Kategori: Nye bøger og artikler

Medieansvarsloven med kommentarer – nyt opslagsværk om medieret og presseetik

Ny bog gennemgår, hvem der har strafansvar for mediernes indhold i en tid med mange forskellige (digitale) medier og brugergenereret indhold.

Bogens forfattere – advokaterne Peter Lambert og Iben Gjessing – opsamler og kommenterer gældende ret og praksis på det medieretlige område, herunder de digitale medier.

De gennemgår Medieansvarslovens paragraffer systematisk og redegør for domstolenes retspraksis og for Pressenævnets praksis vedrørende god presseskik og genmæle.

Læseren kan slå op på emner som sociale medier, brugergenereret indhold, skjulte optagelser, gengivelse af tekst og udtalelser m.m. Grundbogen indeholder også et register over relevante domme og afgørelser.

Læs mere på djoef-forlag.dk

Medieansvarsloven med kommentarer. Af Peter Lambert & Iben Gjessing. Djøf Forlag, 2017. 539 sider.

Aktindsigt i Sverige gennem 250 år

Sverige har haft aktindsigt i 250 år, og det markeres med flere bogudgivelser, senest The Legacy of Peter Forsskål – 250 Years of Freedom of Expression, som Nordicom har udgivet.

DMJX’ Oluf Jørgensen har bidraget til bogen med kapitlet Public Access or Secrecy og skriver om jubilæumsudgivelserne på aabenhedstinget.dk.

Læs Oluf Jørgensens blogindlæg

Læs mere om The Legacy of Peter Forsskål – 250 Years of Freedom of Expression

International rapport om mediernes etiske udfordringer

Den årlige rapport fra Ethical Journalism Network (EJN ) om de væsentligste etiske udfordringer for medier og journalister i 2016 er netop udkommet. Rapporten indeholder bl.a. en række tips og guidelines til fair journalistik.

Rapporten tematiserer de væsentligste etiske spørgsmål, der har trængt sig på i årets løb for nyhedsmedierne verden over – lige fra emner med stor bevågenhed i de vestlige medier som Brexit og Donald Trump til hate speech i mediedækningen i Asien og Afrika.

Et centralt kapitel i rapporten handler om etik i nyhedsbilleder: Refugee images – ethics in the picture. Udgangspunktet er billedet af den døde flygtningedreng Aylan Kurdi, som fra den ene dag til den anden satte et menneskeligt ansigt på flygtningekrisen. Selv om billedet blev delt vidt og bredt på de sociale medier, vakte publiceringen i de etablerede medier alligevel stærke følelser. I rapporten kan man læse om de overvejelser og beslutninger, der træffes på redaktionerne, før billeder af flygtninge og krigsofre dukker op i aviser eller som videoer og stillbilleder på en skærm.

En andet nøglepunkt i år er falske nyheder, som behandles i kapitlet Fake News: Facebook and Matters of Fact in the Post-Truth Era.

Som noget af det positive fra nyhedsstømmen i 2016 fremhæver rapporten afsløringen af den store korruptionssag omkring Panama Papers, hvor 400 journalister fra 80 lande deltog.

Læs hele rapporten

Kommentarer lukket til International rapport om mediernes etiske udfordringer Posted i Tagged med ,

International rapport om mediernes etiske udfordringer

Den årlige rapport fra Ethical Journalism Network (EJN ) om de væsentligste etiske udfordringer for medier og journalister i 2016 er netop udkommet. Rapporten indeholder bl.a. en række tips og guidelines til fair journalistik.

Rapporten tematiserer de væsentligste etiske spørgsmål, der har trængt sig på i årets løb for nyhedsmedierne verden over – lige fra emner med stor bevågenhed i de vestlige medier som Brexit og Donald Trump til hate speech i mediedækningen i Asien og Afrika.

Et centralt kapitel i rapporten handler om etik i nyhedsbilleder: Refugee images – ethics in the picture. Udgangspunktet er billedet af den døde flygtningedreng Aylan Kurdi, som fra den ene dag til den anden satte et menneskeligt ansigt på flygtningekrisen. Selv om billedet blev delt vidt og bredt på de sociale medier, vakte publiceringen i de etablerede medier alligevel stærke følelser. I rapporten kan man læse om de overvejelser og beslutninger, der træffes på redaktionerne, før billeder af flygtninge og krigsofre dukker op i aviser eller som videoer og stillbilleder på en skærm.

En andet nøglepunkt i år er falske nyheder, som behandles i kapitlet Fake News: Facebook and Matters of Fact in the Post-Truth Era.

