Tagged: Boganmeldelse

Tal! sammen! – ny bog af Ejvind Hansen

Chefforsker ved DMJX Ejvind Hansen er aktuel med en ny bog om samtalen.

I bogen Tal! – sammen! undersøger Ejvind Hansen en række paradokser, som ligger indbygget i samtalen. Paradokser, som vi ikke kan løse, men som vi alligevel må forsøge at løsne op for.

Samtalens vilkår er forskellighed. Samtidig forsøger samtalen at overvinde denne forskellighed. Og den gode samtale forudsætter, at vi lærer at reflektere over samtalens grænser og indimellem at holde mund, hedder det i bogen.

Læs mere på Ejvind Hansens blog offentligheder.dk.

Tal! – sammen! Af Ejvind Hansen. Forlaget Mindspace, 2017. 160 sider.

Kommentarer lukket til Tal! sammen! – ny bog af Ejvind Hansen Posted i Tagged med

Ny rapport om migration anbefaler forbedret mediedækning

Medier bør følge mere op på historier og bør undgå stereotyper, anbefaler ny rapport fra International Organization for Migration (IOM), der undersøger data og datakilder for forsvundne migranter.

Fatal Journeys vol. 3 har fokus på data og datakilder om verdens flygtninge og indvandrere, men peger også på, at mediedækningen spiller en vigtig rolle i framingen af den politiske og offentlige debat.

Kapitlet Mixed messages: Media coverage of migration and fatalities, der er skrevet af Ann Singleton fra University of Bristol og Aidan White, direktør i Ethical Journalism Network, inddrager aspekter som presseetik, informationsfrihed, sprogbrug og fortælleform. Forfatterne kommer med mange anbefalinger til forbedringer og nævner bl.a. at følge op på historierne, at undgå stereotyper i dækningen samt at skabe en god redaktionel praksis baseret på etiske principper.

Ifølge rapporten er der på globalt plan registreret mere end 22.500 migranter, som enten er døde eller forsvundet siden 2014. Det egentlige tal vil være langt højere, fordi mange dødsfald og dødsulykker aldrig bliver opdaget og registreret.

Anden del af rapporten med udførlige regionale analyser udkommer i november 2017.

Fatal Journeys kan downloades på IOMs hjemmeside

Fatal Journeys Volume 3 Part 1: Improving Data on Missing Migrants. International Organization of Migration, 2017. 136 s.

IOM (grdl. 1951) har base i Genève og blev sidste år tilknyttet FN-systemet. Organisationen udsender hvert andet år en samlet rapport om den globale migration, World Migration Report. Seneste rapport er fra 2015.

Politikens artikelserie om migranter er et glimrende eksempel på det, som rapporten fra IOM efterlyser. Sammen med britiske The Guardian, tyske Der Spiegel, franske Le Monde, italienske La Stampa og spanske El País undersøger Politiken migrant- og flygtningesituationen syd for Middelhavet.

Medieansvarsloven med kommentarer – nyt opslagsværk om medieret og presseetik

Ny bog gennemgår, hvem der har strafansvar for mediernes indhold i en tid med mange forskellige (digitale) medier og brugergenereret indhold.

 

Bogens forfattere – advokaterne Peter Lambert og Iben Gjessing – opsamler og kommenterer gældende ret og praksis på det medieretlige område, herunder de digitale medier.

De gennemgår Medieansvarslovens paragraffer systematisk og redegør for domstolenes retspraksis og for Pressenævnets praksis vedrørende god presseskik og genmæle.

Læseren kan slå op på emner som sociale medier, brugergenereret indhold, skjulte optagelser, gengivelse af tekst og udtalelser m.m. Grundbogen indeholder også et register over relevante domme og afgørelser.

Læs mere på djoef-forlag.dk

Medieansvarsloven med kommentarer. Af Peter Lambert & Iben Gjessing. Djøf Forlag, 2017. 539 sider.

Kommentarer lukket til Medieansvarsloven med kommentarer – nyt opslagsværk om medieret og presseetik Posted i Tagged med ,

Ny rapport om migration anbefaler forbedret mediedækning

Medier bør følge mere op på historier og bør undgå stereotyper, anbefaler ny rapport fra International Organization for Migration (IOM), der undersøger data og datakilder for forsvundne migranter.

