Pressenævnets principielle kendelse om blogsites

Der er sagt og skrevet meget om Pressenævnets kendelse om blogsitet på business.dk i den forløbne uge. Men hvad siger kendelsen egentlig, og hvad betyder den? Få svaret her.

Introduktion
I forbindelse med en klage over bl.a. ukorrekte oplysninger i et blogindlæg på business.dk opstod der spørgsmål om Pressenævnets kompetence til at behandle klagen. Dette skyldtes, at business.dk rejste tvivl om, hvorvidt en blog, som offentliggøres på et digitalt medie tilmeldt Pressenævnet, er omfattet af medieansvarsloven og dermed underlagt kravet om god presseskik. business.dk anførte bl.a., at en journalistisk blog ikke kan sammenlignes med journalistikken på et printmedie eller en traditionel og klassisk journalistisk tilgang til en historie, og at bloggere er personlige skribenter, som ikke er underlagt de sædvanlige journalistiske kriterier.

Denne indsigelse resulterede i en principiel afgørelse om blogsites og deres relation til medieansvarsloven og de presseetiske regler.

Pressenævnets principielle kendelse
Pressenævnet fastslog, at blogindlæg på professionelle blogsites er omfattet af medieansvarsloven og dermed Pressenævnets kompetence.

Pressenævnet anførte, at der er tale om redigerede debatindlæg, når blogindlæg er skrevet af journalister eller andre professionelle bloggere til brug på et professionelt blogsite, der er tilknyttet et medie omfattet af Pressenævnets kompetence. Dette gælder, uanset om indlægget faktisk har været gennemgået af en redaktion eller ej.

Pressenævnet konkluderede, at sådanne indlæg må sidestilles med en leder-/klummeartikel, der er omfattet af medieansvarsloven og dermed Pressenævnets kompetence, og at dette gælder, selvom læserne frit kan kommentere indlægget.

Hvad betyder kendelsen?
Kendelsens hovedbudskab er, at indlæg på professionelle blogssites er en almindelig del af det pågældende medie, og at sådanne blogindlæg derfor skal opfylde de almindelige presseetiske krav, der stilles til mediets indhold.

For medier omfattet af medieansvarsloven betyder det, at indholdet på deres professionelle blogsites skal være i overensstemmelse med god presseskik, og at Pressenævnet kan behandle klager over indholdet i blogindlæg. Dette gælder uanset, om bloggen er skrevet af en journalist eller en professionel blogger.

Bemærkningen om, at et professionelt blogindlæg må sidestilles med en leder-/klummeartikel, må forstås som en reference til Pressenævnets praksis om, at der i lederartikler og debatindlæg normalt tillades en højere grad af frisprog end i nyhedsindslag og reportager. Bemærkningen bestyrker samtidig kendelsens hovedbudskab om den professionelle blogs nære tilknytning til det pågældende medie.

Det bemærkes, at Pressenævnet har afsagt adskillige kendelser om blogs og flere gange taget stilling til, hvornår der er tale om redigerede indlæg omfattet af medieansvarsloven og uredigerede debatindlæg uden for Pressenævnets kompetence. Søg efter sådanne pressenævnskendelser her.

Den nye persondataforordning er nu endeligt vedtaget

privacy3Den nye persondataforordning er nu endeligt vedtaget og vil i 2018 afløse den gældende persondatalov. Formålet med forordningen er, at personer skal have større kontrol over deres egne data, og at sikre betryggende retlige rammer for det digitale indre marked i EU.

Overordnet skærper forordningen kravene til behandling af persondata og indeholder bl.a. et væsentligt højere bødeniveau. Fordningen bygger dog i vidt omfang ovenpå de eksisterende regler, som er blevet videreudviklet og tilpasset den digitale virkelighed for persondata. Forordningen lægger ligesom de gældende regler op til, at medlemsstaterne fastsætter undtagelser for behandling af personoplysninger, der udelukkende finder sted i journalistisk øjemed

‘De nye regler skal sikre, at fundamentale rettigheder for persondatabeskyttelse er garanteret for alle’ hedder det i EU-Kommissionens pressemeddelelse fra den 14. april.

Forordningen vil fra 2018 erstatte den nuværende persondatalov. Fra dette tidspunkt skal myndigheder, virksomheder og alle andre, som behandler persondata, følge reglerne i den nye forordning.

