Tagged: Sociale medier

Social Media Reset – rapport om sociale medier som nyhedskilder

Rapporten Social Media Reset fra Mynewsdesk fokuserer på, hvordan journalister bruger sociale medier til at finde og distribuere nyheder, men kommer også omkring journalisters syn på mediernes troværdighed og Fake news.

 

 

Selvom journalister i stort omfang bruger de sociale medier til research, er de ifølge den nye rapport samtidig bekymrede over tech-giganternes indflydelse. Omkring 70% mener, at Facebook har for stor magt, og omkring 60% mener, at Google har for stor magt. Hos danske journalister er skepsissen endnu større – her er tallene 81% for Facebooks vedkommende og 71% for Googles vedkommende.

‘Til trods for journalisternes skepsis, så er sociale medier stadig en vigtig del af deres arbejdsrutine. Medielandskabet er forandret, og for den yngre generation har sociale medier helt erstattet traditionelle medier’, siger Sofia Juhlin, international chef hos Mynewsdesk.

Danske journalister er vilde med Facebook
Ifølge de data, der danner grundlag for rapporten, bruger danske journalister i højere grad end deres internationale kolleger sociale medier til at finde historier – og Facebook er klart den mest populære. Fordelt på platforme ser brugen af research på sociale medier således ud for henholdsvis danske og internationale journalister (danske svar markeret med fed): Facebook (71% vs 55%), Twitter (45% vs 50%), LinkedIn (31% vs 24%) og YouTube (29% vs 26%).

Med den nye medievirkelighed kurateres nyhederne i stort omfang ikke længere af journalister, men af Facebooks algoritmer. Folk er mere tilbøjelige til at se en nyhedsartikel, som deles af venner og familie end en artikel fra et nyhedsmedie. Det kan skabe et ekkokammer, hvor brugerne kun møder ideer og synspunkter, der passer til deres egne holdninger, hedder det i rapporten.

Rapporten Social Media Reset kan downloades hos Mynewsdesk. Man skal registrere sig, men det er gratis.

Rapportens data stammer fra Mynewsdesk’s journalistundersøgelse 2017, hvor mere end 3.000 journalister fra hele verden deltog.

Mynewsdesk er ejet af den norske medievirksomhed NHST Media Group.

Debatmøde om ‘Opgør med monopolerne’

Tech-giganter som Google, Amazon og Facebook har ikke bare sat vores kultur under pres, men truer også vores demokratier og hele den måde, vores økonomi er skruet sammen på.

Det mener den internationalt berømmede forfatter Jonathan Taplin, der netop har udgivet bogen Move Fast and Break Things, som JP/Politikens Forlag nu udgiver på dansk. Bogen lanceres ved mødet.

Tid: 29. januar 2018 kl. 16.00-18.00

Sted: Pressen, Politikens Hus, Vester Voldgade 33, Kbh. V.

Arrangør: Politiken

Fri entré, men tilmelding er nødvendig. Hent billetten på politiken.dk.

Læs mere

 

‘Tech-giganter skal reguleres med gennemsigtighed’

Af Jacob Krag Linde

Ønsker om at regulere tech-giganter som Facebook og Google vinder frem. Men endnu mangler selve vidensgrundlaget for regulering. Første skridt på vejen er derfor mere gennemsigtighed

Sådan argumenterer journalistikforsker George Brock fra City University of London i et blogindlæg hos The International Forum for Responsible Media.

Her beskriver forskeren, hvordan de røster, som advokerer for mere regulering af sociale medier og tech-virksomheder, får mere og mere vind i sejlene – ikke mindst i kraft af nyheden om russisk involvering i det amerikanske valg ved hjælp af sociale medier.

Argumentet om mere regulering beror bl.a. på, at tech-giganter efterhånden spiller en så afgørende rolle for den offentlige samtale, at nationalstater ikke længere kan stå på sidelinjen, mens komplicerede og uigennemskuelige algoritmer udgør store dele af offentlighedens infrastruktur.

Men før en nærmere regulering kan finde sted, kræver det, at regeringer har et faktuelt grundlag at lovgive på. Sådan står det ikke til nu, hvor det offentlige kendskab til eksempelvis Facebook eller Googles algoritmer er meget begrænset.

