Tagged: Privatliv

Foreløbigt punktum i Se og Hør-sagen

Med byrettens seneste dom i Se og Hør-sagen er der nu sat et foreløbigt punktum i sagen, der er  blevet kaldt Danmarkshistoriens største medieskandale.

seoghorRetten i Glostrup idømte i torsdags (den 24. november 2016) en tidligere ansat i IBM/Nets og tidligere chefredaktører og journalister på Se og Hør fængselsstraffe for uberettiget at have skaffet sig adgang til kendte og kongeliges kreditkortoplysninger. Én tidligere chefredaktør blev frifundet. I august blev
to redaktionschefer desuden idømt fængselsstraffe i den del af sagen, hvor også Aller Media blev idømt en bøde på 10 mio. kr.

Alle tiltalte i Se og Hør-komplekset er dømt på nær én
Dermed er alle tiltalte på nær én fundet skyldige i sagen, og de dømte er alle straffet fængselsstraffe, der alle er gjort helt eller delvist betingede med vilkår om samfundstjeneste i mellem 100 og 200 timer.

Den såkaldte tys-tys-kilde fik den strengeste straf på 1 år og seks måneders ubetinget fængsel, mens Henrik Qvortrup blev idømt fængsel i 15 måneder, hvoraf 3 måneder skal afsones nu. Kim Henningsen blev idømt 1 års betinget fængsel, og Kasper Kopping og Ken B. Rasmussen blev hver idømt 4 måneders betinget fængsel. Det var Ken B. Rasmussen, der fik sagen til at rulle, da han i april 2014 udgav den virkelighedstro roman Livet det forbandede.

Særligt skærpende omstændigheder
Ved udmålingen af straffene i sagen lagde retten bl.a. lagt vægt på omfanget og karakteren af de strafbare aktiviteter. Retten anførte, at aftalen mellem Se og Hør og tys-tys-kilden indebar en systematisk overvågning af en lang række offentligt kendte personers færden og dermed en betydelig krænkelse af disse personer. Samarbejdet indebar desuden et brud på den grundlæggende tillid, som offentligheden må have til håndteringen af private personers betalingsoplysninger.

Retten anså det som en skærpende omstændighed, at formålet med indgåelsen af aftalen var at tjene penge på at levere oplysninger uden samfundsmæssig værdi, der alene skulle bruges til ren underholdning, og at der samlet blev udbetalt ikke under 365.503 kr. til tys-tys-kilden.

Fængselsstraf til redaktionelle medarbejdere er yderst sjældent
Ifølge DMJX’s mediejurist Vibeke Borberg er der tale om en hård dom. ‘Dommen er opsigtsvækkende, fordi det er yderst sjældent, at redaktionelle medarbejdere bliver idømt fængselsstraf. De hårde straffe viser, at domstolene anser den her slags forbrydelser for at være alvorlige, og at medierne ikke kan anvende sådanne metoder, når det alene drejer sig om underholdning om kendte og kongeliges privatliv. Brud på den almindelige beskyttelse af privatlivets fred og personlige oplysninger er kun lovlige, når det drejer sig om at få historier frem af klar og væsentlig samfundsmæssig interesse’, siger Vibeke Borberg.

Den tidligere ansatte hos IBM/Nets har anket dommen til landsretten, mens de øvrige dømte har udbedt sig betænkningstid. Den del af sagen, som blev afgjort i august, er slut.

Læs domsresumé på domstol.dk

Læs om sagen på Wikipedia

Se DR’s tema om sagen

Hør Mennesker og medier 25/11-2016, hvor bl.a. Vibeke Borberg deltager

 

Ny bog om informationsret

Lærebog i informationsret behandler en række immaterialretlige emner som ophavsret, erhvervshemmelighedsbeskyttelse, persondataret og personlighedsret og præsenterer informationsretten som en tværgående disciplin.

laerebogiinformationsret

Lærebog i informationsret er netop udkommet på Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Bogens forfattere er tilknyttet Center for informations- og innovationsret ved Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet, og forskningschef i medieret på DMJX Vibeke Borberg bidrager med et kapitel om personlighedsret.

Personlighedsret er en juridisk disciplin, som beskæftiger sig med de retsregler, der beskytter individets integritet og personlighed, og som giver individet ret til at forbyde andre at foretage nærmere angivne behandlinger af information, der kan henføres til den pågældende person.

Personlighedsretten omfatter navnlig emner som retten til eget navn, billede og stemme, retten til egne oplysninger og historie, retten til privatliv, ære og omdømme, retten til egen identitet og valg af eget personlighedsbillede i offentligheden.

