Kategori: Nyheder

Dokumentar om truslen mod pressefriheden

 

I anledning af FN’s internationale pressefrihedsdag den 3. maj er der premiere på en ny dansk dokumentarfilm med titlen ‘Courage – journalism is not a crime’. Filmen ligger frit tilgængelig på courage-documentary.dk.

Filmen sætter fokus på journalistikkens samfundsmæssige rolle og de personlige konsekvenser, som den kritiske undersøgende journalistik kan have visse steder i verden i dag. Den tegner et portræt af tre journalister fra henholdsvis Myanmar, Tyrkiet og Aserbajdsjan. Fælles for dem er, at de arbejder i lande, hvor medier og ytringsfrihed er under pres. Men trods chikane, fængsel og tortur fortsætter de deres arbejde med at afdække korruption og magtmisbrug.

Dokumentaren er tilrettelagt af den danske journalist Tom Heinemann og støttet af bl.a. Danida, Amnesty International og IMS (International Media Support). Filmen er på engelsk, men med undertitler på 10 forskellige sprog, bl.a. dansk.

filmens hjemmeside ligger mere materiale om pressefrihed, bl.a. internationale rapporter (fra bl.a. Amnesty International og Human Rights Watch) samt interviews med en lang række journalister og organisationer, der kæmper for pressefrihed og sikkerhed for journalister.

Filmen vises også på DR2 den 3. maj med titlen Sandhedens Soldater – journalister med alt på spil. Den 4. maj er der debat om filmen i Mennesker og medier på P1.

Se filmen og andet baggrundsmateriale på courage-documentary.dk

Ministerbetjeningsreglen – kommentar af Vibeke Borberg

Justitsministerens foreløbige udkast til ændring af offentlighedsloven skal imødekomme de indskrænkninger i retten til aktindsigt, som ministerbetjeningsreglen har medført. Men noget tyder på, at forslaget i praksis giver mulighed for status quo, skriver mediejurist og forskningschef ved DMJX Vibeke Borberg i en kommentar på raeson.dk.

Læs kommentar

EU’s persondataforordning – linksamling

 

Den 25. maj træder EUs databeskyttelsesforordning i kraft med nye og skrappere regler for beskyttelse af personoplysninger. Virksomheder risikerer store bøder, hvis ikke de overholder loven. Også offentlige myndigheder skal kunne straffes.

Virksomhederne risikerer bøder på op til 4% af deres årlige omsætning, hvis ikke de overholder reglerne om databeskyttelse. Også for nyhedsmedierne vil de nye persondataregler være en stor forandring, bl.a. i forhold til retten til at blive glemt, som omtales i forordningens artikel 17.

I oktober 2017 fremsatte justitsministeren Lovforslag om ny databeskyttelseslov (L68), der skal implementere forordningen General Data Protection Regulation (GDPR) i dansk lovgivning. Loven skal erstatte den nugældende persondatalov og supplere databeskyttelsesforordningen med danske særregler. Det foreslås, at loven træder i kraft sammen med forordningen den 25. maj 2018.

Oversigt over relevante omtaler:

Se Databeskyttelsesforordningen

Se Lovforslag om ny databeskyttelseslov

Social Media Reset – rapport om sociale medier som nyhedskilder

Rapporten Social Media Reset fra Mynewsdesk fokuserer på, hvordan journalister bruger sociale medier til at finde og distribuere nyheder, men kommer også omkring journalisters syn på mediernes troværdighed og Fake news.

 

 

Selvom journalister i stort omfang bruger de sociale medier til research, er de ifølge den nye rapport samtidig bekymrede over tech-giganternes indflydelse. Omkring 70% mener, at Facebook har for stor magt, og omkring 60% mener, at Google har for stor magt. Hos danske journalister er skepsissen endnu større – her er tallene 81% for Facebooks vedkommende og 71% for Googles vedkommende.

‘Til trods for journalisternes skepsis, så er sociale medier stadig en vigtig del af deres arbejdsrutine. Medielandskabet er forandret, og for den yngre generation har sociale medier helt erstattet traditionelle medier’, siger Sofia Juhlin, international chef hos Mynewsdesk.

Danske journalister er vilde med Facebook
Ifølge de data, der danner grundlag for rapporten, bruger danske journalister i højere grad end deres internationale kolleger sociale medier til at finde historier – og Facebook er klart den mest populære. Fordelt på platforme ser brugen af research på sociale medier således ud for henholdsvis danske og internationale journalister (danske svar markeret med fed): Facebook (71% vs 55%), Twitter (45% vs 50%), LinkedIn (31% vs 24%) og YouTube (29% vs 26%).

Med den nye medievirkelighed kurateres nyhederne i stort omfang ikke længere af journalister, men af Facebooks algoritmer. Folk er mere tilbøjelige til at se en nyhedsartikel, som deles af venner og familie end en artikel fra et nyhedsmedie. Det kan skabe et ekkokammer, hvor brugerne kun møder ideer og synspunkter, der passer til deres egne holdninger, hedder det i rapporten.

