Tagged: Aktindsigt

Vigtige norske afgørelser om aktindsigt

Informationsfriheden kan forpligte myndigheder til at give aktindsigt i tilfælde, hvor nationale regler ikke sikrer offentlighed. Det viser nye afgørelser fra Norges Højesteret

Afgørelserne har stor relevans for Danmark, hvor offentlighedslovens undtagelser betyder, at dokumenter om samfundsmæssige forhold holdes hemmelige, skriver offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen i et blogindlæg den 21. januar.

Læs Oluf Jørgensens blogindlæg

Hurtigere svar på klagesager om aktindsigt

Fremover vil Statsforvaltningen behandle klager over aktindsigt i kommuner og regioner hurtigere. Det sker efter pres fra ombudsmanden

I en konkret sag havde Statsforvaltningen været syv måneder om at behandle en klage over en kommunes afslag på aktindsigt. Det fik ombudsmanden til at rejse spørgsmålet om Statsforvaltningens sagsbehandlingstid i aktindsigtssager over for Social- og Indenrigsministeriet.

Ministeriet har svaret, at Statsforvaltningen fra sommeren 2016 forventes at kunne behandle sager om aktindsigt i kommuner og regioner inden for den samme tidsmæssige rammer som ombudsmandsinstitutionen. Det betyder, at selv de tungeste sager normalt vil være afsluttet inden for maksimalt otte uger.

’Det er en hjørnesten i den nye offentlighedslov, at sager om aktindsigt skal behandles hurtigt. Det gælder også klagesager, for ellers giver det ikke meget mening at klage over afslag. Derfor er det positivt, at der nu bliver strammet op i Statsforvaltningen,’ siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i en pressemeddelelse.

Læs mere på ombudsmanden.dk

Ombudsmandens beretning 2014

Folketingets Ombudsmands beretning for 2014 har bl.a. fokus på børns retssikkerhed. Beretningen indeholder udvalgte udtalelser og et udpluk af de sager, som ombudsmanden har behandlet i årets løb, bl.a. den såkaldte Adam Holm-sag om ytringsfrihed for medarbejdere i DR.

Se ombudsmandens beretning 2014

Læs artiklen Ministerbetjeningsreglen – et år efter

Retningslinjer for langsom aktindsigt

Offentlighedsloven sikrer ret til aktindsigt i en myndigheds generelle retningslinjer for behandling af bestemte sagstyper (§ 26, nr. 4). Denne ret gælder uanset undtagelser for interne dokumenter, ministerbetjening m.v.

Journalist Thomas Foght, Metroxpress søgte 2. november aktindsigt i Justitsministeriets interne retningslinjer for behandling af sager om aktindsigt, og ministeriet gav aktindsigt 19. november.

Justitsministeriet skriver til Metroxpress, at det er tvivlsomt, om retningslinjerne er omfattet af retten til aktindsigt, men ministeriet “har dog truffet afgørelse om” at give aktindsigt efter reglen om meroffentlighed (§ 14, stk.1). Se svar fra Justitsministeriet.

Proceduren i korte træk

Det fremgår af Justitsministeriets retningslinjer, at Forvaltningsretskontoret skal inddrages i sager om aktindsigt. Fagkontoret, som sagen hører under, skal udfylde et skema og sende relevante dokumenter til Forvaltningsretskontoret. Et udkast til afgørelse skal sendes til fagkontoret med en frist for kommentarer på højst 2 arbejdsdage.

“Efter behov” forelægges sagen for afdelingschefen i Lovafdelingen og evt. departementschef/minister. I særlige tilfælde f.eks. “følsomme sager” nedsættes en “taskforce”. Det skal overvejes, om der er behov for forudgående orientering af særlige rådgivere/pressechef, inden dokumenter udleveres. Se Justitsministeriets retningslinjer vedr. aktindsigt.



Kritik og svar
Metroxpress omtaler Justitsministeriets retningslinjer 24.november.I artiklen kritiserer jeg, at offentlighedslovens krav til hurtighed ikke fremgår af ministeriets retningslinjer, og at proceduren er så besværlig, at man ikke kan overholde kravene til hurtighed i den lov, som de selv har lavet.

Justitsministeriet afviser, at det ikke overholder reglerne om hurtighed, og skriver i en mail til Metroxpress bl.a., at “dem, der behandler sagerne er således fuldt ud bekendt med offentlighedslovens frister og de målsætninger for behandlingen af aktindsigtssager, som er opstillet i lovens forarbejder.

