Kategori: Nye bøger og artikler

Medieteori – ny bog

Ny bog fra Samfundslitteratur kortlægger forskellige medieteoretiske tilgange. Chefforsker ved DMJX Ejvind Hansen anmelder bogen.

 

Af Ejvind Hansen

Når jeg underviser kommende journalister i deres rolle i samfundet, er en af mine mest vedholdende pointer, at den journalistiske profession i en vis forstand er et produkt af en ganske specifik mediemæssig situation. Den journalistiske profession er et godt stykke hen ad vejen født til at løse det problem, der opstod med massemediernes fremvækst. Først trykpressen (der blev industrialiseret), sidenhen radio og tv. Med muligheden for at man fra forholdsvis få baser kunne kommunikere til store grupper af befolkningen, blev det påtrængende med aktører, der professionelt kunne sortere informationerne og videreformidle dem på en bredt tilgængelig måde.

Derfor er medieteori naturligvis også supervigtigt for journalister. Måske også vigtigere end man kan aflæse i de nuværende studieordninger. Denne nye bog Medieteori, der er samlet af Palle Schantz Lauridsen og Erik Svendsen, tilbyder sig selv som en vej ind i det meget komplekse felt af forskellige medieteoretiske tilgange. Den giver således et indblik dels i nogle af de historiske diskussioner, der har været på feltet. Den giver et overblik over hvordan medieteori handler om at analysere meget forskellige typer af medier. Den giver et indblik i, hvordan man forsøger at analysere på brugernes brug af medier. Og så giver den et indblik i, hvordan nyere medietyper naturligvis også kalder på en revision i de medieteoretiske emnefelter.

De enkelte kapitler er skrevet af relevante kapaciteter i den danske medieteoretiske tradition. Man kan nok med en vis ret sige, at den har bedst blik for diskussionerne øst for Storebælt, hvorimod de jyske tilgange står lidt svagere. Jeg tør dog ikke vurdere, om denne vægtning er sagligt begrundet, det er mit kendskab til området ikke dybt nok til.

I forhold til brug på Danmarks Medie og Journalisthøjskole vil jeg umiddelbart vurdere, at den ikke er højaktuel. Ganske vist overvejer jeg selv at trække et enkelt kapitel ind i min egen undervisning. Men generelt set viser bogen primært, hvordan man har forsket (og kan forske) i disse emner. Den er ikke som sådan et forsøg på at fremstille det faktiske medielandskab i Danmark, hvilket nok ville være en mere oplagt tilgang for studerende på DMJX.

Medieteori. Red. af Palle Schantz Lauridsen & Erik Svendsen. Samfundslitteratur, 2018. 395 sider.

Medieteori – ny bog

Ny bog fra Samfundslitteratur kortlægger forskellige medieteoretiske tilgange. Chefforsker ved DMJX Ejvind Hansen anmelder bogen.

 

Af Ejvind Hansen

Når jeg underviser kommende journalister i deres rolle i samfundet, er en af mine mest vedholdende pointer, at den journalistiske profession i en vis forstand er et produkt af en ganske specifik mediemæssig situation. Den journalistiske profession er et godt stykke hen ad vejen født til at løse det problem, der opstod med massemediernes fremvækst. Først trykpressen (der blev industrialiseret), sidenhen radio og tv. Med muligheden for at man fra forholdsvis få baser kunne kommunikere til store grupper af befolkningen, blev det påtrængende med aktører, der professionelt kunne sortere informationerne og videreformidle dem på en bredt tilgængelig måde.

Derfor er medieteori naturligvis også supervigtigt for journalister. Måske også vigtigere end man kan aflæse i de nuværende studieordninger. Denne nye bog Medieteori, der er samlet af Palle Schantz Lauridsen og Erik Svendsen, tilbyder sig selv som en vej ind i det meget komplekse felt af forskellige medieteoretiske tilgange. Den giver således et indblik dels i nogle af de historiske diskussioner, der har været på feltet. Den giver et overblik over hvordan medieteori handler om at analysere meget forskellige typer af medier. Den giver et indblik i, hvordan man forsøger at analysere på brugernes brug af medier. Og så giver den et indblik i, hvordan nyere medietyper naturligvis også kalder på en revision i de medieteoretiske emnefelter.

De enkelte kapitler er skrevet af relevante kapaciteter i den danske medieteoretiske tradition. Man kan nok med en vis ret sige, at den har bedst blik for diskussionerne øst for Storebælt, hvorimod de jyske tilgange står lidt svagere. Jeg tør dog ikke vurdere, om denne vægtning er sagligt begrundet, det er mit kendskab til området ikke dybt nok til.

