Tagged: Presseetik

Pressenævnet: Real news må ikke sidestilles med fake news

POV International bliver i en kendelse fra Pressenævnet kritiseret for at give indtryk af, at en mands fortælling om vold var fake news, selvom der var tale om en sand historie.

Konen tæsker Jørgen – Chokolade slanker – Mødre voldtager lød den kritiserede overskrift i den danske udgave af blogmediet. De to sidste sætninger var kendt som falske nyheder – men ikke den første.

Pressenævnet fastslog, at det var i strid med de presseetiske regler, at POV International fremstillede klagerens fortælling som en falsk nyhed i lighed med falske nyheder som ‘Chokolade slanker’ og ‘Mødre voldtager’. Selvom overskriften måtte være satirisk ment, gav underrubrik, mellemrubrik og faktuelle udsagn i teksten indtryk af, at klagerens historie var udokumenteret.

Nævnet kritiserer desuden POV International for ikke at have kontrolleret beskyldningerne mod manden inden offentliggørelse af indlægget.

Artiklen er stadig tilgængelig på pov.international – men nu med link til Pressenævnets kendelse.

Se Pressenævnets kendelse

Pressenævnets årsberetning 2016

156 klager havnede i 2016 på Pressenævnets bord. Det er nogenlunde det samme antal, som de foregående år. Klagerne fik medhold i knap en tredjedel af de sager, der blev behandlet.

Det var især grænserne for privatlivets fred og spørgsmålet om, hvorvidt mediet havde kontrolleret oplysningerne i tilstrækkelig grad, der gav anledning til kritik i 2016. Klagerne fordeler sig jævnt på mange forskellige medier og ikke som tidligere, hvor de ofte har været koncentreret på enkelte mediehuse.

50 af de indsendte klager blev afvist af formanden. Først og fremmest fordi klageren ikke selv var omtalt i den sag, der blev klaget over, eller fordi klagen faldt uden for Pressenævnets område. I 6 tilfælde blev en klage over en hjemmeside afvist, fordi hjemmesiden ikke var tilmeldt Pressenævnet.

Flere hævede sager
Antallet af hævede sager, hvor der blev indgået forlig mellem klager og medie, inden nævnet traf afgørelse, steg i 2016 til 13, hvilket er det højeste tal nogensinde. ‘Det er ikke muligt med sikkerhed at fastslå, hvorfor medierne vælger at imødekomme klageren. Antallet af hævede sager kan være et udtryk for mere selvjustits blandt medierne’ udtaler Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, i forbindelse med udgivelsen.

Årsberetningen indeholder udførlig statistik over årets klager til Pressenævnet samt resuméer af de 28 væsentligste konkrete sager fra 2016. Alle afgørelser findes på pressenaevnet.dk.

Læs Pressenævnets årsberetning 2016

Guidelines til håndtering af hate speech på nettet

Hvor går grænsen mellem barsk kritik og hadefuld tale? Det giver UNESCO’s rapport Countering online hate speech et bud på, som også kan bruges i Danmark.

Det er en kompliceret balancegang, når forsvaret for en fundamental rettighed som ytringsfrihed skal afbalanceres med  beskyttelse af almindelig menneskelig værdighed.

Countering online hate speech giver et overblik over, hvordan begrebet hate speech tolkes rundt omkring i verden, og hvordan private virksomheder som Facebook, Twitter og Google opererer med egne udbyggede definitioner. Rapporten gennemgår også de tiltag, der er iværksat lokalt, nationalt og internationalt for at dæmme op for hate speech særligt på sociale medier.

Andrew Sellars fra Boston University School of Law gav i december 2016 sit bud på at definere hate speech i paperet Defining hate speech.

Download rapporten Countering online hate speech

Rapporten er udgivet i UNESCO Series on Internet Freedom

Countering online hate speech. Af Iginio Gagliardone, Danit Gal, Thiago Alves & Gabriela Martinez. UNESCO, 2015. 71 sider.

International rapport om mediernes etiske udfordringer

Den årlige rapport fra Ethical Journalism Network (EJN ) om de væsentligste etiske udfordringer for medier og journalister i 2016 er netop udkommet. Rapporten indeholder bl.a. en række tips og guidelines til fair journalistik.