Rapporten Social Media Reset kan downloades hos Mynewsdesk. Man skal registrere sig, men det er gratis.

Rapportens data stammer fra Mynewsdesk’s journalistundersøgelse 2017, hvor mere end 3.000 journalister fra hele verden deltog.

Mynewsdesk er ejet af den norske medievirksomhed NHST Media Group.

Lovudkast om ændring af offentlighedsloven

Justitsministeriets lovudkast om ændring af offentlighedsloven vil ikke give mere aktindsigt – tværtimod, vurderer offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen i en kommentar på aabenhedstinget.dk.

Formålet med revisionen er at få ændret § 24-reglen om ministerbetjening, så det kun er ministerbetjeningsdokumenter, som udgør den inderste kerne af den politiske beslutningsproces, der undtages fra aktindsigt. Men selvom § 24 ændres, kommer der en ny bestemmelse, som gør det muligt at undtage oplysninger om den interne og politiske beslutningsproces fra aktindsigt.

Ifølge forskningschef og mediejurist Vibeke Borberg kan resultatet af den nye bestemmelse meget nemt blive nogenlunde det samme som i dag. Det beror på, hvordan loven administreres, udtaler Vibeke Borberg til Deadline.

Regeringen forventes at fremsætte lovforslag til en revision af offentlighedsloven i april.

Både hos Dansk Journalistforbund og Danske Medier er der skuffelse over lovudkastet. Se journalisten.dk og danskemedier.dk.

Se Justitsministeriets lovudkast

Se Vibeke Borberg i Deadline 24/2-2018

Læs Oluf Jørgensens kommentar på aabenhedstinget.dk

Ny svensk rapport om ytringsfrihed

At beskytte menneskers integritet går forud for ytringsfriheden, hedder det i ny svensk rapport om ytringsfrihedens grænser i det digitale samfund.

I Yttrandefriheten i dagens mediekultur konkluderes det, at der både er grund til at værne om ytringsfrihedens grundlæggende principper, men også et behov for en vis tilpasning til en virkelighed, hvor digitaliseringen har ændret forudsætningerne for publicistisk virksomhed, medieansvar og personlig integritet.

Rapporten er baseret på data fra den store svenske SOM-undersøgelse fra 2015, hvor mere end 8.000 tilfældigt udvalgte personer deltog. Her svarede hovedparten, at der er grund til at indskrænke ytringsfriheden for at forhindre krænkelse af det enkelte menneske, modvirke racisme og beskytte den nationale sikkerhed.

Ifølge rapportens forfattere kan borgernes holdning til eventuelle indskrænkninger i ytringsfriheden også tolkes som et udslag af den måde, medierne fungerer på. ‘Det er medierne, der forvalter ytringsfriheden i det demokratiske samfund. Da medie- og samfundskonteksten ændrer sig, ser vi et behov for at der på ny rettes opmærksomhed mod mediernes rolle, rettigheder og ansvar’, siger Ulla Karlsson, Unesco-professor ved Göteborgs Universitet. Hun står bag rapporten sammen med professor emeritus Lennart Weibull.

Rapporten er en bearbejdet version af et kapitel i forskningsrapporten Larmar och gör sig till (2017). Yttrandefriheten i dagens mediekultur udkommer på engelsk senere i år. Hele rapporten kan downloades fra Nordicoms hjemmeside.

Læs rapporten

Se SOM-rapporter 2000-2017

Yttrandefriheten i dagens mediekultur. Af Ulla Karlsson og Lennart Weibull. Göteborgs Universitet, 2018. 42 sider.

Opdatering: Den engelske udgave af rapporten – Freedom of expression in the digital media culture: A study of public opinion in Sweden – udkom februar 2018.

World Migration Report 2018

World Migration Report 2018 er lige udkommet med nye tal og ny viden om verdens migrations-tilstand. Rapporten kan downloades fra organisationens hjemmeside.

Rapportens første del indeholder data og generelle oplysninger om migration og migranter rundt omkring i verden, mens anden del består af temaorienterede bidrag skrevet af forskere og faglige medarbejdere.

Blandt temaerne er mediernes håndtering, som beskrives og analyseres i kapitel 8: Mediareporting of migrants and migration. Forfatterne til kapitlet er William Allen, Scott Blinder og Robert McNeil fra Oxford Universitet. Analysen tager fat på 4 overordnede spørgsmål:

  • Hvordan er mediedækningen af migranter rundt omkring i verden?
  • Hvilken indflydelse har mediedækningen på offentlighedens, politikeres og migranters egen opfattelse af migration?
  • Hvad betyder den journalistiske praksis for dækningen?
  • Hvordan kan de seneste års erfaringer inddrages i fremtidig research og journalistisk praksis?