Gennemsigtighed kan give radikale effekter
Derfor bør regeringer, som ønsker regulering, starte med at kræve en højere grad af gennemsigtighed hos tech-virksomhederne, pointerer George Brock.

Dels har det den fordel, at fremtidig regulering kommer til at have basis i et kvalificeret og faktuelt grundlag.

Derudover kan kravet om større gennemsigtighed også have en selvregulerende effekt ved, at tech-virksomhederne tvinges til at træffe nogle interne beslutninger, som imødegår eksempelvis fake news, propaganda eller valg-interferens.

Læs hele George Brocks indlæg her

George Brock forsker i journalistik ved City University of London

Ny rapport kortlægger globaliseringen af mediebranchen


Danske medier er dybt afhængige af udenlandske it-virksomheder som Google og Facebook, og de har mistet friheden til selv at definere indhold, distribution, forretningsmodel og teknologi, hedder det i en ny rapport fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Inden for de seneste 30 år er det danske mediemarked forandret til uigenkendelighed som følge af en globalisering af markedet, en internetbaseret digitalisering af distributionen og en dataficering af relationerne mellem brugere og virksomhederne.

Rapporten er udarbejdet af Mandag Morgen, Aalborg Universitet og CBS og blev fremlagt på en konference i København den 13. september 2017.

Rapporten er opdelt i fire dele:

Del I – Teknologiske opbrud og nye aktører
Rapportens første del analyserer de skjulte og komplekse netværk, som de danske nyhedsmediers hjemmesider indgår i og de datastrømme, der flyder omkring dem. Således har private nyhedsmedier typisk over 100 datapartnere, der alle tilfører og udtrækker ressourcer.

Netværkerne svækker nyhedsmediernes mulighed for kontrol over produktionen og distributionen af nyheder. Det indebærer, at data bliver videregivet til en række andre aktører end det mediehus, der har stået for den oprindelige produktion. Samtidig svækkes de danske mediers muligheder for at kommercialisere deres eget indhold.

Del II – Økonomisk opbrud og jagten på nye forretningsmodeller
I rapportens anden del belyses de internationale aktørers betydning for danske mediers forretningsmuligheder. Det konkluderes, at Google og Facebook i høj grad dikterer de danske medievirksomheders interaktionsformer med både brugere og annoncører. Dermed definerer de på mange måder medievirksomhedernes muligheder for at generere omsætning via deres to væsentligste indtægtskilder: annoncer og brugerbetaling.

Del III – Distributionsopbrud og nye journalistiske processer
Del III har fokus på journalistikken og beskriver, hvordan de udenlandske teknologivirksomheder – især Facebook – påvirker indholdet i danske nyhedsmedier. De påvirker også måderne, hvorpå journalisterne producerer dette indhold, og hvordan indholdet fra henholdsvis nyhedsmedier og sociale medier distribueres og spiller sammen i et nyt dansk nyhedskredsløb. Hovedkonklusionen i rapportens tredje del er, at de sociale medier både har forandret nyhedsmediernes distribution af indhold, men også arbejdsprocesserne.

Del IV – Tendenser og perspektiver
Rapportens sidste del beskriver de teknologiske brud og tendenser, som kan forventes at ville påvirke den danske mediebranche om få år. Her nævnes bl.a. kunstig intelligens, robotter og virtual reality.

Til slut skitseres seks problemfelter, der illustrerer konsekvenserne af udviklingen på mediemarkedet:
• De danske mediers udviklingskraft er svækket
• Svækkede led i den publicistiske fødekæde
• Indskrænkning af den publicistiske mangfoldighed
• Svækkelse af pressens rolle som demokratiets vagthund
• Mediernes svækkede troværdighed
• Forskydninger mellem det kommercielle og publicistiske indhold

‘Den danske mediebranche er ramt af globaliseringen. Særligt Facebook er blevet stordistributør af nyheder til danskerne, og når man ønsker at sprede sit indhold via Facebook, så er deres teknologiske set-up og præferencer styrende’, siger en af rapportens forfattere, Lars Holmgaard Christensen fra AAU til Berlingske den 14. september og fortsætter: ‘Der er opstået nogle nye kriterier på redaktionerne. I stedet for kun at tænke i journalistiske kriterier, tænker man nu meget i teknologiske performance kriterier.’