Personlighedsretlige problemstillinger har fået en stadig større betydning i takt med internettets udbredelse, den teknologiske udvikling og digitaliseringen af almindelige kommunikationsformer og nyhedsformidlingen. Den enkle måde, hvorpå information om et menneske, herunder navnlig personbilleder og personoplysninger, kan offentliggøres og videreformidles til en større og nogle gange ubegrænset kreds, aktualiserer ofte spørgsmål af personligheds- retlig karakter. Det samme gælder teknologier, som til samfundsmæssige eller kommercielle formål kan indsamle og lagre information om enkeltpersoners færden i det offentlige rum, og den persondyrkelse af kendte mennesker, som kan være forbundet med betydelige ideelle og kommercielle interesser.

Læs Vibeke Borbergs kapitel

Lærebog i informationsret. Af Henrik Udsen (ansv. red.), Vibeke Borberg, Thomas Riis, Morten Rosenmeier & Jens Schovsbo. Djøf Forlag, 2016.

Ekstra Bladet dømt til at betale rekordstor godtgørelse til gidsler

Chefredaktør Poul Madsen og JP/Politikens Hus blev dømt til at betale 300.000 kr. til hver af de to søfolk, der sad i fangenskab som gidsler i Somalia. Byretten fandt, at Ekstra Bladets dækning var unødigt krænkende på grund af de meget private billeder og oplysninger, som blev offentliggjort gennem næsten 1 år.

De to sømænd blev kidnappet af somaliske pirater i januar 2011 og sad som gidsler i mere end to år, før de blev frigivet mod betaling af en løsesum på knap 40 mio kr. Ekstra Bladets kampagne for at få gidslerne fri blev også kritiseret af Pressenævnet i december 2013.

Dommeren lagde vægt på, at Ekstra Bladet havde bragt hundredvis af billeder og private oplysninger, som i nogle tilfælde kom frem i interviews, der foregik under tvang og dødstrusler fra piraterne.

‘Ekstra Bladet gik alt for tæt på i forhold til gidslerne, som netop havde behov for særlig høj privatlivsbeskyttelse, fordi de var taget til fange’, siger Vibeke Borberg. Samtidig pointerer hun, at dommen fastslår, at dækningen af gidselsagen havde en klar og væsentlig samfundsmæssig interesse, som berettigede omtale af sagen både under gidseltagningen og efterfølgende.

‘Så på den ene side kan man sige, at retten anerkender, at der er en offentlig interesse, som betyder, at medier kan dække sagen, men at de skal være varsomme, fordi man let kan komme til at overskride grænsen for gidslernes privatliv, sådan som det var tilfældet i denne sag’, siger Vibeke Borberg til Ritzau.

Ekstra Bladet har besluttet ikke anke dommen.

En analyse af dommen til snarest blive offentliggjort på mediejura.dmjx.dk.

Læs domsresumé på domstol.dk

Hør Mennesker og Medier om sagen (20. maj 2016)

Den nye persondataforordning er nu endeligt vedtaget

privacy3Den nye persondataforordning er nu endeligt vedtaget og vil i 2018 afløse den gældende persondatalov. Formålet med forordningen er, at personer skal have større kontrol over deres egne data, og at sikre betryggende retlige rammer for det digitale indre marked i EU.

Overordnet skærper forordningen kravene til behandling af persondata og indeholder bl.a. et væsentligt højere bødeniveau. Fordningen bygger dog i vidt omfang ovenpå de eksisterende regler, som er blevet videreudviklet og tilpasset den digitale virkelighed for persondata. Forordningen lægger ligesom de gældende regler op til, at medlemsstaterne fastsætter undtagelser for behandling af personoplysninger, der udelukkende finder sted i journalistisk øjemed

‘De nye regler skal sikre, at fundamentale rettigheder for persondatabeskyttelse er garanteret for alle’ hedder det i EU-Kommissionens pressemeddelelse fra den 14. april.

Forordningen vil fra 2018 erstatte den nuværende persondatalov. Fra dette tidspunkt skal myndigheder, virksomheder og alle andre, som behandler persondata, følge reglerne i den nye forordning.

