Børn og unge har samme ret til ytringsfrihed som alle andre. Ytringsfriheden gælder således ‘enhver’ uanset alder og intellektuelt niveau.
Der er imidlertid særlige hensyn at tage til børn og unge, og disse hensyn er varetaget i de presseetiske regler pkt. B5:
“Der bør udvises særligt hensyn over for børn og andre personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser eller anden medvirken. Ved offentliggørelse af interview eller lignende bør forældresamtykke indhentes, når emnets karakter og den mindreåriges alder taler herfor.”
I kommentaren til denne bestemmelse har Dansk Journalistforbund og Danske Medier i deres vejledning anført:
“Hensyn til børn og unge (B5): Medierne skal tage særligt hensyn til børn, når de bliver omtalt eller medvirker i artikler eller indslag. Man bør få tilladelse fra forældre, før man offentliggør et interview eller lignende med børn, når emnets karakter og barnets alder taler for det. Jo ældre og jo mere modne børn er, jo bedre kan de selv tage stilling til, om de vil medvirke i en artikel eller et indslag i et medie. Derfor hænger behovet for samtykke fra forældrene nøje sammen med barnet, emnet, situationen og formen på indslaget eller artiklen. Hvis omtalen indgår i en sammenhæng, der kan være krænkende for barnet, bør mediet normalt få samtykke fra indehaveren af forældre- myndigheden. Hvis forældremyndigheden er delt, bør mediet få sam- tykke fra begge forældre. Medierne kan normalt ikke erstatte forældrenes samtykke ved at sløre barnet. Hvis det er nødvendigt at få forældrenes tilladelse, så må medierne normalt ikke offentliggøre artiklen eller indslaget, før tilladelsen foreligger. Det kan kun ske i tilfælde, hvor sagen har en særlig offentlig interesse.”
Når det drejer sig om børn og unge på institutioner, har institutionen ret til at fastsætte regler eller konkret beslutte, om og i givet fald hvordan et barn/en ung kan medvirke, og om forældremyndighedsindehaverens samtykke skal indhentes.
Aviser, ugeblade, fagblade og andre danske medier på tryk, der udkommer mindst to gange om året, er automatisk omfattet af medieansvarsloven. Det samme gælder radio- og tv-stationer, der har sendetilladelse i Danmark.
Andre medier – og det vil især sige digitale medier – skal tilmelde sig Pressenævnet, for at komme ind under medieansvarsloven. Se her, hvordan man tilmelder sig [http://www.pressenaevnet.dk/Tilmelding.aspx]
Når et medie er tilmeldt Pressenævnet (eller automatisk omfattet af medieansvarsloven), har det forskellige retlige konsekvenser. F.eks. kan der klages over mediet til Pressenævnet, som kan udtale kritik, hvis mediet har handlet i strid med god presseskik.
En anden konsekvens er, at mediet bliver omfattet kildebeskyttelsen. Det betyder, at mediet ikke kan pålægges at afsløre identiteten på sine kilder, medmindre ganske særlige undtagelser er opfyldt.
Mediet bliver desuden omfattet af det særlige ansvarssystem, som gælder efter medieansvarsloven. Det betyder, at det primært er journalisten/fotografen og redaktøren, som kan stilles til ansvar, hvis mediet har handlet i strid med loven eller er blevet pålagt erstatningsansvar ved domstolene.
Digitale medier, som tilmelder sig frivilligt til Pressenævnet, skal være opmærksomme på, at hvis de samtidig tilmelder sig Pressenævnet efter lov om massemediernes informationsdatabaser (efter § 6, stk. 1), har tilmeldingen til sidstnævnte lov forrang. I så fald er de trods tilmelding ikke omfattet af medieansvarsloven og dermed heller ikke af mange af de fordele og forpligtelser, som denne lov giver.
Fotografier på nettet er – ligesom alle andre fotografier – ophavsretsligt beskyttede, og fotografen skal derfor spørges om lov til brug, ændring eller videreformidling af fotografiet. Hvis der er tale om portrætfoto, skal der desuden indhentes samtykke fra den afbillede.
