Month: april 2016

Der er sagt og skrevet meget om Pressenævnets kendelse om blogsitet på business.dk i den forløbne uge. Men hvad siger kendelsen egentlig, og hvad betyder den? Få svaret her.

Introduktion
I forbindelse med en klage over bl.a. ukorrekte oplysninger i et blogindlæg på business.dk opstod der spørgsmål om Pressenævnets kompetence til at behandle klagen. Dette skyldtes, at business.dk rejste tvivl om, hvorvidt en blog, som offentliggøres på et digitalt medie tilmeldt Pressenævnet, er omfattet af medieansvarsloven og dermed underlagt kravet om god presseskik. business.dk anførte bl.a., at en journalistisk blog ikke kan sammenlignes med journalistikken på et printmedie eller en traditionel og klassisk journalistisk tilgang til en historie, og at bloggere er personlige skribenter, som ikke er underlagt de sædvanlige journalistiske kriterier.

Denne indsigelse resulterede i en principiel afgørelse om blogsites og deres relation til medieansvarsloven og de presseetiske regler.

Pressenævnets principielle kendelse
Pressenævnet fastslog, at blogindlæg på professionelle blogsites er omfattet af medieansvarsloven og dermed Pressenævnets kompetence.

Pressenævnet anførte, at der er tale om redigerede debatindlæg, når blogindlæg er skrevet af journalister eller andre professionelle bloggere til brug på et professionelt blogsite, der er tilknyttet et medie omfattet af Pressenævnets kompetence. Dette gælder, uanset om indlægget faktisk har været gennemgået af en redaktion eller ej.

Pressenævnet konkluderede, at sådanne indlæg må sidestilles med en leder-/klummeartikel, der er omfattet af medieansvarsloven og dermed Pressenævnets kompetence, og at dette gælder, selvom læserne frit kan kommentere indlægget.

Hvad betyder kendelsen?
Kendelsens hovedbudskab er, at indlæg på professionelle blogssites er en almindelig del af det pågældende medie, og at sådanne blogindlæg derfor skal opfylde de almindelige presseetiske krav, der stilles til mediets indhold.

For medier omfattet af medieansvarsloven betyder det, at indholdet på deres professionelle blogsites skal være i overensstemmelse med god presseskik, og at Pressenævnet kan behandle klager over indholdet i blogindlæg. Dette gælder uanset, om bloggen er skrevet af en journalist eller en professionel blogger.

Bemærkningen om, at et professionelt blogindlæg må sidestilles med en leder-/klummeartikel, må forstås som en reference til Pressenævnets praksis om, at der i lederartikler og debatindlæg normalt tillades en højere grad af frisprog end i nyhedsindslag og reportager. Bemærkningen bestyrker samtidig kendelsens hovedbudskab om den professionelle blogs nære tilknytning til det pågældende medie.

Det bemærkes, at Pressenævnet har afsagt adskillige kendelser om blogs og flere gange taget stilling til, hvornår der er tale om redigerede indlæg omfattet af medieansvarsloven og uredigerede debatindlæg uden for Pressenævnets kompetence. Søg efter sådanne pressenævnskendelser her.

Medierne bestemmer selv, hvad de bringer, hvem de lukker inden for som bloggere, og hvordan de vinkler mediets indhold. Som modstykke til den redaktionelle frihed stilles der visse medieetiske grundkrav til mediernes indhold – og de gælder også blogindlæg.

Efter at b.dk i fredags havde offentliggjort et indlæg af sognepræst Marie Høgh under overskriften Fjenden er i landet, smilende går han rundt iblandt os skrev jeg følgende på Twitter:

Det gav anledning til en diskussion mellem Berlingskes chefredaktør Tom Jensen og mig. Men Tom Jensen greb desværre ikke den medieetiske bold, jeg smed op, og beklikkede i stedet mine hensigter ved at være både rystet og målløs over, at mine politiske holdninger stod i vejen for mit faglige klarsyn. Ærgerligt, når diskussionen om de medieetiske aspekter ved mediernes blogssites er både relevant og tiltrængt.