Forordningen indeholder en række stramninger og nye tiltag. Blandt de mest markante er:

  • virksomheder skal have styr på de persondata, der bliver indsamlet og skal kunne dokumentere det
  • større virksomheder og virksomheder, der arbejder med særligt følsomme personoplysninger skal have en ‘Data protection officer’
  • klarere regler for ‘retten til at blive glemt’ og skærpede krav om sletning af data
  • skærpede krav til samtykke, fx skal borgerne i højere grad end i dag give deres tydelige tilkendegivelse ved marketing eller videresalg til andre
  • børn under 13 år skal have forældrenes samtykke for at blive en del af sociale medier på nettet
  • virksomheder får pligt til at underrette Datatilsynet og berørte privatpersoner ved brud på sikkerheden
  • bøder på op til 4% af virksomhedens omsætning eller 20 mio. € ved overtrædelse af forordningen

Læs EU-Kommissionens pressemeddelelse

Læs Få styr på EU’s nye persondata-forordning på computerworld.dk

Se EU-baggrundsmateriale om beskyttelse af persondata

 

Hvad må sociale medier gøre ved dit indhold?

Når vi opretter en profil på sociale medier som Facebook, Instragram og Twitter, giver vi samtidig mediet en nærmest ubegrænset ret til bruge vores fotos og informationer. Vi er sjældent opmærksomme på det, men nu giver ph.d.-studerende Jøren Nielsen et overblik

 

UnknownHar du nogensinde overvejet, i hvilket omfang de sociale medier har ret til at bruge de billeder,  videoer og øvrige informationer, som du lægger ud på din profil? Har du sat dig ind i mediets rettigheder til at bruge dig i reklamer og anden markedsføring og til at lagre og analysere informationer om dig i kommercielt øjemed? Og ved du, hvilke muligheder du har for at forhindre brug og misbrug af dine informationer og samtidig være ’social’?

Dette og meget mere er Jøren Nielsen interviewet om i artiklen Ekspert: Sociale medier har ret til at misbruge dig på dmjx.dk. Jøren Nielsen er ph.d.-studerende ved DMJX og forsker i reguleringen af nye medier, herunder sociale medier. Han har kigget nærmere på vilkårene hos Facebook, YouTube, Snapchat, Instagram og Twitter og opstillet et skema, som giver et godt overblik over de sociale mediers rettigheder til brugernes indhold.

Læs artiklen på dmjx.dk

Oplysninger om private forhold skal slettes fra netmedier inden 3 år

privacy3Hvor mange medier husker egentlig at slette  informationer om enkeltpersoners rent private forhold på deres digitale platforme?

 

Netmediernes slettepligt
Alle offentligt tilgængelige netmedier, som er tilmeldt Pressenævnet i medfør af loven om  massemediers informationsdatabaser, har pligt til at slette informationer om enkeltpersoners rent private forhold senest 3 år efter forløbet af den begivenhed, der gav anledning til omtalen i netmediet. Dette følger af § 8, stk. 3 i lov om massemediernes informationsdatabaser.

Informationer om enkeltpersoners rent private forhold omfatter oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende.

Bestemmelsen indeholder en pligt for udbyderen af platformen til af egen drift at fjerne de pågældende oplysninger fra databasen, men da der ikke er noget, som tyder på, at reglen overholdes i praksis, har vi valgt at gøre særligt opmærksom på den her.

Slettepligten gælder ikke, hvis hensynet til den omtaltes interesse i, at informationerne slettes, undtagelsesvis bør vige for hensynet til informationsfriheden. Mediet  skal altså foretage en konkret vurdering af, om der er en sådan offentlig interesse i oplysningens tilgængelighed, at den ikke bør slettes inden for 3 års-fristen. Dette vil navnlig gælde væsentlige oplysninger om personer, som spiller en særlig rolle i offentligheden – så som politikere, magthavere og andre indflydelsesrige personer.

Hvilke medier er omfattet?
Listen af tilmeldte netmedier kan ses på www.pressenævnet.dk og omfatter bl.a. dr.dk, tv2.dk og belingskemedia.dk. Ikke tilmeldte netmedier er omfattet af reglerne i persondataloven, som i visse tilfælde stiller strengere krav til beskyttelse af personoplysninger på digitale platforme end loven om massemediers informationsdatabaser. Ikke tilmeldte digitale medier bør overveje at tilmelde sig Pressenævnet i medfør af loven om  massemediers informationsdatabaser § 6 for at få den mere fordelagtige retsstilling, som ofte vil følge af denne lov.

De presseetiske regler
I 2013 blev de Vejledende regler for god presseskik suppleret med en ny bestemmelse i pkt. B8, hvorefter tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger i digitale medier efter anmodning fra den omtalte kan forhindres i det omfang, det er muligt og skønnes rimeligt. Efter denne bestemmelse er et medie ikke forpligtet til at fjerne oplysninger fra nettet af egen drift, men til at behandle en anmodning herom fra den omtalte.

Pressenævnets praksis er indtil videre restriktiv, da ingen klagere endnu har fået medhold i at have krav på at få afindekseret oplysninger på digitale medier omfattet af medieansvarsloven.