Man må dog gerne bruge pressefotos af politikere og andre, som er lagt på nettet til brug for medierne, uden at spørge først. Sådanne fotos kan frit anvendes, når det sker i en relevant sammenhæng. Det samme gælder officielle fotos af offentlige bygninger, museer, institutioner m.v.
Pressefotos må ikke anvendes på en måde, hvor en reklamemæssig værdi af billedet udnyttes uden samtykke fra den afbillede, og sådanne fotos må heller ikke anvendes i en sammenhæng, der er krænkende for den afbillede.
Pressefotos må ikke bruges som illustration til noget, som intet har med personen eller begivenheden at gøre.
Fotografier på sociale medier er som udgangspunkt ophavsretligt beskyttede lige som andre fotografier på nettet.
Det er dog Pressenævnets opfattelse, at oplysninger på en åben Facebook-profil er at betragte som offentligt tilgængelige. Der kan dog være tale om et brud på de presseetiske regler, hvis et privat billede tages fra en åben profil, men anvendes i en sammenhæng, der kan være krænkende.
En profil betragtes som åben, når profilens indhold kan ses uden begrænsninger.
Ifølge Pressenævnet har medierne som udgangspunkt ikke adgang til at bruge informationer på lukkede profiler, medmindre materialet har så stor samfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til indehaveren af profilen.
En profil betragtes som lukket, når det kun er tilknyttere venner, som kan se profilens indhold. Lukkede profiler med meget stort antal venner (formentlig flere end 500), som profilindehaveren ikke alle har et personligt kendskab til, kan i nogle tilfælde sidestilles med åbne profiler.
Det er i strid med god presseskik at citere nogen for noget, de ikke har sagt. I grove tilfælde kan citatfejl være en overtrædelse af straffelovens regler om bagvaskelse.
Det ligger inden for et medies redaktionelle frihed at redigere en kildes udtalelser, men udtalelserne må ikke fremstå som direkte citat, hvis de er redigeret.
Når en kilde er klar over, at han eller hun taler med en journalist, er det normalt ikke i strid med god presseskik at citere vedkommende for udtalelser.
Hvis en kilde efter samtalen påpeger, at udtalelserne faldt uden for citat eller fortryder sin medvirken, ligger det inden for den redaktionelle frihed at beslutte, om kilden alligevel skal citeres. I disse overvejelser bør det indgå, om emnet er af offentlig interesse, og om kildens oplysninger er væsentlige. Der bør endvidere tages hensyn til de eventuelle skadevirkninger, det kan have for kilden at blive citeret mod sin vilje.
Hvis skadevirkningerne vil være store, skal offentlighedens interesse i at blive informeret om citatet og dets ophavsmand normalt være ret tungtvejende for at opveje hensynet til kilden. I sådan en situation kunne det i stedet overvejes at lade kilden være anonym.
Citater bør forelægges inden offentliggørelse, så eventuelle fejl eller misforståelser kan blive rettet.
Det er tilladt at citere fra litterære værker, men kun i det omfang formålet tilsiger. Kunstværker må gengives i forbindelse med kritik og anden omtale, men også kun i det omfang formålet tilsiger.
Man må ikke fotografere nogen, som befinder sig på privat eller ikke frit tilgængeligt område. Sådanne områder er steder, hvor mennesker bor eller opholder sig, og offentlige og private lokaliteter, hvortil der ikke er almindelig fri adgang. Dette gælder dog ikke, hvis optagelsen sker til brug formidling af information af væsentlig samfundsmæssig interesse.
Man må ikke videregive eller offentliggøre information om en persons private forhold så som interne familieforhold, sygdom og dødsårsager, kriminalitet og sociale problemer, økonomiske forhold, religion mv. Der kan dog gøres en undtagelse herfra, hvis informationen angår en person, som spiller en rolle i offentligheden (især i forhold til politikere), OG informationen er af væsentlig samfundsmæssig interesse.
Man må ikke skaffe sig adgang til en andens bolig eller kontor, og man skal forlade privat område, hvis man bliver opfordret til det. Dette gælder dog ikke journalister/fotografer, hvis de er tilstede for at dække en begivenhed af væsentlig samfundsmæssig interesse, f.eks. en demonstration.
