by Vibeke Borberg -

Dansk Folkeparti dømt for injurier i annonce

Københavns Byret har i dag afgjort, at Dansk Folkepartis omdiskuterede annonce om indfødsret var injurierende

Resumé
I slutningen af maj 2013 havde Dansk Folkepartiindrykket en annonce i bl.a. EkstraBladet, Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad med bl.a. følgende tekst: “Én på listen er til fare for Danmarks sikkerhed” og “…den potentielle terrorist…blandt de knap 700” efterfulgt af navne og bopælskommuner på de personer, herunder de 15 sagsøgere, der var optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Spørgsmålet var, om denne tekst indeholdt ærekrænkende sigtelser, der var strafbare efter straffelovens § 267.

images

Københavns Byrets dom af 23. oktober 2015
Byretten tog udgangspunkt i, at de nævnte hver især blev beskyldt for at være til fare for Danmarks sikkerhed og for at være en potentiel terrorist, og at sådanne udsagn efter en naturlig sproglig forståelse indeholder en beskyldning om strafbart forhold af alvorlig karakter. Der var imidlertid ikke belæg for beskyldningen om strafbart forhold imod nogen af de nævnte personer, og Dansk Folkeparti kunne derfor kun frifindes, hvis hensynet til ytringsfriheden opvejede hensynet til de nævntes ære og omdømme.

Ved afvejningen af disse modstående hensyn kom byretten frem til, at hensynet til de nævntes ære og omdømme vejede tungest. Annoncen blev ganske vist bragt som led i en offentlig debat om et emne af væsentlig samfundsmæssig interesse, men der måtte lægges særlig vægt, at de alvorlige beskyldninger var fremsat mod privatpersoner, som ikke forud for annoncen havde deltaget i den offentlige debat om emnet, og at der ikke er belæg for beskyldningen om strafbart forhold imod nogen af de nævnte.

Dansk Folkeparti blev derfor dømt for injurier, herunder en straf på 10 dagbøder a 1.000 kr., en godtgørelse på 10.000 kr. til hver af sagsøgerne og 30.000 kr. til at dække omkostningerne ved offentliggørelse af dommen.

Hvad betyder dommen?
Dommen bekræfter princippet om, at den, som fremsætter ærekrænkende sigtelser som led i en offentlig debat om emner af væsentlig samfundsmæssig interesse, nyder en udstrakt grad af ytringsfrihed og ikke kan pålægges at føre sandhedsbevis på sine udtalelser. Ytringsfriheden i den offentlige debat er dog ikke ubegrænset, og det betyder navnlig, at man skal opfylde de samme krav, der stilles til journalister – dvs. at man skal handle i god tro og på et faktuelt korrekt grundlag og tilvejebringe pålidelig og præcis information i overensstemmelse med god presseskik.

Disse grænser var overskredet i denne sag, fordi de alvorlige beskyldninger var fremsat mod privatpersoner, som ikke forud for annoncen havde deltaget i den offentlige debat om emnet, og fordi der ikke er belæg for beskyldningen om strafbart forhold imod nogen af de nævnte.

Læs dommen her

by Ketty Jensen -

Cryptoguide for journalister

cryptoguideDet er en nyttig håndbog om datasikkerhed i en digital tid, som Freja Wedenborg netop har udgivet. Specielt når man tænker på, at 75% af skribenter i lande, der anses for at være frie og demokratiske, er bekymrede over egne myndigheders overvågninger. Så slemt står det nemlig til ifølge en rapport fra januar i år fra det amerikanske PEN.

Håndbog i digitalt selvforsvar henvender sig især til journalister, men kan bruges af alle, der har brug for at kommunikere fortroligt og undgå den digitale overvågning.

I bogen gennemgår forfatteren en række gratis værktøjer, som kan bruges til at beskytte sig selv, sine kontakter og sit digitale materiale på computer og mobiltelefon. Samtidig giver hun grundlæggende viden om overvågning, datasikkerhed og jura.

Bogen giver gode råd om, hvad man skal gøre, når der er en vigtig historie eller kilde, der kræver særlig beskyttelse. Fx kan man overveje at kommunikere via gammeldags papirpost og sørge for at flytte kommunikationen helt væk fra arbejdspladsen. Til slut i bogen er der et særligt kapitel om whistleblowere.

Masseovervågning hæmmer skribenters ytrings- og informationsfrihed

PENs undersøgelse er foretaget blandt næsten 800 journalister og andre skribenter fra 50 forskellige lande rundt omkring i verden. Skribenterne har svaret på, hvordan overvågning påvirker deres arbejde, og rapporten understreger med al tydelighed, hvordan masseovervågning hæmmer deres ytrings- og informationsfrihed.

34% af de skribenter, der bor i frie og demokratiske lande tilkendegiver, at de seriøst har overvejet eller helt har undladt at skrive eller tale om visse emner pga. myndighedernes overvågning. Ifølge rapporten er det forbavsende, at selvcensur og frygt for overvågning er så udbredt selv i demokratiske lande.

