Kategori: Nyheder

Pressenævnets årsberetning 2016

156 klager havnede i 2016 på Pressenævnets bord. Det er nogenlunde det samme antal, som de foregående år. Klagerne fik medhold i knap en tredjedel af de sager, der blev behandlet.

Det var især grænserne for privatlivets fred og spørgsmålet om, hvorvidt mediet havde kontrolleret oplysningerne i tilstrækkelig grad, der gav anledning til kritik i 2016. Klagerne fordeler sig jævnt på mange forskellige medier og ikke som tidligere, hvor de ofte har været koncentreret på enkelte mediehuse.

50 af de indsendte klager blev afvist af formanden. Først og fremmest fordi klageren ikke selv var omtalt i den sag, der blev klaget over, eller fordi klagen faldt uden for Pressenævnets område. I 6 tilfælde blev en klage over en hjemmeside afvist, fordi hjemmesiden ikke var tilmeldt Pressenævnet.

Flere hævede sager
Antallet af hævede sager, hvor der blev indgået forlig mellem klager og medie, inden nævnet traf afgørelse, steg i 2016 til 13, hvilket er det højeste tal nogensinde. ‘Det er ikke muligt med sikkerhed at fastslå, hvorfor medierne vælger at imødekomme klageren. Antallet af hævede sager kan være et udtryk for mere selvjustits blandt medierne’ udtaler Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, i forbindelse med udgivelsen.

Årsberetningen indeholder udførlig statistik over årets klager til Pressenævnet samt resuméer af de 28 væsentligste konkrete sager fra 2016. Alle afgørelser findes på pressenaevnet.dk.

Læs Pressenævnets årsberetning 2016

Ejvind Hansen: Demokrati forudsætter blasfemi

Det var et vigtigt og rigtigt skridt, at Folketinget den 2. juni afskaffede blasfemiparagraffen, skriver Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles demokrati- og offentlighedsforsker Ejvind Hansen på sin blog offentligheder.dk.

I indlægget redegør Ejvind Hansen for sit synspunkt – og for hvorfor han mener, at racismeparagraffen (stadig) har sin berettigelse. ‘Racismeparagraffen handler nemlig, modsat blasfemiparagraffen, om at beskytte svage stemmer i offentligheden’, lyder meldingen fra Ejvind Hansen.

Læs Ejvind Hansens indlæg på offentligheder.dk

Se lov nr. 675/2017 med link til lovens forarbejder her.

Oluf Jørgensen: Ændring i den kommunale styrelseslov svækker aktindsigt

En ændring af den kommunale styrelseslov giver Kommunetilsynet friere rammer til at afgøre, om der er grund til at behandle en klage – f.eks. en klage over et afslag på aktindsigt.

Med den netop gennemførte ændring, er det blevet mere usikkert, om en klage over en kommunes eller regions afslag på aktindsigt vil blive realitetsbehandlet. Det har svækket kontrollen med myndigheders afslag på aktindsigt, som i forvejen er diffus, skriver Oluf Jørgensen på sin blog på Åbenhedstinget.

Læs Oluf Jørgensens indlæg på aabenhedstinget.dk

Aktindsigt i ekstern evalueringsrapport

Offentlige institutioner kan ikke nægte aktindsigt i evalueringsrapporter, der er udarbejdet af eksterne parter, fastslår ombudsmanden i en ny afgørelse.

Afgørelsen falder på baggrund af et afslag, som en journalist på fagbladet Ingeniøren modtog, da han bad om at se en evalueringsrapport, som DTU havde fået lavet om forskningskvaliteten på DTU Transport.

I første omgang afviste DTU at give aktindsigt, fordi evalueringen var indhentet til brug for DTUs ledelse, og der blev henvist til generalklausulen i offentlighedslovens § 33, nr. 5, hvor der står, at aktindsigt kan afvises, hvis hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Ombudsmanden fandt imidlertid ikke, at eventuelle skadevirkninger som følge af aktindsigten var tilstrækkeligt belyst, og han henstillede derfor, at DTU genoptog sagen. Herefter fik journalisten aktindsigt i hele evalueringsrapporten.

‘Jeg kan ikke afvise, at der kan være tilfælde, hvor en myndighed kan holde en ekstern evalueringsrapport fortrolig. Men det vil under alle omstændigheder kræve en konkret og underbygget angivelse af eventuelle skadevirkninger. Det forelå ikke fra DTU i denne sag,’ siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i afgørelsen.

