Tagged: Aktindsigt

Den lukkede lovgivningsproces

De reelle beslutninger om dansk lovgivning bliver ofte truffet i snævre forligskredse, uden at Folketinget eller offentligheden har ret til aktindsigt i beslutningsgrundlaget, skriver offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen på aabenhedstinget.dk.

 

 

Gennem de seneste årtier er der sket en meget væsentlig ændring af lovgivningsprocessen i Danmark. Det typiske er nu, at regeringen på forhånd sikrer sig et flertal, før den fremsætter et vigtigt lovforslag. Og ministerier tager ofte politiske hensyn, når konsekvenserne af ny lovgivning bliver præsenteret.

Den lukkede styreform betyder, at de væsentlige drøftelser og beslutninger om lovgivning sker i en snæver kreds mellem ledende embedsmænd, ministeren og ordførere eller partiformænd for forligspartier. Folketingsmedlemmer kan heller ikke få aktindsigt, skriver Oluf Jørgensen.

Oluf Jørgensen gennemgår den mangelfulde information til politiske beslutningstagere og illustrerer den med offentlighedsloven som eksempel.

Læs blogindlæg på aabenhedstinget.dk

Ministerbetjeningsreglen – kommentar af Vibeke Borberg

Justitsministerens foreløbige udkast til ændring af offentlighedsloven skal imødekomme de indskrænkninger i retten til aktindsigt, som ministerbetjeningsreglen har medført. Men noget tyder på, at forslaget i praksis giver mulighed for status quo, skriver mediejurist og forskningschef ved DMJX Vibeke Borberg i en kommentar på raeson.dk.

Læs kommentar

Lovudkast om ændring af offentlighedsloven

Justitsministeriets lovudkast om ændring af offentlighedsloven vil ikke give mere aktindsigt – tværtimod, vurderer offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen i en kommentar på aabenhedstinget.dk.

Formålet med revisionen er at få ændret § 24-reglen om ministerbetjening, så det kun er ministerbetjeningsdokumenter, som udgør den inderste kerne af den politiske beslutningsproces, der undtages fra aktindsigt. Men selvom § 24 ændres, kommer der en ny bestemmelse, som gør det muligt at undtage oplysninger om den interne og politiske beslutningsproces fra aktindsigt.

Ifølge forskningschef og mediejurist Vibeke Borberg kan resultatet af den nye bestemmelse meget nemt blive nogenlunde det samme som i dag. Det beror på, hvordan loven administreres, udtaler Vibeke Borberg til Deadline.

Regeringen forventes at fremsætte lovforslag til en revision af offentlighedsloven i april.

Både hos Dansk Journalistforbund og Danske Medier er der skuffelse over lovudkastet. Se journalisten.dk og danskemedier.dk.

Se Justitsministeriets lovudkast

Se Vibeke Borberg i Deadline 24/2-2018

Læs Oluf Jørgensens kommentar på aabenhedstinget.dk

Aktindsigt i miljøoplysninger

Oplysninger om udledning til miljøet som effekt af landbrugspakken er ikke hypotetiske. Derfor er der aktindsigt i dem, skriver offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen på aabenhedstinget.dk.

Oluf Jørgensen gennemgår to ombudsmandssager fra efteråret 2017 om ‘emissioner til miljøet’: Gyllesagen og Landbrugspakken.

EU-domstolen har fastslået, at emissioner til miljøet ikke kun handler om faktiske udledninger, men også om forudsigelige udledninger. Kun oplysninger, der udelukkende er hypotetiske, falder uden for begrebet emissioner til miljøet. Oplysninger, der har til formål at analysere virkninger af reelle eller forudsigelige emissioner kan ifølge EU-domstolen ikke betegnes som hypotetiske, skriver Oluf Jørgensen.

Læs Oluf Jørgensens blogindlæg på aabenhedstinget.dk

Høring om Ombudsmandens beretning for 2016

Tid: 15. november 2017 kl. 10.00 – 12.00

Sted: Landstingssalen, Christiansborg

Arrangør: Folketingets Retsudvalg

På programmet er bl.a. tidsfristerne i offentlighedsloven, Ombudsmandens håndtering af politisk kontroversielle sager og ledelsens svar ifm. offentligt ansattes ytringsfrihed.

Høringen er åben for alle, men tilmelding er nødvendig.

Se hele programmet

Kommentarer lukket til Høring om Ombudsmandens beretning for 2016 Posted i Tagged med

Aktindsigt i Sverige gennem 250 år

Sverige har haft aktindsigt i 250 år, og det markeres med flere bogudgivelser, senest The Legacy of Peter Forsskål – 250 Years of Freedom of Expression, som Nordicom har udgivet.

DMJX’ Oluf Jørgensen har bidraget til bogen med kapitlet Public Access or Secrecy og skriver om jubilæumsudgivelserne på aabenhedstinget.dk.

Læs Oluf Jørgensens blogindlæg

Læs mere om The Legacy of Peter Forsskål – 250 Years of Freedom of Expression

Oluf Jørgensen: Ændring i den kommunale styrelseslov svækker aktindsigt

En ændring af den kommunale styrelseslov giver Kommunetilsynet friere rammer til at afgøre, om der er grund til at behandle en klage – f.eks. en klage over et afslag på aktindsigt.