Rapporten tematiserer de væsentligste etiske spørgsmål, der har trængt sig på i årets løb for nyhedsmedierne verden over – lige fra emner med stor bevågenhed i de vestlige medier som Brexit og Donald Trump til hate speech i mediedækningen i Asien og Afrika.

Et centralt kapitel i rapporten handler om etik i nyhedsbilleder: Refugee images – ethics in the picture. Udgangspunktet er billedet af den døde flygtningedreng Aylan Kurdi, som fra den ene dag til den anden satte et menneskeligt ansigt på flygtningekrisen. Selv om billedet blev delt vidt og bredt på de sociale medier, vakte publiceringen i de etablerede medier alligevel stærke følelser. I rapporten kan man læse om de overvejelser og beslutninger, der træffes på redaktionerne, før billeder af flygtninge og krigsofre dukker op i aviser eller som videoer og stillbilleder på en skærm.

En andet nøglepunkt i år er falske nyheder, som behandles i kapitlet Fake News: Facebook and Matters of Fact in the Post-Truth Era.

Som noget af det positive fra nyhedsstømmen i 2016 fremhæver rapporten afsløringen af den store korruptionssag omkring Panama Papers, hvor 400 journalister fra 80 lande deltog.

Læs hele rapporten

Kommentarer lukket til International rapport om mediernes etiske udfordringer Posted i Tagged med ,

International rapport om mediernes etiske udfordringer

Den årlige rapport fra Ethical Journalism Network (EJN ) om de væsentligste etiske udfordringer for medier og journalister i 2016 er netop udkommet. Rapporten indeholder bl.a. en række tips og guidelines til fair journalistik.

Rapporten tematiserer de væsentligste etiske spørgsmål, der har trængt sig på i årets løb for nyhedsmedierne verden over – lige fra emner med stor bevågenhed i de vestlige medier som Brexit og Donald Trump til hate speech i mediedækningen i Asien og Afrika.

Et centralt kapitel i rapporten handler om etik i nyhedsbilleder: Refugee images – ethics in the picture. Udgangspunktet er billedet af den døde flygtningedreng Aylan Kurdi, som fra den ene dag til den anden satte et menneskeligt ansigt på flygtningekrisen. Selv om billedet blev delt vidt og bredt på de sociale medier, vakte publiceringen i de etablerede medier alligevel stærke følelser. I rapporten kan man læse om de overvejelser og beslutninger, der træffes på redaktionerne, før billeder af flygtninge og krigsofre dukker op i aviser eller som videoer og stillbilleder på en skærm.

En andet nøglepunkt i år er falske nyheder, som behandles i kapitlet Fake News: Facebook and Matters of Fact in the Post-Truth Era.

Som noget af det positive fra nyhedsstømmen i 2016 fremhæver rapporten afsløringen af den store korruptionssag omkring Panama Papers, hvor 400 journalister fra 80 lande deltog.

Læs hele rapporten

Foreløbigt punktum i Se og Hør-sagen

Med byrettens seneste dom i Se og Hør-sagen er der nu sat et foreløbigt punktum i sagen, der er  blevet kaldt Danmarkshistoriens største medieskandale.

seoghorRetten i Glostrup idømte i torsdags (den 24. november 2016) en tidligere ansat i IBM/Nets og tidligere chefredaktører og journalister på Se og Hør fængselsstraffe for uberettiget at have skaffet sig adgang til kendte og kongeliges kreditkortoplysninger. Én tidligere chefredaktør blev frifundet. I august blev
to redaktionschefer desuden idømt fængselsstraffe i den del af sagen, hvor også Aller Media blev idømt en bøde på 10 mio. kr.

Alle tiltalte i Se og Hør-komplekset er dømt på nær én
Dermed er alle tiltalte på nær én fundet skyldige i sagen, og de dømte er alle straffet fængselsstraffe, der alle er gjort helt eller delvist betingede med vilkår om samfundstjeneste i mellem 100 og 200 timer.

Den såkaldte tys-tys-kilde fik den strengeste straf på 1 år og seks måneders ubetinget fængsel, mens Henrik Qvortrup blev idømt fængsel i 15 måneder, hvoraf 3 måneder skal afsones nu. Kim Henningsen blev idømt 1 års betinget fængsel, og Kasper Kopping og Ken B. Rasmussen blev hver idømt 4 måneders betinget fængsel. Det var Ken B. Rasmussen, der fik sagen til at rulle, da han i april 2014 udgav den virkelighedstro roman Livet det forbandede.

