Ny dom fra menneskerettighedsdomstolen om skjult kamera
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har godkendt et schweizisk forbrugerprograms brug af skjult kamera.
Resumé
Et kritisk program om forbrugerbeskyttelse på en schweizisk tv-kanal havde filmet et møde mellem en fiktiv forbruger og en forsikringsmægler med skjult kamera for at sætte fokus på forsikringsbranchens tvivlsomme forretningsmetoder ved salg af forsikringer til forbrugere. Forsikringsmægleren afslog efterfølgende at komme til orde i udsendelsen, og da de skjulte optagelser blev vist, var forsikringsmæglerens ansigt og stemme sløret.
Programmets journalister og redaktører blev efterfølgende idømt dagbøder ved de schweiziske domstole for at have krænket forsikringsmæglerens privatliv ved at filme ham med skjult kamera, og denne domfældelse indbragte de for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) med påstand om, at deres rettigheder efter art. 10 var krænket.
Den Europæiske Menneskerettigheds afgørelse
EMD fastslog, at det var en krænkelse af art. 10, at journalisterne og redaktøren var blevet idømt dagbøder for de skjulte optagelser. EMD lagde herved vægt på følgende momenter:
- Udsendelsen drejede sig om et emne, som bidrog til en debat af almen interesse
- De skjulte optagelser fokuserede ikke på forsikringsmægleren personligt, men på de forretningsmetoder, der blev benyttet af den profession, han var en del af
- Forsikringsmæglerens ansigt og stemme var sløret ved udsendelsen, og interviewet havde ikke fundet sted i hans kontorlokaler.
På den baggrund fandt EMD ikke, at krænkelsen af forretningsmæglerens privatliv oversteg offentlighedens interesse i at modtage information om forsikringsbranchens forretningsmetoder over for forbrugere.
Hvad betyder dommen?
Dommen ændrer ikke grundlæggende ved retstilstanden i Danmark, for så vidt angår skjulte optagelser af personer som filmes i kraft af deres erhvervsmæssige aktiviteter. Efter Højesterets seneste dom om skjult kamera, den såkaldte hundehandler-dom, kan medierne således anvende skjult kamera, hvis emnet er af væsentlig samfundsmæssig interesse, og krænkelsen af privatlivets fred ikke overstiger hensynet til pressens ytringsfrihed – det vil sige efter samme kriterium, som EMD nu har fastslået.
På ét punkt lægger EMD-dommen dog noget til retstilstanden: EMD tillægger det afgørende betydning for udfaldet af den schweiziske sag, at forsikringsmæglerens ansigt og stemme var sløret ved udsendelsen af de skjulte optagelse, og at interviewet havde ikke fundet sted i hans kontorlokaler. Det var årsagen til, at krænkelsen af forsikringsmæglerens privatliv ikke var ”serious enough” til at opveje hensynet til informationsfriheden.
I hundehandler-dommen havde hundehandleren derimod ikke været sløret ved udsendelsen af de skjulte optagelser (og hun blev nævnt ved navn), og hun var filmet i sit private hjem, hvorfra hun solgte hundehvalpe. Alligevel betegnede Højesterets flertal krænkelsen som ”forholdsvis beskeden” og fastslog, at krænkelsen ikke oversteg hensynet til informationsfriheden. Mindretallet fandt derimod, at de skjulte optagelser indebar en grov krænkelse af hundehandlerens ret til beskyttelse af privatliv og hjem.
EMD’s dom betyder, at når det fremover skal afgøres, om brug af skjult kamera indebærer en krænkelse af privatlivets fred, som overstiger hensynet til pressens ytringsfrihed, skal det ved bedømmelsen af krænkelsens intensitet tillægges betydning, om den filmedes ansigt og stemme var sløret ved udsendelsen, og om optagelsen er sket på den filmedes arbejdssted. Hvis den filmede ikke var sløret ved udsendelsen, og hvis optagelsen fandt sted på den filmedes arbejdssted, vil det trække i retning af privatlivskrænkelse.