Det gælder også målsætningen om, at sager, der er klart identificerede, og som indeholder et begrænset antal dokumenter, som ikke kræver en nærmere gennemgang, færdigbehandles i løbet af 1-2 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen.” Læs artikel på metroxpress.dk.

Kommentar

Aktindsigt i en myndigheds generelle retningslinjer vil ofte have offentlig interesse. Retningslinjer kan dels handle om procedure som Justitsministeriets retningslinjer for aktindsigt, men kan også handler om kriterier for de afgørelser en myndighed skal træffe f.eks. tildeling af ydelser efter den sociale lovgivning. 

Anmodningen om aktindsigt fra Thomas Foght var klart identificeret og handlede kun om et enkelt dokument nemlig ministeriets generelle retningslinjer for behandling af aktindsigt.

Der er ikke tvivl om, at sådanne retningslinjer skal udleveres (§ 26, nr.4). 

Nogle myndigheder, der selv er klar over, at en aktindsigt er trukket for længe, skriver uden nærmere forklaring, at aktindsigten er tvivlsom, men der “dog” gives aktindsigt som meroffentlighed.

Man tænker måske, at det er usandsynligt at få en klage, når der “dog” gives aktindsigt. Denne finte bruges også af Justitsministeriet i svaret til Metroxpress, som først kommer efter 13 arbejdsdage. 

Justitsministeriets interne retningslinjer for aktindsigt nævner ikke, at anmodninger om anmodninger om aktindsigt skal besvares “snarest” ifølge offentlighedsloven (§ 36, stk. 2). Det fremgår ikke, at ministeriet skal tilstræbe at træffe afgørelse i løbet af 1 – 2 arbejdsdage i klart identificerede sager om et begrænset antal dokumenter, som ikke kræver nærmere overvejelse.

Ministeriets embedsmænd kender sikkert lovens krav til hurtighed. For så vidt kan det være overflødigt at nævne hovedreglen om 1 – 2 arbejdsdage, men lidt underligt når andre frister bliver nævnt. Problemet er, at Justitsministeriets interne procedure er tilrettelagt sådan, at lovens hovedregel om hurtighed ikke kan opfyldes.

Naturfond kan hemmeligholde dokumenter uden klageadgang

Naturfonden bliver en ny stærk aktør i de kommende år på naturområdet i Danmark. Folketinget vil  inden jul vedtage loven om Den Danske Naturfond. Ifølge miljøministerens lovforslag, er der mulighed for aktindsigt hos Naturfonden men ingen klagemulighed, hvis fonden afslår. Lovforslaget er vedtaget fredag den 19. december.

Offentlighedsregler uden klageadgang
Naturfonden etableres ifølge lovforslagets § 1 uden for den offentlige forvaltning, og fonden er derfor ikke automatisk omfattet af offentlighedsloven. Offentlighedsloven skal dog gælde for fonden ifølge lovforslagets § 3, men uden klagemulighed. Det spiller i øvrigt ikke nogen væsentlig rolle, at Naturfonden bliver omfattet af offentlighedsloven, for den skal være omfattet af miljøoplysningsloven, der typisk giver mere offentlighed.

Naturfonden får vigtige offentlige funktioner og skal derfor være omfattet af miljøoplysningsloven ifølge Aarhuskonventionen og EU-direktiv om adgang til miljøoplysninger. Det fremgår eksplicit af lovforslagets § 4, stk. 1, men ville også gælde uden denne bestemmelse. Tilføjelsen i § 4, stk.2 betyder, at miljøoplysningslovens klagemuligheder ikke vil gælde for Naturfonden. Ifølge lovens § 4, stk. 3 skal fonden selv afgøre klager over afslag på aktindsigt.

Det fremgår ikke af lovforslagets bemærkninger, at den normale klagemulighed for afslag på aktindsigt bliver fjernet med lovforslaget. Så vidt jeg kan se, har ingen folketingsmedlemmer haft bemærkninger til dette væsentlige punkt.

