Ansvar for læserkommentarer på internetmedier

Kan medier blive juridisk ansvarslige for trusler og injurier i læserkommentarer på netmedier?

Dette spørgsmål er i fokus i en sag, der behandles af Menneskeretsdomstolen i Strasbourg. I den første afgørelse, har menneskeretsdomstolen afgjort, at det ikke er i strid med den europæiske menneskeretskonvention art. 10, at et internetmedie i Estland blev pålagt ansvar for publicering af anonyme kommentarer. Se Case of Delfi AS v. Estonia dom afsagt 10. Oktober 2013.

På grund af sagens principielle betydning er afgørelsen 17.2 2014 videresendt til Menneskeretsdomstolens Grand Chamber.

Delfi A/S, der er en af største internetportaler i Estland, publicerer cirka 330 nyhedsartikler om dagen. Læserne har mulighed for at tilføje kommentarer, og læserne publicerer cirka 10.000 kommentarer daglig, de fleste anonyme.

Delfi redigerer ikke kommentarerne, men fjerner automatisk kommentarer, der indeholder bestemte hadefulde ord. Nyhedsportalen giver desuden læserne mulighed for at fjerne kommentarer, som de finder er leim (estisk ord for krænkende eller hadefuld budskab). I nyhedsportalens retningslinjer for kommentarer har Delfi pointeret forfatternes ansvar.

Baggrunden for sagen var kommentarer til en journalistisk artikel, der blev publiceret 24.1.2006 under rubrikken: SLK ødelagde planlagte isveje. SLK er et selskab, der står for færgetransport til øer, der så frem til isveje i den kolde vinter over tilfrosne farvande. De følgende dage blev publiceret 185 kommentarer til artiklen heraf cirka 20, der indeholdt trusler og krænkende sprog mod L, der var medlem af bestyrelsen for færgeselskabet.

L’s advokat anmodede den 9. Marts Delfi om at fjerne de krænkende kommentarer, og det skete kort efter. L anlagde alligevel civil retssag mod Delfi og fik støtte fra færgeselskabet. L krævede 32000 Euro som økonomiske godtgørelse. Estiske domstole med Højesteret som sidste instans fandt, at Delfi var ansvarlig, men godtgørelsen blev dog 320 Euro – 100 gange mindre end kravet.

Delfi indbragte dommen for Menneskeretsdomstolen, der som nævnt traf den første afgørelse i oktober 2013. Udgangspunkt for afgørelsen er pressens rolle som formidler af oplysninger og synspunkter om samfundsmæssige forhold. Pressefrihed kan dog begrænses bl.a. af hensynet til beskyttelse af andres rettigheder. Menneskeretsdomstolen fandt, at en række af kommentarerne var injurierende, og at Delfi som et stort professionelt nyhedsorgan måtte kunne forudse, at der kunne komme sådanne reaktioner. Ifølge afgørelsen burde Delfi have taget særlige forholdsregler for at sikre mod krænkende kommentarer eller sikre, at de blev fjernet hurtigt.

Afgørelsen, der nu skal prøves Menneskeretsdomstolens Grand Chamber, kan også få betydning for Internetmedier i Danmark.

Se afgørelsen

Lovsjusk uden offentlighed

Offentlighed er afskaffet for materiale, der indgår i Rigsrevisionens undersøgelser. Lovsjusk i ministerier skal måske undersøges, men uden offentlighed. Der er desuden lukket effektivt for oplysninger fra en række offentligt ejede selskaber.

Ifølge Rigsrevisorloven § 12 skal ministerier, styrelser og andre offentlige organer udlevere materiale til revisionen, som rigsrevisor skønner har betydning for revisionens undersøgelser. Se Rigsrevisorloven.

Berlingske Tidende afslørede i maj-juni 2013 lovsjusk i Klima- og Energiministeriet i forbindelse med solcelleloven. Statsrevisorerne anmodede derefter Rigsrevisionen om en grundig undersøgelse, der også skal omfatte det lovforberedende arbejde. Dette kontrolinitiativ førte i slutningen af september 2013 til et brev fra Statsministeriet til Rigsvisionen med anmodning om en drøftelse af, hvordan undersøgelsen af solcellesagen bør tilrettelægges. Regeringen ønskede en principiel diskussion af, hvorvidt Rigsrevisionen skal kunne undersøge regeringens lovforberedende arbejde.

Et flertal i Folketinget har signaleret, at Rigsrevisionens muligheder for at undersøge lovsjusk ikke skal begrænses. Til gengæld er offentlighedens muligheder for indsigt blevet yderligere begrænset.

Den nye offentlighedslov, der trådte i kraft 1. januar, begrænser offentlighedens ret til indsigt i grundlaget for politiske beslutninger. Den nye lovs afsnit om “undtagelse af interne dokumenter” fastsætter ikke blot undtagelse for reelt interne dokumenter, men udvider med en ny undtagelse for ministerbetjening på tværs af ministerier og styrelser.

Rigsrevisorlovens § 12, stk. 2 bestemmer, at dokumenter, der er omfattet af offentlighedslovens undtagelser for interne dokumenter, fortsat vil være undtaget fra aktindsigt efter afgivelse til rigsrevisor.

Som en følgevirkning af den nye offentlighedslov vil ministerbetjenings-dokumenter også være undtaget efter aflevering til Rigsrevisionen.

En ny instruks begrænser yderligere offentlighedens ret til indsigt i materiale, der bliver afleveret fra myndigheder og selskaber til Rigsrevisionen. Den nye instruks er vedtaget af Folketingets formandskab i slutningen af januar og trådte i kraft 1. februar. Se den nye instruks.

Efter § 2 i den nye instruks for rigsrevisor gælder retten til aktindsigt ikke dokumenter, der er udleveret eller indsendt til Rigsrevisionen i medfør af § 12 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Personer, der har anmodet om aktindsigt, henvises til at søge aktindsigt hos den reviderede institution.

Det betyder, at den nye undtagelse i offentlighedsloven § 27, nr. 2 for dokumenter, som ministerier har videregivet til folketingsmedlemmer som led i forhandlinger med ministeren om en politisk aftale om ny lovgivning, også kan bruges til at nægte aktindsigt, når materialet indgår i en undersøgelse ved Rigsrevisionen.

Den nye offentlighedslov indeholder en regel om offentlighed i offentligt ejede selskaber, men de fleste er blevet undtaget ved en stribe bekendtgørelser fra ministerier. Den nye instruks sikrer, at der også er lukket for indsigt i materiale, som disse selskaber afleverer til Rigsrevisionen. Det kunne f.eks. være oplysninger, der er indsendt fra DONG Energy.

Hidtil har kun interne dokumenter været undtaget fra offentlighed efter aflevering til Rigsrevisionen. Ellers var udgangspunktet efter den tidligere instruks, at enhver kunne forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til Rigsrevisionen i forbindelse med dens virksomhed. Se den tidligere instruks.