by Vibeke Borberg -

Google Spain-dommens konsekvenser for informationfriheden på internettet

I en ny artikel analyserer Vibeke Borberg Google Spain-dommens (foreløbige) konsekvenser for informationsfriheden

Artiklen ‘Hovedhensyn bag EU-Domstolens afgørelse i Google Spain-sagen’ er offentliggjort i ‘Festskrift til Sten Schaumburg-Müller. Ikke kun retsfilosofi’, som netop er udkommet på Djøfs Forlag i anledning af Sten Schaumburg-Müllers 60 års fødselsdag. Sten Schaumburg-Müller er professor i medieret ved SDU.

Baggrunden for artiklen
I Google Spain-dommen gav EU-Domstolen en spansk statsborger ret i, at Google havde pligt til at fjerne links til to sider i en spansk avis fra 1998, som blev vist på resultatlisten, når internetbrugere søgte på hans navn. Siderne indeholdt en annonce, der nævnte hans navn vedrørende en tvangsauktion over fast ejendom i forbindelse med en beslaglæggelse på grund af gæld til det offentlige.

Begrundelsen for denne afgørelse var ikke, at oplysningerne om tvangsauktionen var forkerte eller offentliggjort ulovligt af den spanske avis, men at oplysningerne ikke længere var relevante henset til den tid, der var gået, siden det for længst afsluttede gældsforhold blev omtalt. Der forelå ikke særlige omstændigheder, som kunne begrunde, at offentligheden havde interesse i at kunne finde frem til disse følsomme personoplysninger ved internetsøgning på spanierens navn, og han havde derfor ret til, at oplysningerne ikke længere blev knyttet til hans navn via søgeresultatlisten.

Googles reaktion på dommen
Siden dommens afsigelse i maj 2014 har Google modtaget 379.980 anmodninger fra europæiske borgere om at fjerne links til 1.338.667 webadresser. Af de webadresser, som Google indtil nu har vurderet, er 42,4 % blevet slettet fra resultatlisterne. (Opgjort pr. 31. januar 2016)

Artiklens analyse
Selvom der stadig er adgang til mange oplysninger om enkeltpersoner ved søgning på deres navn, er det efter dommen blevet mere vanskeligt at finde frem til oplysninger på internettet om enkeltpersoner. Da søgestatistikker samtidig tyder på, at en betydelig del af de Google-søgninger, som foretages verden over, faktisk omfatter et personnavn, har dommen betydelige afledte konsekvenser for informationsfriheden på internettet.

I lyset heraf peger artiklen på nogle af de hovedhensyn bag EU-Domstolens afgørelse, som giver retten til at få slettet links på resultatlister en afvejningsfordel i forhold til informationsfriheden, og som kan forklare dommens konsekvenser for informationfriheden på internettet.

Læs artiklen her

by Ketty Jensen -

Ekstra Bladet dømt til at betale rekordstor godtgørelse til gidsler

Chefredaktør Poul Madsen og JP/Politikens Hus blev dømt til at betale 300.000 kr. til hver af de to søfolk, der sad i fangenskab som gidsler i Somalia. Byretten fandt, at Ekstra Bladets dækning var unødigt krænkende på grund af de meget private billeder og oplysninger, som blev offentliggjort gennem næsten 1 år.

De to sømænd blev kidnappet af somaliske pirater i januar 2011 og sad som gidsler i mere end to år, før de blev frigivet mod betaling af en løsesum på knap 40 mio kr. Ekstra Bladets kampagne for at få gidslerne fri blev også kritiseret af Pressenævnet i december 2013.

Dommeren lagde vægt på, at Ekstra Bladet havde bragt hundredvis af billeder og private oplysninger, som i nogle tilfælde kom frem i interviews, der foregik under tvang og dødstrusler fra piraterne.

‘Ekstra Bladet gik alt for tæt på i forhold til gidslerne, som netop havde behov for særlig høj privatlivsbeskyttelse, fordi de var taget til fange’, siger Vibeke Borberg. Samtidig pointerer hun, at dommen fastslår, at dækningen af gidselsagen havde en klar og væsentlig samfundsmæssig interesse, som berettigede omtale af sagen både under gidseltagningen og efterfølgende.

‘Så på den ene side kan man sige, at retten anerkender, at der er en offentlig interesse, som betyder, at medier kan dække sagen, men at de skal være varsomme, fordi man let kan komme til at overskride grænsen for gidslernes privatliv, sådan som det var tilfældet i denne sag’, siger Vibeke Borberg til Ritzau.

Ekstra Bladet har besluttet ikke anke dommen.

En analyse af dommen til snarest blive offentliggjort på mediejura.dmjx.dk.

Læs domsresumé på domstol.dk

Hør Mennesker og Medier om sagen (20. maj 2016)

by Ketty Jensen -

Justitsministeriet lover hurtigere svar i aktindsigtssager

Mere end hver femte har ventet på svar i over 40 arbejdsdage, når de har søgt om aktindsigt i Justitsministeriet. Ministeriet erkender, at det er alt for længe, og sætter nu ind for at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Det har ministeriet oplyst over for Folketingets Ombudsmand, der i januar rejste en generel sag om problemet. Justitsministeriet har nu iværksat en række tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstiden for ansøgninger om aktindsigt. Det sker bl.a. for at rette op på, at mere end hver femte har ventet på svar i over 40 arbejdsdage. Det er alt for længe, siger ombudsmanden.