Fatal Journeys vol. 3 har fokus på data og datakilder om verdens flygtninge og indvandrere, men peger også på, at mediedækningen spiller en vigtig rolle i framingen af den politiske og offentlige debat.

Kapitlet Mixed messages: Media coverage of migration and fatalities, der er skrevet af Ann Singleton fra University of Bristol og Aidan White, direktør i Ethical Journalism Network, inddrager aspekter som presseetik, informationsfrihed, sprogbrug og fortælleform. Forfatterne kommer med mange anbefalinger til forbedringer og nævner bl.a. at følge op på historierne, at undgå stereotyper i dækningen samt at skabe en god redaktionel praksis baseret på etiske principper.

Ifølge rapporten er der på globalt plan registreret mere end 22.500 migranter, som enten er døde eller forsvundet siden 2014. Det egentlige tal vil være langt højere, fordi mange dødsfald og dødsulykker aldrig bliver opdaget og registreret.

Anden del af rapporten med udførlige regionale analyser udkommer i november 2017.

Fatal Journeys kan downloades på IOMs hjemmeside

Fatal Journeys Volume 3 Part 1: Improving Data on Missing Migrants. International Organization of Migration, 2017. 136 s.

IOM (grdl. 1951) har base i Genève og blev sidste år tilknyttet FN-systemet. Organisationen udsender hvert andet år en samlet rapport om den globale migration, World Migration Report. Seneste rapport er fra 2015.

Politikens artikelserie om migranter er et glimrende eksempel på det, som rapporten fra IOM efterlyser. Sammen med britiske The Guardian, tyske Der Spiegel, franske Le Monde, italienske La Stampa og spanske El País undersøger Politiken migrant- og flygtningesituationen syd for Middelhavet.

Opdateret 5. november 2017.

Medieansvarsloven med kommentarer – nyt opslagsværk om medieret og presseetik

Ny bog gennemgår, hvem der har strafansvar for mediernes indhold i en tid med mange forskellige (digitale) medier og brugergenereret indhold.

Bogens forfattere – advokaterne Peter Lambert og Iben Gjessing – opsamler og kommenterer gældende ret og praksis på det medieretlige område, herunder de digitale medier.

De gennemgår Medieansvarslovens paragraffer systematisk og redegør for domstolenes retspraksis og for Pressenævnets praksis vedrørende god presseskik og genmæle.

Læseren kan slå op på emner som sociale medier, brugergenereret indhold, skjulte optagelser, gengivelse af tekst og udtalelser m.m. Grundbogen indeholder også et register over relevante domme og afgørelser.

Læs mere på djoef-forlag.dk

Medieansvarsloven med kommentarer. Af Peter Lambert & Iben Gjessing. Djøf Forlag, 2017. 539 sider.

Guidelines til håndtering af hate speech på nettet

Hvor går grænsen mellem barsk kritik og hadefuld tale? Det giver UNESCO’s rapport Countering online hate speech et bud på, som også kan bruges i Danmark.

Det er en kompliceret balancegang, når forsvaret for en fundamental rettighed som ytringsfrihed skal afbalanceres med  beskyttelse af almindelig menneskelig værdighed.

Countering online hate speech giver et overblik over, hvordan begrebet hate speech tolkes rundt omkring i verden, og hvordan private virksomheder som Facebook, Twitter og Google opererer med egne udbyggede definitioner. Rapporten gennemgår også de tiltag, der er iværksat lokalt, nationalt og internationalt for at dæmme op for hate speech særligt på sociale medier.

Andrew Sellars fra Boston University School of Law gav i december 2016 sit bud på at definere hate speech i paperet Defining hate speech.

Download rapporten Countering online hate speech

Rapporten er udgivet i UNESCO Series on Internet Freedom

Countering online hate speech. Af Iginio Gagliardone, Danit Gal, Thiago Alves & Gabriela Martinez. UNESCO, 2015. 71 sider.

International rapport om mediernes etiske udfordringer

Den årlige rapport fra Ethical Journalism Network (EJN ) om de væsentligste etiske udfordringer for medier og journalister i 2016 er netop udkommet. Rapporten indeholder bl.a. en række tips og guidelines til fair journalistik.

