Tagged: Ytringsfrihed

Dokumentar om truslen mod pressefriheden

 

I anledning af FN’s internationale pressefrihedsdag den 3. maj er der premiere på en ny dansk dokumentarfilm med titlen ‘Courage – journalism is not a crime’. Filmen ligger frit tilgængelig på courage-documentary.dk.

Filmen sætter fokus på journalistikkens samfundsmæssige rolle og de personlige konsekvenser, som den kritiske undersøgende journalistik kan have visse steder i verden i dag. Den tegner et portræt af tre journalister fra henholdsvis Myanmar, Tyrkiet og Aserbajdsjan. Fælles for dem er, at de arbejder i lande, hvor medier og ytringsfrihed er under pres. Men trods chikane, fængsel og tortur fortsætter de deres arbejde med at afdække korruption og magtmisbrug.

Dokumentaren er tilrettelagt af den danske journalist Tom Heinemann og støttet af bl.a. Danida, Amnesty International og IMS (International Media Support). Filmen er på engelsk, men med undertitler på 10 forskellige sprog, bl.a. dansk.

filmens hjemmeside ligger mere materiale om pressefrihed, bl.a. internationale rapporter (fra bl.a. Amnesty International og Human Rights Watch) samt interviews med en lang række journalister og organisationer, der kæmper for pressefrihed og sikkerhed for journalister.

Filmen vises også på DR2 den 3. maj med titlen Sandhedens Soldater – journalister med alt på spil. Den 4. maj er der debat om filmen i Mennesker og medier på P1.

Se filmen og andet baggrundsmateriale på courage-documentary.dk

Ny svensk rapport om ytringsfrihed

At beskytte menneskers integritet går forud for ytringsfriheden, hedder det i ny svensk rapport om ytringsfrihedens grænser i det digitale samfund.

I Yttrandefriheten i dagens mediekultur konkluderes det, at der både er grund til at værne om ytringsfrihedens grundlæggende principper, men også et behov for en vis tilpasning til en virkelighed, hvor digitaliseringen har ændret forudsætningerne for publicistisk virksomhed, medieansvar og personlig integritet.

Rapporten er baseret på data fra den store svenske SOM-undersøgelse fra 2015, hvor mere end 8.000 tilfældigt udvalgte personer deltog. Her svarede hovedparten, at der er grund til at indskrænke ytringsfriheden for at forhindre krænkelse af det enkelte menneske, modvirke racisme og beskytte den nationale sikkerhed.

Ifølge rapportens forfattere kan borgernes holdning til eventuelle indskrænkninger i ytringsfriheden også tolkes som et udslag af den måde, medierne fungerer på. ‘Det er medierne, der forvalter ytringsfriheden i det demokratiske samfund. Da medie- og samfundskonteksten ændrer sig, ser vi et behov for at der på ny rettes opmærksomhed mod mediernes rolle, rettigheder og ansvar’, siger Ulla Karlsson, Unesco-professor ved Göteborgs Universitet. Hun står bag rapporten sammen med professor emeritus Lennart Weibull.

Rapporten er en bearbejdet version af et kapitel i forskningsrapporten Larmar och gör sig till (2017). Yttrandefriheten i dagens mediekultur udkommer på engelsk senere i år. Hele rapporten kan downloades fra Nordicoms hjemmeside.

Læs rapporten

Se SOM-rapporter 2000-2017

Yttrandefriheten i dagens mediekultur. Af Ulla Karlsson og Lennart Weibull. Göteborgs Universitet, 2018. 42 sider.

Opdatering: Den engelske udgave af rapporten – Freedom of expression in the digital media culture: A study of public opinion in Sweden – udkom februar 2018.

Vibeke Borberg medlem af Ytringsfrihedskommissionen

Regeringen har nedsat en kommission, der skal beskrive ytringsfrihedens rammer og generelle vilkår i Danmark og i den forbindelse også inddrage erfaringer fra andre lande og se på, om internationale strømninger påvirker ytringsfrihedens udfoldelse i Danmark.

