Tagged: Internettet

Retten til at blive glemt

Fagbladet Journalisten bringer for tiden en række temaartikler om retten til at blive glemt.

‘Retten til at blive glemt’ blev introduceret i forbindelse med en principiel sag ved EU-Domstolen i 2014 – den såkaldte ‘Google Spain-dom’ – hvor hensynet til beskyttelse af persondata endte med at veje tungere end hensynet til informationsfrihed.

Dommen fik som konsekvens, at Google fjernede nogle links i søgeresultatet. Efterfølgende har Google indført en procedure, som EU-borgere kan benytte sig af, hvis de vil anmode om at få fjernet indhold fra Google-søgninger.

Ved søgning på personnavne på Google får man besked om, at ‘Nogle resultater kan være fjernet i henhold til den europæiske databeskyttelseslov’, og der linkes netop til Google Spain-dommen.

Forskningschef Vibeke Borberg har fulgt sagen og redegjort for dommen i kapitlet Hovedhensyn bag EU-Domstolens afgørelse i Google Spain-sagen, offentliggjort i bogen Festskrift til Sten Schaumburg-Müller (2016).

Læs mere på journalisten.dk

Se EU-dommen

Afindeksering af artikler på nettet

Pressenævnet har i november afgjort en række klager over forskellige mediers afvisning af at fjerne tidligere offentliggjorte artikler på nettet. I ingen af sagerne fik klagerne medhold.

Kendelserne er afsagt efter den nye bestemmelse i de presseetiske regler, som giver mulighed for at bede mediet om at ’hindre tilgængeligheden’ af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt (pkt. B8).

De fleste af de afgjorte klager (5) var indgivet af samme person. Han klagede over, at forskellige medier havde afvist hans anmodning om at fjerne artikler på nettet, som indeholdt oplysninger om, at han var erklæret konkurs. Artiklerne var primært offentliggjort i sommeren 2011, hvor konkursdekretet blev afsagt.

Pressenævnet lagde ved sine afgørelser vægt på, at oplysningerne om klagers konkurs var korrekte på tidspunktet, hvor artiklerne blev offentliggjort, og at nogle af de indklagede medier i 2014 havde opdateret oplysningerne i artiklerne, efter at konkursdekretet var blevet ophævet. Der var derfor ikke grundlag for at udtale kritik.

Begrundelsen viser, at hvis artikler på nettet indeholder oplysninger, som var korrekte på tidspunktet for offentliggørelsen, og som ikke af andre grunde er i strid med god presseskik, er betingelserne for at få dem slettet som hovedregel ikke opfyldt. Det gør ingen forskel, at de faktiske forhold efterfølgende har ændret sig, og sådanne ændringer medfører dermed ikke i sig selv, at tidligere offentliggjorte korrekte oplysninger skal fjernes. Begrundelsen viser endvidere, at medierne ikke har pligt til af sig selv at opdatere oprindeligt korrekte oplysninger, hvis forholdene efterfølgende ændrer sig, men at opdatering er et moment, der understøtter god presseskik.

Ansvar for læserkommentarer på internetmedier

Kan medier blive juridisk ansvarslige for trusler og injurier i læserkommentarer på netmedier?

Dette spørgsmål er i fokus i en sag, der behandles af Menneskeretsdomstolen i Strasbourg. I den første afgørelse, har menneskeretsdomstolen afgjort, at det ikke er i strid med den europæiske menneskeretskonvention art. 10, at et internetmedie i Estland blev pålagt ansvar for publicering af anonyme kommentarer. Se Case of Delfi AS v. Estonia dom afsagt 10. Oktober 2013.

På grund af sagens principielle betydning er afgørelsen 17.2 2014 videresendt til Menneskeretsdomstolens Grand Chamber.

Delfi A/S, der er en af største internetportaler i Estland, publicerer cirka 330 nyhedsartikler om dagen. Læserne har mulighed for at tilføje kommentarer, og læserne publicerer cirka 10.000 kommentarer daglig, de fleste anonyme.

Delfi redigerer ikke kommentarerne, men fjerner automatisk kommentarer, der indeholder bestemte hadefulde ord. Nyhedsportalen giver desuden læserne mulighed for at fjerne kommentarer, som de finder er leim (estisk ord for krænkende eller hadefuld budskab). I nyhedsportalens retningslinjer for kommentarer har Delfi pointeret forfatternes ansvar.

Baggrunden for sagen var kommentarer til en journalistisk artikel, der blev publiceret 24.1.2006 under rubrikken: SLK ødelagde planlagte isveje. SLK er et selskab, der står for færgetransport til øer, der så frem til isveje i den kolde vinter over tilfrosne farvande. De følgende dage blev publiceret 185 kommentarer til artiklen heraf cirka 20, der indeholdt trusler og krænkende sprog mod L, der var medlem af bestyrelsen for færgeselskabet.

L’s advokat anmodede den 9. Marts Delfi om at fjerne de krænkende kommentarer, og det skete kort efter. L anlagde alligevel civil retssag mod Delfi og fik støtte fra færgeselskabet. L krævede 32000 Euro som økonomiske godtgørelse. Estiske domstole med Højesteret som sidste instans fandt, at Delfi var ansvarlig, men godtgørelsen blev dog 320 Euro – 100 gange mindre end kravet.

Delfi indbragte dommen for Menneskeretsdomstolen, der som nævnt traf den første afgørelse i oktober 2013. Udgangspunkt for afgørelsen er pressens rolle som formidler af oplysninger og synspunkter om samfundsmæssige forhold. Pressefrihed kan dog begrænses bl.a. af hensynet til beskyttelse af andres rettigheder. Menneskeretsdomstolen fandt, at en række af kommentarerne var injurierende, og at Delfi som et stort professionelt nyhedsorgan måtte kunne forudse, at der kunne komme sådanne reaktioner. Ifølge afgørelsen burde Delfi have taget særlige forholdsregler for at sikre mod krænkende kommentarer eller sikre, at de blev fjernet hurtigt.

Afgørelsen, der nu skal prøves Menneskeretsdomstolens Grand Chamber, kan også få betydning for Internetmedier i Danmark.

Se afgørelsen