Højesteret ophævede i en kendelse fra februar 2015 navneforbuddet for en advokat, som er tiltalt for grov kriminalitet. Det talte imod navneforbud, at han havde udført handlingerne i sin egenskab af advokat, og der forelå ikke personlige forhold, som gjorde en ophævelse af navneforbuddet særligt belastende.

Resumé
En advokat blev i april 2012 sigtet for medvirken til groft skyldnersvig begået sammen med to andre personer, og byretten afsagde i maj 2012 kendelse om navneforbud vedrørende ham. Efter at der i april 2014 blev rejst tiltale mod advokaten, anmodede en journalist og DR om ophævelse af navneforbuddet. Byretten ophævede forbuddet i juni 2014, men landsretten fandt ikke grundlag for at ophæve forbuddet. Højesteret ophævede imidlertid navneforbuddet og stadfæstede byrettens kendelse.

Højesterets kendelse
Ved kendelse af 26. februar 2015 stadfæstede Højesteret byrettens kendelse, som fastslog, at det ud over den alvorlige kriminalitet måtte tages i betragtning, at tiltalte – såfremt han findes skyldig – har udført handlingerne i sin egenskab af advokat, og som sådan indtager en særlig samfundsmæssig stilling. Det kan ikke tillægges nogen selvstændig betydning, at tiltalte tidligere har været byrådsmedlem og viceborgmester. Da der ikke forelå særlige forhold af personlig karakter, der gjorde ophævelse af navneforbuddet særligt belastende, blev påstanden om ophævelse af navneforbuddet taget til følge.
Højesteret henviste i den forbindelse til, at retten ved afgørelsen om navneforbud skal tage hensyn til lovovertrædelsens grovhed og samfundsmæssige betydning, og at det taler mod nedlæggelse af navneforbud, hvis sigtede (tiltalte) har indtaget en stilling, som i forhold til offentligheden er særligt betroet.

Hvad betyder kendelsen
Kendelsen bekræfter, at det ved afgørelsen af om der kan nedlægges navneforbud, ikke i sig selv bør være udslagsgivende, om omtalen af straffesagen vil være særligt belastende for den sigtede (tiltalte), fordi vedkommende er kendt i offentligheden. Dette gælder især, når det drejer sig om grov kriminalitet, og den sigtede (tiltalte) har indtaget en betroet stilling i forhold til offentligheden – fx som læge, advokat og andre med autorisation til udføre bestemte hverv, folkevalgte og højtstående embedsmænd eller dommere, chefer i anklagemyndighed eller politi eller lignende samfundsmæssige funktioner.
Der kan foreligge særlige forhold af personlig karakter, som efter en konkret vurdering taler for navneforbud, selvom den sigtede (tiltalte) har indtaget en betroet stilling i forhold til offentligheden.

Se kendelsen