Vibeke Borberg medlem af Ytringsfrihedskommissionen

Regeringen har nedsat en kommission, der skal beskrive ytringsfrihedens rammer og generelle vilkår i Danmark og i den forbindelse også inddrage erfaringer fra andre lande og se på, om internationale strømninger påvirker ytringsfrihedens udfoldelse i Danmark.

Formand for ytringsfrihedskommissionen er tidligere Nationalbankdirektør Nils Bernstein. Blandt de øvrige 10 medlemmer er forskningschef og mediejurist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Vibeke Borberg, chefredaktør Jakob Nielsen, Altinget og seniorforsker Flemming Rose, Cato Institute.

Beslutningen om at nedsætte kommissionen stammer fra den politiske aftale om religiøse forkyndere. Men kommissionen har også fået til opgave at kigge på fake news og de sociale mediers rolle ifm. ytringsfriheden, se kommissoriet.

Resultatet af kommissionens arbejde skal være færdigt inden udgangen af 2018 og skal danne baggrund for en politisk debat om ytringsfriheden i Danmark.

Læs mere på justitsministeriet.dk

Aktindsigt i miljøoplysninger

Oplysninger om udledning til miljøet som effekt af landbrugspakken er ikke hypotetiske. Derfor er der aktindsigt i dem, skriver offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen på aabenhedstinget.dk.

Oluf Jørgensen gennemgår to ombudsmandssager fra efteråret 2017 om ‘emissioner til miljøet’: Gyllesagen og Landbrugspakken.

EU-domstolen har fastslået, at emissioner til miljøet ikke kun handler om faktiske udledninger, men også om forudsigelige udledninger. Kun oplysninger, der udelukkende er hypotetiske, falder uden for begrebet emissioner til miljøet. Oplysninger, der har til formål at analysere virkninger af reelle eller forudsigelige emissioner kan ifølge EU-domstolen ikke betegnes som hypotetiske, skriver Oluf Jørgensen.

Læs Oluf Jørgensens blogindlæg på aabenhedstinget.dk

Mangfoldighed i medierne

Vibeke Borberg har skrevet et indlæg om mangfoldighed i medierne til Projekt Udenfor, som i det seneste nyhedsbrev har fokus på socialt udsatte i medierne.

Hun anfører bl.a., at der er brug for at tænke nyt og ændre vaner hos dem, som bestemmer, hvad medierne bringer, hvis vi skal sikre en bedre balance mellem dem, man læser om og befolkningens reelle sammensætning.

Læs hele indlægget her.

It-giganterne vil sortere i deres indhold

Efter pres fra det amerikanske senat accepterer Google, Facebook og Twitter nu at sortere i deres informationsstrøm for at bekæmpe fake news og misinformation

 

Hidtil har verdens tre største sociale medier fastholdt, at de alene leverer en neutral platform og derfor ikke behøver medieetiske retningslinjer. Men nu er de ved at ændre holdning i retning af medansvar for indholdet på de sociale medier for at genvinde tilliden og troværdigheden.

Høringer i det amerikanske senat afslørede it-giganternes manglende evne til at forhindre misbrug og manipulation af indholdet på deres platforme, bl.a. russisk indblanding i den amerikanske valgkamp.

Facebook vil ansætte 1.000 medarbejdere til at kontrollere politiske annoncer og sponsoreret indhold fra politiske aktører. Google vil nedprioritere russiske netmedier som Russia Today og Sputnik.

Censur på internettet?
Men hvem skal vurdere, hvilke synspunkter som skal skubbes ned eller fjernes? spørger lektor på It-Universitetet Aske Kammer i Politiken, hvor han advarer mod censur af internettet.

Håndteringen af fake news er også emnet for chefredaktør på Mandag Morgen Lisbeth Knudsens kommentar på altinget.dk: Kan vi overhovedet udrydde ‘fake news’?

Også professor ved Oxford Universitet, Rasmus Kleis Nielsen, advarer i en kronik i Politiken om at gå i panik over falske nyheder. Man skal passe på med at tale om et stort problem, skriver han.

Se også Deadline 30. november, hvor digital rådgiver Astrid Haug diskuterer udfordringerne med at håndtere de falske nyheder sammen med Aske Kammer og Lisbeth Knudsen.