftaler. Bestyrelsen har 13 medlemmer, og seks af medlemmerne udpeges af Region Hovedstaden (2), Københavns Kommune (1), Frederiksberg Kommune (1) og Kommunekontaktrådet i regionen (2). Læs mere om Wonderful Copenhagen

Offentlighedsloven
Offentlighedsloven omfatter fonde m.v., der er oprettet ved lov f.eks. Landsbyggefonden, Feriefonden og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (§ 3, stk.1, nr. 1). Andre fonde m.v. er kun omfattet af offentlighedsloven, hvis de udøver offentlig virksomhed af mere omfattende karakter og er undergivet intensiv offentlig regulering, tilsyn og kontrol (§ 3, stk. 1, nr. 2). Intet tyder på, at Wonderful Copenhagen er omfattet af offentlighedsloven.

Offentlighedsloven gælder som udgangspunkt for oplysninger, som offentlige myndigheder modtager f.eks. som registreringsmyndighed og fondsmyndighed. Men dette udgangspunkt påvirkes af særregler i loven om erhvervsdrivende fonde.

Ny lov om fonde svækker offentlighed
Loven om erhvervsdrivene fonde stiller nogle enkle krav om vedtægter m.m. Erhvervs- og selskabsstyrelsen skal sørge for registrering af fonde og er typisk også fondsmyndighed. Loven overlader til bestyrelsen for den enkelte fond at udpege revisor, og der er ingen krav om offentlig kontrol med, at offentlig støtte bliver anvendt til de formål, støtten er givet til.

En ny lov om erhvervsdrivende fonde er vedtaget af Folketinget 25.6.14. Den tidligere lov havde en regel om offentlighed for anmeldelser med bilag, fusionsplaner m.m. og henviste i øvrigt til offentlighedslovens almindelige regler (§ 61).

Den nye lov fastsætter ikke regler for, hvad der skal være offentligt eller hemmeligt, men bemyndiger erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte reglerne. Ministeren kan fastsætte regler for, hvilke oplysninger der skal være offentlige i forbindelse med registrering af fonde (§ 19, stk.3). Ministeren kan desuden fastsætte regler om undtagelser fra offentlighedsloven for oplysninger som fondsmyndigheden modtager (§ 20). Ifølge bemærkninger til lovforslaget kan der f.eks. være tale om at undtage oplysninger i sager om undersøgelse af honorarer til en bestyrelse eller oplysninger om modtagere af ydelser fra en fond.

Den nye lov er endnu ikke sat i kraft. Inden det sker vil ministeren formentlig fastsætte  bekendtgørelser med regler om offentlighed og undtagelser. Som den nye lov er formuleret, giver den ministeren frie muligheder til at undtage oplysninger, som fondsmyndigheden har og får om fonde. Se lovforslaget.

Offentlighedslovens krav er overtrådt
Den nye offentlighedslov, der trådte i kraft 1.1.2014 stiller krav om en offentlighedsportal, der bl.a. skal oplyse om lovforslag med regler, der påvirker offentlighed. Forslaget til ny lov om erhvervsdrivende fonde blev fremsat 12.3.2014, men der kom ikke oplysning på offentlighedsportalen om den væsentlige ændring.

Det fremgår direkte af offentlighedsloven § 18, at lovforslag skal på portalen. Ved Folketingets behandling af love på forskellige områder, vil der ofte ikke være særlig opmærksomhed om, at lovene indeholder en bestemmelse om begrænsning af offentlighed. Der er i årenes løb kommet talrige undtagelser fra offentlighed i love uden for offentlighedsloven.

Meningen med kravet til offentlighedsportalen er, at politikere, organisationer, journalister, forskere og andre, der er interesserede i offentlighed, skal have en reel mulighed for at blive opmærksomme på forslag, før de er vedtaget. Dette lovkrav blev overtrådt.
Ingen offentlig revision
Statsrevisorerne og Rigsrevisionen har i slutningen af august 2014 drøftet muligheden for at lave en undersøgelse af grand-prix-arrangementet, der endte med at blive tre gange dyrere end budgetteret. Konklusionen blev, at det heller ikke vil være muligt for den offentlige revision at kræve indsigt ved Wonderful Copenhagen i de nødvendige bilag og regnskaber, der er nødvendige for at kunne lave en ordentlig redegørelse (BT 26/8).

Det vil formentlig aldrig komme for dagens lys, hvordan millionerne blev formøblet til honorarer, lønninger, konsulenter, byggefirmaer, repræsentation m.v.

