DR bør passe på med gratis reklame for egne journalisters udgivelser
Var det gratis reklame for Puk Damsårds nye bog, da DR søndag aften bragte hendes interview med hovedperson i den bog, hun udgav dagen efter?
En rigtig god historie. Og en rigtig dygtig formidler. Men timingen er problematisk. Sådan vurderer Vibeke Borberg Puk Damsgårds interview i ’21 Søndag’ med et dansk gidsel, der er hovedperson i den bog, hun udgav dagen efter.
Der findes hverken retsregler eller presseetiske retningslinjer for, hvornår en journalist har sådanne personlige eller økonomiske interesser i et emne, at journalisten ikke bør dække det i medierne. Derfor er det i høj grad op til medierne selv at vurdere, hvor grænsen går, og her kan public service-medier have en særlig forpligtelse til at sikre uvildighed.
’Emnet er relevant, men vil Danmarks Radio bringe det, må de enten lade en anden lave det eller bringe det på et andet tidspunkt. Ikke dagen før Puk Damsgårds bog udkommer’, udtaler Vibeke Borberg til Politiken.