Ny bog fra Samfundslitteratur kortlægger forskellige medieteoretiske tilgange. Chefforsker ved DMJX Ejvind Hansen anmelder bogen.

Af Ejvind Hansen

Når jeg underviser kommende journalister i deres rolle i samfundet, er en af mine mest vedholdende pointer, at den journalistiske profession i en vis forstand er et produkt af en ganske specifik mediemæssig situation. Den journalistiske profession er et godt stykke hen ad vejen født til at løse det problem, der opstod med massemediernes fremvækst. Først trykpressen (der blev industrialiseret), sidenhen radio og tv. Med muligheden for at man fra forholdsvis få baser kunne kommunikere til store grupper af befolkningen, blev det påtrængende med aktører, der professionelt kunne sortere informationerne og videreformidle dem på en bredt tilgængelig måde.

Derfor er medieteori naturligvis også supervigtigt for journalister. Måske også vigtigere end man kan aflæse i de nuværende studieordninger. Denne nye bog Medieteori, der er samlet af Palle Schantz Lauridsen og Erik Svendsen, tilbyder sig selv som en vej ind i det meget komplekse felt af forskellige medieteoretiske tilgange. Den giver således et indblik dels i nogle af de historiske diskussioner, der har været på feltet. Den giver et overblik over hvordan medieteori handler om at analysere meget forskellige typer af medier. Den giver et indblik i, hvordan man forsøger at analysere på brugernes brug af medier. Og så giver den et indblik i, hvordan nyere medietyper naturligvis også kalder på en revision i de medieteoretiske emnefelter.

De enkelte kapitler er skrevet af relevante kapaciteter i den danske medieteoretiske tradition. Man kan nok med en vis ret sige, at den har bedst blik for diskussionerne øst for Storebælt, hvorimod de jyske tilgange står lidt svagere. Jeg tør dog ikke vurdere, om denne vægtning er sagligt begrundet, det er mit kendskab til området ikke dybt nok til.

I forhold til brug på Danmarks Medie og Journalisthøjskole vil jeg umiddelbart vurdere, at den ikke er højaktuel. Ganske vist overvejer jeg selv at trække et enkelt kapitel ind i min egen undervisning. Men generelt set viser bogen primært, hvordan man har forsket (og kan forske) i disse emner. Den er ikke som sådan et forsøg på at fremstille det faktiske medielandskab i Danmark, hvilket nok ville være en mere oplagt tilgang for studerende på DMJX.

Medieteori. Red. af Palle Schantz Lauridsen & Erik Svendsen. Samfundslitteratur, 2018. 395 sider.

Medier bør følge mere op på historier og bør undgå stereotyper, anbefaler ny rapport fra International Organization for Migration (IOM), der undersøger data og datakilder for forsvundne migranter.

Fatal Journeys vol. 3 har fokus på data og datakilder om verdens flygtninge og indvandrere, men peger også på, at mediedækningen spiller en vigtig rolle i framingen af den politiske og offentlige debat.

Kapitlet Mixed messages: Media coverage of migration and fatalities, der er skrevet af Ann Singleton fra University of Bristol og Aidan White, direktør i Ethical Journalism Network, inddrager aspekter som presseetik, informationsfrihed, sprogbrug og fortælleform. Forfatterne kommer med mange anbefalinger til forbedringer og nævner bl.a. at følge op på historierne, at undgå stereotyper i dækningen samt at skabe en god redaktionel praksis baseret på etiske principper.

Ifølge rapporten er der på globalt plan registreret mere end 22.500 migranter, som enten er døde eller forsvundet siden 2014. Det egentlige tal vil være langt højere, fordi mange dødsfald og dødsulykker aldrig bliver opdaget og registreret.

Anden del af rapporten med udførlige regionale analyser udkommer i november 2017.

Fatal Journeys kan downloades på IOMs hjemmeside

Fatal Journeys Volume 3 Part 1: Improving Data on Missing Migrants. International Organization of Migration, 2017. 136 s.

IOM (grdl. 1951) har base i Genève og blev sidste år tilknyttet FN-systemet. Organisationen udsender hvert andet år en samlet rapport om den globale migration, World Migration Report. Seneste rapport er fra 2015.

Politikens artikelserie om migranter er et glimrende eksempel på det, som rapporten fra IOM efterlyser. Sammen med britiske The Guardian, tyske Der Spiegel, franske Le Monde, italienske La Stampa og spanske El País undersøger Politiken migrant- og flygtningesituationen syd for Middelhavet.