Forordningen indeholder en række stramninger og nye tiltag. Blandt de mest markante er:

  • virksomheder skal have styr på de persondata, der bliver indsamlet og skal kunne dokumentere det
  • større virksomheder og virksomheder, der arbejder med særligt følsomme personoplysninger skal have en ‘Data protection officer’
  • klarere regler for ‘retten til at blive glemt’ og skærpede krav om sletning af data
  • skærpede krav til samtykke, fx skal borgerne i højere grad end i dag give deres tydelige tilkendegivelse ved marketing eller videresalg til andre
  • børn under 13 år skal have forældrenes samtykke for at blive en del af sociale medier på nettet
  • virksomheder får pligt til at underrette Datatilsynet og berørte privatpersoner ved brud på sikkerheden
  • bøder på op til 4% af virksomhedens omsætning eller 20 mio. € ved overtrædelse af forordningen

Læs EU-Kommissionens pressemeddelelse

Læs Få styr på EU’s nye persondata-forordning på computerworld.dk

Se EU-baggrundsmateriale om beskyttelse af persondata

 

Berlingske blogs og medieetikken

Medierne bestemmer selv, hvad de bringer, hvem de lukker inden for som bloggere, og hvordan de vinkler mediets indhold. Som modstykke til den redaktionelle frihed stilles der visse medieetiske grundkrav til mediernes indhold – og de gælder også blogindlæg.

Efter at b.dk i fredags havde offentliggjort et indlæg af sognepræst Marie Høgh under overskriften Fjenden er i landet, smilende går han rundt iblandt os skrev jeg følgende på Twitter:

Skærmbillede 2016-04-18 kl. 16.39.53

Det gav anledning til en diskussion mellem Berlingskes chefredaktør Tom Jensen og mig. Men Tom Jensen greb desværre ikke den medieetiske bold, jeg smed op, og beklikkede i stedet mine hensigter ved at være både rystet og målløs over, at mine politiske holdninger stod i vejen for mit faglige klarsyn. Ærgerligt, når diskussionen om de medieetiske aspekter ved mediernes blogssites er både relevant og tiltrængt.

Nu giver jeg så bolden op igen og uddyber her de medieetiske bevæggrunde, som var årsag til mit tweet – i håb og forventning om en reel debat.

Mediefrihedens grundprincip
Et af mediefrihedens grundprincipper er mediernes redaktionelle frihed. Medierne bestemmer selv, hvad de bringer, hvem de lukker inden for som faste bloggere, og hvordan de vil vinkle mediets indhold.

Den redaktionelle frihed giver på den måde medierne en dagsordenssættende position. Gennem kvalificeret udvælgelse og vinkling af nyheder og emner påvirker medierne den offentlige og politiske debat og er med til at understøtte bestemte samfundsmæssige strømninger og tendenser i tiden.

Det medieetiske udgangspunkt
Pressenævnet har i en kendelse fra 2013 om en blog på business.dk fastslået, at blogindlæg, der er skrevet af journalister eller andre professionelle til brug på et professionelt blogsite tilknyttet et medie omfattet af medieansvarsloven, skal betragtes som redigerede debatindlæg. Dette gælder, uanset om indlægget faktisk er redigeret af mediet eller ej. Det betyder, at sådanne indlæg er en helt almindelig del af mediet og derfor skal opfylde de almindelige medieetiske krav, det stilles til mediets indhold.

Men ikke nok med det: Pressenævnet fastslog samtidig, at blogindlæg skrevet af faste bloggere må sidestilles med en leder eller klummeartikel i mediet. Det vil sige, at det, der står i sådanne blogindlæg, slår medieetisk igennem som udtryk for mediets egen holdning.

Berlingske blogs
Grunden til, at jeg reagerede på Marie Høghs indlæg, var navnlig vi-formen – den manipulation, som ligger i at udtrykke sin holdning som om den er almindelig og dækker os alle. Det er imidlertid kun en af de tendenser, som giver anledning til medieetiske overvejelser i forhold til nogle af indlæggene på Berlingske blogs. Her kommer 3:

  1. Nogle indlæg er stigmatiserende i forhold til bestemte befolkningsgrupper bl.a. indvandrere, muslimer og fattige eller anvender en marginaliserende dem-og-os terminologi (fx Henrik Day Poulsen 23/3 2016), Sørine Godtfredsen 3/4 2016 og Marie Høghs indlæg)
  2. Nogle indlæg indeholder grove generaliseringer, fx ‘den frustrerede danske befolkning’, ‘Venstrefløjen hader højrefløjen’, ‘Rige begår også mindre kriminalitet’, muslimer (fx Henrik Day Poulsen 21/3)
  3. Nogle bloggere anvender som nævnt en manipulerende stil, som præsenterer deres personlige synspunkter som gængse holdninger, mens andre  – og måske værre – præsenterer deres synspunkter som facts eller sandheder (fx ‘ingen kan løbe fra’ og ‘fjenden er i landet’).

Det handler ikke om ytringsfrihed, men om medieetik
Mine medieetiske overvejelser handler ikke om de holdninger, der udtrykkes på blogsitet – dem har bloggerne ret til at have, og Berlingske har lov til at bringe dem som en del af mediets udvalgte indhold. De handler om den stigmatiserende, generaliserende eller manipulerende overbygning, som nogle af indlæggene har, og som gennem Berlingskes spalter og rolle som medie bliver dagsordenssættende.

