Kategori: Nyheder

Ny svensk rapport om ytringsfrihed

At beskytte menneskers integritet går forud for ytringsfriheden, hedder det i ny svensk rapport om ytringsfrihedens grænser i det digitale samfund.

I Yttrandefriheten i dagens mediekultur konkluderes det, at der både er grund til at værne om ytringsfrihedens grundlæggende principper, men også et behov for en vis tilpasning til en virkelighed, hvor digitaliseringen har ændret forudsætningerne for publicistisk virksomhed, medieansvar og personlig integritet.

Rapporten er baseret på data fra den store svenske SOM-undersøgelse fra 2015, hvor mere end 8.000 tilfældigt udvalgte personer deltog. Her svarede hovedparten, at der er grund til at indskrænke ytringsfriheden for at forhindre krænkelse af det enkelte menneske, modvirke racisme og beskytte den nationale sikkerhed.

Ifølge rapportens forfattere kan borgernes holdning til eventuelle indskrænkninger i ytringsfriheden også tolkes som et udslag af den måde, medierne fungerer på. ‘Det er medierne, der forvalter ytringsfriheden i det demokratiske samfund. Da medie- og samfundskonteksten ændrer sig, ser vi et behov for at der på ny rettes opmærksomhed mod mediernes rolle, rettigheder og ansvar’, siger Ulla Karlsson, Unesco-professor ved Göteborgs Universitet. Hun står bag rapporten sammen med professor emeritus Lennart Weibull.

Rapporten er en bearbejdet version af et kapitel i forskningsrapporten Larmar och gör sig till (2017). Yttrandefriheten i dagens mediekultur udkommer på engelsk senere i år. Hele rapporten kan downloades fra Nordicoms hjemmeside.

Læs rapporten

Se SOM-rapporter 2000-2017

Yttrandefriheten i dagens mediekultur. Af Ulla Karlsson og Lennart Weibull. Göteborgs Universitet, 2018. 42 sider.

World Migration Report 2018

World Migration Report 2018 er lige udkommet med nye tal og ny viden om verdens migrations-tilstand. Rapporten kan downloades fra organisationens hjemmeside.

Rapportens første del indeholder data og generelle oplysninger om migration og migranter rundt omkring i verden, mens anden del består af temaorienterede bidrag skrevet af forskere og faglige medarbejdere.

Blandt temaerne er mediernes håndtering, som beskrives og analyseres i kapitel 8: Mediareporting of migrants and migration. Forfatterne til kapitlet er William Allen, Scott Blinder og Robert McNeil fra Oxford Universitet. Analysen tager fat på 4 overordnede spørgsmål:

  • Hvordan er mediedækningen af migranter rundt omkring i verden?
  • Hvilken indflydelse har mediedækningen på offentlighedens, politikeres og migranters egen opfattelse af migration?
  • Hvad betyder den journalistiske praksis for dækningen?
  • Hvordan kan de seneste års erfaringer inddrages i fremtidig research og journalistisk praksis?

Forfatterne beskriver, hvordan migranters synlighed i medierne varierer fra land til land, og at der i det hele taget er betydelige forskelle i mediedækningen. Blandt hovedpunkterne er:

  • Mediedækningen af migration har overvejende været negativ. Der er dog også undtagelser i retning af mere positiv eller neutral medieomtale.
  • Forandring i de traditionelle medier og væksten i sociale medier giver mulighed for at migranter selv kan producere mhp. at fremme deres egen sag.
  • Der er ofte store forskelle mellem folks opfattelse af migration og virkeligheden, og her er medierne vigtige informationskilder til større forståelse.
  • Flere faktorer spiller ind på mediernes fremstilling – lige fra de økonomiske og sociale sammenhænge, som medierne indgår i, til dagligdags beslutninger på redaktionerne om, hvad man bringer, og hvordan man gør det.

FN-rapporten skal være med til at afmystificere flygtninge- og indvandrer-debatten og danne grundlag for en mere afbalanceret og dokumenteret mediedækning.

World Migration Report 2018. Udgivet af International Organization for Migration (IOM), 2017. 364 sider.

IOM (grdl. 1951) har base i Genève og blev i 2016 tilknyttet FN-systemet. Organisationen udsender hvert andet år en samlet rapport om den globale migration, World Migration Report.

Vibeke Borberg medlem af Ytringsfrihedskommissionen

Regeringen har nedsat en kommission, der skal beskrive ytringsfrihedens rammer og generelle vilkår i Danmark og i den forbindelse også inddrage erfaringer fra andre lande og se på, om internationale strømninger påvirker ytringsfrihedens udfoldelse i Danmark.

Formand for ytringsfrihedskommissionen er tidligere Nationalbankdirektør Nils Bernstein. Blandt de øvrige 10 medlemmer er forskningschef og mediejurist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Vibeke Borberg, chefredaktør Jakob Nielsen, Altinget og seniorforsker Flemming Rose, Cato Institute.

