Pressenævnet kritiserer TV 2 for ikke at have givet Sundhedsstyrelsen mulighed for at svare på den kritik, som flere kilder gav udtryk for i dokumentarprogrammet ‘Donorbørn’.
Tag: Presseetik
Zetland-skribent frifundet i injuriesag
Journalist Lars Fogt har tabt en injuriesag mod journalist Ida Nyegård Espersen, som i singlen ‘Redaktøren for det hele’ (Zetland) skrev, at Lars Fogt ‘digter’. Det var der ifølge Københavns Byret tilstrækkelig dokumentation for at skrive.
Ny rapport om medieetik
Kulturstyrelsen har offentliggjort en ny specialrapport om medieetik. Rapporten er en del af ”Rapportering om mediernes udvikling i Danmark” – en videnbank, som giver et opdateret overblik over mediernes tilstand i Danmark.
Hele rapporten og en sammenfatning af rapporten kan ses på Kulturstyrelsens hjemmeside. Rapporten er udarbejdet af et forskerhold fra RUC med Mark Blach-Ørsten i spidsen.
I rapporten præsenteres ifølge forfatterne ”resultaterne af en omfattende kortlægning af danske mediers etik.” Undersøgelsen består af en analyse af Pressenævnets praksis siden nævnets oprettelse i 1992, en kortlægning af de danske nyhedsmediers interne retningslinjer og en komparativ undersøgelse af disse retningslinjer over tid, et survey blandt journalister samt en interviewundersøgelse med journalister og redaktører.
Rapportens konklusioner kan opsummeres i følgende hovedpunkter:
• Der har kun været begrænset vækst i antallet af pressenævnssager fra 1992 til 2012, men klager fra erhvervsfolk og over erhvervsstof er i stigning, mens andelen af klager over kriminaljournalistik er faldende. Manglende forelæggelse er den mest almindelige begrundelse for kritik, men et stigende andel kendelser kritiserer medierne for mangelfuld research.
• Antallet af etiske retningslinjer udarbejdet af medierne selv er steget markant de senere år, og mediernes egne retningslinjer ligger ofte i forlængelse af de vejledende regler for god presseskik og handler om det journalistiske indhold.
• Pressenævnssager har ifølge de interviewede journalister ikke redaktionelle konsekvenser, og mere end halvdelen af de adspurgte har ikke oplevet nogle sanktioner som følge af overskridelse af presseetiske regler. Nogle peger dog på, at sagerne har ændret deres måde at arbejde på.
• De interviewede journalister oplever generelt, at der er kommet mere fokus på medieetik på deres redaktion, og at etiske spørgsmål jævnligt diskuteres på redaktionsmøder og i efterkritikken. Omvendt peger de på, at de kan blive pressede af redaktører eller kolleger til at gå på kompromis med etikken på grund af konkurrencen med andre medier.
Mere fokus på medieetik
Der er både godt og dårligt nyt i rapporten. Det er godt, at det ser ud til, at der er kommet mere fokus på medieetikken rundt om på redaktionerne, og at medierne i stigende grad selv udarbejder etiske retningslinjer. Selvom disse kodeks ofte ligger i forlængelse af de presseetiske regler og dermed ikke løfter den etiske overligger, skaber processen med at formulere mediets etiske grundsætninger større opmærksomhed om etikken blandt mediernes redaktionelle medarbejdere. Det kan være grunden til, at mange af de adspurgte journalister oplever etikken som en del af det journalistiske håndværk, der ligger på rygraden, og at etiske spørgsmål oftere diskuteres på redaktionsmøder og i efterkritikken. Der er dog det bekymrende skår i glæden, at mange af de nye netmedier ikke har det samme fokus på medieetik som de traditionelle, etablerede mediehuse.
Pressenævnssager uden redaktionelle konsekvenser
Det er derimod dårligt nyt, at Pressenævnssager tilsyneladende ikke får redaktionelle konsekvenser, og at mere end halvdelen af de adspurgte ikke har oplevet sanktioner som følge af overskridelse af presseetiske regler. Det tyder på, at det på mange medier er risikofrit at tilsidesætte god presseskik, og at man ikke indarbejder kritik fra Pressenævnet i tilgangen til det redaktionelle arbejde. Det vidner om tendens, som trækker i den modsatte retning i forhold til den positive melding om, at der er kommet mere fokus på medieetikken rundt om på redaktionerne, og det kunne tyde på, at den forøgede opmærksomhed om medieetikken er farveblind for de reaktioner, som pressenævnskritik nødvendigvis må kalde på over for den enkelte og i forhold til den redaktionelle linje. Denne inkonsistens – som af mange opfattes som en ligegyldighed over for kritik fra Pressenævnet – er formentlig en af årsagerne til, at mange ikke har tiltro til, at det nytter noget at gå til Pressenævnet og få medhold, og kan hænge sammen med, at mediernes troværdighed bedømmes som lav.
