Tagged: Aktindsigt

Oluf Jørgensen: Ændring i den kommunale styrelseslov svækker aktindsigt

En ændring af den kommunale styrelseslov giver Kommunetilsynet friere rammer til at afgøre, om der er grund til at behandle en klage – f.eks. en klage over et afslag på aktindsigt.

Med den netop gennemførte ændring, er det blevet mere usikkert, om en klage over en kommunes eller regions afslag på aktindsigt vil blive realitetsbehandlet. Det har svækket kontrollen med myndigheders afslag på aktindsigt, som i forvejen er diffus, skriver Oluf Jørgensen på sin blog på Åbenhedstinget.

Læs Oluf Jørgensens indlæg på aabenhedstinget.dk

Aktindsigt i ekstern evalueringsrapport

Offentlige institutioner kan ikke nægte aktindsigt i evalueringsrapporter, der er udarbejdet af eksterne parter, fastslår ombudsmanden i en ny afgørelse.

Afgørelsen falder på baggrund af et afslag, som en journalist på fagbladet Ingeniøren modtog, da han bad om at se en evalueringsrapport, som DTU havde fået lavet om forskningskvaliteten på DTU Transport.

I første omgang afviste DTU at give aktindsigt, fordi evalueringen var indhentet til brug for DTUs ledelse, og der blev henvist til generalklausulen i offentlighedslovens § 33, nr. 5, hvor der står, at aktindsigt kan afvises, hvis hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Ombudsmanden fandt imidlertid ikke, at eventuelle skadevirkninger som følge af aktindsigten var tilstrækkeligt belyst, og han henstillede derfor, at DTU genoptog sagen. Herefter fik journalisten aktindsigt i hele evalueringsrapporten.

‘Jeg kan ikke afvise, at der kan være tilfælde, hvor en myndighed kan holde en ekstern evalueringsrapport fortrolig. Men det vil under alle omstændigheder kræve en konkret og underbygget angivelse af eventuelle skadevirkninger. Det forelå ikke fra DTU i denne sag,’ siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i afgørelsen.

Læs afgørelsen på ombudsmanden.dk

Ny rapport om aktindsigt i andre lande

Rapporten sammenligner regler om aktindsigt og fortrolighed i politiske beslutninger i Danmark og syv europæiske lande. Den skal bruges i forbindelse med Justitsministeriets evaluering af offentlighedsloven.

I den nye rapport – Åbenhed og fortrolighed i den ministerielle beslutningsproces – beskrives retstilstanden i syv  europæiske lande og sammenlignes  med de relevante regler i den danske offentlighedslov, især §§ 23-24 og 27, nr. 2.

Rapporten er udarbejdet af landsdommer og professor Niels Fenger og professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen. De undersøgte lande er Norge, Sverige, Finland, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Østrig.

Redegørelsen viser, at lovgivningen i alle syv lande indeholder regler, der tilsigter at beskytte den politisk-administrative beslutningsproces. Begrundelserne for disse regler varierer fra land til land. Fælles for dem har været et politisk flertals ønske om at etablere et ‘frirum’, hvor politikerne indbyrdes eller i samspil med embedsmændene kan udveksle information og synspunkter mht. hvorledes man i konkrete situationer skal løse det ene eller andet problem, uden at offentligheden får adgang til denne information, hedder det i opsummeringen.

Den samlede redegørelse af offentlighedsloven forventes at komme i maj.

Læs hele rapporten på justitsministeriet.dk.

Læs offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensens kommentarer til redegørelsen på aabenhedstinget.dk.

Høringssvar om offentlighedsloven peger på alvorlige svagheder ved loven

Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen har udarbejdet et skarpt høringssvar til brug for Justitsministeriets evaluering af offentlighedsloven. Han peger på alvorlige svagheder ved den nugældende lov.

Oluf Jørgensen har for Åbenhedstinget udarbejdet et høringssvar til brug for Justitsministeriets forestående evaluering af den “nye” offentlighedlov. Han påpeger bl.a., at alvorlige svagheder ved offentlighedsloven hindrer demokratisk kontrol.