Beslutningen om at nedsætte kommissionen stammer fra den politiske aftale om religiøse forkyndere. Men kommissionen har også fået til opgave at kigge på fake news og de sociale mediers rolle ifm. ytringsfriheden, se kommissoriet.

Resultatet af kommissionens arbejde skal være færdigt inden udgangen af 2018 og skal danne baggrund for en politisk debat om ytringsfriheden i Danmark.

Læs mere på justitsministeriet.dk

Aktindsigt i miljøoplysninger

Oplysninger om udledning til miljøet som effekt af landbrugspakken er ikke hypotetiske. Derfor er der aktindsigt i dem, skriver offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen på aabenhedstinget.dk.

Oluf Jørgensen gennemgår to ombudsmandssager fra efteråret 2017 om ‘emissioner til miljøet’: Gyllesagen og Landbrugspakken.

EU-domstolen har fastslået, at emissioner til miljøet ikke kun handler om faktiske udledninger, men også om forudsigelige udledninger. Kun oplysninger, der udelukkende er hypotetiske, falder uden for begrebet emissioner til miljøet. Oplysninger, der har til formål at analysere virkninger af reelle eller forudsigelige emissioner kan ifølge EU-domstolen ikke betegnes som hypotetiske, skriver Oluf Jørgensen.

Læs Oluf Jørgensens blogindlæg på aabenhedstinget.dk

It-giganterne vil sortere i deres indhold

Efter pres fra det amerikanske senat accepterer Google, Facebook og Twitter nu at sortere i deres informationsstrøm for at bekæmpe fake news og misinformation

 

Hidtil har verdens tre største sociale medier fastholdt, at de alene leverer en neutral platform og derfor ikke behøver medieetiske retningslinjer. Men nu er de ved at ændre holdning i retning af medansvar for indholdet på de sociale medier for at genvinde tilliden og troværdigheden.

Høringer i det amerikanske senat afslørede it-giganternes manglende evne til at forhindre misbrug og manipulation af indholdet på deres platforme, bl.a. russisk indblanding i den amerikanske valgkamp.

Facebook vil ansætte 1.000 medarbejdere til at kontrollere politiske annoncer og sponsoreret indhold fra politiske aktører. Google vil nedprioritere russiske netmedier som Russia Today og Sputnik.

Censur på internettet?
Men hvem skal vurdere, hvilke synspunkter som skal skubbes ned eller fjernes? spørger lektor på It-Universitetet Aske Kammer i Politiken, hvor han advarer mod censur af internettet.

Håndteringen af fake news er også emnet for chefredaktør på Mandag Morgen Lisbeth Knudsens kommentar på altinget.dk: Kan vi overhovedet udrydde ‘fake news’?

Også professor ved Oxford Universitet, Rasmus Kleis Nielsen, advarer i en kronik i Politiken om at gå i panik over falske nyheder. Man skal passe på med at tale om et stort problem, skriver han.

Se også Deadline 30. november, hvor digital rådgiver Astrid Haug diskuterer udfordringerne med at håndtere de falske nyheder sammen med Aske Kammer og Lisbeth Knudsen.

Tal! – sammen! – ny bog af Ejvind Hansen

Chefforsker ved DMJX Ejvind Hansen er aktuel med en ny bog om samtalen.

I bogen Tal! – sammen! undersøger Ejvind Hansen en række paradokser, som ligger indbygget i samtalen. Paradokser, som vi ikke kan løse, men som vi alligevel må forsøge at løsne op for.

Samtalens vilkår er forskellighed. Samtidig forsøger samtalen at overvinde denne forskellighed. Og den gode samtale forudsætter, at vi lærer at reflektere over samtalens grænser og indimellem at holde mund, hedder det i bogen.

Læs mere på Ejvind Hansens blog offentligheder.dk.

Tal! – sammen! Af Ejvind Hansen. Forlaget Mindspace, 2017. 160 sider.

Principiel Højesteretskendelse i sagen om PET-bogen

Højesteret fastslog i torsdags, at et forbud mod at offentliggøre fortrolige oplysninger i et medie skal rettes mod chefredaktøren og ikke udgiveren.

Da PET ville forhindre, at medierne offentliggjorde detaljer fra bogen Syv år for PET – Jakob Scharfs tid, nedlagde Københavns Byret et forbud. Men det blev stilet til JP/Politikens Hus og ikke til den ansvarshavende chefredaktør.

Kendelsen fra Højesteret bekræfter den redaktionelle frihed. Udgiveren kan lægge de overordnede redaktionelle linjer, men det er chefredaktøren, som bestemmer, hvad mediet bringer og ikke bringer.

Dette betyder, at et forbud skal rettes mod chefredaktøren, fordi det er ham eller hende, der kan sikre, at mediet undlader at bringe information, som er omfattet af et forbud – og som bærer straffe- og erstatningsansvaret, hvis forbuddet ikke overholdes.

Docent i medieret ved DMJX Vibeke Borberg har analyseret kendelsen for fagbladet Journalisten.