Rapporten tematiserer de væsentligste etiske spørgsmål, der har trængt sig på i årets løb for nyhedsmedierne verden over – lige fra emner med stor bevågenhed i de vestlige medier som Brexit og Donald Trump til hate speech i mediedækningen i Asien og Afrika.

Et centralt kapitel i rapporten handler om etik i nyhedsbilleder: Refugee images – ethics in the picture. Udgangspunktet er billedet af den døde flygtningedreng Aylan Kurdi, som fra den ene dag til den anden satte et menneskeligt ansigt på flygtningekrisen. Selv om billedet blev delt vidt og bredt på de sociale medier, vakte publiceringen i de etablerede medier alligevel stærke følelser. I rapporten kan man læse om de overvejelser og beslutninger, der træffes på redaktionerne, før billeder af flygtninge og krigsofre dukker op i aviser eller som videoer og stillbilleder på en skærm.

En andet nøglepunkt i år er falske nyheder, som behandles i kapitlet Fake News: Facebook and Matters of Fact in the Post-Truth Era.

Som noget af det positive fra nyhedsstømmen i 2016 fremhæver rapporten afsløringen af den store korruptionssag omkring Panama Papers, hvor 400 journalister fra 80 lande deltog.

Læs hele rapporten

Kommentarer lukket til International rapport om mediernes etiske udfordringer Posted i Tagged med ,

De besatte – ny bog af Flemming Rose

debesatteFlemming Roses nye bog er et vigtigt bidrag til debatten om ytringsfrihedens vilkår, hedder det i flere anmeldelser.

Bogen handler først og fremmest om den tidligere kulturredaktørs tid på Jyllands-Posten, hvor han spillede en central rolle i forbindelse med Muhammed-tegningerne.Efterfølgende blev Flemming Rose en efterspurgt debattør.

I bogen beskriver han, hvordan ledelsen i JP/Politikens Hus forsøgte at begrænse hans ytringsfrihed og optræden i offentligheden. Ifølge ledelsen i JP/Politikens Hus var det nødvendigt af hensyn til de øvrige medarbejderes sikkerhed.

En lang række journalister og kulturfolk har indstillet Flemming Rose til Cavling-prisen for trilogien Tavshedens tyranni, Hymne til friheden og De besatte. I indstillingen hedder det bl.a.: ‘… har Rose i flere år på egen person oplevet, at mens JP/Politikens ledelse holdt de fine idealer højt udadtil, gik den indadtil overordentlig grundigt til værks for at lukke munden på den mand, som i offentligheden var ytringsfrihedens mest markante stemme’.

De besatte. Af Flemming Rose. People’sPress, 2016.

Ejvind Hansen anmelder ‘MEN – ytringsfrihedens historie i Danmark’

menBogen giver et godt detaljeret indblik i en bestemt side af ytringsfrihedens historie, men er som al historiefortælling også  et partsindlæg, skriver Ejvind Hansen i sin anmeldelse af Mchangama og Stjernfelts 1081 sider lange bog om ytringsfriheden.

 

Af Ejvind Hansen, forskningschef i journalistisk filosofi ved DMJX

Jacob Mchangama og Frederik Stjernfelt har med bogen gjort en vigtig bog, som har meget på hjerte, og som baserer sig på en historisk viden og detaljerigdom, der vil være oplysende for de fleste læsere. Særligt vil bogen tjene et vigtigt og godt formål i at minde os om de udfordringer, der trænger sig på, når vi sætter grænser for ytringsfriheden.

Man skal imidlertid heller ikke være blind for, at bogen samtidig er et partsindlæg. Dette bliver tydeligt gennem en klar tilskæring efter hvem, der er helte og skurke. Tilskæringen er mulig, fordi forfatterne har et klart defineret ideal for ytringsfriheden: Ytringsfriheden bør være så ubegrænset som mulig – ja, faktisk er de eneste grænser, som forfatterne synes at acceptere, fremstillingen af børneporno (s. 612-4) og “direkte opfordringer til alvorlige forbrydelser og grove og usande sigtelser mod enkeltpersoner” (s. 944).

Som en af dem der åbent har vedstået at være tilhænger af “Ytringsfrihed – MEN” (som er bogens hovedfjende) har det været givende at blive udfordret på mine synspunkter. Når jeg skriver, at bogen er vigtig, er det imidlertid også vigtigt for mig at sige, at det kunne være rigtig godt, hvis en historiker med et andet syn på ytringsfriheden skrev en tilsvarende bog. For som forfatterne skriver i bogen, så bruger man jo ofte historieskrivning til at retfærdiggøre sig selv (s. 88).