Formand for ytringsfrihedskommissionen er tidligere Nationalbankdirektør Nils Bernstein. Blandt de øvrige 10 medlemmer er forskningschef og mediejurist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Vibeke Borberg, chefredaktør Jakob Nielsen, Altinget og seniorforsker Flemming Rose, Cato Institute.

Beslutningen om at nedsætte kommissionen stammer fra den politiske aftale om religiøse forkyndere. Men kommissionen har også fået til opgave at kigge på fake news og de sociale mediers rolle ifm. ytringsfriheden, se kommissoriet.

Resultatet af kommissionens arbejde skal være færdigt inden udgangen af 2018 og skal danne baggrund for en politisk debat om ytringsfriheden i Danmark.

Læs mere på justitsministeriet.dk

It-giganterne vil sortere i deres indhold

Efter pres fra det amerikanske senat accepterer Google, Facebook og Twitter nu at sortere i deres informationsstrøm for at bekæmpe fake news og misinformation

 

Hidtil har verdens tre største sociale medier fastholdt, at de alene leverer en neutral platform og derfor ikke behøver medieetiske retningslinjer. Men nu er de ved at ændre holdning i retning af medansvar for indholdet på de sociale medier for at genvinde tilliden og troværdigheden.

Høringer i det amerikanske senat afslørede it-giganternes manglende evne til at forhindre misbrug og manipulation af indholdet på deres platforme, bl.a. russisk indblanding i den amerikanske valgkamp.

Facebook vil ansætte 1.000 medarbejdere til at kontrollere politiske annoncer og sponsoreret indhold fra politiske aktører. Google vil nedprioritere russiske netmedier som Russia Today og Sputnik.

Censur på internettet?
Men hvem skal vurdere, hvilke synspunkter som skal skubbes ned eller fjernes? spørger lektor på It-Universitetet Aske Kammer i Politiken, hvor han advarer mod censur af internettet.

Håndteringen af fake news er også emnet for chefredaktør på Mandag Morgen Lisbeth Knudsens kommentar på altinget.dk: Kan vi overhovedet udrydde ‘fake news’?

Også professor ved Oxford Universitet, Rasmus Kleis Nielsen, advarer i en kronik i Politiken om at gå i panik over falske nyheder. Man skal passe på med at tale om et stort problem, skriver han.

Se også Deadline 30. november, hvor digital rådgiver Astrid Haug diskuterer udfordringerne med at håndtere de falske nyheder sammen med Aske Kammer og Lisbeth Knudsen.

Tal! – sammen! – ny bog af Ejvind Hansen

Chefforsker ved DMJX Ejvind Hansen er aktuel med en ny bog om samtalen.

I bogen Tal! – sammen! undersøger Ejvind Hansen en række paradokser, som ligger indbygget i samtalen. Paradokser, som vi ikke kan løse, men som vi alligevel må forsøge at løsne op for.

Samtalens vilkår er forskellighed. Samtidig forsøger samtalen at overvinde denne forskellighed. Og den gode samtale forudsætter, at vi lærer at reflektere over samtalens grænser og indimellem at holde mund, hedder det i bogen.

Læs mere på Ejvind Hansens blog offentligheder.dk.

Tal! – sammen! Af Ejvind Hansen. Forlaget Mindspace, 2017. 160 sider.

Aktindsigt i Sverige gennem 250 år

Sverige har haft aktindsigt i 250 år, og det markeres med flere bogudgivelser, senest The Legacy of Peter Forsskål – 250 Years of Freedom of Expression, som Nordicom har udgivet.

DMJX’ Oluf Jørgensen har bidraget til bogen med kapitlet Public Access or Secrecy og skriver om jubilæumsudgivelserne på aabenhedstinget.dk.

Læs Oluf Jørgensens blogindlæg

Læs mere om The Legacy of Peter Forsskål – 250 Years of Freedom of Expression

Større klarhed om forskeres ytringsfrihed

Forskere må gerne ytre sig i den offentlige debat – også på områder, hvor de har leveret forskning til det offentlige. 