Særligt skærpende omstændigheder
Ved udmålingen af straffene i sagen lagde retten bl.a. lagt vægt på omfanget og karakteren af de strafbare aktiviteter. Retten anførte, at aftalen mellem Se og Hør og tys-tys-kilden indebar en systematisk overvågning af en lang række offentligt kendte personers færden og dermed en betydelig krænkelse af disse personer. Samarbejdet indebar desuden et brud på den grundlæggende tillid, som offentligheden må have til håndteringen af private personers betalingsoplysninger.

Retten anså det som en skærpende omstændighed, at formålet med indgåelsen af aftalen var at tjene penge på at levere oplysninger uden samfundsmæssig værdi, der alene skulle bruges til ren underholdning, og at der samlet blev udbetalt ikke under 365.503 kr. til tys-tys-kilden.

Fængselsstraf til redaktionelle medarbejdere er yderst sjældent
Ifølge DMJX’s mediejurist Vibeke Borberg er der tale om en hård dom. ‘Dommen er opsigtsvækkende, fordi det er yderst sjældent, at redaktionelle medarbejdere bliver idømt fængselsstraf. De hårde straffe viser, at domstolene anser den her slags forbrydelser for at være alvorlige, og at medierne ikke kan anvende sådanne metoder, når det alene drejer sig om underholdning om kendte og kongeliges privatliv. Brud på den almindelige beskyttelse af privatlivets fred og personlige oplysninger er kun lovlige, når det drejer sig om at få historier frem af klar og væsentlig samfundsmæssig interesse’, siger Vibeke Borberg.

Den tidligere ansatte hos IBM/Nets har anket dommen til landsretten, mens de øvrige dømte har udbedt sig betænkningstid. Den del af sagen, som blev afgjort i august, er slut.

Læs domsresumé på domstol.dk

Læs om sagen på Wikipedia

Se DR’s tema om sagen

Hør Mennesker og medier 25/11-2016, hvor bl.a. Vibeke Borberg deltager

 

Forslag af medieretlig interesse i regeringens lovkatalog 2016-2017

Ved Folketingets åbning fremlagde statsministeren regeringens lovprogram for 2016-2017. Især to forslag er af medieretlig interesse.

ft

Det ene er Justitsministerens forslag om hårdere straffe for medier, der krænker privatlivets fred eller bringer urigtige historier. Lovforslaget ventes fremsat til februar, når der er faldet endelig dom i Se og Hør-sagen.

Det andet er justitsministerens beslutningsforslag om Danmarks tilslutning til EU’s direktiv om databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet. Direktivet indholder regler om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger og skal sikre  fri udveksling af personoplysninger mellem retshåndhævende myndigheder i EU med henblik på at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne. Det fremgår, at Danmark risikerer at blive ekskluderet fra Schengen-samarbejdet, hvis vi ikke tilslutter os direktivet.

Justitsministeren har desuden udtalt, at regeringen er indstillet på at ændre offentlighedsloven og genforhandle visse paragraffer i loven til foråret. Se Politiken 7. oktober 2016. Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen vurderer imidlertid ikke, at det vil ske i denne folketingssamling. Læs mere på Aabenhedstinget.dk.

Læs mere på danskemedier.dk

Se hele regeringens lovkatalog

Ekstra Bladet dømt til at betale rekordstor godtgørelse til gidsler

Chefredaktør Poul Madsen og JP/Politikens Hus blev dømt til at betale 300.000 kr. til hver af de to søfolk, der sad i fangenskab som gidsler i Somalia. Byretten fandt, at Ekstra Bladets dækning var unødigt krænkende på grund af de meget private billeder og oplysninger, som blev offentliggjort gennem næsten 1 år.

De to sømænd blev kidnappet af somaliske pirater i januar 2011 og sad som gidsler i mere end to år, før de blev frigivet mod betaling af en løsesum på knap 40 mio kr. Ekstra Bladets kampagne for at få gidslerne fri blev også kritiseret af Pressenævnet i december 2013.

Dommeren lagde vægt på, at Ekstra Bladet havde bragt hundredvis af billeder og private oplysninger, som i nogle tilfælde kom frem i interviews, der foregik under tvang og dødstrusler fra piraterne.