I forhold til brug på Danmarks Medie og Journalisthøjskole vil jeg umiddelbart vurdere, at den ikke er højaktuel. Ganske vist overvejer jeg selv at trække et enkelt kapitel ind i min egen undervisning. Men generelt set viser bogen primært, hvordan man har forsket (og kan forske) i disse emner. Den er ikke som sådan et forsøg på at fremstille det faktiske medielandskab i Danmark, hvilket nok ville være en mere oplagt tilgang for studerende på DMJX.

Medieteori. Red. af Palle Schantz Lauridsen & Erik Svendsen. Samfundslitteratur, 2018. 395 sider.

Kommentarer lukket til Medieteori – ny bog Posted i Tagged med

Social Media Reset – rapport om sociale medier som nyhedskilder

Rapporten Social Media Reset fra Mynewsdesk fokuserer på, hvordan journalister bruger sociale medier til at finde og distribuere nyheder, men kommer også omkring journalisters syn på mediernes troværdighed og Fake news.

 

 

Selvom journalister i stort omfang bruger de sociale medier til research, er de ifølge den nye rapport samtidig bekymrede over tech-giganternes indflydelse. Omkring 70% mener, at Facebook har for stor magt, og omkring 60% mener, at Google har for stor magt. Hos danske journalister er skepsissen endnu større – her er tallene 81% for Facebooks vedkommende og 71% for Googles vedkommende.

‘Til trods for journalisternes skepsis, så er sociale medier stadig en vigtig del af deres arbejdsrutine. Medielandskabet er forandret, og for den yngre generation har sociale medier helt erstattet traditionelle medier’, siger Sofia Juhlin, international chef hos Mynewsdesk.

Danske journalister er vilde med Facebook
Ifølge de data, der danner grundlag for rapporten, bruger danske journalister i højere grad end deres internationale kolleger sociale medier til at finde historier – og Facebook er klart den mest populære. Fordelt på platforme ser brugen af research på sociale medier således ud for henholdsvis danske og internationale journalister (danske svar markeret med fed): Facebook (71% vs 55%), Twitter (45% vs 50%), LinkedIn (31% vs 24%) og YouTube (29% vs 26%).

Med den nye medievirkelighed kurateres nyhederne i stort omfang ikke længere af journalister, men af Facebooks algoritmer. Folk er mere tilbøjelige til at se en nyhedsartikel, som deles af venner og familie end en artikel fra et nyhedsmedie. Det kan skabe et ekkokammer, hvor brugerne kun møder ideer og synspunkter, der passer til deres egne holdninger, hedder det i rapporten.

Rapporten Social Media Reset kan downloades hos Mynewsdesk. Man skal registrere sig, men det er gratis.

Rapportens data stammer fra Mynewsdesk’s journalistundersøgelse 2017, hvor mere end 3.000 journalister fra hele verden deltog.

Mynewsdesk er ejet af den norske medievirksomhed NHST Media Group.

Ny svensk rapport om ytringsfrihed

At beskytte menneskers integritet går forud for ytringsfriheden, hedder det i ny svensk rapport om ytringsfrihedens grænser i det digitale samfund.

I Yttrandefriheten i dagens mediekultur konkluderes det, at der både er grund til at værne om ytringsfrihedens grundlæggende principper, men også et behov for en vis tilpasning til en virkelighed, hvor digitaliseringen har ændret forudsætningerne for publicistisk virksomhed, medieansvar og personlig integritet.

Rapporten er baseret på data fra den store svenske SOM-undersøgelse fra 2015, hvor mere end 8.000 tilfældigt udvalgte personer deltog. Her svarede hovedparten, at der er grund til at indskrænke ytringsfriheden for at forhindre krænkelse af det enkelte menneske, modvirke racisme og beskytte den nationale sikkerhed.

Ifølge rapportens forfattere kan borgernes holdning til eventuelle indskrænkninger i ytringsfriheden også tolkes som et udslag af den måde, medierne fungerer på. ‘Det er medierne, der forvalter ytringsfriheden i det demokratiske samfund. Da medie- og samfundskonteksten ændrer sig, ser vi et behov for at der på ny rettes opmærksomhed mod mediernes rolle, rettigheder og ansvar’, siger Ulla Karlsson, Unesco-professor ved Göteborgs Universitet. Hun står bag rapporten sammen med professor emeritus Lennart Weibull.

Rapporten er en bearbejdet version af et kapitel i forskningsrapporten Larmar och gör sig till (2017). Yttrandefriheten i dagens mediekultur udkommer på engelsk senere i år. Hele rapporten kan downloades fra Nordicoms hjemmeside.