Læs afgørelsen på ombudsmanden.dk

Ny rapport om aktindsigt i andre lande

Rapporten sammenligner regler om aktindsigt og fortrolighed i politiske beslutninger i Danmark og syv europæiske lande. Den skal bruges i forbindelse med Justitsministeriets evaluering af offentlighedsloven.

I den nye rapport – Åbenhed og fortrolighed i den ministerielle beslutningsproces – beskrives retstilstanden i syv  europæiske lande og sammenlignes  med de relevante regler i den danske offentlighedslov, især §§ 23-24 og 27, nr. 2.

Rapporten er udarbejdet af landsdommer og professor Niels Fenger og professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen. De undersøgte lande er Norge, Sverige, Finland, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Østrig.

Redegørelsen viser, at lovgivningen i alle syv lande indeholder regler, der tilsigter at beskytte den politisk-administrative beslutningsproces. Begrundelserne for disse regler varierer fra land til land. Fælles for dem har været et politisk flertals ønske om at etablere et ‘frirum’, hvor politikerne indbyrdes eller i samspil med embedsmændene kan udveksle information og synspunkter mht. hvorledes man i konkrete situationer skal løse det ene eller andet problem, uden at offentligheden får adgang til denne information, hedder det i opsummeringen.

Den samlede redegørelse af offentlighedsloven forventes at komme i maj.

Læs hele rapporten på justitsministeriet.dk.

Læs offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensens kommentarer til redegørelsen på aabenhedstinget.dk.

Forbrugerombudsmanden har fokus på skjult reklame

Forbrugerombudsmanden har fokus på skjult reklame i trykte medier og indskærper nu reglerne om markeringen af reklamer. 

Det sker over for flere medievirksomheder, som ifølge Forbrugerombudsmanden har overtrådt markedsføringsloven i publikationer, hvor det ikke fremgik tydeligt, hvad der var reklame, og hvad der var redaktionelt indhold.

Reglerne for god markedsføringsskik er beskrevet i Markedsføringslovens § 4:
En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes.

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen har påtalt to konkrete tilfælde, som hun beskriver på følgende måde:

TB Media ApS og Berlingske Media A/S har efter Forbrugerombuds-mandens opfattelse overtrådt markedsføringslovens § 4 om skjult reklame i 2016. De to medievirksomheder havde ikke gjort læserne af henholdsvis magasinet ”Børn og Fritid” og annoncetillægget ”Det Gode Seniorliv” tydeligt opmærksomme på, hvornår der var tale om annoncer. 

Magasinerne havde for eksempel ikke skrevet ”annonce” eller ”reklame” tydeligt på de sider, der indeholdt annoncørbetalt indhold.”

Tidligere i år fik selskabet MediaXpress en bøde for ikke at have gjort det tilstrækkeligt klart for deres læsere, hvornår der var tale om betalte annoncer i magasinerne Byggeri + Arkitektur og et særtillæg til Bygge- og Anlægsavisen.

Læs mere på Forbrugerombudsmandens hjemmeside

Rapport om hadefuld debat på nettet

Institut for Menneskerettigheder har udgivet en rapport om Hadefulde ytringer i den offentlige online debat. Ifølge rapporten er hver syvende kommentar på nyhedsmediernes Facebook-sider hadefuld.

Hadefuld forstås i undersøgelsen som ‘ stigmatiserende, nedsættende, krænkende, chikanerende og truende ytringer, der fremsættes offentligt mod et individ eller en gruppe baseret på individets eller gruppens køn, etnicitet, religion, handicap, seksuelle orientering, alder, politiske observans eller sociale status’.

Undersøgelsen bygger på knap 3.000 kommentarer fra DR Nyheders og TV 2 Nyhedernes Facebook-sider.

Rapportens konklusioner og metoder imødegås bl.a. af forskningschef i sociale medier ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Jakob Linaa Jensen i et indlæg på Kommunikationsforum.dk.

Også Jacob Mchangama skriver på Zetland.dk, at begrænsning af ytringsfriheden er den forkerte vej at gå.

 

Høringssvar om offentlighedsloven peger på alvorlige svagheder ved loven

Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen har udarbejdet et skarpt høringssvar til brug for Justitsministeriets evaluering af offentlighedsloven. Han peger på alvorlige svagheder ved den nugældende lov.

