Nyttige links til medieret og presseetik
På denne side finder du en oversigt over de vigtigste gratis webressourcer til juridisk informationssøgning. Siderne er udvalgt af forskningschef i medieret Vibeke Borberg og bibliotekar Ketty Jensen.
- retsinformation.dk. Statens informationssystem med alle love, bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger og internationale overenskomster. Fra forsiden kan man søge på ministerierne med adgang til administrative afgørelser på de enkelte ministerområder.
- folketinget.dk. Folketingets dokumentdatabase og information vedr. Folketingets arbejde og lovgivning. Her findes alle fremsatte og vedtagne love og beslutningsforslag, (svar på) § 20-spørgsmål, bemærkninger til love og bestemmelser, m.m.
- domstol.dk. Danmarks Domstoles hjemmeside. Hver enkelt domstol har sin egen side. På portalen kan man finde retslister, referater af seneste domme og kendelser, pressemeddelelser og i nogle tilfælde også afsagte domme i pdf-format.
- pressenaevnet.dk. Pressenævnets hjemmeside med nævnets afgørelser. Her kan man også finde Vejledning om god presseskik.
- ombudsmanden.dk. Folketingets ombudsmands hjemmeside med udtalelser, rapporter og ombudsmandens praksis.
- kulturstyrelsen.dk/medier. Kulturstyrelsens hjemmeside om medier med genveje til bl.a. Radio- og tv-nævnet og Medienævnet. Siden indeholder også nyheder om mediernes udvikling, mediestøtte og reklamer.
- curia.europa.eu. EU-domstolens hjemmeside. Indeholder en database over samtlige afsagte domme. Man kommer direkte ind i søgefeltet og kan søge på fx sagsnummer, navn eller dato.
- Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). Under menupunktet Recent judgments findes en database (HUDOC) med samtlige domme afsagt af EMD. Har en god søgefunktion til at få specifikke domme frem.
Opdateret marts 2018