Oluf Jørgensen konkluderer, at loven har forringet offentlighedens og journalisters adgang til indsigt i den offentlige forvaltning  og peger bl.a på følgende svagheder ved loven:

  • Lovens anvendelsesområde er for snævert og omfatter f.eks. ikke administrative funktioner ved domstolene og Folketinget, selv om disse funktioner er lige så vigtige som ved andre offentlige organer
  • Hertil kommer, at en lang række offentligt ejede selskaber er blevet undtaget fra loven, uden at det klart fremgår, at deres opgaver altovervejende er konkurrenceudsatte, og at konkurrencehensyn taler klart imod offentlighed
  • Ministerbetjeningsreglen anvendes langt mere end tilsigtet og begrænser alvorlig
    offentlighedens adgang til indsigt med politiske beslutningsprocesser
  • Den offentlige kontrol med myndigheders økonomiske dispositioner er markant svækket
  • Mange undtagelser betyder alvorlige begrænsninger både for offentlighed og for parlamentarisk kontrol

Læs hele høringssvaret Alvorlige svagheder i offentlighedsloven hindrer demokratisk kontrol på aabenhedstinget.dk

Læs Dansk Journalistforbunds høringssvar på journalistforbundet.dk

Læs Danske Mediers høringssvar på danskemedier.dk

Læs Dagbladet Informations høringssvar på information.dk

Efter succesbesøg: DMJX inviterer myndigheder til samarbejde om bedre aktindsigt i praksis

Udenrigsministeriet har besøgt DMJX for at drøfte, hvordan håndteringen af aktindsigt kan forbedres til gavn for både ministeriet og journalisterne.

På en flot og solrig dag i september besøgte Udenrigsministeriets kontor for koncernjura, offentlig ret og arkiv DMJX. Kontoret er nyetableret og behandler alle ansøgninger om aktindsigt og adgang til arkivmateriale, som Udenrigsministeriet modtager fra journalister og offentligheden. Formålet med at centralisere behandlingen af sådanne henvendelser er at professionalisere sagsbehandlingen og øge kvaliteten i afgørelserne.

“Udenrigsministeriet er first movers i deres tilgang til behandlingen af ansøgninger om aktindsigt fra journalister og har som de første rakt ud til os og etableret et samarbejde på dette område”, siger højskolens mediejurist, Vibeke Borberg.

paragrafferI forbindelse med besøget fortalte Udenrigsministeriet om deres ambitioner på området og de erfaringer, de hidtil har gjort sig. Lektor Kim Albæk og mediejurist Vibeke Borberg fortalte om skolens undervisning i undersøgende journalistik og de udfordringer, den nye offentlighedslov giver journalister.

Begge parter var enige om, at mødet var utroligt gavnligt, og at det er vigtigt at få talt om, hvordan journalister og sagsbehandlere kan være til gensidig hjælp for hinanden, når der søges om aktindsigt.

“Vi har en interesse i, at journalisterne hjælpes bedst og hurtigst muligt, og at samarbejdet mellem journalister og myndigheder fungerer optimalt”, siger mediejuristen. “De offentlige myndigheder kan gøre deres ved f.eks. at ringe til journalisten og få afklaret, hvad det konkret er, vedkommende er interesseret i, mens journalisterne med fordel kan blive bedre til at præcisere deres forespørgsler, så sagsbehandlerne ikke bruger tid på unødvendigt arbejde.”

Efter dette succesbesøg vil DMJX gerne mødes med flere offentlige myndigheder for at brede initiativet ud og forhåbentlig være med til at forbedre samarbejdet mellem journalister og myndigheder.

Interesserede myndigheder kan rette henvendelse til Vibeke Borberg på vb@dmjx.dk.

Læs mere på dmjx.dk

Indskrænkninger i retten til aktindsigt

Ministerbetjeningsreglen har ført til væsentlige indskrænkninger i retten til aktindsigt. Det viser Ombudsmandens evaluering af ministeriernes brug af reglen og princippet om meroffentlighed.