Cryptoguide for journalister – Håndbog i digitalt selvforsvar. Af Freja Wedenborg. Forlaget Ajour, 2015.

Tilhørende websted: www.cryptoguide.dk

Læs anmeldelse af bogen på journalisten.dk

Global Chilling: The Impact of Mass Surveillance on International Writers. Results from PEN’s International Survey of Writers. PEN American Center 2015, 2015.

Læs hele rapporten Global Chilling

by Ketty Jensen -

Hurtigere svar på klagesager om aktindsigt

Fremover vil Statsforvaltningen behandle klager over aktindsigt i kommuner og regioner hurtigere. Det sker efter pres fra ombudsmanden

I en konkret sag havde Statsforvaltningen været syv måneder om at behandle en klage over en kommunes afslag på aktindsigt. Det fik ombudsmanden til at rejse spørgsmålet om Statsforvaltningens sagsbehandlingstid i aktindsigtssager over for Social- og Indenrigsministeriet.

Ministeriet har svaret, at Statsforvaltningen fra sommeren 2016 forventes at kunne behandle sager om aktindsigt i kommuner og regioner inden for den samme tidsmæssige rammer som ombudsmandsinstitutionen. Det betyder, at selv de tungeste sager normalt vil være afsluttet inden for maksimalt otte uger.

’Det er en hjørnesten i den nye offentlighedslov, at sager om aktindsigt skal behandles hurtigt. Det gælder også klagesager, for ellers giver det ikke meget mening at klage over afslag. Derfor er det positivt, at der nu bliver strammet op i Statsforvaltningen,’ siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i en pressemeddelelse.

Læs mere på ombudsmanden.dk

by Ketty Jensen -

DR bør passe på med gratis reklame for egne journalisters udgivelser

Var det gratis reklame for Puk Damsårds nye bog, da DR søndag aften bragte hendes interview med hovedperson i den bog, hun udgav dagen efter?

En rigtig god historie. Og en rigtig dygtig formidler. Men timingen er problematisk. Sådan vurderer Vibeke Borberg Puk Damsgårds interview i ’21 Søndag’ med et dansk gidsel, der er hovedperson i den bog, hun udgav dagen efter.

Der findes hverken retsregler eller presseetiske retningslinjer for, hvornår en journalist har sådanne personlige eller økonomiske interesser i et emne, at journalisten ikke bør dække det i medierne. Derfor er det i høj grad op til medierne selv at vurdere, hvor grænsen går, og her kan public service-medier have en særlig forpligtelse til at sikre uvildighed.

’Emnet er relevant, men vil Danmarks Radio bringe det, må de enten lade en anden lave det eller bringe det på et andet tidspunkt. Ikke dagen før Puk Damsgårds bog udkommer’, udtaler Vibeke Borberg til Politiken.

Læs mere på politiken.dk

by Vibeke Borberg -

Her & Nu bringer usædvanlig berigtigelse

MarieEfter krav fra Kongehuset beklager Her & Nu at have viderebragt usande oplysninger om, at prinsesse Marie har fået foretaget en brystforstørrende operation i Litauen 

Baggrunden for hoffets reaktion var ugebladets forsidehistorie den 30. september om, at prinsesse Marie sidste år havde fået opereret sine bryster større på en klinik i Litauen.

Ifølge Kongehusets kommunikationschef Lene Balleby er alle grænser i dette tilfælde overskredet. Der er tale om en usand historie – prinsesse Marie aldrig har været på klinikken og har i øvrigt aldrig har været i Litauen.

Når der alligevel er tale om en usædvanlig berigtigelse, skyldes det, at Her & Nu samtidig fastholder, at der er troværdige kilder til historien – og at kilderne tilmed har genbekræftet deres oplysninger efter Kongehusets henvendelse til Her & Nu. Men da chefredaktøren ikke vil afsløre kilderne – hvilket han ville være nødt til at gøre, hvis det kom til en retssag – trækker ugebladet i stedet historien tilbage.

Det er imidlertid en usædvanlig fremgangsmåde for et medie, som lever af at fortælle nærgående historier om kendte og kongelige. Normalt er det sådan, at man enten lægger sig ned og trækker en historie tilbage, som man ikke kan dokumentere, eller også fastholder man historien og dokumenterer sine oplysninger.

Her sætter man sig i stedet mellem to stole og lader det nu være op til ugebladets læsere (og mange andre, som har interesseret sig for sagen) at vurdere, hvem de tror mest på: Kongehusets statement om, at prinsesse Marie aldrig har været på klinikken og har i øvrigt aldrig har været i Litauen, eller chefredaktørens udtalelse om, at Her & Nu skam har troværdige kilder til historien, som de bare ikke vil stå frem med og derfor berigtiger.