Aarhuskonventionen stiller krav til klageadgang
Den grundlæggende internationale krav om offentlighed for miljøoplysninger findes i Aarhuskonvention, der blev underskrevet i 1998 i Aarhus. Den er ratificeret af mange lande og af EU. Ifølge Aarhuskonventionen (art. 9, 1) skal et land sikre, at afslag på aktindsigt kan prøves ved et uafhængigt klageorgan eller en domstol, der kan træffe bindende beslutning.

I UNECEs guide til Aarhuskonventionen (2000 side 126) skal det enkelte land sikre en særlig hurtig og gratis adgang prøvelse. Det gælder også for et land, der bygger kontrollen på domstolsprøvelse.

Folketingets Ombudsmand beslutter principielt selv om en sag giver anledning til prøvelseved ombudsmanden, og han kan ikke træffe bindende afgørelse. Derfor kan en mulighed for vurdering ved ombudsmanden ikke leve op til de internationale krav om en kontrolinstans, der træffer bindende afgørelse.

Der er ikke etableret en særlig hurtig og gratis (eller billig) procedure for prøves af aktindsigt ved domstole. Min konklusion er, at Danmark overtræder Aarhus-konventionen, når loven om Naturfond fjerner den klageadgang, som der ellers ville være til Natur- og miljøklagenævnet.

En dårlig tjeneste
Naturfonden bliver en vigtig aktør på naturområdet i Danmark, og der vil givetvis komme stor offentlig interesse for fondens dispositioner. Det er en meget dårlig idé at overlade til Naturfonden selv at afgøre, om dispositioner skal hemmeligholdes. Der vil ganske vist være mulighed for at rejse en retssag om afslag på aktindsigt, men det vil være bekosteligt og tage lang tid.

Folketinget gør Naturfonden en dårlig tjeneste ved at fjerne den almindelige klageadgang. Konsekvensen er, at den demokratiske kontrol og debat bliver forringet, og den manglende klageadgang vil med stor sandsynlighed give grobund for mistillid til fondens dispositioner.

Se forslag til lov om Dan Danske Naturfond og lovforslagets behandling i Folketinget

Den gamle offentlighedslov gælder fortsat for miljøoplysninger

Miljøoplysningsloven henviser fortsat til den gamle offentlighedslov, og ifølge regeringens lovkatalog for 2014 – 15 skal der ikke ske ændringer i loven.

Svingende lovprogammer
Regeringens lovprogram for 2014 – 15 varsler ikke ændringer i miljøoplysningsloven. Det betyder, at lovens henvisninger til offentlighedsloven fortsat vil handle om den gamle offentlighedslov.

I folketingsåret 2010 – 11 blev forslag til ny miljøoplysningslov fremsat sammen med forslag til ny offentlighedslov, og begge lovforslag indeholdt nye undtagelser for ministerbetjening og for dokumenter, der udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer. Lovforslagene blev ikke færdigbehandlet.

I Folketingsåret blev forslag til ny offentlighedslov genfremsat, og denne gang på grundlag af en politisk aftale mellem S, R, SF, V og K.  Der blev ikke fremsat forslag til ny miljøoplysningslov. Den nye offentlighedslov blev vedtaget i juni 2013 og trådte i kraft 1.1.2014.

Miljøministeriet sendte et lovudkast i høring i sommeren 2013, der ville harmonisere miljøoplysningsloven med reglerne i den nye offentlighedslov, og regeringens lovprogram for 2013 – 14 varslede et lovforslag. Lovforslaget ville bryde med internationale krav til offentlighed.

Miljøministeriet bedyrede i januar 2014 til Aabenhedstinget.dk, at lovforslaget var lige på trapperne, men det blev ikke fremsat. Se artikel på aabenhedstinget.dk.

Vildledende retsinformation
Statens officielle retsinformationssystem skulle gerne give sikker information om gældende retsregler, men systemet har siden 1. januar 2014 ikke givet korrekt information om lovreglerne for aktindsigt i miljøoplysninger. Samme problem gælder for statens nye Offentlighedsportal.

Miljøoplysningsloven henviser til §§ i offentlighedsloven, men disse henvisninger giver ikke mening, hvis brugeren ser på §§ i den nye offentlighedslov. Den meget opmærksomme bruger vil tjekke “senere ændringer til forskriften” og opdage, at det ved lov 639 af 12/06/2013 er vedtaget, at henvisninger i miljøoplysningsloven skal forstås som henvisninger til den gamle offentlighedslov. Det betyder, at regler i den gamle offentlighedslov fortsat gælder for miljøoplysninger i bred forstand inklusive oplysninger om fødevarer og andre forhold, der har relevans for menneskers sundhed og sikkerhed. Det er derfor en sandhed med væsentlige modifikationer, når den gamle lov, der kan findes i Retsinformation, er markeret som et historisk dokument.