Læs analysen af kendelsen på journalisten.dk
Se kendelsen på hoejesteret.dk

‘Tech-giganter skal reguleres med gennemsigtighed’

Af Jacob Krag Linde

Ønsker om at regulere tech-giganter som Facebook og Google vinder frem. Men endnu mangler selve vidensgrundlaget for regulering. Første skridt på vejen er derfor mere gennemsigtighed

Sådan argumenterer journalistikforsker George Brock fra City University of London i et blogindlæg hos The International Forum for Responsible Media.

Her beskriver forskeren, hvordan de røster, som advokerer for mere regulering af sociale medier og tech-virksomheder, får mere og mere vind i sejlene – ikke mindst i kraft af nyheden om russisk involvering i det amerikanske valg ved hjælp af sociale medier.

Argumentet om mere regulering beror bl.a. på, at tech-giganter efterhånden spiller en så afgørende rolle for den offentlige samtale, at nationalstater ikke længere kan stå på sidelinjen, mens komplicerede og uigennemskuelige algoritmer udgør store dele af offentlighedens infrastruktur.

Men før en nærmere regulering kan finde sted, kræver det, at regeringer har et faktuelt grundlag at lovgive på. Sådan står det ikke til nu, hvor det offentlige kendskab til eksempelvis Facebook eller Googles algoritmer er meget begrænset.

Gennemsigtighed kan give radikale effekter
Derfor bør regeringer, som ønsker regulering, starte med at kræve en højere grad af gennemsigtighed hos tech-virksomhederne, pointerer George Brock.

Dels har det den fordel, at fremtidig regulering kommer til at have basis i et kvalificeret og faktuelt grundlag.

Derudover kan kravet om større gennemsigtighed også have en selvregulerende effekt ved, at tech-virksomhederne tvinges til at træffe nogle interne beslutninger, som imødegår eksempelvis fake news, propaganda eller valg-interferens.

Læs hele George Brocks indlæg her

George Brock forsker i journalistik ved City University of London

Ny rapport om migration anbefaler forbedret mediedækning

Medier bør følge mere op på historier og bør undgå stereotyper, anbefaler ny rapport fra International Organization for Migration (IOM), der undersøger data og datakilder for forsvundne migranter.

Fatal Journeys vol. 3 har fokus på data og datakilder om verdens flygtninge og indvandrere, men peger også på, at mediedækningen spiller en vigtig rolle i framingen af den politiske og offentlige debat.

Kapitlet Mixed messages: Media coverage of migration and fatalities, der er skrevet af Ann Singleton fra University of Bristol og Aidan White, direktør i Ethical Journalism Network, inddrager aspekter som presseetik, informationsfrihed, sprogbrug og fortælleform. Forfatterne kommer med mange anbefalinger til forbedringer og nævner bl.a. at følge op på historierne, at undgå stereotyper i dækningen samt at skabe en god redaktionel praksis baseret på etiske principper.

Ifølge rapporten er der på globalt plan registreret mere end 22.500 migranter, som enten er døde eller forsvundet siden 2014. Det egentlige tal vil være langt højere, fordi mange dødsfald og dødsulykker aldrig bliver opdaget og registreret.

Anden del af rapporten med udførlige regionale analyser udkommer i november 2017.

Fatal Journeys kan downloades på IOMs hjemmeside

Fatal Journeys Volume 3 Part 1: Improving Data on Missing Migrants. International Organization of Migration, 2017. 136 s.

IOM (grdl. 1951) har base i Genève og blev sidste år tilknyttet FN-systemet. Organisationen udsender hvert andet år en samlet rapport om den globale migration, World Migration Report.

Politikens artikelserie om migranter er et glimrende eksempel på det, som rapporten fra IOM efterlyser. Sammen med britiske The Guardian, tyske Der Spiegel, franske Le Monde, italienske La Stampa og spanske El País undersøger Politiken migrant- og flygtningesituationen syd for Middelhavet.

Opdateret 5. november 2017.

Medieansvarsloven med kommentarer – nyt opslagsværk om medieret og presseetik

Ny bog gennemgår, hvem der har strafansvar for mediernes indhold i en tid med mange forskellige (digitale) medier og brugergenereret indhold.

Bogens forfattere – advokaterne Peter Lambert og Iben Gjessing – opsamler og kommenterer gældende ret og praksis på det medieretlige område, herunder de digitale medier.

De gennemgår Medieansvarslovens paragraffer systematisk og redegør for domstolenes retspraksis og for Pressenævnets praksis vedrørende god presseskik og genmæle.

Læseren kan slå op på emner som sociale medier, brugergenereret indhold, skjulte optagelser, gengivelse af tekst og udtalelser m.m. Grundbogen indeholder også et register over relevante domme og afgørelser.

Læs mere på djoef-forlag.dk

Medieansvarsloven med kommentarer. Af Peter Lambert & Iben Gjessing. Djøf Forlag, 2017. 539 sider.