Læs mere på dr.dk

Hør debatten i Mennesker og medier

by Ketty Jensen -

Medieansvarsloven og privatlivsbeskyttelsen er forældet

Vibeke Borberg efterlyser en revision af både privatlivsbeskyttelsen og medieansvarsloven i Danske Mediers nyhedsbrev

’ Vores privatlivsbeskyttelse stammer fra 70’erne og tager ikke højde for, at digitaliseringen og internettet giver mulighed for at komme meget tæt på vores privatliv. Det område trænger i den grad til en revision. Og det samme gælder medieansvarsloven fra 1992’, udtaler Vibeke Borberg i et interview i nyhedsbrevet Danske Medier.

Om medieetik siger hun: ’ Vi er godt tjent med medier, der går tæt på, men vi bør også kunne kræve medier, der erkender, når noget går galt. Det ville hjælpe på det troværdighedsproblem, som medierne har.’

Læs interviewet på danskemedier.dk

by Ketty Jensen -

Pressenævnet vil tage flere sager op af egen drift

Pressenævnet vil fremover være mere åben for muligheden for at tage sager op til behandling på eget initiativ og skride ind, selvom der ikke foreligger en klage

En arbejdsgruppe under Pressenævnet har siden januar 2014 overvejet, om nævnet skal tage flere sager op af egen drift og i givet fald, hvilke sagstyper en mere lempelig praksis på dette område bør omfatte. Nu har arbejdsgruppen offentliggjort resultatet af sine overvejelser.

images

Arbejdsgruppen konkluderer i sit notat, at Pressenævnet bør udvises større imødekommenhed over for af egen drift at behandle sager. Dette gælder sager, som må anses at være af væsentlig og principiel betydning, og som angår en betydelig krænkelse af personer, der konkret er omtalt, eller en betydelig krænkelse af en gruppe af personer, der ikke er klageberettigede, fordi ingen konkrete personer er omtalt.

Behandling af sager af egen drift bør som udgangspunkt ikke ske i sager om krænkelser af mindre betydning og kun hvis den forudrettede ikke udtaler sig imod, at nævnet tager sagen op. Der må samtidig ikke være grundlag for tvivl om de faktiske forhold i sagen.

Det vil især være følgende typer af sager, som det vil være relevant for Pressenævnet at tage op af egen drift:

  • Sager om krænkelse af børn, hvor der kan være modsætning mellem forældrenes og barnets interesser
  • Sager om krænkelse af personer, der f.eks. på grund af sorg, sygdom eller mentalt handicap ikke er i stand til at overskue rækkevidden af udtalelser til pressen
  • Sager om krænkelse af afdøde personer
  • Sager om krænkelse af ofre i straffesager eller personer, der er mistænkte, sigtede, tiltalte eller dømte i straffesager, og hvor situationen er så belastende, at personen ikke selv kan klage
  • Sager, hvor der er sket krænkelse af minoriteter eller en anden ubestemt gruppe af personer
  • Sager om skjult reklame

Efter at arbejdsgruppen har offentliggjort sine overvejelser, har Pressenævnet besluttet fremover at være mere åben over for muligheden for at tage sager op på eget initiativ og skride ind, selvom ingen klager.

Læs notatet om egen drift-sager på Pressenævnets hjemmeside

by Vibeke Borberg -

Stig Ørskov ny formand for Danske Medier

Adm. direktør i JP/Politikens Hus Stig Ørskov afløser Lisbeth Knudsen som formand for Danske Medier. Han vælges officielt på generalforsamlingen til maj næste år og er indtil da konstitueret på posten

Stig Ørskov oplyser til Politiken, at han glæder sig til at stå i spidsen for organisationen, som efter hans opfattelse spiller en væsentlig rolle, når det handler om at skabe gode og bæredygtige rammevilkår for de private og uafhængige medier.

I interviewet i Politiken peger Stig Ørskov på, at følgende indsatsområder er særligt vigtige for Danske Medier:

1. Det skal sikres fair konkurrencevilkår med statsmedierne, herunder navnlig DR’s netportal – og det skal navnlig ske ved at etablere login på dr.dk og begrænse dr.dk til kun at formidle de væsentligste nyheder i et omfang, som svarer til tekst-tv.

2. Det skal sikres fair konkurrencevilkår med Google, Facebook og Twitter – de har nogle helt andre og gunstige skatte- og og overenskomstsvilkår, end danske medier, og det gør konkurrencen om annoncekroner unfair. Målet er større ensartethed i de vilkår, virksomhederne drives under.

3. Uddannelserne skal gøre kandidater klar til digitale medier – både journalister og kommercielle medarbejdere skal have kompetencer, der passer til en digital tidsalder, og uddannelserne skal følge med i medieudviklingen og sikre, at nyuddannede har de kompetencer, som medierne skal bruge.

Vi ønsker Stig Ørskov tillykke med posten som formand for Danske Medier.

Interviewet i Politiken med Stig Ørskov kan læses her.