Fagbladet Journalisten bringer for tiden en række temaartikler om retten til at blive glemt.
‘Retten til at blive glemt’ blev introduceret i forbindelse med en principiel sag ved EU-Domstolen i 2014 – den såkaldte ‘Google Spain-dom’ – hvor hensynet til beskyttelse af persondata endte med at veje tungere end hensynet til informationsfrihed.
Dommen fik som konsekvens, at Google fjernede nogle links i søgeresultatet. Efterfølgende har Google indført en procedure, som EU-borgere kan benytte sig af, hvis de vil anmode om at få fjernet indhold fra Google-søgninger.
Ved søgning på personnavne på Google får man besked om, at ‘Nogle resultater kan være fjernet i henhold til den europæiske databeskyttelseslov’, og der linkes netop til Google Spain-dommen.
Forskningschef Vibeke Borberg har fulgt sagen og redegjort for dommen i kapitlet Hovedhensyn bag EU-Domstolens afgørelse i Google Spain-sagen, offentliggjort i bogen Festskrift til Sten Schaumburg-Müller (2016).
Læs mere på journalisten.dk
Se EU-dommen
Lærebog i informationsret behandler en række immaterialretlige emner som ophavsret, erhvervshemmelighedsbeskyttelse, persondataret og personlighedsret og præsenterer informationsretten som en tværgående disciplin.
Lærebog i informationsret er netop udkommet på Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Bogens forfattere er tilknyttet Center for informations- og innovationsret ved Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet, og forskningschef i medieret på DMJX Vibeke Borberg bidrager med et kapitel om personlighedsret.
Personlighedsret er en juridisk disciplin, som beskæftiger sig med de retsregler, der beskytter individets integritet og personlighed, og som giver individet ret til at forbyde andre at foretage nærmere angivne behandlinger af information, der kan henføres til den pågældende person.
Personlighedsretten omfatter navnlig emner som retten til eget navn, billede og stemme, retten til egne oplysninger og historie, retten til privatliv, ære og omdømme, retten til egen identitet og valg af eget personlighedsbillede i offentligheden.
Personlighedsretlige problemstillinger har fået en stadig større betydning i takt med internettets udbredelse, den teknologiske udvikling og digitaliseringen af almindelige kommunikationsformer og nyhedsformidlingen. Den enkle måde, hvorpå information om et menneske, herunder navnlig personbilleder og personoplysninger, kan offentliggøres og videreformidles til en større og nogle gange ubegrænset kreds, aktualiserer ofte spørgsmål af personligheds- retlig karakter. Det samme gælder teknologier, som til samfundsmæssige eller kommercielle formål kan indsamle og lagre information om enkeltpersoners færden i det offentlige rum, og den persondyrkelse af kendte mennesker, som kan være forbundet med betydelige ideelle og kommercielle interesser.
Læs Vibeke Borbergs kapitel
Lærebog i informationsret. Af Henrik Udsen (ansv. red.), Vibeke Borberg, Thomas Riis, Morten Rosenmeier & Jens Schovsbo. Djøf Forlag, 2016.