Skærmbillede 2016-04-05 kl. 13.01.27

Undersøgelsen viser, at ministerierne gennemgående anvender ministerbetjeningsreglen (offentlighedslovens § 24) juridisk korrekt, og at de også husker at overveje meroffentlighed, som loven kræver. Men i de fleste tilfælde giver dette princip kun adgang til dokumenter og oplysninger, som ikke har særlig stor interesse for offentligheden.

Ministerbetjeningsreglen blev indført i forbindelse med den omstridte offentlighedslov i 2013. Hensigten med reglen er at styrke beskyttelsen af den interne og politiske beslutningsproces i statsadministrationen med deraf følgende begrænsninger i mulighederne for demokratisk kontrol og debat om det, der foregår i den politiske proces.

Ombudsmandens undersøgelsen er baseret på et stort antal konkrete klagesager og på en gennemgang af 30 særligt udvalgte aktindsigtssager fra 4 ministerier.

Læs mere på ombudsmanden.dk

I orden at afvise aktindsigt af ressourcemæssige hensyn

Det var berettiget, at Justitsministeriet gav Radio24syv afslag på aktindsigt, fordi det efter ministeriets vurdering ville tage over 60 timer at behandle anmodningen. Det skriver Ombudsmanden i en udtalelse.

Skærmbillede 2016-04-05 kl. 13.01.27

Ombudsmanden henviser til Offentlighedslovens § 9, stk. 2, hvor der står, at at en anmodning om aktindsigt kan afslås, hvis behandlingen af anmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug.

Ombudsmanden pointerer, at der er tale om en samlet vurdering i netop denne konkrete sag. Det betyder ikke, at myndighederne fremover kan bruge 60 timer som en generel grænse over for massemedier. ‘Men man kan mere principielt konkludere, at myndigheder også over for journalister kan sætte en grænse og afvise en anmodning om aktindsigt, hvis den vil kræve et uforholdsmæssigt ressourceforbrug’, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i udtalelsen.

Læs udtalelsen på ombudsmanden.dk

Justitsministeriet lover hurtigere svar i aktindsigtssager

Mere end hver femte har ventet på svar i over 40 arbejdsdage, når de har søgt om aktindsigt i Justitsministeriet. Ministeriet erkender, at det er alt for længe, og sætter nu ind for at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Det har ministeriet oplyst over for Folketingets Ombudsmand, der i januar rejste en generel sag om problemet. Justitsministeriet har nu iværksat en række tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstiden for ansøgninger om aktindsigt. Det sker bl.a. for at rette op på, at mere end hver femte har ventet på svar i over 40 arbejdsdage. Det er alt for længe, siger ombudsmanden.

Offentlighedsloven skal bl.a. understøtte mediernes mulighed for at orientere offentligheden om aktuelle sager. Hurtig behandling af aktindsigtsanmodninger er derfor en hjørnesten i loven, anfører ombudsmanden.

Offentlighedslovens udgangspunkt er 7 arbejdsdage, og i forarbejderne til loven forudsættes det, at selv de mest omfattende og komplicerede aktindsigtssager skal tilstræbes færdigbehandlet inden for 40 arbejdsdage.

Læs nyheden på ombudsmanden.dk

Ny rapport om aktindsigt: Danske myndigheder nedprioriterer åbenhed

Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen har undersøgt effektiviteten af de danske offentlighedsregler. Resultatet er nu offentliggjort i en rapport, som han har udarbejdet for Dansk Journalistforbund.

Rapporten beskriver de mange problemer, som danske ministerier har med at give aktindsigt inden for tidsfristen på 7 dage.

Oluf Jørgensen har sammenlignet administrationen af den danske offentlighedslov med den norske, og han opfordrer til at se på Norge for at få inspiration til at indføre bedre forhold ved anmodning om aktindsigt. Administration af offentlighedsloven er bl.a. journalisering, søgefunktioner, sagsbehandling, hastighed, kontrolsystemer og aktiv offentliggørelse.

Læs rapporten Effektiviteten ved administration af offentlighedsregler på journalistforbundet.dk