Nu giver jeg så bolden op igen og uddyber her de medieetiske bevæggrunde, som var årsag til mit tweet – i håb og forventning om en reel debat.

Mediefrihedens grundprincip
Et af mediefrihedens grundprincipper er mediernes redaktionelle frihed. Medierne bestemmer selv, hvad de bringer, hvem de lukker inden for som faste bloggere, og hvordan de vil vinkle mediets indhold.

Den redaktionelle frihed giver på den måde medierne en dagsordenssættende position. Gennem kvalificeret udvælgelse og vinkling af nyheder og emner påvirker medierne den offentlige og politiske debat og er med til at understøtte bestemte samfundsmæssige strømninger og tendenser i tiden.

Det medieetiske udgangspunkt
Pressenævnet har i en kendelse fra 2013 om en blog på business.dk fastslået, at blogindlæg, der er skrevet af journalister eller andre professionelle til brug på et professionelt blogsite tilknyttet et medie omfattet af medieansvarsloven, skal betragtes som redigerede debatindlæg. Dette gælder, uanset om indlægget faktisk er redigeret af mediet eller ej. Det betyder, at sådanne indlæg er en helt almindelig del af mediet og derfor skal opfylde de almindelige medieetiske krav, det stilles til mediets indhold.

Men ikke nok med det: Pressenævnet fastslog samtidig, at blogindlæg skrevet af faste bloggere må sidestilles med en leder eller klummeartikel i mediet. Det vil sige, at det, der står i sådanne blogindlæg, slår medieetisk igennem som udtryk for mediets egen holdning.

Berlingske blogs
Grunden til, at jeg reagerede på Marie Høghs indlæg, var navnlig vi-formen – den manipulation, som ligger i at udtrykke sin holdning som om den er almindelig og dækker os alle. Det er imidlertid kun en af de tendenser, som giver anledning til medieetiske overvejelser i forhold til nogle af indlæggene på Berlingske blogs. Her kommer 3:

1. Nogle indlæg er stigmatiserende i forhold til bestemte befolkningsgrupper bl.a. indvandrere, muslimer og fattige eller anvender en marginaliserende dem-og-os terminologi (fx Henrik Day Poulsen 23/3 2016), Sørine Godtfredsen 3/4 2016 og Marie Høghs indlæg)
2. Nogle indlæg indeholder grove generaliseringer, fx ‘den frustrerede danske befolkning’, ‘Venstrefløjen hader højrefløjen’, ‘Rige begår også mindre kriminalitet’, muslimer (fx Henrik Day Poulsen 21/3)
3. Nogle bloggere anvender som nævnt en manipulerende stil, som præsenterer deres personlige synspunkter som gængse holdninger, mens andre  – og måske værre – præsenterer deres synspunkter som facts eller sandheder (fx ‘ingen kan løbe fra’ og ‘fjenden er i landet’).

Det handler ikke om ytringsfrihed, men om medieetik
Mine medieetiske overvejelser handler ikke om de holdninger, der udtrykkes på blogsitet – dem har bloggerne ret til at have, og Berlingske har lov til at bringe dem som en del af mediets udvalgte indhold. De handler om den stigmatiserende, generaliserende eller manipulerende overbygning, som nogle af indlæggene har, og som gennem Berlingskes spalter og rolle som medie bliver dagsordenssættende.

Berlingskes fast tilknyttede bloggere er ikke tilfældige debattører, men en udvalgt gruppe af veluddannede og velformulerede mennesker, som repræsenterer en bred vifte af fagligheder og indsigt. De er samtidig markedsføringsprofiler for Berlingskes digitale nyhedsflade og er med til at skærpe Berlingskes profil. Når et medie på den måde stiller sig til rådighed som talerør for professionelle bloggere, påhviler det mediet at sikre, at blogindlæg på samme måde som mediets øvrige indhold lever op til almindelige medieetiske grundprincipper om god presseskik.

Formålet med et professionelt blogsite er at facilitere den offentlige debat, og den medieetiske målestok må derfor være, om et indlæg er egnet til at skabe grundlag for en kvalificeret og flerstemmig debat om væsentlige emner. Spørgsmålet er, om alle indlæg på Berlingske blogs kan bestå denne test.