Står racismeparagraffen i vejen for en fri debat?
Justitsminister Søren Pind har bedt Straffelovrådet vurdere, om racismeparagraffen skal ændres af hensyn til ytringsfriheden. Det sker, efter at en mand ved retten i Helsingør i februar blev dømt for racisme, fordi han på Facebook sammenlignede islam med nazismen.
Racismeparagraffen findes i straffelovens § 266b, hvori det hedder:
‘Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.’
Der er blandt medieorganisationerne uenighed om racismeparagraffens relevans og hensigtsmæssighed. Dansk Journalistforbunds formand Lars Werge bakker op om racismeparagraffen, som han mener fungerer efter hensigten. Til journalisten.dk siger han bl.a.: »Det citat skærer rigtig mange mennesker i denne verden over én kam. Det, manden kan have ment, er islamisme og ikke islam. Det er straks noget helt andet. Jeg synes ikke, det eksempel tjener til at sige, at vi skal have ændret eller fjernet paragraffen. Jeg synes ikke, vi i dette land lider af berøringsangst i forhold til emner og temaer som flygtninge og religion.«
Heroverfor står direktør i Danske Medier Christian Kierkegaard, som finder, at dommen fra Helsingør giver anledning til at se nærmere på, om racismeparagraffen er en begrænsning af ytringsfriheden.