Børn og unge

  • Børn og unge har samme ret til ytringsfrihed som alle andre. Ytringsfriheden gælder således ‘enhver’ uanset alder og intellektuelt niveau.
  • Der er imidlertid særlige hensyn at tage til børn og unge, og disse hensyn er varetaget i de presseetiske regler pkt. B5:
  • “Der bør udvises særligt hensyn over for børn og andre personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser eller anden medvirken. Ved offentliggørelse af interview eller lignende bør forældresamtykke indhentes, når emnets karakter og den mindreåriges alder taler herfor.”
  • I kommentaren til denne bestemmelse har Dansk Journalistforbund og Danske Medier i deres vejledning anført:
  • “Hensyn til børn og unge (B5): Medierne skal tage særligt hensyn til børn, når de bliver omtalt eller medvirker i artikler eller indslag. Man bør få tilladelse fra forældre, før man offentliggør et interview eller lignende med børn, når emnets karakter og barnets alder taler for det. Jo ældre og jo mere modne børn er, jo bedre kan de selv tage stilling til, om de vil medvirke i en artikel eller et indslag i et medie. Derfor hænger behovet for samtykke fra forældrene nøje sammen med barnet, emnet, situationen og formen på indslaget eller artiklen. Hvis omtalen indgår i en sammenhæng, der kan være krænkende for barnet, bør mediet normalt få samtykke fra indehaveren af forældre- myndigheden. Hvis forældremyndigheden er delt, bør mediet få sam- tykke fra begge forældre. Medierne kan normalt ikke erstatte forældrenes samtykke ved at sløre barnet. Hvis det er nødvendigt at få forældrenes tilladelse, så må medierne normalt ikke offentliggøre artiklen eller indslaget, før tilladelsen foreligger. Det kan kun ske i tilfælde, hvor sagen har en særlig offentlig interesse.”
  • Når det drejer sig om børn og unge på institutioner, har institutionen ret til at fastsætte regler eller konkret beslutte, om og i givet fald hvordan et barn/en ung kan medvirke, og om forældremyndighedsindehaverens samtykke skal indhentes.