Som noget af det positive fra nyhedsstømmen i 2016 fremhæver rapporten afsløringen af den store korruptionssag omkring Panama Papers, hvor 400 journalister fra 80 lande deltog.

Læs hele rapporten

De besatte – ny bog af Flemming Rose

debesatteFlemming Roses nye bog er et vigtigt bidrag til debatten om ytringsfrihedens vilkår, hedder det i flere anmeldelser.

Bogen handler først og fremmest om den tidligere kulturredaktørs tid på Jyllands-Posten, hvor han spillede en central rolle i forbindelse med Muhammed-tegningerne.Efterfølgende blev Flemming Rose en efterspurgt debattør.

I bogen beskriver han, hvordan ledelsen i JP/Politikens Hus forsøgte at begrænse hans ytringsfrihed og optræden i offentligheden. Ifølge ledelsen i JP/Politikens Hus var det nødvendigt af hensyn til de øvrige medarbejderes sikkerhed.

En lang række journalister og kulturfolk har indstillet Flemming Rose til Cavling-prisen for trilogien Tavshedens tyranni, Hymne til friheden og De besatte. I indstillingen hedder det bl.a.: ‘… har Rose i flere år på egen person oplevet, at mens JP/Politikens ledelse holdt de fine idealer højt udadtil, gik den indadtil overordentlig grundigt til værks for at lukke munden på den mand, som i offentligheden var ytringsfrihedens mest markante stemme’.

De besatte. Af Flemming Rose. People’sPress, 2016.

Ejvind Hansen anmelder ‘MEN – ytringsfrihedens historie i Danmark’

menBogen giver et godt detaljeret indblik i en bestemt side af ytringsfrihedens historie, men er som al historiefortælling også  et partsindlæg, skriver Ejvind Hansen i sin anmeldelse af Mchangama og Stjernfelts 1081 sider lange bog om ytringsfriheden.

 

Af Ejvind Hansen, forskningschef i journalistisk filosofi ved DMJX

Jacob Mchangama og Frederik Stjernfelt har med bogen gjort en vigtig bog, som har meget på hjerte, og som baserer sig på en historisk viden og detaljerigdom, der vil være oplysende for de fleste læsere. Særligt vil bogen tjene et vigtigt og godt formål i at minde os om de udfordringer, der trænger sig på, når vi sætter grænser for ytringsfriheden.

Man skal imidlertid heller ikke være blind for, at bogen samtidig er et partsindlæg. Dette bliver tydeligt gennem en klar tilskæring efter hvem, der er helte og skurke. Tilskæringen er mulig, fordi forfatterne har et klart defineret ideal for ytringsfriheden: Ytringsfriheden bør være så ubegrænset som mulig – ja, faktisk er de eneste grænser, som forfatterne synes at acceptere, fremstillingen af børneporno (s. 612-4) og “direkte opfordringer til alvorlige forbrydelser og grove og usande sigtelser mod enkeltpersoner” (s. 944).

Som en af dem der åbent har vedstået at være tilhænger af “Ytringsfrihed – MEN” (som er bogens hovedfjende) har det været givende at blive udfordret på mine synspunkter. Når jeg skriver, at bogen er vigtig, er det imidlertid også vigtigt for mig at sige, at det kunne være rigtig godt, hvis en historiker med et andet syn på ytringsfriheden skrev en tilsvarende bog. For som forfatterne skriver i bogen, så bruger man jo ofte historieskrivning til at retfærdiggøre sig selv (s. 88).

Adskillelse mellem tale og handling
Særligt savner jeg en refleksion over bogens hovedpointe om, at alt for mange overser pointen om, at man bør adskille ytringer og handlinger. Synspunktet bygger på oplysningstidens tænkere (Spinoza og Kant) og deles også af koryfæer som Birkner, Grundtvig, Pio og PH.

Mit personlige problem er bare, at selve den skarpe adskillelse mellem tale og handling er åbenlyst forkert. Dermed gør jeg mig i forfatternes øjne til en “pedant” (s. 937-8). Men jeg er ikke sikker på, at f.eks. forældrene til de børn, der gennem ytringer på Facebook er blevet mobbet til selvmord synes pointen er så pedantisk. Eller at den medarbejder, der møder ordene “Du er fyret!” fordi chefen ikke kan lide de ting, som man står for, synes pointen er pedantisk.

