Nyheder, viden og synspunkter om medieret og presseetik
Med den netop gennemførte ændring, er det blevet mere usikkert, om en klage over en kommunes eller regions afslag på aktindsigt vil blive realitetsbehandlet. Det har svækket kontrollen med myndigheders afslag på aktindsigt, som i forvejen er diffus, skriver Oluf Jørgensen på sin blog på Åbenhedstinget.
Afgørelsen falder på baggrund af et afslag, som en journalist på fagbladet Ingeniøren modtog, da han bad om at se en evalueringsrapport, som DTU havde fået lavet om forskningskvaliteten på DTU Transport.
I første omgang afviste DTU at give aktindsigt, fordi evalueringen var indhentet til brug for DTUs ledelse, og der blev henvist til generalklausulen i offentlighedslovens § 33, nr. 5, hvor der står, at aktindsigt kan afvises, hvis hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.
Ombudsmanden fandt imidlertid ikke, at eventuelle skadevirkninger som følge af aktindsigten var tilstrækkeligt belyst, og han henstillede derfor, at DTU genoptog sagen. Herefter fik journalisten aktindsigt i hele evalueringsrapporten.
‘Jeg kan ikke afvise, at der kan være tilfælde, hvor en myndighed kan holde en ekstern evalueringsrapport fortrolig. Men det vil under alle omstændigheder kræve en konkret og underbygget angivelse af eventuelle skadevirkninger. Det forelå ikke fra DTU i denne sag,’ siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i afgørelsen.