Ny rapport om medieetik
Kulturstyrelsen har offentliggjort en ny specialrapport om medieetik. Rapporten er en del af ”Rapportering om mediernes udvikling i Danmark” – en videnbank, som giver et opdateret overblik over mediernes tilstand i Danmark.
Hele rapporten og en sammenfatning af rapporten kan ses på Kulturstyrelsens hjemmeside. Rapporten er udarbejdet af et forskerhold fra RUC med Mark Blach-Ørsten i spidsen.
I rapporten præsenteres ifølge forfatterne ”resultaterne af en omfattende kortlægning af danske mediers etik.” Undersøgelsen består af en analyse af Pressenævnets praksis siden nævnets oprettelse i 1992, en kortlægning af de danske nyhedsmediers interne retningslinjer og en komparativ undersøgelse af disse retningslinjer over tid, et survey blandt journalister samt en interviewundersøgelse med journalister og redaktører.
Rapportens konklusioner kan opsummeres i følgende hovedpunkter:
• Der har kun været begrænset vækst i antallet af pressenævnssager fra 1992 til 2012, men klager fra erhvervsfolk og over erhvervsstof er i stigning, mens andelen af klager over kriminaljournalistik er faldende. Manglende forelæggelse er den mest almindelige begrundelse for kritik, men et stigende andel kendelser kritiserer medierne for mangelfuld research.
• Antallet af etiske retningslinjer udarbejdet af medierne selv er steget markant de senere år, og mediernes egne retningslinjer ligger ofte i forlængelse af de vejledende regler for god presseskik og handler om det journalistiske indhold.
• Pressenævnssager har ifølge de interviewede journalister ikke redaktionelle konsekvenser, og mere end halvdelen af de adspurgte har ikke oplevet nogle sanktioner som følge af overskridelse af presseetiske regler. Nogle peger dog på, at sagerne har ændret deres måde at arbejde på.
• De interviewede journalister oplever generelt, at der er kommet mere fokus på medieetik på deres redaktion, og at etiske spørgsmål jævnligt diskuteres på redaktionsmøder og i efterkritikken. Omvendt peger de på, at de kan blive pressede af redaktører eller kolleger til at gå på kompromis med etikken på grund af konkurrencen med andre medier.
Mere fokus på medieetik
Der er både godt og dårligt nyt i rapporten. Det er godt, at det ser ud til, at der er kommet mere fokus på medieetikken rundt om på redaktionerne, og at medierne i stigende grad selv udarbejder etiske retningslinjer. Selvom disse kodeks ofte ligger i forlængelse af de presseetiske regler og dermed ikke løfter den etiske overligger, skaber processen med at formulere mediets etiske grundsætninger større opmærksomhed om etikken blandt mediernes redaktionelle medarbejdere. Det kan være grunden til, at mange af de adspurgte journalister oplever etikken som en del af det journalistiske håndværk, der ligger på rygraden, og at etiske spørgsmål oftere diskuteres på redaktionsmøder og i efterkritikken. Der er dog det bekymrende skår i glæden, at mange af de nye netmedier ikke har det samme fokus på medieetik som de traditionelle, etablerede mediehuse.
Pressenævnssager uden redaktionelle konsekvenser
Det er derimod dårligt nyt, at Pressenævnssager tilsyneladende ikke får redaktionelle konsekvenser, og at mere end halvdelen af de adspurgte ikke har oplevet sanktioner som følge af overskridelse af presseetiske regler. Det tyder på, at det på mange medier er risikofrit at tilsidesætte god presseskik, og at man ikke indarbejder kritik fra Pressenævnet i tilgangen til det redaktionelle arbejde. Det vidner om tendens, som trækker i den modsatte retning i forhold til den positive melding om, at der er kommet mere fokus på medieetikken rundt om på redaktionerne, og det kunne tyde på, at den forøgede opmærksomhed om medieetikken er farveblind for de reaktioner, som pressenævnskritik nødvendigvis må kalde på over for den enkelte og i forhold til den redaktionelle linje. Denne inkonsistens – som af mange opfattes som en ligegyldighed over for kritik fra Pressenævnet – er formentlig en af årsagerne til, at mange ikke har tiltro til, at det nytter noget at gå til Pressenævnet og få medhold, og kan hænge sammen med, at mediernes troværdighed bedømmes som lav.