Forfatterne kommer meget kort ind på talehandlingsteoriens indvending mod deres position, hvor de påpeger at talehandlingsteoretikerne jo fastholder en distinktion mellem tale og handling (s. 938). Men forfatterne overser fuldstændig den dybere pointe: Selvom vi kan skelne mellem tale og handling, så er der altid også handling i at tale. Og derfor kan talen gøre lige så stor skade som alle mulige andre handlinger. Det er jo ikke det samme som at sige, at alle talehandlinger er lige så skadelige som alle almindelige handlinger (og omvendt i øvrigt). Men pointen bliver jo, at når tale også kan have handlingsmæssige implikationer, så kan vi ikke bygge hele ytringsfrihedsteorien op omkring en skarp adskillelse.

Frisættelse af alle stemmer
Betyder en frisættelse af alle stemmer, at flest mulige kommer til orde? Eller betyder det blot at de stærkeste stemmer råber så højt at svagere stemmer overtrumfes? Jeg er her med på, at vi får noget bøvl, når vi skal definere hvilke stemmer, der er svage og stærke. Men vi får altså også noget bøvl ved at ignorere spørgsmålet helt.

Opsummerende kan man sige, at bogen giver et godt detaljeret indblik i en bestemt side af ytringsfrihedens historie, og som sådan er det en vigtig bog. Men som al historiefortælling er også denne et partsindlæg. Med lidt held bliver den en opfordring til at andre tager den samme handske op – så vi kan få den gode debat om grænserne for ytringsfrihed, som er en helt uomgængelig forudsætning for et vel reguleret demokratisk samfund.

Læs en udvidet udgave af denne anmeldelse på Ejvind Hansens blog

MEN. Ytringsfrihedens historie i Danmark. Af Jacob Mchangama og Frederik Stjernfelt. Gyldendal, 2016. 1081 sider.

Kommentarer lukket til Ejvind Hansen anmelder ‘MEN – ytringsfrihedens historie i Danmark’ Posted i Tagged med ,

De besatte – ny bog af Flemming Rose

debesatteFlemming Roses nye bog er et vigtigt bidrag til debatten om ytringsfrihedens vilkår, hedder det i flere anmeldelser.

Bogen handler først og fremmest om den tidligere kulturredaktørs tid på Jyllands-Posten, hvor han spillede en central rolle i forbindelse med Muhammed-tegningerne.Efterfølgende blev Flemming Rose en efterspurgt debattør.

I bogen beskriver han, hvordan ledelsen i JP/Politikens Hus forsøgte at begrænse hans ytringsfrihed og optræden i offentligheden. Ifølge ledelsen i JP/Politikens Hus var det nødvendigt af hensyn til de øvrige medarbejderes sikkerhed.

En lang række journalister og kulturfolk har indstillet Flemming Rose til Cavling-prisen for trilogien Tavshedens tyranni, Hymne til friheden og De besatte. I indstillingen hedder det bl.a.: ‘… har Rose i flere år på egen person oplevet, at mens JP/Politikens ledelse holdt de fine idealer højt udadtil, gik den indadtil overordentlig grundigt til værks for at lukke munden på den mand, som i offentligheden var ytringsfrihedens mest markante stemme’.

De besatte. Af Flemming Rose. People’sPress, 2016.

Ny bog om mediejura for journalister og andre mediearbejdere

Forfatterne til den juridiske moppedreng Medieretten (2013) har nu skrevet en noget lettere bog om mediejura for journalister og andre mediearbejdere.

mediejuraforjournalisterDet er juraprofessorerne Søren Sandfeld Jakobsen, Aalborg Universitet og Sten Schaumburg-Müller, Syddansk Universitet, som står bag bogen, der netop er udkommet på Jurist- og Økonomforbundets forlag.

Mediejura for journalister – og andre mediearbejdere er baseret på forfatternes mere omfangsrige værk Medieretten. Men mens Medieretten primært henvender sig til jurister, har den nye bog fokus på de problemstillinger, som journalister og andre mediearbejdere står over for i deres daglige arbejde.

 

Bogen vil senere blive anmeldt her på siden af Vibeke Borberg.

Se forlagets omtale af bogen

Mediejura for journalister – og andre mediearbejdere. Af Søren Sandfeld Jakobsen og Sten Schaumburg-Müller. Jurist- og Økonomforbundets forlag, 2016. 375 kr.

Kommentarer lukket til Ny bog om mediejura for journalister og andre mediearbejdere Posted i Tagged med

Ny bog om informationsret

Lærebog i informationsret behandler en række immaterialretlige emner som ophavsret, erhvervshemmelighedsbeskyttelse, persondataret og personlighedsret og præsenterer informationsretten som en tværgående disciplin.

laerebogiinformationsret

Lærebog i informationsret er netop udkommet på Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Bogens forfattere er tilknyttet Center for informations- og innovationsret ved Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet, og forskningschef i medieret på DMJX Vibeke Borberg bidrager med et kapitel om personlighedsret.