Man må ikke læse andres breve eller private notater (herunder e-mails, sms’er og andre digitale optegnelser), aflytte telefonsamtaler, tappe elektronisk post m.v. Man må heller iværksætte overvågning af andre eller udsætte dem for systematisk chikane (paparazzimetoder).
Man må gerne optage samtaler, man selv er part i, og man har ikke pligt til at orientere andre samtaleparter om optagelsen. Man må også gerne optage samtaler mellem andre, hvis blot den ene af samtaleparterne har givet tilladelse til det. Heller ikke i denne situation behøver man orientere de øvrige.
Medierne har en udvidet ytringsfrihed, når de formidler information om emner af offentlig interesse.
Denne særstatus skyldes mediernes funktion i et demokratisk samfund: Det er gennem medierne, at udveksling og formidling af information, idéer og meninger finder sted, og medierne spiller derfor en afgørende rolle for udøvelsen af de rettigheder, der sikres gennem ytrings- og informationsfriheden
Et emne er af offentlig interesse, hvis det er væsentligt og har relevans for samfundsdebatten. Dette er normalt altid tilfældet, hvis det angår et aktuelt politisk emne, en vigtig begivenhed, samfundsforhold i bred forstand eller et emne, som har betydning for mange mennesker. Ved vurderingen lægges der vægt på emnets evne til at skabe offentlig debat, emnets nyheds- og informationsværdi, reportagens karakter og form, den dækkede begivenheds debatskabende formål m.v.
Den tematiske afgrænsning af emner af offentlig interesse er vid. Definitionen afhænger af omstændighederne i hvert enkelt tilfælde, men Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at offentlig interesse ikke kun foreligger, hvor offentliggørelsen angår politiske forhold eller forbrydelser, men også vedrørende sport, kultur, erhvervsliv, lokale forhold og i særlige tilfælde også private forhold, hvis sidstnævnte ikke alene offentliggøres for at underholde.
Offentlig interesse er et medieretligt begreb, som ikke er defineret ved, om mange mennesker interesserer sig for et givent emne. Information af ren underholdningsværdi, der f.eks. har til formål at tilfredsstille læsernes/seernes nysgerrighed efter privatlivsdetaljer om en kendt person, er ikke af offentlig interesse. Det samme gælder personlige eller nærgående oplysninger om ofre for ulykker eller kriminalitet.
Det er tilladt at linke til hjemmesider med ophavsretligt beskyttet materiale, når hjemmesiden er frit tilgængelig. Det gælder fx links til artikler, som i forvejen er lovligt offentliggjort på nettet.
At en artikel (eller andet materiale) er lovligt offentliggjort betyder, at materialet er offentliggjort med ophavsmandens samtykke. Det kan man normalt regne med er tilfældet, for så vidt angår etablerede mediers netportaler, offentlige myndigheder og forskningsinstitutioners hjemmesider og websites med et højt kvalitetsniveau.
Hvis artiklerne efterfølgende fjernes fra hjemmesiden, der linkes til, eller hvis adgangen til artiklerne er eller bliver begrænset, er det ikke (længere) lovligt at linke til dem uden rettighedshaverens samtykke. Det gælder fx artikler, der kun kan opnås adgang til mod betaling.
Det er også tilladt at frame indhold på en anden hjemmeside. Framing (eller embedded linking) er en teknik, hvor indhold på en hjemmeside spejles på en anden hjemmeside, så det ikke kan ses, at der linkes. Som fx når en video fra YouTube lægges på en hjemmeside, hvorfra den kan afspilles, uden at det kan ses, at den reelt afspilles via YouTube.
Der gælder de samme principper for framing som dem, der er nævnt oven for om linkning.
Brug frit tilgængelige hjemmesider og databaser i stedet for dem, som koster noget. Se en samlet liste over dem, vi anbefaler, på siden Nyttige links til medieret og presseetik.
Alle love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger findes på retsinformation.dk. Man kan anvende en retsakts kaldenavn som f.eks. ’offentlighedsloven’ eller ’straffeloven’ som søgeord og på den måde let finde, den retsakt, man søger. Her kan man også finde bemærkningerne til love og lovbestemmelser: På de enkelte loves faneblade kan man klikke sig videre ind i lovforarbejderne og læse om baggrunden for reglerne og meningen med anvendte formuleringer. EU-lovgivning ligger på http://eur-lex.europa.eu.