Adskillelse mellem tale og handling
Særligt savner jeg en refleksion over bogens hovedpointe om, at alt for mange overser pointen om, at man bør adskille ytringer og handlinger. Synspunktet bygger på oplysningstidens tænkere (Spinoza og Kant) og deles også af koryfæer som Birkner, Grundtvig, Pio og PH.

Mit personlige problem er bare, at selve den skarpe adskillelse mellem tale og handling er åbenlyst forkert. Dermed gør jeg mig i forfatternes øjne til en “pedant” (s. 937-8). Men jeg er ikke sikker på, at f.eks. forældrene til de børn, der gennem ytringer på Facebook er blevet mobbet til selvmord synes pointen er så pedantisk. Eller at den medarbejder, der møder ordene “Du er fyret!” fordi chefen ikke kan lide de ting, som man står for, synes pointen er pedantisk.

Forfatterne kommer meget kort ind på talehandlingsteoriens indvending mod deres position, hvor de påpeger at talehandlingsteoretikerne jo fastholder en distinktion mellem tale og handling (s. 938). Men forfatterne overser fuldstændig den dybere pointe: Selvom vi kan skelne mellem tale og handling, så er der altid også handling i at tale. Og derfor kan talen gøre lige så stor skade som alle mulige andre handlinger. Det er jo ikke det samme som at sige, at alle talehandlinger er lige så skadelige som alle almindelige handlinger (og omvendt i øvrigt). Men pointen bliver jo, at når tale også kan have handlingsmæssige implikationer, så kan vi ikke bygge hele ytringsfrihedsteorien op omkring en skarp adskillelse.

Frisættelse af alle stemmer
Betyder en frisættelse af alle stemmer, at flest mulige kommer til orde? Eller betyder det blot at de stærkeste stemmer råber så højt at svagere stemmer overtrumfes? Jeg er her med på, at vi får noget bøvl, når vi skal definere hvilke stemmer, der er svage og stærke. Men vi får altså også noget bøvl ved at ignorere spørgsmålet helt.

Opsummerende kan man sige, at bogen giver et godt detaljeret indblik i en bestemt side af ytringsfrihedens historie, og som sådan er det en vigtig bog. Men som al historiefortælling er også denne et partsindlæg. Med lidt held bliver den en opfordring til at andre tager den samme handske op – så vi kan få den gode debat om grænserne for ytringsfrihed, som er en helt uomgængelig forudsætning for et vel reguleret demokratisk samfund.

Læs en udvidet udgave af denne anmeldelse på Ejvind Hansens blog

MEN. Ytringsfrihedens historie i Danmark. Af Jacob Mchangama og Frederik Stjernfelt. Gyldendal, 2016. 1081 sider.

Kommentarer lukket til Ejvind Hansen anmelder ‘MEN – ytringsfrihedens historie i Danmark’ Posted i Tagged med ,

Ny bog om mediejura for journalister og andre mediearbejdere

Forfatterne til den juridiske moppedreng Medieretten (2013) har nu skrevet en noget lettere bog om mediejura for journalister og andre mediearbejdere.

mediejuraforjournalisterDet er juraprofessorerne Søren Sandfeld Jakobsen, Aalborg Universitet og Sten Schaumburg-Müller, Syddansk Universitet, som står bag bogen, der netop er udkommet på Jurist- og Økonomforbundets forlag.

Mediejura for journalister – og andre mediearbejdere er baseret på forfatternes mere omfangsrige værk Medieretten. Men mens Medieretten primært henvender sig til jurister, har den nye bog fokus på de problemstillinger, som journalister og andre mediearbejdere står over for i deres daglige arbejde.

 

Bogen vil senere blive anmeldt her på siden af Vibeke Borberg.

Se forlagets omtale af bogen

Mediejura for journalister – og andre mediearbejdere. Af Søren Sandfeld Jakobsen og Sten Schaumburg-Müller. Jurist- og Økonomforbundets forlag, 2016. 375 kr.

Kommentarer lukket til Ny bog om mediejura for journalister og andre mediearbejdere Posted i Tagged med