Personlighedsret er en juridisk disciplin, som beskæftiger sig med de retsregler, der beskytter individets integritet og personlighed, og som giver individet ret til at forbyde andre at foretage nærmere angivne behandlinger af information, der kan henføres til den pågældende person.

Personlighedsretten omfatter navnlig emner som retten til eget navn, billede og stemme, retten til egne oplysninger og historie, retten til privatliv, ære og omdømme, retten til egen identitet og valg af eget personlighedsbillede i offentligheden.

Personlighedsretlige problemstillinger har fået en stadig større betydning i takt med internettets udbredelse, den teknologiske udvikling og digitaliseringen af almindelige kommunikationsformer og nyhedsformidlingen. Den enkle måde, hvorpå information om et menneske, herunder navnlig personbilleder og personoplysninger, kan offentliggøres og videreformidles til en større og nogle gange ubegrænset kreds, aktualiserer ofte spørgsmål af personligheds- retlig karakter. Det samme gælder teknologier, som til samfundsmæssige eller kommercielle formål kan indsamle og lagre information om enkeltpersoners færden i det offentlige rum, og den persondyrkelse af kendte mennesker, som kan være forbundet med betydelige ideelle og kommercielle interesser.

Læs Vibeke Borbergs kapitel

Lærebog i informationsret. Af Henrik Udsen (ansv. red.), Vibeke Borberg, Thomas Riis, Morten Rosenmeier & Jens Schovsbo. Djøf Forlag, 2016.

To nye rapporter om medietendenser tegner dystre fremtidsudsigter

Stigende produktionspres, faldende indtægter og dalende journalistisk kvalitet er de dystre fremtidsudsigter i mediebranchen, når journalisterne selv skal sige det.

Det gør de både i en ny dansk rapport fra SDU og i en international rapport fra kommunikationsfirmaet MyNewsDesk.

Ifølge Mediernes Tilstandsrapport 2016 fra SDU er mediebranchens største udfordringer følgende:

  • produktionspresset på nyhedsmediernes redaktioner er stigende
  • publicistiske virksomheder har stadig sværere ved at få brugerne til at betale for indhold
  • den offentlige forvaltning er blevet mere lukket
  • den journalistiske kvalitet i nyhedsmedierne er dalende
  • de sociale medier forfladiger den offentlige debat
  • grænserne mellem reklamer og redaktionelt indhold udviskes
  • kommunikationsbranchen har for stor indflydelse på nyhedsmedierne

(Figur 1 i rapporten)Unknown

Rapporten er blevet til i et samarbejde mellem Center for Journalistik på SDU og Den Danske Publicistklub. Knap 3000 medlemmer af Dansk Journalistforbund har svaret på et spørgeskema fra forskerne på SDU.

‘Det er forbundne problemer, hvor det ene problem afføder det andet. Generelt tegner der sig et billede af en branche under pres. Der er et økonomisk pres, som fører til et produktionspres, der så leder til en oplevelse af dalende kvalitet,’ siger medieforsker Søren Schultz Jørgensen fra Syddansk Universitet til journalisten.dk.

Journalism Trends 2016

Den internationale rapport Journalism Trends 2016 fra kommunikationsfirmaet MyNewsDesk er baseret på interviews med 2000 journalister rundt omkring i verden, inkl. danske. Journalisterne har svaret på, hvordan de arbejder, og hvordan de forestiller sig branchen vil se ud om 5 år. Bl.a. er de blevet spurgt om, hvad der definerer en journalist. Svaret afhænger meget af, hvilket land journalisterne kommer fra. Men på tværs af landene er de dog enige om, at en journalist

  • arbejder med indhold
  • tilstræber at være objektiv
  • fortæller en historie
  • har et publikum

I fremtiden vil flere journalister arbejde på freelance-basis og som journalistiske entreprenører, hedder det i rapporten, der også peger på den udfordring, at adskillelsen mellem kommercielt og redaktionelt indhold ikke længere vil være så tydelig.

journalisten.dk følger rapportens forfatter, journalist Janne Aagaard, op på debatten med bud på journalistiske jobbeskrivelser om fem år. Det er med journalisten i rollen som blogger, som indholdsleverandør og som medie. I den fagre nye verden skal journalisten selv tjene sin hyre på sin viden og faglighed og ikke mindst ved at omfavne kommercielle produkter eller partnere, skriver Janne Aagaard.

Mediernes Tilstandsrapport 2016 kan downloades på sdu.dk

Journalism Trends 2016 kan downloades hos MyNewsDesk