Qureshis opdigtede kilder anfægter journalistikkens troværdighed

’Qureshi-sagen er den værste journalistskandale i mands minde. Den anfægter direkte troværdigheden, journalistikkens livsnerve’, skriver Lasse Jensen i Information.

QureshiI klummen den 9. december skriver Lasse Jensen, at sportsjournalisten Michael Qureshi ikke blot er et offer for den hårde konkurrence på tabloidpressens sportsstof. Der er tale om gedigen journalistisk svindel, som har stået på i årevis.

I et interview i TV3’s sportsmagasin Onside kom det frem, at Qureshi gennem en årrække har opdigtet navne på kilder i en lang række artikler. Selv siger Qureshi, at de opdigtede navne er pseudonymer, som han har brugt for at give kilderne kildebeskyttelse.

Qureshi blev efterfølgende bortvist fra Ekstra Bladet for uacceptable arbejdsmetoder. Samtidig tilbagekaldte Ekstra Bladet 5 af Qureshis artikler og forsynede flere andre hans artikler med en ‘disclaimer’ for at gøre læseren opmærksom. Før Ekstra Bladet arbejdede Qureshi på BT, og Berlingske Medier har tilbagekaldt 22 af hans artikler. Mediegiganten Egmont, der bl.a. udgiver fodboldmagasinet Goal, har trukket omkring 500 artikler tilbage.

Forskningschef i medieret ved dmjx Vibeke Borberg er enig i, at sagen er meget alvorlig. »Den grundlæggende præmis for, at journalistik kan udfylderollen som public watchdog er helt enkelt, at offentligheden kan stole på validiteten af de oplysninger, der bringes i medierne,« siger hun.

Det er især den omstændighed, at det tyder på, at en række af Michael Qureshis artikler har referereret til kilder, som ganske enkelt ikke findes, der gør sagen særlig alvorlig, mener Vibeke Borberg, der understreger, at der fortsat er mange ubekendte.

»Journalister har lov til at bruge anonyme kilder og til at anvende opdigtede kildenavne, hvis det sker af beskyttelseshensyn til kilderne. Men når en sådan fremgangsmåde anvendes, skal det klart fremgå af artiklen. Journalstikkens troværdighed sætter over styr, når læserne ikke ved, at der bruges pseudonymer. Og det er klart, at det selvfølgelig er endnu mere alvorligt, hvis kilden slet ikke findes,« siger hun.

Hør debatten i Mennesker og medier på P1

Demokratisk offentlighed med modige ytringer

EjvindEn offentlighed med mange ytringer fra os alle er ikke i sig selv en god ting, hvis flertallet af disse ytringer blot bekræfter de bestående magtforhold. Vi bør sikre et rum for ytringer, der rent faktisk udfordrer de bestående narrativer.

 

Først da vil vi få en demokratisk offentlighed, der faktisk repræsenterer den samfundsmæssige mangfoldighed, skriver forskningschef Ejvind Hansen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i artiklen The Positive Freedom of the Public Sphere. Artiklen er bragt i det videnskabelige tidsskrift Journalism Studies nr. 6, 2015.

Mediejura.dmjx.dk bringer her et resumé af artiklen.

The relationship between democracy and the media since the appearance of Habermas’ major texts in the 1960s has been articulated through theories of the public sphere. The structure of the public sphere is significantly influenced by the communicative media, and the emergence of the internet thus calls for new reflections on the possible relationship between media, public sphere and democracy.

This paper argues that we should change the questions that are raised when we try to assess the public sphere. It is argued that the traditional (Enlightenment) focus upon negative liberties and the truth-value of utterances is not adequate. Negative freedom and truth are certainly important in the public sphere, because they are necessary conditions for taking a qualified stance towards the challenges that we face. It is, however, important also to reflect on what negative liberties are used for—which kinds of truths are articulated in public discussions. To answer this question it is argued that it is important to distinguish between affirmative truths and liberating truths (based on courage), the latter being what is required in democratic dialogues.

Troværdig journalistik – et spørgsmål om etik og nøjagtighed

TrovardigJournalistik1. december udkom bogen Troværdig journalistik – et spørgsmål om etik og nøjagtighed, der er resultater fra et forskningsprojekt under ledelse af professorerne Mark Blach-Ørsten, RUC, og Anker Brink Lund, CBS.

I bogen opstilles en række kriterier for at nyhedsmedierne kan opretholde deres institutionelle troværdighed.

Bogen fokuserer på journalisters forhold til presseetik, på nyhedernes nøjagtighed, på den journalistiske vinkling på tværs af medieplatforme og på det journalistiske sprog.

Forskningschef Ejvind Hansen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole anmelder bogen her på mediejura.dmjx.dk i januar 2016.

Troværdig journalistik. Et spørgsmål om etik og nøjagtighed. Af Mark Blach-Ørsten og Anker Brink Lund (red.) Samfundslitteratur, 2015.