Berlingskes fast tilknyttede bloggere er ikke tilfældige debattører, men en udvalgt gruppe af veluddannede og velformulerede mennesker, som repræsenterer en bred vifte af fagligheder og indsigt. De er samtidig markedsføringsprofiler for Berlingskes digitale nyhedsflade og er med til at skærpe Berlingskes profil. Når et medie på den måde stiller sig til rådighed som talerør for professionelle bloggere, påhviler det mediet at sikre, at blogindlæg på samme måde som mediets øvrige indhold lever op til almindelige medieetiske grundprincipper om god presseskik.

Formålet med et professionelt blogsite er at facilitere den offentlige debat, og den medieetiske målestok må derfor være, om et indlæg er egnet til at skabe grundlag for en kvalificeret og flerstemmig debat om væsentlige emner. Spørgsmålet er, om alle indlæg på Berlingske blogs kan bestå denne test.

Ombudsmandens beretning 2015

Skærmbillede 2016-04-05 kl. 13.01.27Knap 5.000 klagesager havnede i 2015 på ombudsmandens bord. Det er en lille stigning i forhold til tidligere år. Blandt de mere principielle sager er Eritrea-sagen og sagen om flygtningeannoncen i libanesiske aviser. Begge sager er omtalt nærmere i ombudsmandens beretning, der netop er udkommet.

Godt 1.000 klagesager resulterede i nærmere undersøgelse, og godt 3000 sager førte til anden form for behandling eller hjælp til borgerne. 832 sager blev afvist af formelle grunde. 156 sager – svarende til ca. 3% – førte til kritik, henstilling, anbefalinger mv.

Langt den største del af sagerne (44%) handlede om konkrete afgørelser. 18% vedrørte sagsbehandlingstid, og resten handlede om sagsbehandling, forvaltningsvirksomhed, generelle forhold, m.m.

Ombudsmanden kan på eget initiativ iværksætte en undersøgelse af en sag. Det sker ofte på baggrund af omtale i medierne. I 2015 blev 133 sager rejst på eget initiativ af ombudsmanden. Én af dem var sagen om flygtningeannoncen i libanesiske aviser.

Udover statistik og udvalgte udtalelser fra ombudsmanden indeholder beretningen en række artikler med udgangspunkt i de sager, som ombudsmandsinstitutionen har beskæftiget sig med i løbet af 2015.

Politisk kommunikation
Blandt de mere væsentlige og principielle sager fra 2015 er Eritrea-sagen og sagen om flygtningeannoncen i libanesiske aviser. Begge sager vedrører udlændingeområdet og grænserne for ministres politiske kommunikation. I artiklen Grænser for ministres ‘politiske kommunikation’ redegør ombudsmand Jørgen Steen Sørensen for de retlige rammer for ministre alt efter om ministeren optræder som forvaltningschef, politiker eller privatperson.

Ekstrahering
I artiklen Ekstrahering – offentlighedslovens svære øvelse ser kontorchef Lisbeth Adserballe og specialkonsulent Lise Puggaard nærmere på reglerne vedr. ekstraheringspligten. De peger på, at begrebet ’sagens faktiske grundlag’ har en bredere betydning end blot oplagte fakta og uddyber, hvordan myndighederne i nogle tilfælde har pligt til at udlevere mere end ren fakta. I den forbindelse nævnes tre eksempler på sager, som anskueliggør dette: FOB 2014-14, FOB 2014-21 og FOB 2014-23.

Skoleelevers rettigheder
Ifølge årsberetningen viser flere sager fra 2015, at folkeskoler ikke følger grundlæggende forvaltningsretlige regler, når de træffer vidtgående beslutninger over for børn i alvorlige sager. Dermed mister børnene nogle vigtige retssikkerhedsgarantier. Det er udgangspunktet for artiklen Når skolen skal klare paragrafferne, der er skrevet af souschef Vibeke Lundmark. Ombudsmanden har i forbindelse med offentliggørelsen af årsberetningen desuden udsendt udtalelsen Folkeskoler glemmer elevers rettigheder.

Læs ombudsmandens beretning 2015.

Ny rapport om aktindsigt: Danske myndigheder nedprioriterer åbenhed

Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen har undersøgt effektiviteten af de danske offentlighedsregler. Resultatet er nu offentliggjort i en rapport, som han har udarbejdet for Dansk Journalistforbund.

Rapporten beskriver de mange problemer, som danske ministerier har med at give aktindsigt inden for tidsfristen på 7 dage.

Oluf Jørgensen har sammenlignet administrationen af den danske offentlighedslov med den norske, og han opfordrer til at se på Norge for at få inspiration til at indføre bedre forhold ved anmodning om aktindsigt. Administration af offentlighedsloven er bl.a. journalisering, søgefunktioner, sagsbehandling, hastighed, kontrolsystemer og aktiv offentliggørelse.

Læs rapporten Effektiviteten ved administration af offentlighedsregler på journalistforbundet.dk