Her & Nu bringer usædvanlig berigtigelse

MarieEfter krav fra Kongehuset beklager Her & Nu at have viderebragt usande oplysninger om, at prinsesse Marie har fået foretaget en brystforstørrende operation i Litauen 

Baggrunden for hoffets reaktion var ugebladets forsidehistorie den 30. september om, at prinsesse Marie sidste år havde fået opereret sine bryster større på en klinik i Litauen.

Ifølge Kongehusets kommunikationschef Lene Balleby er alle grænser i dette tilfælde overskredet. Der er tale om en usand historie – prinsesse Marie aldrig har været på klinikken og har i øvrigt aldrig har været i Litauen.

Når der alligevel er tale om en usædvanlig berigtigelse, skyldes det, at Her & Nu samtidig fastholder, at der er troværdige kilder til historien – og at kilderne tilmed har genbekræftet deres oplysninger efter Kongehusets henvendelse til Her & Nu. Men da chefredaktøren ikke vil afsløre kilderne – hvilket han ville være nødt til at gøre, hvis det kom til en retssag – trækker ugebladet i stedet historien tilbage.

Det er imidlertid en usædvanlig fremgangsmåde for et medie, som lever af at fortælle nærgående historier om kendte og kongelige. Normalt er det sådan, at man enten lægger sig ned og trækker en historie tilbage, som man ikke kan dokumentere, eller også fastholder man historien og dokumenterer sine oplysninger.

Her sætter man sig i stedet mellem to stole og lader det nu være op til ugebladets læsere (og mange andre, som har interesseret sig for sagen) at vurdere, hvem de tror mest på: Kongehusets statement om, at prinsesse Marie aldrig har været på klinikken og har i øvrigt aldrig har været i Litauen, eller chefredaktørens udtalelse om, at Her & Nu skam har troværdige kilder til historien, som de bare ikke vil stå frem med og derfor berigtiger.

Læs mere på dr.dk

Hør debatten i Mennesker og medier

Medieansvarsloven og privatlivsbeskyttelsen er forældet

Vibeke Borberg efterlyser en revision af både privatlivsbeskyttelsen og medieansvarsloven i Danske Mediers nyhedsbrev

’ Vores privatlivsbeskyttelse stammer fra 70’erne og tager ikke højde for, at digitaliseringen og internettet giver mulighed for at komme meget tæt på vores privatliv. Det område trænger i den grad til en revision. Og det samme gælder medieansvarsloven fra 1992’, udtaler Vibeke Borberg i et interview i nyhedsbrevet Danske Medier.

Om medieetik siger hun: ’ Vi er godt tjent med medier, der går tæt på, men vi bør også kunne kræve medier, der erkender, når noget går galt. Det ville hjælpe på det troværdighedsproblem, som medierne har.’

Læs interviewet på danskemedier.dk

Privatlivets grænser flyder ud

Straffelovens privatlivsbeskyttelse, som er fra starten af 1970’erne, tager ikke højde for de teknologier, som uden aktivt samtykke indsamler og lagrer oplysninger om, hvor vi er hvornår, skriver Vibeke Borberg i dette indlæg på altinget.dk den 17. juni (altinget.dk/justits).

Afgrænsningen af privatlivets fred har altid givet anledning til diskussion og vanskelige lovgivningsmæssige valg.

I øjeblikket er grænsen mellem det private og det offentlige i hastig forandring; især på grund af digitaliseringen og en udvikling i den almindelige opfattelse af, hvad det private er.

Straffelovens nuværende privatlivsbeskyttelse er fra begyndelsen af 1970’erne, hvor privatlivets fred hovedsagelig drejede sig om at beskytte de fysiske omgivelser, som privatlivet udfolder sig i. Dette er naturligvis stadig relevant, men i dag er det i lige så høj grad aktiviteter, der foregår i det offentlige rum og på internettet, som udfordrer privatlivets grænser. Der er derfor behov for en nytænkning af de regler, som beskytter privatlivets fred.

Hvad er privat?
Der er behov for en ny definition af, hvad det private er, og hvad privatlivsbeskyttelsen skal beskytte. Er det private udelukkende det, vi foretager os, når vi befinder os i det private rum, eller skal beskyttelsen også omfatte en ret til at være i fred, når vi færdes og opholder os i det offentlige rum? Bør vi have (en vis) ret til privatliv på internettet og sociale medier, eller må vi leve med, at alt, hvad vi foretager os i det digitale rum, foregår i offentlighed og både kan bruges kommercielt og imod os?