‘Ekstra Bladet gik alt for tæt på i forhold til gidslerne, som netop havde behov for særlig høj privatlivsbeskyttelse, fordi de var taget til fange’, siger Vibeke Borberg. Samtidig pointerer hun, at dommen fastslår, at dækningen af gidselsagen havde en klar og væsentlig samfundsmæssig interesse, som berettigede omtale af sagen både under gidseltagningen og efterfølgende.

‘Så på den ene side kan man sige, at retten anerkender, at der er en offentlig interesse, som betyder, at medier kan dække sagen, men at de skal være varsomme, fordi man let kan komme til at overskride grænsen for gidslernes privatliv, sådan som det var tilfældet i denne sag’, siger Vibeke Borberg til Ritzau.

Ekstra Bladet har besluttet ikke anke dommen.

En analyse af dommen til snarest blive offentliggjort på mediejura.dmjx.dk.

Læs domsresumé på domstol.dk

Hør Mennesker og Medier om sagen (20. maj 2016)

Ny bog om troværdig journalistik indfrier ikke helt sine egne ambitioner

Af Ejvind Hansen, forskningschef i journalistisk filosofi ved DMJX

TrovardigJournalistikHvis bare man ikke forventer, at bogen skal sparke gang i en diskussion om den journalistiske etik, vil den kunne læses med udbytte af alle, der har en mening om journalistikkens værdi, konkluderer Ejvind Hansen i sin anmeldelse af bogen Troværdig journalistik.

Bogen tager en opgave på sig, som på mange måder er ambitiøs: På den ene side ønsker forfatterne empirisk at afdække nogle af de fordomme, der florerer omkring de danske journalister og medier. På den anden side ønsker forfatterne også at genstarte en debat om den journalistiske etik, som de karakteriserer som “svagt teoretisk begrundet” (s. 22).

Første del af opgaven lykkes bedre end sidste del. De løser opgaven ved at koble spørgsmålet om den troværdige journalistik med spørgsmålet om nøjagtighed, og så viser de, at kilderne til de journalistiske produkter generelt set er nogenlunde tilfredse med journalisternes arbejde. Og her afmonteres så den første fordom: Det står bedre til for netjournalistikken end fordommene ellers lader formode. Personligt ville jeg gerne have haft lidt flere detaljer på, hvordan de adspurgte kilder er blevet udvalgt, og hvordan de er blevet spurgt. Det ville have givet bogen mere transparens, og dermed øget pointernes troværdighed – for nu at følge bogens egne afsluttende anbefalinger.

Størst kritik på den journalistiske troværdighed og nøjagtighed leveres af Leif Becker Jensen i en gennemgang af den sproglige præcision. Også dette kapitels kritik lider imidlertid en smule under, at det er uklart, hvor stort et problem, de forskellige typer af fejl egentlig spiller i den folkelige reception af produkterne. Der henvises ganske vist til en undersøgelse, hvor ti læsere har sammenlignet artikler med og uden fejl, men det er jo ikke det største empiriske materiale at basere sine konklusioner på.

Fokus på nøjagtighed
Min største anke imod bogen er imidlertid, at den ikke for alvor lever op til sin titel. Ganske vist gøres der et fint arbejde med at reflektere journalistikkens troværdighed op imod normen om nøjagtighed. Men “spørgsmålet om etik” bliver aldrig rigtig rejst i bogen. Ganske vist rummer bogen en fin gennemgang af, at etik spiller en vigtig rolle for journalister (kap. 5), men spørgsmålet om, hvad etik så vil sige, forbliver uklart.

Ganske vist gives hist og her nogle referencer til noget, der kunne ligne en aristotelisk konsekvensetik. Men selv hvis man køber dén pakke, savner man alligevel en refleksion over, hvilke konsekvenser, man så ønsker sig af journalistikken.

Det venlige svar på dette spørgsmål vil jo nok være, at man i enhver empirisk undersøgelse er nødt til at vælge sig et udgangspunkt, og at dette nødvendigvis må være forholdsvis snævert, hvis det skal kunne undersøges. Valget i denne bog har så været at fokusere på nøjagtighed. Og intuitivt vil de fleste af os vel også gå med på, at det er bedre, når journalister gengiver de beskrevne forhold så nøjagtigt som muligt.