Læs rapporten

Flere rapporter om danske mediers udfordringer
Mediernes troværdighed og udfordringer er også genstand for to andre rapporter, der udkom i sidste uge:
Navigating Change: What journalists and PR professionals need to know about today’s news reporting and media technology landscape, som Mynewsdesk står bag.

Troværdighedsundersøgelsen 2017, foretaget af Radius Kommunikation. Her ligger journalister i bunden af listen over de 25 undersøgte faggrupper m.h.t. troværdighed. Kun bilforhandlere og politikere scorer lavere.

Rapport om hadefuld debat på nettet

Institut for Menneskerettigheder har udgivet en rapport om Hadefulde ytringer i den offentlige online debat. Ifølge rapporten er hver syvende kommentar på nyhedsmediernes Facebook-sider hadefuld.

Hadefuld forstås i undersøgelsen som ‘ stigmatiserende, nedsættende, krænkende, chikanerende og truende ytringer, der fremsættes offentligt mod et individ eller en gruppe baseret på individets eller gruppens køn, etnicitet, religion, handicap, seksuelle orientering, alder, politiske observans eller sociale status’.

Undersøgelsen bygger på knap 3.000 kommentarer fra DR Nyheders og TV 2 Nyhedernes Facebook-sider.

Rapportens konklusioner og metoder imødegås bl.a. af forskningschef i sociale medier ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Jakob Linaa Jensen i et indlæg på Kommunikationsforum.dk.

Også Jacob Mchangama skriver på Zetland.dk, at begrænsning af ytringsfriheden er den forkerte vej at gå.

 

Guidelines til håndtering af hate speech på nettet

Hvor går grænsen mellem barsk kritik og hadefuld tale? Det giver UNESCO’s rapport Countering online hate speech et bud på, som også kan bruges i Danmark.

Det er en kompliceret balancegang, når forsvaret for en fundamental rettighed som ytringsfrihed skal afbalanceres med  beskyttelse af almindelig menneskelig værdighed.

Countering online hate speech giver et overblik over, hvordan begrebet hate speech tolkes rundt omkring i verden, og hvordan private virksomheder som Facebook, Twitter og Google opererer med egne udbyggede definitioner. Rapporten gennemgår også de tiltag, der er iværksat lokalt, nationalt og internationalt for at dæmme op for hate speech særligt på sociale medier.

Andrew Sellars fra Boston University School of Law gav i december 2016 sit bud på at definere hate speech i paperet Defining hate speech.

Download rapporten Countering online hate speech

Rapporten er udgivet i UNESCO Series on Internet Freedom

Countering online hate speech. Af Iginio Gagliardone, Danit Gal, Thiago Alves & Gabriela Martinez. UNESCO, 2015. 71 sider.

Hvad må sociale medier gøre ved dit indhold?

Når vi opretter en profil på sociale medier som Facebook, Instragram og Twitter, giver vi samtidig mediet en nærmest ubegrænset ret til bruge vores fotos og informationer. Vi er sjældent opmærksomme på det, men nu giver ph.d.-studerende Jøren Nielsen et overblik

 

UnknownHar du nogensinde overvejet, i hvilket omfang de sociale medier har ret til at bruge de billeder,  videoer og øvrige informationer, som du lægger ud på din profil? Har du sat dig ind i mediets rettigheder til at bruge dig i reklamer og anden markedsføring og til at lagre og analysere informationer om dig i kommercielt øjemed? Og ved du, hvilke muligheder du har for at forhindre brug og misbrug af dine informationer og samtidig være ’social’?

Dette og meget mere er Jøren Nielsen interviewet om i artiklen Ekspert: Sociale medier har ret til at misbruge dig på dmjx.dk. Jøren Nielsen er ph.d.-studerende ved DMJX og forsker i reguleringen af nye medier, herunder sociale medier. Han har kigget nærmere på vilkårene hos Facebook, YouTube, Snapchat, Instagram og Twitter og opstillet et skema, som giver et godt overblik over de sociale mediers rettigheder til brugernes indhold.

Læs artiklen på dmjx.dk