Der er behov for en diskussion af, hvordan vi kan opretholde (eller genvinde) det grundlæggende princip om, at det enkelte individ som udgangspunkt selv bestemmer, hvem det vil lukke ind i sin privatsfære. Dette princip er alvorligt udfordret af teknologier, som ubemærket og uden aktivt samtykke indsamler og lagrer oplysninger om, hvor vi er hvornår, og som i kombination med andre informationer er i stand til at danne en skræmmende præcis profil af os som mennesker og forbrugere.

Tvunget til at give afkald på privatlivet
Der er behov for en grundlæggende debat om betingelserne for at deltage som borger i informationssamfundet. Er det acceptabelt, at vi for at benytte uomgængelige kommunikationsmidler som mobiltelefoner, internettet og sociale medier må give afkald på grundlæggende privatlivsrettigheder? Ingen kan bevæge sig rundt på internettet uden at acceptere cookies, som registrerer, hvilke sider man besøger, og hvad man interesser sig for.

Og udbydere af eksempelvis sociale medier og e-mailkonti stiller normalt kun deres tjenester til rådighed mod en betingelsesløs accept af, at de frit og ubegrænset kan anvende brugernes informationer/informationer om brugerne til et hvilket som helst formål, de ønsker. Der er reelt tale om en tvangssituation, fordi ingen mennesker længere kan deltage i samfundslivet uden at være online.

Mediefriheden
Afgrænsningen af privatlivets fred har desuden betydning for definitionen af mediefriheden. Mediernes mulighed for at agere som public watchdog afbalanceres over for hensynet til en rimelig beskyttelse af privatlivets fred, og udformningen af privatlivsreglerne er afgørende for, hvor dette snit ligger. Hvis dette snit er utidssvarende eller svært at lægge, fordi reglerne er uklare, kan det få konsekvenser for mediernes demokratiske funktion: Medierne kan både blive for tilbageholdende i den kritiske journalistik og for nærgående i dækningen af historier uden informationsværdi. Ingen af delene er ønskværdige.

Af samme grund opfordrede den parlamentariske arbejdsgruppe om medieetik og medieansvar, der blev nedsat i kølvandet af Se & Hør-sagen, sidste år regeringen til at iværksætte en nærmere undersøgelse af definitionen af privatliv og privatlivsbeskyttelse. Arbejdsgruppen anbefalede, at der nedsættes et udvalg bestående af medierepræsentanter, juridiske forskere og medieforskere, som inddrages i denne proces. Det lyder som en rigtig god idé, der har min fulde støtte; men jeg vil nu anbefale et bredere sammensat udvalg, så privatlivsområdet som helhed kan underkastes en samlet og principiel udredning.

Offentliggørelse af billeder af kendte personer

Mediernes ret til at offentliggøre billeder af offentligt kendte personer uden deres samtykke belyses i en ny artikel af bl.a. Vibeke Borberg fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Artiklen er offentliggjort i tidsskriftet Juristen nr. 1, 2015.

Artiklen er baseret på en analyse af den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i den anden sag vedrørende prinsesse Caroline von Hannover af Monaco, som gennem mange år har forsøgt at beskytte sit privatliv mod eksponering i ugebladspressen (von Hannover nr. 2). Artiklen behandler også spørgsmålet, om retstilstanden i Danmark er i overensstemmelse med de principper, der lægges til grund i dommen.

Mediernes ret til at offentliggøre billeder af offentligt kendte personer uden deres samtykke kan efter artiklens konklusioner kort udlægges som følger:

  • Man må ikke fotografere (kendte) personer, som befinder sig på privat eller ikke frit tilgængeligt område. Sådanne områder er steder, hvor mennesker bor eller opholder sig, og offentlige og private lokaliteter, hvortil der ikke er almindelig fri adgang.
  • Definitionen af kendte personer omfatter politikere og andre, der administrerer og anvender offentlige midler, og alle andre, som inden for politik, erhverv, kunst og kultur, sport og underholdning m.v. spiller en rolle i offentligheden.
  • Kendte personer må finde sig i, at medierne offentliggør detaljer om deres privatliv, hvis dækningen er af offentlig interesse. Betingelsen om offentlig interesse er normalt opfyldt, hvis dækningen af det private relaterer sig til dét, som personen er kendt i offentligheden for.
  • Hvis et billede derimod viser den kendte i private eller dagligdagssituationer, og offentliggørelsen alene har til formål at tilfredsstille læsernes/seernes nysgerrighed efter privatlivsdetaljer om den kendte, er dækningen ikke af offentlig interesse. Dette gælder også, selvom den kendte er fotograferet i det offentlige rum.
  • Hvis den kendte giver tilladelse til bringe billedet, er alt i orden. Husk at få og gemme dokumentation for samtykket.

Læs hele artiklen