Aller i Højesteret om kildebeskyttelse

Den 18. december 2014 stod Aller og anklagemyndigheden igen over for hinanden, da spørgsmålet om, hvorvidt politiet kan beslaglægge og gennemse elektroniske arbejdsredskaber hos Aller, blev procederet for Højesteret. Tidligere har både byretten og landsretten truffet afgørelse i sagen, og Procesbevillingsnævnet har givet Aller tilladelse til at få sagen prøvet af Højesteret.

I juni tillod byretten politiet at beslaglægge og gennemse elektroniske arbejdsredskaber hos Aller og nuværende og tidligere medarbejdere som led i efterforskningen af Se og Hør-sagen. Denne kendelse stadfæstede landsretten men besluttede samtidig, at første gennemsyn af materialet – af hensyn til kildebeskyttelsen – skulle foretages af byretten og ikke af politiet. Landsretten tillod dog, at politiet færdiggjorde den spejling af materialet, som allerede var påbegyndt.

I august gav Procesbevillingsnævnet Aller tilladelse til indbringe sagen for Højesteret. En sådan tilladelse kan kun bevilges, hvis kæremålet angår spørgsmål af principiel karakter eller særlige grunde taler for det. I denne sag er det spørgsmålet om rækkevidden af mediernes kildebeskyttelse, som gør kæremålet principielt.

Højesteret har faktisk tidligere set på sagen. I juli besluttede Højesteret nemlig, at Allers ansøgning om tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret skulle tillægges opsættende virkning. Når noget tillægges opsættende virkning, skal alle sagsaktiviteter sættes i bero, og afgørelsen betød derfor, at hverken gennemsyn eller spejling af det beslaglagte materiale kunne sættes i gang eller fortsætte, før Procesbevillingsnævnets afgørelse forelå. Højesterets begrundelse var, at man risikerer, at formålet med kildebeskyttelsen – at beskytte kilden mod identifikation –forspildes, hvis arbejdet med at gennemse og spejle materialet påbegyndes, inden der foreligger en endelig afgørelse om, hvorvidt politiet overhovedet kan få adgang til materialet.

Højesterets kendelse i sagen ventes afsagt den 8. januar 2015.