Ingen vejledning
Retsinformation indeholder en vejledning om miljøoplysningsloven fra 2006. Et udkast til vejledning fra Miljøstyrelsen blev sendt i høring i lige før jul i 2013. Her forklarede styrelsen, at reglerne i den gamle offentlighedslov, skal bruges, når de giver den bedste retsstilling. Udkastet kan fortsat ses på høringsportalen, men det findes hverken på Retsinformation eller på Offentlighedsportalen. Der er stort behov for vejledningen for at undgå total forvirring, men den er tilsyneladende endnu ikke blevet godkendt.

Aktindsigt i Kystinspektoratets flytning hører under miljøoplysningsloven

Ombudsmanden kritiserer, at Transportministeriet brugte den nye offentlighedslov til at afslå aktindsigt i sagen om direktoratets flytning til Miljøministeriet. Miljøoplysninger har en bred betydning ifølge EU-domstolens praksis, udtaler ombudsmanden.

I forbindelse med en regeringsomdannelse blev Kystinspektoratet i begyndelsen af 2014 flyttet fra Transportministeriet til Miljøministeriet. Journalist Lars Teilmann, Nordjyske søgte 10/2 aktindsigt i korrespondancen mellem Transportministeriet og Kystinspektoratet, andre ministerier og andre myndigheder i sagen om den organisatoriske flytning. Han anmodede også om aktindsigt i eventuelle interne dokumenter, som måtte være udarbejdet om baggrunden for flytningen. Transportministeriet udleverede enkelte dokumenter 28/2, men afslog aktindsigt i de fleste med henvisning til, at de var undtaget efter reglen om ministerbetjening i den nye offentlighedslov. Dette afslag blev indbragt for Ombudsmanden 11/3.

Folketingets Ombudsmand har 11/9 afgjort, at aktindsigt i sagen skal behandles efter miljøoplysningsloven. Se udtalelsen.

Det gør en forskel, fordi miljøoplysningsloven giver videre adgang til oplysninger end offentlighedsloven. Loven bygger på Aarhuskonventionen og EU-direktivet om miljøoplysninger.

Transportministeriet argumenterede for, at sagen ikke handlede om miljøoplysninger. Ministeriet forklarede, at flytningen var rent organisatorisk og ikke ville betyde ændringer i varetagelsen af opgaverne. Ombudsmanden lagde vægt på, at det ikke er afgørende, om flytningen rent faktisk vil betyde ændringer for miljøet. Det afgørende er, om den kan påvirke miljøelementer (§ 3, nr. 3), og ombudsmanden fandt, at flytning af sagsområder fra et ministerium til et andet erfaringsmæssigt ofte får betydning for opgavevaretagelsen f.eks. på grund af ændret prioritering og politisk fokus eller indpasning i andre bevillingsmæssig forhold og forudsætninger mv.

Ombudsmanden henviste endvidere til, at “miljøoplysninger” efter EU-domstolens praksis har et bredt anvendelsesområde jf. f.eks. sagen C-321/96 Mecklenburg.

Et lovudkast om ændring af miljøoplysningsloven, der var i høring for godt et år siden, blev ikke fremsat i folketingssamlingen 2013 – 14, Det ville have indført samme undtagelser i denne lov som i den nye offentlighedslov bl.a. undtagelsen for ministerbetjening. Nogle af de foreslåede ændringer ville være i strid med internationale forpligtelser. Se høringssvar fra Nils Mulvad og Oluf Jørgensen.

Miljøstyrelsen har udsendt en vejledning om, at den gamle offentlighedslov fortsat gælder for miljøoplysninger. Styrelsen har udtalt, at vejledningen blot er midlertidig, indtil en ny miljøoplysningslov bliver gennemført.

Udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand i sagen om Kystinspektoratet henviser til EU-domstolens praksis og må give regeringen stof til eftertanke. Når lovkataloget for 2014 – 15 bliver fremlagt 7. oktober vil det vise sig, om regeringen i det kommende folketingsår vil fremsætte et forslag om ændring af miljøoplysningsloven.