Oluf Jørgensen har for Åbenhedstinget udarbejdet et høringssvar til brug for Justitsministeriets forestående evaluering af den “nye” offentlighedlov. Han påpeger bl.a., at alvorlige svagheder ved offentlighedsloven hindrer demokratisk kontrol.

Oluf Jørgensen konkluderer, at loven har forringet offentlighedens og journalisters adgang til indsigt i den offentlige forvaltning  og peger bl.a på følgende svagheder ved loven:

  • Lovens anvendelsesområde er for snævert og omfatter f.eks. ikke administrative funktioner ved domstolene og Folketinget, selv om disse funktioner er lige så vigtige som ved andre offentlige organer
  • Hertil kommer, at en lang række offentligt ejede selskaber er blevet undtaget fra loven, uden at det klart fremgår, at deres opgaver altovervejende er konkurrenceudsatte, og at konkurrencehensyn taler klart imod offentlighed
  • Ministerbetjeningsreglen anvendes langt mere end tilsigtet og begrænser alvorlig
    offentlighedens adgang til indsigt med politiske beslutningsprocesser
  • Den offentlige kontrol med myndigheders økonomiske dispositioner er markant svækket
  • Mange undtagelser betyder alvorlige begrænsninger både for offentlighed og for parlamentarisk kontrol

Læs hele høringssvaret Alvorlige svagheder i offentlighedsloven hindrer demokratisk kontrol på aabenhedstinget.dk

Læs Dansk Journalistforbunds høringssvar på journalistforbundet.dk

Læs Danske Mediers høringssvar på danskemedier.dk

Læs Dagbladet Informations høringssvar på information.dk

Guidelines til håndtering af hate speech på nettet

Hvor går grænsen mellem barsk kritik og hadefuld tale? Det giver UNESCO’s rapport Countering online hate speech et bud på, som også kan bruges i Danmark.

Det er en kompliceret balancegang, når forsvaret for en fundamental rettighed som ytringsfrihed skal afbalanceres med  beskyttelse af almindelig menneskelig værdighed.

Countering online hate speech giver et overblik over, hvordan begrebet hate speech tolkes rundt omkring i verden, og hvordan private virksomheder som Facebook, Twitter og Google opererer med egne udbyggede definitioner. Rapporten gennemgår også de tiltag, der er iværksat lokalt, nationalt og internationalt for at dæmme op for hate speech særligt på sociale medier.

Andrew Sellars fra Boston University School of Law gav i december 2016 sit bud på at definere hate speech i paperet Defining hate speech.

Download rapporten Countering online hate speech

Rapporten er udgivet i UNESCO Series on Internet Freedom

Countering online hate speech. Af Iginio Gagliardone, Danit Gal, Thiago Alves & Gabriela Martinez. UNESCO, 2015. 71 sider.

International rapport om mediernes etiske udfordringer

Den årlige rapport fra Ethical Journalism Network (EJN ) om de væsentligste etiske udfordringer for medier og journalister i 2016 er netop udkommet. Rapporten indeholder bl.a. en række tips og guidelines til fair journalistik.

Rapporten tematiserer de væsentligste etiske spørgsmål, der har trængt sig på i årets løb for nyhedsmedierne verden over – lige fra emner med stor bevågenhed i de vestlige medier som Brexit og Donald Trump til hate speech i mediedækningen i Asien og Afrika.

Et centralt kapitel i rapporten handler om etik i nyhedsbilleder: Refugee images – ethics in the picture. Udgangspunktet er billedet af den døde flygtningedreng Aylan Kurdi, som fra den ene dag til den anden satte et menneskeligt ansigt på flygtningekrisen. Selv om billedet blev delt vidt og bredt på de sociale medier, vakte publiceringen i de etablerede medier alligevel stærke følelser. I rapporten kan man læse om de overvejelser og beslutninger, der træffes på redaktionerne, før billeder af flygtninge og krigsofre dukker op i aviser eller som videoer og stillbilleder på en skærm.

En andet nøglepunkt i år er falske nyheder, som behandles i kapitlet Fake News: Facebook and Matters of Fact in the Post-Truth Era.

Som noget af det positive fra nyhedsstømmen i 2016 fremhæver rapporten afsløringen af den store korruptionssag omkring Panama Papers, hvor 400 journalister fra 80 lande deltog.

Læs hele rapporten