Læs rapporten

Se SOM-rapporter 2000-2017

Yttrandefriheten i dagens mediekultur. Af Ulla Karlsson og Lennart Weibull. Göteborgs Universitet, 2018. 42 sider.

Opdatering: Den engelske udgave af rapporten – Freedom of expression in the digital media culture: A study of public opinion in Sweden – udkom februar 2018.

World Migration Report 2018

World Migration Report 2018 er lige udkommet med nye tal og ny viden om verdens migrations-tilstand. Rapporten kan downloades fra organisationens hjemmeside.

Rapportens første del indeholder data og generelle oplysninger om migration og migranter rundt omkring i verden, mens anden del består af temaorienterede bidrag skrevet af forskere og faglige medarbejdere.

Blandt temaerne er mediernes håndtering, som beskrives og analyseres i kapitel 8: Mediareporting of migrants and migration. Forfatterne til kapitlet er William Allen, Scott Blinder og Robert McNeil fra Oxford Universitet. Analysen tager fat på 4 overordnede spørgsmål:

  • Hvordan er mediedækningen af migranter rundt omkring i verden?
  • Hvilken indflydelse har mediedækningen på offentlighedens, politikeres og migranters egen opfattelse af migration?
  • Hvad betyder den journalistiske praksis for dækningen?
  • Hvordan kan de seneste års erfaringer inddrages i fremtidig research og journalistisk praksis?

Forfatterne beskriver, hvordan migranters synlighed i medierne varierer fra land til land, og at der i det hele taget er betydelige forskelle i mediedækningen. Blandt hovedpunkterne er:

  • Mediedækningen af migration har overvejende været negativ. Der er dog også undtagelser i retning af mere positiv eller neutral medieomtale.
  • Forandring i de traditionelle medier og væksten i sociale medier giver mulighed for at migranter selv kan producere mhp. at fremme deres egen sag.
  • Der er ofte store forskelle mellem folks opfattelse af migration og virkeligheden, og her er medierne vigtige informationskilder til større forståelse.
  • Flere faktorer spiller ind på mediernes fremstilling – lige fra de økonomiske og sociale sammenhænge, som medierne indgår i, til dagligdags beslutninger på redaktionerne om, hvad man bringer, og hvordan man gør det.

FN-rapporten skal være med til at afmystificere flygtninge- og indvandrer-debatten og danne grundlag for en mere afbalanceret og dokumenteret mediedækning.

World Migration Report 2018. Udgivet af International Organization for Migration (IOM), 2017. 364 sider.

IOM (grdl. 1951) har base i Genève og blev i 2016 tilknyttet FN-systemet. Organisationen udsender hvert andet år en samlet rapport om den globale migration, World Migration Report.

Tal! sammen! – ny bog af Ejvind Hansen

Chefforsker ved DMJX Ejvind Hansen er aktuel med en ny bog om samtalen.

I bogen Tal! – sammen! undersøger Ejvind Hansen en række paradokser, som ligger indbygget i samtalen. Paradokser, som vi ikke kan løse, men som vi alligevel må forsøge at løsne op for.

Samtalens vilkår er forskellighed. Samtidig forsøger samtalen at overvinde denne forskellighed. Og den gode samtale forudsætter, at vi lærer at reflektere over samtalens grænser og indimellem at holde mund, hedder det i bogen.

Læs mere på Ejvind Hansens blog offentligheder.dk.

Tal! – sammen! Af Ejvind Hansen. Forlaget Mindspace, 2017. 160 sider.

Kommentarer lukket til Tal! sammen! – ny bog af Ejvind Hansen Posted i Tagged med

Tal! – sammen! – ny bog af Ejvind Hansen

Chefforsker ved DMJX Ejvind Hansen er aktuel med en ny bog om samtalen.

I bogen Tal! – sammen! undersøger Ejvind Hansen en række paradokser, som ligger indbygget i samtalen. Paradokser, som vi ikke kan løse, men som vi alligevel må forsøge at løsne op for.

Samtalens vilkår er forskellighed. Samtidig forsøger samtalen at overvinde denne forskellighed. Og den gode samtale forudsætter, at vi lærer at reflektere over samtalens grænser og indimellem at holde mund, hedder det i bogen.

Læs mere på Ejvind Hansens blog offentligheder.dk.

Tal! – sammen! Af Ejvind Hansen. Forlaget Mindspace, 2017. 160 sider.

Ny rapport om migration anbefaler forbedret mediedækning

Medier bør følge mere op på historier og bør undgå stereotyper, anbefaler ny rapport fra International Organization for Migration (IOM), der undersøger data og datakilder for forsvundne migranter.

Fatal Journeys vol. 3 har fokus på data og datakilder om verdens flygtninge og indvandrere, men peger også på, at mediedækningen spiller en vigtig rolle i framingen af den politiske og offentlige debat.