Med den netop gennemførte ændring, er det blevet mere usikkert, om en klage over en kommunes eller regions afslag på aktindsigt vil blive realitetsbehandlet. Det har svækket kontrollen med myndigheders afslag på aktindsigt, som i forvejen er diffus, skriver Oluf Jørgensen på sin blog på Åbenhedstinget.

Læs Oluf Jørgensens indlæg på aabenhedstinget.dk

Aktindsigt i ekstern evalueringsrapport

Offentlige institutioner kan ikke nægte aktindsigt i evalueringsrapporter, der er udarbejdet af eksterne parter, fastslår ombudsmanden i en ny afgørelse.

Afgørelsen falder på baggrund af et afslag, som en journalist på fagbladet Ingeniøren modtog, da han bad om at se en evalueringsrapport, som DTU havde fået lavet om forskningskvaliteten på DTU Transport.

I første omgang afviste DTU at give aktindsigt, fordi evalueringen var indhentet til brug for DTUs ledelse, og der blev henvist til generalklausulen i offentlighedslovens § 33, nr. 5, hvor der står, at aktindsigt kan afvises, hvis hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Ombudsmanden fandt imidlertid ikke, at eventuelle skadevirkninger som følge af aktindsigten var tilstrækkeligt belyst, og han henstillede derfor, at DTU genoptog sagen. Herefter fik journalisten aktindsigt i hele evalueringsrapporten.

‘Jeg kan ikke afvise, at der kan være tilfælde, hvor en myndighed kan holde en ekstern evalueringsrapport fortrolig. Men det vil under alle omstændigheder kræve en konkret og underbygget angivelse af eventuelle skadevirkninger. Det forelå ikke fra DTU i denne sag,’ siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i afgørelsen.

Læs afgørelsen på ombudsmanden.dk

Ny rapport om aktindsigt i andre lande

Rapporten sammenligner regler om aktindsigt og fortrolighed i politiske beslutninger i Danmark og syv europæiske lande. Den skal bruges i forbindelse med Justitsministeriets evaluering af offentlighedsloven.

I den nye rapport – Åbenhed og fortrolighed i den ministerielle beslutningsproces – beskrives retstilstanden i syv  europæiske lande og sammenlignes  med de relevante regler i den danske offentlighedslov, især §§ 23-24 og 27, nr. 2.

Rapporten er udarbejdet af landsdommer og professor Niels Fenger og professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen. De undersøgte lande er Norge, Sverige, Finland, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Østrig.

Redegørelsen viser, at lovgivningen i alle syv lande indeholder regler, der tilsigter at beskytte den politisk-administrative beslutningsproces. Begrundelserne for disse regler varierer fra land til land. Fælles for dem har været et politisk flertals ønske om at etablere et ‘frirum’, hvor politikerne indbyrdes eller i samspil med embedsmændene kan udveksle information og synspunkter mht. hvorledes man i konkrete situationer skal løse det ene eller andet problem, uden at offentligheden får adgang til denne information, hedder det i opsummeringen.

Den samlede redegørelse af offentlighedsloven forventes at komme i maj.

Læs hele rapporten på justitsministeriet.dk.

Læs offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensens kommentarer til redegørelsen på aabenhedstinget.dk.

Høringssvar om offentlighedsloven peger på alvorlige svagheder ved loven

Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen har udarbejdet et skarpt høringssvar til brug for Justitsministeriets evaluering af offentlighedsloven. Han peger på alvorlige svagheder ved den nugældende lov.

Oluf Jørgensen har for Åbenhedstinget udarbejdet et høringssvar til brug for Justitsministeriets forestående evaluering af den “nye” offentlighedlov. Han påpeger bl.a., at alvorlige svagheder ved offentlighedsloven hindrer demokratisk kontrol.

Oluf Jørgensen konkluderer, at loven har forringet offentlighedens og journalisters adgang til indsigt i den offentlige forvaltning  og peger bl.a på følgende svagheder ved loven:

  • Lovens anvendelsesområde er for snævert og omfatter f.eks. ikke administrative funktioner ved domstolene og Folketinget, selv om disse funktioner er lige så vigtige som ved andre offentlige organer
  • Hertil kommer, at en lang række offentligt ejede selskaber er blevet undtaget fra loven, uden at det klart fremgår, at deres opgaver altovervejende er konkurrenceudsatte, og at konkurrencehensyn taler klart imod offentlighed
  • Ministerbetjeningsreglen anvendes langt mere end tilsigtet og begrænser alvorlig
    offentlighedens adgang til indsigt med politiske beslutningsprocesser
  • Den offentlige kontrol med myndigheders økonomiske dispositioner er markant svækket
  • Mange undtagelser betyder alvorlige begrænsninger både for offentlighed og for parlamentarisk kontrol

Læs hele høringssvaret Alvorlige svagheder i offentlighedsloven hindrer demokratisk kontrol på aabenhedstinget.dk

Læs Dansk Journalistforbunds høringssvar på journalistforbundet.dk

Læs Danske Mediers høringssvar på danskemedier.dk

Læs Dagbladet Informations høringssvar på information.dk