Udenrigsministeriet har besøgt DMJX for at drøfte, hvordan håndteringen af aktindsigt kan forbedres til gavn for både ministeriet og journalisterne.

På en flot og solrig dag i september besøgte Udenrigsministeriets kontor for koncernjura, offentlig ret og arkiv DMJX. Kontoret er nyetableret og behandler alle ansøgninger om aktindsigt og adgang til arkivmateriale, som Udenrigsministeriet modtager fra journalister og offentligheden. Formålet med at centralisere behandlingen af sådanne henvendelser er at professionalisere sagsbehandlingen og øge kvaliteten i afgørelserne.

“Udenrigsministeriet er first movers i deres tilgang til behandlingen af ansøgninger om aktindsigt fra journalister og har som de første rakt ud til os og etableret et samarbejde på dette område”, siger højskolens mediejurist, Vibeke Borberg.

I forbindelse med besøget fortalte Udenrigsministeriet om deres ambitioner på området og de erfaringer, de hidtil har gjort sig. Lektor Kim Albæk og mediejurist Vibeke Borberg fortalte om skolens undervisning i undersøgende journalistik og de udfordringer, den nye offentlighedslov giver journalister.

Begge parter var enige om, at mødet var utroligt gavnligt, og at det er vigtigt at få talt om, hvordan journalister og sagsbehandlere kan være til gensidig hjælp for hinanden, når der søges om aktindsigt.

“Vi har en interesse i, at journalisterne hjælpes bedst og hurtigst muligt, og at samarbejdet mellem journalister og myndigheder fungerer optimalt”, siger mediejuristen. “De offentlige myndigheder kan gøre deres ved f.eks. at ringe til journalisten og få afklaret, hvad det konkret er, vedkommende er interesseret i, mens journalisterne med fordel kan blive bedre til at præcisere deres forespørgsler, så sagsbehandlerne ikke bruger tid på unødvendigt arbejde.”

Efter dette succesbesøg vil DMJX gerne mødes med flere offentlige myndigheder for at brede initiativet ud og forhåbentlig være med til at forbedre samarbejdet mellem journalister og myndigheder.

Interesserede myndigheder kan rette henvendelse til Vibeke Borberg på vb@dmjx.dk.

Læs mere på dmjx.dk

Ministerbetjeningsreglen har ført til væsentlige indskrænkninger i retten til aktindsigt. Det viser Ombudsmandens evaluering af ministeriernes brug af reglen og princippet om meroffentlighed.

Undersøgelsen viser, at ministerierne gennemgående anvender ministerbetjeningsreglen (offentlighedslovens § 24) juridisk korrekt, og at de også husker at overveje meroffentlighed, som loven kræver. Men i de fleste tilfælde giver dette princip kun adgang til dokumenter og oplysninger, som ikke har særlig stor interesse for offentligheden.

Ministerbetjeningsreglen blev indført i forbindelse med den omstridte offentlighedslov i 2013. Hensigten med reglen er at styrke beskyttelsen af den interne og politiske beslutningsproces i statsadministrationen med deraf følgende begrænsninger i mulighederne for demokratisk kontrol og debat om det, der foregår i den politiske proces.

Ombudsmandens undersøgelsen er baseret på et stort antal konkrete klagesager og på en gennemgang af 30 særligt udvalgte aktindsigtssager fra 4 ministerier.

Læs mere på ombudsmanden.dk

Det var berettiget, at Justitsministeriet gav Radio24syv afslag på aktindsigt, fordi det efter ministeriets vurdering ville tage over 60 timer at behandle anmodningen. Det skriver Ombudsmanden i en udtalelse.

Ombudsmanden henviser til Offentlighedslovens § 9, stk. 2, hvor der står, at at en anmodning om aktindsigt kan afslås, hvis behandlingen af anmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug.