Kapitlet Mixed messages: Media coverage of migration and fatalities, der er skrevet af Ann Singleton fra University of Bristol og Aidan White, direktør i Ethical Journalism Network, inddrager aspekter som presseetik, informationsfrihed, sprogbrug og fortælleform. Forfatterne kommer med mange anbefalinger til forbedringer og nævner bl.a. at følge op på historierne, at undgå stereotyper i dækningen samt at skabe en god redaktionel praksis baseret på etiske principper.

Ifølge rapporten er der på globalt plan registreret mere end 22.500 migranter, som enten er døde eller forsvundet siden 2014. Det egentlige tal vil være langt højere, fordi mange dødsfald og dødsulykker aldrig bliver opdaget og registreret.

Anden del af rapporten med udførlige regionale analyser udkommer i november 2017.

Fatal Journeys kan downloades på IOMs hjemmeside

Fatal Journeys Volume 3 Part 1: Improving Data on Missing Migrants. International Organization of Migration, 2017. 136 s.

IOM (grdl. 1951) har base i Genève og blev sidste år tilknyttet FN-systemet. Organisationen udsender hvert andet år en samlet rapport om den globale migration, World Migration Report. Seneste rapport er fra 2015.

Politikens artikelserie om migranter er et glimrende eksempel på det, som rapporten fra IOM efterlyser. Sammen med britiske The Guardian, tyske Der Spiegel, franske Le Monde, italienske La Stampa og spanske El País undersøger Politiken migrant- og flygtningesituationen syd for Middelhavet.

Medieansvarsloven med kommentarer – nyt opslagsværk om medieret og presseetik

Ny bog gennemgår, hvem der har strafansvar for mediernes indhold i en tid med mange forskellige (digitale) medier og brugergenereret indhold.

 

Bogens forfattere – advokaterne Peter Lambert og Iben Gjessing – opsamler og kommenterer gældende ret og praksis på det medieretlige område, herunder de digitale medier.

De gennemgår Medieansvarslovens paragraffer systematisk og redegør for domstolenes retspraksis og for Pressenævnets praksis vedrørende god presseskik og genmæle.

Læseren kan slå op på emner som sociale medier, brugergenereret indhold, skjulte optagelser, gengivelse af tekst og udtalelser m.m. Grundbogen indeholder også et register over relevante domme og afgørelser.

Læs mere på djoef-forlag.dk

Medieansvarsloven med kommentarer. Af Peter Lambert & Iben Gjessing. Djøf Forlag, 2017. 539 sider.

Kommentarer lukket til Medieansvarsloven med kommentarer – nyt opslagsværk om medieret og presseetik Posted i Tagged med ,

Ny rapport om migration anbefaler forbedret mediedækning

Medier bør følge mere op på historier og bør undgå stereotyper, anbefaler ny rapport fra International Organization for Migration (IOM), der undersøger data og datakilder for forsvundne migranter.

Fatal Journeys vol. 3 har fokus på data og datakilder om verdens flygtninge og indvandrere, men peger også på, at mediedækningen spiller en vigtig rolle i framingen af den politiske og offentlige debat.

Kapitlet Mixed messages: Media coverage of migration and fatalities, der er skrevet af Ann Singleton fra University of Bristol og Aidan White, direktør i Ethical Journalism Network, inddrager aspekter som presseetik, informationsfrihed, sprogbrug og fortælleform. Forfatterne kommer med mange anbefalinger til forbedringer og nævner bl.a. at følge op på historierne, at undgå stereotyper i dækningen samt at skabe en god redaktionel praksis baseret på etiske principper.

Ifølge rapporten er der på globalt plan registreret mere end 22.500 migranter, som enten er døde eller forsvundet siden 2014. Det egentlige tal vil være langt højere, fordi mange dødsfald og dødsulykker aldrig bliver opdaget og registreret.

Anden del af rapporten med udførlige regionale analyser udkommer i november 2017.

Fatal Journeys kan downloades på IOMs hjemmeside

Fatal Journeys Volume 3 Part 1: Improving Data on Missing Migrants. International Organization of Migration, 2017. 136 s.

IOM (grdl. 1951) har base i Genève og blev sidste år tilknyttet FN-systemet. Organisationen udsender hvert andet år en samlet rapport om den globale migration, World Migration Report.

Politikens artikelserie om migranter er et glimrende eksempel på det, som rapporten fra IOM efterlyser. Sammen med britiske The Guardian, tyske Der Spiegel, franske Le Monde, italienske La Stampa og spanske El País undersøger Politiken migrant- og flygtningesituationen syd for Middelhavet.

Opdateret 5. november 2017.