Danskernes brug af nyhedsmedier i 2015

Tv-nyheder er ikke længere danskernes foretrukne nyhedskilde. I dag henter de fleste danskere deres nyheder på nettet, hvor aviserne sammenlagt når ud til flere end public service-kanalerne.

NewsDet er én af konklusionerne i rapporten Danskernes brug af nyhedsmedier 2015som udkom ved årsskiftet. Bag undersøgelsen står professor Kim Schrøder fra Center for Magt, Medier og Kommunikation ved Roskilde Universitet.

‘I det overordnede billede er det sådan, at unge får nyheder fra sociale medier, ældre bruger stadig mest tv-nyheder – og alle bruger avisernes og tv-kanalernes nyheder online, blot i forskelligt omfang’, siger professor Kim Schrøder i pressemeddelelsen.

Blandt rapportens hovedpunkter er:

  • Flere får deres nyheder online end gennem de hidtil dominerende tv-nyhedsudsendelser
  • Smartphones og tablets fortsætter med at vinde frem i danskernes medievaner
  • Sociale medier er blevet en afgørende spiller på nyhedsmarkedet
  • Disse mønstre er mere markante i de unge aldersgrupper end i de ældre
  • De etablerede danske nyhedsmedier har fortsat en stærk position i nyhedslandskabet, men forskellige udenlandske digitale mellemmænd spiller samtidig en vigtig og voksende rolle i vores mediebillede

Læs hele rapporten

Muligheden for at kommentere er slået fra.