Ombudsmanden pointerer, at der er tale om en samlet vurdering i netop denne konkrete sag. Det betyder ikke, at myndighederne fremover kan bruge 60 timer som en generel grænse over for massemedier. ‘Men man kan mere principielt konkludere, at myndigheder også over for journalister kan sætte en grænse og afvise en anmodning om aktindsigt, hvis den vil kræve et uforholdsmæssigt ressourceforbrug’, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i udtalelsen.

Læs udtalelsen på ombudsmanden.dk

Mere end hver femte har ventet på svar i over 40 arbejdsdage, når de har søgt om aktindsigt i Justitsministeriet. Ministeriet erkender, at det er alt for længe, og sætter nu ind for at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Det har ministeriet oplyst over for Folketingets Ombudsmand, der i januar rejste en generel sag om problemet. Justitsministeriet har nu iværksat en række tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstiden for ansøgninger om aktindsigt. Det sker bl.a. for at rette op på, at mere end hver femte har ventet på svar i over 40 arbejdsdage. Det er alt for længe, siger ombudsmanden.

Offentlighedsloven skal bl.a. understøtte mediernes mulighed for at orientere offentligheden om aktuelle sager. Hurtig behandling af aktindsigtsanmodninger er derfor en hjørnesten i loven, anfører ombudsmanden.

Offentlighedslovens udgangspunkt er 7 arbejdsdage, og i forarbejderne til loven forudsættes det, at selv de mest omfattende og komplicerede aktindsigtssager skal tilstræbes færdigbehandlet inden for 40 arbejdsdage.

Læs nyheden på ombudsmanden.dk

Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen har undersøgt effektiviteten af de danske offentlighedsregler. Resultatet er nu offentliggjort i en rapport, som han har udarbejdet for Dansk Journalistforbund.

Rapporten beskriver de mange problemer, som danske ministerier har med at give aktindsigt inden for tidsfristen på 7 dage.

Oluf Jørgensen har sammenlignet administrationen af den danske offentlighedslov med den norske, og han opfordrer til at se på Norge for at få inspiration til at indføre bedre forhold ved anmodning om aktindsigt. Administration af offentlighedsloven er bl.a. journalisering, søgefunktioner, sagsbehandling, hastighed, kontrolsystemer og aktiv offentliggørelse.

Læs rapporten Effektiviteten ved administration af offentlighedsregler på journalistforbundet.dk

Informationsfriheden kan forpligte myndigheder til at give aktindsigt i tilfælde, hvor nationale regler ikke sikrer offentlighed. Det viser nye afgørelser fra Norges Højesteret

Afgørelserne har stor relevans for Danmark, hvor offentlighedslovens undtagelser betyder, at dokumenter om samfundsmæssige forhold holdes hemmelige, skriver offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen i et blogindlæg den 21. januar.

Læs Oluf Jørgensens blogindlæg

Fremover vil Statsforvaltningen behandle klager over aktindsigt i kommuner og regioner hurtigere. Det sker efter pres fra ombudsmanden

I en konkret sag havde Statsforvaltningen været syv måneder om at behandle en klage over en kommunes afslag på aktindsigt. Det fik ombudsmanden til at rejse spørgsmålet om Statsforvaltningens sagsbehandlingstid i aktindsigtssager over for Social- og Indenrigsministeriet.

Ministeriet har svaret, at Statsforvaltningen fra sommeren 2016 forventes at kunne behandle sager om aktindsigt i kommuner og regioner inden for den samme tidsmæssige rammer som ombudsmandsinstitutionen. Det betyder, at selv de tungeste sager normalt vil være afsluttet inden for maksimalt otte uger.

’Det er en hjørnesten i den nye offentlighedslov, at sager om aktindsigt skal behandles hurtigt. Det gælder også klagesager, for ellers giver det ikke meget mening at klage over afslag. Derfor er det positivt, at der nu bliver strammet op i Statsforvaltningen,’ siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i en pressemeddelelse.

Læs mere på ombudsmanden.dk