Offentlighedsloven skal bl.a. understøtte mediernes mulighed for at orientere offentligheden om aktuelle sager. Hurtig behandling af aktindsigtsanmodninger er derfor en hjørnesten i loven, anfører ombudsmanden.

Offentlighedslovens udgangspunkt er 7 arbejdsdage, og i forarbejderne til loven forudsættes det, at selv de mest omfattende og komplicerede aktindsigtssager skal tilstræbes færdigbehandlet inden for 40 arbejdsdage.

Læs nyheden på ombudsmanden.dk

by Ketty Jensen -

Nyt forskningsprojekt på DMJX om selvcensur blandt nordiske journalister

DMJX undersøger, hvordan det står til med ytringsfrihed, pressefrihed og selvcensur blandt nordiske journalister. Forskningsprojektet støttes af Nordisk Ministerråd med 300.000 kr.

Projektet skal undersøge, hvad begrebet selvcensur dækker over i de nordiske lande. Om der er undertrykkelse af bestemte temaer eller emner i visse områder af Norden. Om  journalisterne ligger under for et pres på grund af terrorfrygt eller ejerstrukturer, og om der er ligheder og/eller forskelle på tværs af landene.

Undersøgelsen gennemføres som en kvantitativ analyse, hvor redaktører og journalister i hele Norden via et spørgeskema skal tage stilling til spørgsmål om selvcensur og ytringsfrihed.

Projektet gennemføres i samarbejde med Nordisk Journalistcenter. Forskningslektor Flemming Svith leder undersøgelsen. Desuden deltager forskningschef i mediefilosofi Ejvind Hansen og udviklingschef Steen K. Rasmussen.

Læs mere på dmjx.dk

by Ketty Jensen -

To nye rapporter om medietendenser tegner dystre fremtidsudsigter

Stigende produktionspres, faldende indtægter og dalende journalistisk kvalitet er de dystre fremtidsudsigter i mediebranchen, når journalisterne selv skal sige det.

Det gør de både i en ny dansk rapport fra SDU og i en international rapport fra kommunikationsfirmaet MyNewsDesk.

Ifølge Mediernes Tilstandsrapport 2016 fra SDU er mediebranchens største udfordringer følgende:

  • produktionspresset på nyhedsmediernes redaktioner er stigende
  • publicistiske virksomheder har stadig sværere ved at få brugerne til at betale for indhold
  • den offentlige forvaltning er blevet mere lukket
  • den journalistiske kvalitet i nyhedsmedierne er dalende
  • de sociale medier forfladiger den offentlige debat
  • grænserne mellem reklamer og redaktionelt indhold udviskes
  • kommunikationsbranchen har for stor indflydelse på nyhedsmedierne

(Figur 1 i rapporten)Unknown

Rapporten er blevet til i et samarbejde mellem Center for Journalistik på SDU og Den Danske Publicistklub. Knap 3000 medlemmer af Dansk Journalistforbund har svaret på et spørgeskema fra forskerne på SDU.

‘Det er forbundne problemer, hvor det ene problem afføder det andet. Generelt tegner der sig et billede af en branche under pres. Der er et økonomisk pres, som fører til et produktionspres, der så leder til en oplevelse af dalende kvalitet,’ siger medieforsker Søren Schultz Jørgensen fra Syddansk Universitet til journalisten.dk.

Journalism Trends 2016

Den internationale rapport Journalism Trends 2016 fra kommunikationsfirmaet MyNewsDesk er baseret på interviews med 2000 journalister rundt omkring i verden, inkl. danske. Journalisterne har svaret på, hvordan de arbejder, og hvordan de forestiller sig branchen vil se ud om 5 år. Bl.a. er de blevet spurgt om, hvad der definerer en journalist. Svaret afhænger meget af, hvilket land journalisterne kommer fra. Men på tværs af landene er de dog enige om, at en journalist

  • arbejder med indhold
  • tilstræber at være objektiv
  • fortæller en historie
  • har et publikum

I fremtiden vil flere journalister arbejde på freelance-basis og som journalistiske entreprenører, hedder det i rapporten, der også peger på den udfordring, at adskillelsen mellem kommercielt og redaktionelt indhold ikke længere vil være så tydelig.

På journalisten.dk følger rapportens forfatter, journalist Janne Aagaard, op på debatten med bud på journalistiske jobbeskrivelser om fem år. Det er med journalisten i rollen som blogger, som indholdsleverandør og som medie. I den fagre nye verden skal journalisten selv tjene sin hyre på sin viden og faglighed og ikke mindst ved at omfavne kommercielle produkter eller partnere, skriver Janne Aagaard.

Mediernes Tilstandsrapport 2016 kan downloades på sdu.dk

Journalism Trends 2016 kan downloades hos MyNewsDesk