Journalisters udvælgelse og vinkling
Men hvis vi udelukkende fokuserer på dette aspekt, overser vi et af de mest presserende problemer i det journalistiske arbejde i disse år: Hvordan sikrer vi, at journalisterne træffer de rigtige valg i, hvordan de udvælger og vinkler deres beskrivelse af verden omkring os. Det er ikke nok, at journalisterne behandler deres kilder ordentligt og skriver et ordentligt sprog – der skal også tænkes over, om det var de vigtige kilder, man greb fat i i første omgang, og om det er de vigtige ting, man skriver om.

Det jeg helt grundlæggende savner i refleksionen er en bevidsthed om, at journalisternes nøjagtige gengivelse skal kombineres med en (i meget bred forstand) kritisk etos hos journalisterne. Som de citerer Skovbjerg og Schultz-Jørgensen for, så har journalistik ikke som mål at tilfredsstille kilderne (s. 37). Men så kan vi måske også vende deres konklusion på hovedet: Når kilderne til netjournalistikken er mere tilfredse med journalisterne end kilderne til TV-journalistikken, så er det ikke nødvendigvis, fordi de er mere nøjagtige, men derimod fordi de er mindre kritiske? Og dermed også mindre troværdige?

Det er jo altid let at skille andres arbejde ad. Det skal ikke skygge for, at der er mange oplysende pointer i bogen, som kan være med til at skubbe til den almindelige debat omkring den journalistik, som vi alle har en mening om.

Hvis bare man ikke forventer, at bogen skal sparke gang i den danske diskussion af den journalistiske etik, så tror jeg den vil kunne læses med udbytte af alle, der har en mening om journalistikkens værdi. Og det er jo som bekendt mange.

Troværdig journalistik. Et spørgsmål om etik og nøjagtighed. Af Mark Blach-Ørsten og Anker Brink Lund (red.) Samfundslitteratur, 2015.

Qureshis opdigtede kilder anfægter journalistikkens troværdighed

’Qureshi-sagen er den værste journalistskandale i mands minde. Den anfægter direkte troværdigheden, journalistikkens livsnerve’, skriver Lasse Jensen i Information.

QureshiI klummen den 9. december skriver Lasse Jensen, at sportsjournalisten Michael Qureshi ikke blot er et offer for den hårde konkurrence på tabloidpressens sportsstof. Der er tale om gedigen journalistisk svindel, som har stået på i årevis.

I et interview i TV3’s sportsmagasin Onside kom det frem, at Qureshi gennem en årrække har opdigtet navne på kilder i en lang række artikler. Selv siger Qureshi, at de opdigtede navne er pseudonymer, som han har brugt for at give kilderne kildebeskyttelse.

Qureshi blev efterfølgende bortvist fra Ekstra Bladet for uacceptable arbejdsmetoder. Samtidig tilbagekaldte Ekstra Bladet 5 af Qureshis artikler og forsynede flere andre hans artikler med en ‘disclaimer’ for at gøre læseren opmærksom. Før Ekstra Bladet arbejdede Qureshi på BT, og Berlingske Medier har tilbagekaldt 22 af hans artikler. Mediegiganten Egmont, der bl.a. udgiver fodboldmagasinet Goal, har trukket omkring 500 artikler tilbage.

Forskningschef i medieret ved dmjx Vibeke Borberg er enig i, at sagen er meget alvorlig. »Den grundlæggende præmis for, at journalistik kan udfylderollen som public watchdog er helt enkelt, at offentligheden kan stole på validiteten af de oplysninger, der bringes i medierne,« siger hun.

Det er især den omstændighed, at det tyder på, at en række af Michael Qureshis artikler har referereret til kilder, som ganske enkelt ikke findes, der gør sagen særlig alvorlig, mener Vibeke Borberg, der understreger, at der fortsat er mange ubekendte.

»Journalister har lov til at bruge anonyme kilder og til at anvende opdigtede kildenavne, hvis det sker af beskyttelseshensyn til kilderne. Men når en sådan fremgangsmåde anvendes, skal det klart fremgå af artiklen. Journalstikkens troværdighed sætter over styr, når læserne ikke ved, at der bruges pseudonymer. Og det er klart, at det selvfølgelig er endnu mere alvorligt, hvis kilden slet ikke findes,« siger hun.

Hør debatten i Mennesker og medier på P1