Det står klart, efter at Miljø- og Fødevareministeriet har svaret Folketingets Ombudsmand, at standardvilkårene i nye kontrakter mellem universiteter og myndigheder ikke indebærer begrænsninger i den enkelte forskers ytringsfrihed eller krav om tavshedspligt, der rækker ud over lovgivningens almindelige regler.

Sagen udspringer af debatten om Landbrugspakken – den såkaldte Gyllegate. Ombudsmanden gik ind i sagen, efter at det i foråret 2016 kom frem, at Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet havde aftalt, at de involverede forskere ikke måtte udtale sig om den forskning, de havde leveret til ministeriet i forbindelse med Landbrugspakken.

Af mediedækningen fremgik desuden, at ministeriet ville revidere standardvilkårene for forskeres tavshedspligt – og det er denne revision, som nu danner grundlag for Ombudsmandens udmelding om, at forskere gerne må ytre sig i den offentlige debat; også på områder, hvor de har leveret forskning til det offentlige.

Til journalisten.dk udtrykker professor emeritus Heine Andersen, der i sin tid rejste kritikken om forskernes ytringsfrihed, dog en vis skepsis med hensyn til, hvordan den reelle praksis bliver.

Læs mere på ombudsmanden.dk

Se Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed

Ejvind Hansen: Demokrati forudsætter blasfemi

Det var et vigtigt og rigtigt skridt, at Folketinget den 2. juni afskaffede blasfemiparagraffen, skriver Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles demokrati- og offentlighedsforsker Ejvind Hansen på sin blog offentligheder.dk.

I indlægget redegør Ejvind Hansen for sit synspunkt – og for hvorfor han mener, at racismeparagraffen (stadig) har sin berettigelse. ‘Racismeparagraffen handler nemlig, modsat blasfemiparagraffen, om at beskytte svage stemmer i offentligheden’, lyder meldingen fra Ejvind Hansen.

Læs Ejvind Hansens indlæg på offentligheder.dk

Se lov nr. 675/2017 med link til lovens forarbejder her.

Rapport om hadefuld debat på nettet

Institut for Menneskerettigheder har udgivet en rapport om Hadefulde ytringer i den offentlige online debat. Ifølge rapporten er hver syvende kommentar på nyhedsmediernes Facebook-sider hadefuld.

Hadefuld forstås i undersøgelsen som ‘ stigmatiserende, nedsættende, krænkende, chikanerende og truende ytringer, der fremsættes offentligt mod et individ eller en gruppe baseret på individets eller gruppens køn, etnicitet, religion, handicap, seksuelle orientering, alder, politiske observans eller sociale status’.

Undersøgelsen bygger på knap 3.000 kommentarer fra DR Nyheders og TV 2 Nyhedernes Facebook-sider.

Rapportens konklusioner og metoder imødegås bl.a. af forskningschef i sociale medier ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Jakob Linaa Jensen i et indlæg på Kommunikationsforum.dk.

Også Jacob Mchangama skriver på Zetland.dk, at begrænsning af ytringsfriheden er den forkerte vej at gå.

 

Guidelines til håndtering af hate speech på nettet

Hvor går grænsen mellem barsk kritik og hadefuld tale? Det giver UNESCO’s rapport Countering online hate speech et bud på, som også kan bruges i Danmark.

Det er en kompliceret balancegang, når forsvaret for en fundamental rettighed som ytringsfrihed skal afbalanceres med  beskyttelse af almindelig menneskelig værdighed.

Countering online hate speech giver et overblik over, hvordan begrebet hate speech tolkes rundt omkring i verden, og hvordan private virksomheder som Facebook, Twitter og Google opererer med egne udbyggede definitioner. Rapporten gennemgår også de tiltag, der er iværksat lokalt, nationalt og internationalt for at dæmme op for hate speech særligt på sociale medier.

Andrew Sellars fra Boston University School of Law gav i december 2016 sit bud på at definere hate speech i paperet Defining hate speech.

Download rapporten Countering online hate speech

Rapporten er udgivet i UNESCO Series on Internet Freedom

Countering online hate speech. Af Iginio Gagliardone, Danit Gal, Thiago Alves & Gabriela Martinez. UNESCO, 2015. 71 sider.