Forfatterne beskriver, hvordan migranters synlighed i medierne varierer fra land til land, og at der i det hele taget er betydelige forskelle i mediedækningen. Blandt hovedpunkterne er:

  • Mediedækningen af migration har overvejende været negativ. Der er dog også undtagelser i retning af mere positiv eller neutral medieomtale.
  • Forandring i de traditionelle medier og væksten i sociale medier giver mulighed for at migranter selv kan producere mhp. at fremme deres egen sag.
  • Der er ofte store forskelle mellem folks opfattelse af migration og virkeligheden, og her er medierne vigtige informationskilder til større forståelse.
  • Flere faktorer spiller ind på mediernes fremstilling – lige fra de økonomiske og sociale sammenhænge, som medierne indgår i, til dagligdags beslutninger på redaktionerne om, hvad man bringer, og hvordan man gør det.

FN-rapporten skal være med til at afmystificere flygtninge- og indvandrer-debatten og danne grundlag for en mere afbalanceret og dokumenteret mediedækning.

World Migration Report 2018. Udgivet af International Organization for Migration (IOM), 2017. 364 sider.

IOM (grdl. 1951) har base i Genève og blev i 2016 tilknyttet FN-systemet. Organisationen udsender hvert andet år en samlet rapport om den globale migration, World Migration Report.

Vibeke Borberg medlem af Ytringsfrihedskommissionen

Regeringen har nedsat en kommission, der skal beskrive ytringsfrihedens rammer og generelle vilkår i Danmark og i den forbindelse også inddrage erfaringer fra andre lande og se på, om internationale strømninger påvirker ytringsfrihedens udfoldelse i Danmark.

Formand for ytringsfrihedskommissionen er tidligere Nationalbankdirektør Nils Bernstein. Blandt de øvrige 10 medlemmer er forskningschef og mediejurist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Vibeke Borberg, chefredaktør Jakob Nielsen, Altinget og seniorforsker Flemming Rose, Cato Institute.

Beslutningen om at nedsætte kommissionen stammer fra den politiske aftale om religiøse forkyndere. Men kommissionen har også fået til opgave at kigge på fake news og de sociale mediers rolle ifm. ytringsfriheden, se kommissoriet.

Resultatet af kommissionens arbejde skal være færdigt inden udgangen af 2018 og skal danne baggrund for en politisk debat om ytringsfriheden i Danmark.

Læs mere på justitsministeriet.dk

Aktindsigt i miljøoplysninger

Oplysninger om udledning til miljøet som effekt af landbrugspakken er ikke hypotetiske. Derfor er der aktindsigt i dem, skriver offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen på aabenhedstinget.dk.

Oluf Jørgensen gennemgår to ombudsmandssager fra efteråret 2017 om ‘emissioner til miljøet’: Gyllesagen og Landbrugspakken.

EU-domstolen har fastslået, at emissioner til miljøet ikke kun handler om faktiske udledninger, men også om forudsigelige udledninger. Kun oplysninger, der udelukkende er hypotetiske, falder uden for begrebet emissioner til miljøet. Oplysninger, der har til formål at analysere virkninger af reelle eller forudsigelige emissioner kan ifølge EU-domstolen ikke betegnes som hypotetiske, skriver Oluf Jørgensen.

Læs Oluf Jørgensens blogindlæg på aabenhedstinget.dk

It-giganterne vil sortere i deres indhold

Efter pres fra det amerikanske senat accepterer Google, Facebook og Twitter nu at sortere i deres informationsstrøm for at bekæmpe fake news og misinformation

 

Hidtil har verdens tre største sociale medier fastholdt, at de alene leverer en neutral platform og derfor ikke behøver medieetiske retningslinjer. Men nu er de ved at ændre holdning i retning af medansvar for indholdet på de sociale medier for at genvinde tilliden og troværdigheden.

Høringer i det amerikanske senat afslørede it-giganternes manglende evne til at forhindre misbrug og manipulation af indholdet på deres platforme, bl.a. russisk indblanding i den amerikanske valgkamp.

Facebook vil ansætte 1.000 medarbejdere til at kontrollere politiske annoncer og sponsoreret indhold fra politiske aktører. Google vil nedprioritere russiske netmedier som Russia Today og Sputnik.

Censur på internettet?
Men hvem skal vurdere, hvilke synspunkter som skal skubbes ned eller fjernes? spørger lektor på It-Universitetet Aske Kammer i Politiken, hvor han advarer mod censur af internettet.

Håndteringen af fake news er også emnet for chefredaktør på Mandag Morgen Lisbeth Knudsens kommentar på altinget.dk: Kan vi overhovedet udrydde ‘fake news’?

Også professor ved Oxford Universitet, Rasmus Kleis Nielsen, advarer i en kronik i Politiken om at gå i panik over falske nyheder. Man skal passe på med at tale om et stort problem, skriver han.

Se også Deadline 30. november, hvor digital rådgiver Astrid Haug diskuterer udfordringerne med at håndtere de falske nyheder sammen med Aske Kammer og Lisbeth Knudsen.