Ineffektivitet og uansvarlighed får gode vækstbetingelser, når der kan administreres uden offentlighed og uden fri konkurrence om opgaver i offentlige udbud. Det er en gåde, at politikere fortsat synes, det er en god idé, at mørkelægge forvaltningen af offentlig støtte via fonde.

by Annegrete Skovbjerg -

Omstændigt at få tilladelse til droneflyvning

Både medier og virksomheder har for alvor fået øjnene op for de mange billedmæssige muligheder, der ligger i at sætte et kamera på en drone og vise billeder fra luften. Men lovgivningen på området gør det kompliceret for medierne at bruge droner som en del af nyhedsdækningen. De meget skrappe regler for blandt andet sikkerhedsafstand, gør at det indtil videre ikke er attraktivt for medierne at bruge dronerne til fotos og video.

I juli 2014 blev Danmarks Radio politianmeldt af Trafikstyrelsen for at have fløjet ulovligt med en drone i forbindelse med en vejrudsigt. Her sendte DR en drone op over et sommerhusområde, som ifølge Trafikstyrelsen er en klokkeklar overskridelse af loven. Se artikel hos Trafikstyrelsen.

Reglerne for droneflyvning rummer eksempelvis følgende, som har betydning for mediehuse:
– Afstanden til bymæssig bebyggelse og større offentlig vej skal være mindst 150 m.
– Flyvningen skal udføres på en sådan måde, at andres liv og ejendom ikke udsættes for fare, og således at omgivelserne påføres så ringe ulempe som muligt.
– Flyvehøjden må højst være 100 m over terræn.
– Tæt bebyggede områder, herunder sommerhusområder og beboede campingpladser, samt områder, hvor et større antal mennesker er samlet i fri luft, må ikke overflyves.
– Afstanden til banen/banerne på en offentlig flyveplads som angivet på Kort & Matrikelstyrelsens kort (kort 25 eller 1:50.000) skal være mindst 5 km.
– Afstanden til banen/banerne på en militærflyvestation som angivet på Kort & – Matrikelstyrelsens kort (kort 25 eller 1:50.000) skal være mindst 8 km.

Fynske Medier har som det første mediehus herhjemme fået tilladelse til at flyve med drone, og det har ikke været en enkel opgave at få den i hus.

Mediehuset er nu udstyret med en driftshåndbog, der er godkendt af Luftfartsstyrelsen og som giver elastik i forhold til eksempelvis reglen om afstand til bebyggelse. Denne regel er læmpet under forudsætning af, at man etablerer et afspærret, sikkert område, hvor der ikke er mennesker. Den praktiske håndtering af dette skal mediehuset i gang med at undersøge og afprøve. Også reglerne om afstand til lufthavne er lempet i mediehusets tilladelse.

Fynske Medier har fået godkendt fotograf Niels Mogensen Svalebøg som dronepilot, og han har været i igennem en praktisk prøve og svaret på spørgsmål for at kvalificere sig:

”Ud over at vi skal have denne tilladelse for at kunne bruge en drone i erhvervsmæssig sammenhæng, er der også mange af kravene til sikkerheden, som er på sin plads. Der er jo folk som er kommet til skade af droner. Dog er flere af reglerne i dag de samme som ved almindelige fly, og det kan virke lidt omstændigt,” fortæller Niels Mogensen Svalebøg.

Ifølge reglerne skal man i virksomheden ud over en chef-pilot have en ansvarlig for vedligeholdelse og en, der kan træne nye piloter. Indtil videre har Niels Mogensen Svalebøg fået tildelt alle kasketterne.

Ud over at følge reglerne i den udstedte driftshåndbog, skal mediehuset skal føre logbog over alle flyvninger, ligesom man skal følge en række procedurer i forbindelse med opstart af en flyvning.

Processen med at få tilladelsen har været undervejs siden april 2014, og kostet både dyre konsulentpenge og et stort ringbind med procedurer, tjeklister og regler for Fynske Mediers brug af drone. Ifølge fotochef Michael Bager er vejen mod en godkendelse til droneflyvning både lang og omstændig:

”Principielt er det alt for kompliceret. Processen har båret bræg af, at de folk, der er sat til at regulere på området er de samme som håndterer andre flyvninger, nemlig Luftfartsstyrelsen. De små droner som den, vi har anskaffet, bliver næsten behandlet som om det var et rigtigt fly. Vi vidste, at dette ville komme til at tage tid, og satte derfor også hurtigt processen i gang, da vi havde anskaffet dronen”.

Læs mere om Trafikstyrelsens regler for droner.