Svar på § 20-spørgsmål findes på dk (ft.dk). Sitet indeholder Folketingets dokumentdatabase og er en guldgrubbe af information vedrørende Folketingets arbejde og lovgivning. Her findes også alle fremsatte og vedtagne love og beslutningsforslag, information om EU-sager, referater fra udvalgsarbejde og høringer, Folketingets møde- og aktivitetskalender m.v. Siden er enkelt opbygget og giver adgang til de enkelte dokumenter via forskellige indgange og søgekriterier som f.eks. emne, dato(interval), dokumenttype, udvalg/medlem og ministerområde.
Retslister findes på domstol.dk, hvor hver enkelt domstol har sin egen side. Her kan man desuden finde referater af seneste domme og kendelser, pressemeddelelser og i nogle tilfælde også nye domme og kendelser i pdf-format. Højesteret og Sø- og Handelsretten lægger alle deres afgørelser på hjemmesiden, mens det er mere varierende for øvrige domstole. Der findes endnu ikke en central database med domme og kendelser, og finder man ikke den dom eller kendelse man søger på hjemmesiden, må man bruges retsplejelovens regler om aktindsigt. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ligger på hudoc.echr.coe.int, mens domme fra EU-domstolen ligger på curia.europa.eu.
De presseetiske regler og Pressenævnets kendelser ligger på pressenaevnet.dk. Her kan man også se, hvilke digitale medier, der har tilmeldt sig Pressenævnet. Der er en god søgeinformation, så man let kan finde de kendelser, man er interesseret i.
Medierne kan anvende skjult kamera, hvis emnet er af væsentlig samfundsmæssig interesse, og krænkelsen af privatlivets fred og personlig integritet ikke overstiger hensynet til pressens ytringsfrihed.
Krænkelsen af privatlivets fred overstiger hensynet til pressens ytringsfrihed, hvis krænkelsen må anses som grov. Det kan fx være tilfældet, hvis personer vises i intime situationer i deres hjem, hvis skjulte optagelser foregår i en erhvervsdrivendes egne lokaler, eller hvis der ikke er sket effektiv sløring af navn og billede.
Desuden skal den fornødne journalistiske dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kunne skaffes på anden måde, herunder navnlig gennem åben research.
Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, er anvendelse af skjulte optagelser både strafbart og i strid med god presseskik.
Hvis medvirkende i skjulte optagelser efterfølgende giver tilladelse til bringe optagelserne, er metoden i orden. Husk at få og gemme dokumentation for samtykket.
Husk også, at medvirkende i skjulte optagelser ikke er omfattet af kildebeskyttelsen. Dette gælder også, selvom de efterfølgende giver tilsagn om at medvirke.
Man må ikke fotografere (kendte) personer, som befinder sig på privat eller ikke frit tilgængeligt område. Sådanne områder er steder, hvor mennesker bor eller opholder sig, og offentlige og private lokaliteter, hvortil der ikke er almindelig fri adgang.
Definitionen af kendte personer omfatter politikere og andre, der administrerer og anvender offentlige midler, og alle andre, som inden for politik, erhverv, kunst og kultur, sport og underholdning m.v. spiller en rolle i offentligheden.
Kendte personer må finde sig i, at medierne offentliggør detaljer om deres privatliv, hvis dækningen er af offentlig interesse. Betingelsen om offentlig interesse er normalt opfyldt, hvis dækningen af det private relaterer sig til dét, som personen er kendt i offentligheden for.
Hvis et billede derimod viser den kendte i private eller dagligdagssituationer, og offentliggørelsen alene har til formål at tilfredsstille læsernes/seernenes nysgerrighed efter privatlivsdetaljer om den kendte, er dækningen ikke af offentlig interesse. Dette gælder også, selvom den kendte er fotograferet i det offentlige rum.
Hvis den kendte giver tilladelse til bringe billedet, er alt i orden. Husk at få og gemme dokumentation for samtykket.