Aktindsigt i ministerbetjening
Folketingets Ombudsmand har truffet den første afgørelse om offentlighedslovens nye undtagelse for ministerbetjening. Ombudsmanden konkluderer, at en journalist fra Jyllands-Posten, der søgte aktindsigt har krav på det meste af indholdet i et notat fra SKAT.
Notatet, der er sendt fra SKAT til skatteministeriet, redegør for praksis vedrørende foreløbige fastsættelser af moms m.m., når virksomheder ikke har indberettet til tiden. Ombudsmanden konstaterer, at notatet er omfattet af undtagelsen for ministerbetjening (§ 24). Denne nye undtagelse omfatter udveksling mellem et ministerium og dets underordnede myndigheder eller mellem ministerier, når der er “konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning eller bistand”. Notatet fra SKAT handler klart om et emne, som ministeren på et tidspunkt må interesse sig for.
Den såkaldte “ekstraheringspligt” betyder, at der alligevel er ret til aktindsigt i det meste af indholdet. Ekstrahering betyder udtræk, det vil sige, at oplysninger skal trækkes ud af et dokument og udleveres. Ekstraheringspligten gælder for oplysninger, der bidrager til at supplere sagens bevismæssige grundlag eller i øvrigt tilvejebringes for at skabe klarhed med hensyn til sagens faktiske grundlag (§ 28).
Ombudsmanden fandt, at det meste af notatet beskriver praksis, problemer ved praksis, allerede gennemførte ændringer og af de tiltag, som SKAT har besluttet at gennemføre fremadrettet. Retten til aktindsigt gælder for sådanne oplysninger.
Ombudsmanden skriver bl.a. i udtalelsen: “Uanset at den del af oplysningerne, der omhandler SKAT’s tidligere praksis på området, isoleret set kunne betragtes som oplysninger om (tidligere) gældende ret, mener jeg i den forbindelse, at oplysningerne i den foreliggende sammenhæng må betragtes som fakta, der belyser motiverne for de tiltag, som SKAT planlægger i sagen…”
Den samme konklusion kunne også begrundes på anden måde. SKAT’s praksis bygger på en række beslutninger, og det fremgår af forarbejderne til den nye offentlighedslov, at endelige beslutninger er omfattet af ekstraheringspligten. Den nye offentlighedslov fastslår desuden, at dokumenter, der indeholder en “systematiseret gengivelse af praksis på bestemte områder”, er omfattet af aktindsigt (§ 26, nr. 5). Denne bestemmelse er måske ikke helt dækkende for notatet fra SKAT, og det er i så fald oplagt at bruge ekstraheringspligten (§ 28). Myndigheders egne beskrivelser af deres praksis hører til en sags faktiske grundlag. Det gælder også beskrivelser af en juridisk praksis.
Under den gamle offentlighedslov blev aktindsigt ofte afvist med undtagelsen for interne arbejdsdokumenter. Ekstraheringspligten, der ikke er ny, er ofte blevet overset både af myndigheder og journalister. Med den nye offentlighedslov er undtagelsen for interne dokumenter suppleret med nye undtagelser for ministerbetjening og dokumenter fra ministerier til folketingsmedlemmer. Dermed bliver det meget vigtigt, at ekstraheringspligten kommer til at fungere.
Journalister, der har brug for oplysninger, gør klogt i at nævne ekstraheringspligten udtrykkeligt (§ 28), når de kræver aktindsigt i ministerbetjeningsdokumenter m.m. Det kan være nyttigt at henvise til ombudsmandens praksis. Nu har vi den første udtalelse om ekstrahering efter den nye offentlighedslov.
En række sager om de nye undtagelser i offentlighedsloven er indbragt for ombudsmanden, og det bliver spændende at følge afgørelserne i de kommende måneder.