Frifindelse af kurdere for indsamling til Roj TV

Formelt set anfægter frifindelsen ikke den tidligere dom, hvor ROJ TV blev dømt og lukket for at være talerør for PKK og dermed fremme terror. Reelt gør den, når frifindelsen er begrundet med, at de tiltalte ikke burde have indset, at ROJ TV indirekte støttede PKK.

Medieselskaberne bag den kurdiske tv-station Roj TV blev dømt af Østre Landsret 3/7 2013 for at fremme terror ved at fungere som talerør for PKK. Se dommens resumé. På denne baggrund mente anklagemyndigheden, at indsamling af penge til Roj TV indirekte var støtte til terror. Anklagemyndigheden krævede mindst 4 års fængsel til 10 kurdere, der ikke har lagt skjul på, at de før 2012 indsamlede penge til Roj TV.

Dommen ved Københavns Byret 23/10 lød på frifindelse. Københavns byret begrunder frifindelsen med, at “anklagemyndigheden ikke har ført det fornødne bevis for, at de tiltalte vidste eller burde have vidst, at en støtte til Roj TV var indirekte støtte til PKK”. Se dommen.

På grund af den høje strafferamme for støtte til terror er straffesagen mod de 10 kurdere behandlet af et nævningeting med tre juridiske dommere og seks nævninge. Kurderne var tiltalt for at overtræde straffeloven § 114 b, der omfatter både direkte og indirekte støtte. Ifølge bemærkninger til lovforslaget kræves alene, at det i sidste ende er terrorgruppen, der drager fordel af pengene eller tjenesteydelserne. (§ 114 b var § 114 a i lovforslaget L 35, FT 2001-02, 2. saml.).

I dommen mod Roj TV fastslog Østre Landsret, at PKK var en terrororganisation. Denne konklusion ændres ikke ved frifindelsen i indsamlingssagen, og byretten lægger også til grund, at der var en tæt forbindelse mellem Roj TV og PKK ifølge landsrettens dom. Derfor var indsamlingen indirekte en støtte til PKK siger byretten.

Byrettens frifindelse er begrundet med, at de tiltalte først kunne eller burde vide, at der var en forbindelse mellem Roj TV og PKK, da den første dom om Roj TV blev afsagt af byretten i januar 2012. Der blev ikke fremlagt beviser for indsamling efter dette tidspunkt.

Tyrkiet søgte gennem flere år at få Danmark til at stoppe Roj TV. De første sager blev behandlet af Radio- og tv-nævnet, som er det kompetente organ efter radio- og fjernsynsloven. Nævnet konkluderede tre gange, at de nyhedsudsendelser, som Tyrkiet klagede over, ikke gav grundlag for at gribe ind i ytringsfriheden. Se afgørelser fra Radio- og tv-nævnet 21/4 2005, 3/5 2007 og 23/4 2008.

Vurderingen af udsendelser blev markant anderledes, da anklagemyndigheden anlagde straffesag mod Roj TV. Som grundlag for domfældelsen så Østre Landsret 30 timers udsendelser fra perioden 10. juni 2006 til 24. september 2010. Ifølge landsretten handlede en række af disse udsendelser om kultur, musik, vejr og sundhed, og i en række af de viste indslag om politik blev der talt om fredelige og politiske løsninger gennem dialog og forhandling. Landsretten lagde vægt på, at Roj TV også havde fokuseret på PKK. I landsrettens begrundelse blev bl.a. nævnt at “mange programmer formidler udtalelser og erklæringer fra og interviews med ledende personer, der har direkte tilknytning til PKK, herunder hvor personerne får lov til at tale frit og i længere tid, stort set uden afbrydelse og spørgsmål, ligesom der ikke inddrages andre kilder og synspunkter”. Landsretten konkluderede, at Roj TV fungerede som talerør for PKK og lagde vægt på, at en række af de viste udsendelser fremstod ensidige, partiske, ukritiske og med en rosende og glorificerende omtale af PKK.

Roj TV sendte via satellit til kurdere i hele verden og var den kurdiske tv-station, som de fleste kurdere dagligt brugte til at få nyheder, kultur og musik med kurdisk baggrund. Landsrettens udvalg på i alt 30 timer for en periode på over 4 år kan kun have omfattet få promille af Roj TV’s udsendelser. På dette grundlag blev Roj TV betegnet som et ensidigt talerør for PKK.

Lukningen af Roj TV var det alvorligste indgreb i pressefriheden i Danmark siden anden verdenskrig. Juridisk set var dommen mod medieselskaberne bag Roj TV besynderlig. Dommen så bort fra Menneskeretsdomstolens praksis for ytringsfrihed i sager om kurdiske medier, den var rettet mod ejerne/udgiverne og ikke mod redaktør eller journalister, og den så bort fra, at Radio- og tv-nævnet er udpeget i lovgivningen som det kompetente organ.

De ti kurdere, der nu er frifundet for at samle penge ind til Roj TV, har uden tvivl set mange flere timer tv på Roj, end landsretten så. De hører formentlig til de mange kurdere over hele verden, som var daglige seere for at få nyheder, kultur og musik med kurdisk baggrund. Det har ikke givet byretten grundlag for at konkludere, at de burde have indset, at Roj TV var talerør for PKK.

Byretten siger det ikke selv, men på dette afgørende punkt er frifindelsen i god overensstemmelse med Radio- og tv-nævnets præmisser i sagerne mod Roj TV og med Den Europæiske Menneskeretsdomstols kriterier for indgreb mod pressefriheden i sager mod kurdiske medier.

Muligheden for at kommentere er slået fra.