Uetiske billeder fra branden i Nakskov
Ekstra Bladets dækning af brandtragedien i Nakskov har klart overskredet de presseetiske regler, udtaler Vibeke Borberg i Presselogen.
Se klip på TV 2 Nyhedernes hjemmeside
Højesteret: Politiet kan gennemgå elektronisk materiale beslaglagt hos Aller
Højesteret har stadfæstet landsrettens afgørelse om, at politiet har lov til at gennemgå en stor mængde elektronisk materiale, som i maj sidste år blev beslaglagt hos Aller Media og en række tidligere medarbejdere.
Den 8. januar 2015 stadfæstede Højesteret landsrettens afgørelse om, at politiet har lov til at gennemgå en stor mængde elektronisk materiale, som i maj sidste år blev beslaglagt hos Aller Media og en række tidligere medarbejdere. Første gennemgang af materialet skal foretages af byretten med teknisk bistand fra politiet, og både Aller Media og anklagemyndigheden skal være tilstede, så der løbende kan tages stilling til materiale, der bør frasorteres af hensyn til kildebeskyttelsen.
Der rokkes ikke ved kildebeskyttelsen
Kendelsen rokker ikke ved, at alle medier omfattet af medieansvarsloven har ret til kildebeskyttelse, og at kildebeskyttelsen kun skal vige for særligt tungtvejende, lovfæstede undtagelser. Dette gælder også medier, der som Se og Hør primært formidler information af ren underholdningsværdi. Kendelsen forholder sig således kun til, om der grund til at bringe undtagelserne til kildebeskyttelsen i anvendelse i Se og Hør-sagen.
Der gælder to undtagelser til den altovervejende hovedregel om kildebeskyttelse:
For det første kan kildebeskyttelsen ophæves, hvis sagen angår en lovovertrædelse af alvorlig karakter, som har en strafferamme på fængsel i 4 år eller derover. Denne undtagelse kan dog kun bringes i anvendelse, hvis kildematerialet må antages at have afgørende betydning for sagens opklaring OG hensynet til opklaringen klart overstiger mediets behov for at kunne beskytte sine kilder.
For det andet kan kildebeskyttelsen ophæves, hvis sagen drejer sig om, at person i offentlig tjeneste eller hverv har brudt sin tavshedspligt. Denne undtagelse gælder dog ikke, hvis det må antages, at kilden har villet afdække forhold af samfundsmæssig betydning og dermed kan betegnes som whistleblower.
Området for undtagelserne til kildebeskyttelsen er således meget snævert, og der er desuden indlagt ekstra betingelser i loven, som indskrænker dette område yderligere. Hertil kommer, at undtagelsesbestemmelserne skal fortolkes i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis om mediernes ytringsfrihed og kildebeskyttelse, som normalt anses for at yde medierne en særlig beskyttelse mod statslige indgreb og indblanding i deres arbejde.
Højesterets begrundelse
Begge undtagelser var i spil i Se og Hør-sagen, fordi der både er tale om sigtelser for medvirken til forhold, der kan give op til 6 års fængsel, og om sigtelser for at have betalt offentligt ansatte, herunder en politimand, ansatte ved Hoffet og en sygeplejerske, for at bryde deres tavshedspligt. Højesteret vurderede ligesom byretten og landsretten, at grundlaget for at bringe begge undtagelser i anvendelse var opfyldt.
Vedrørende undtagelsen om brud på tavshedspligt anførte Højesteret, at det ikke kan antages, at de pågældende kilder har ville afdække forhold af samfundsmæssig betydning, og at betingelserne for at ophæve kildebeskyttelsen derfor er opfyldt.
Vedrørende undtagelsen om lovovertrædelser af alvorlig karakter fastslog Højesteret, at der er tale om alvorlige strafbare forhold, og at politiets adgang til materialet er af afgørende betydning for opklaringsarbejdet. Højesteret vurderede desuden, at hensynet til opklaringen oversteg Aller Medias behov for at beskytte sine kilder, og lagde herved vægt på følgende forhold:
- At sigtelsen angår oplysninger, som mod vederlag fra Se og Hør i en flerårig periode er tilvejebragt ved uberettiget adgang til IT-systemer
- At disse oplysninger er videregivet med henblik på offentliggørelse i dette blad til brug for underholdning om kendte personers privatliv
- At videregivelsen i hvert fald som altovervejende udgangspunkt må antages at have vedrørt emner uden samfundsmæssig betydning
- At kilden er en mulig gerningsmand til et strafbart forhold af alvorlig karakter
- At Aller Media og medarbejdere ved Se og Hør er mistænkt for medvirken hertil
Højesteret kom således frem til, at hensynet til kildebeskyttelsen i denne sag bør vige for hensynet til opklaring af de strafbare forhold, men bestemte samtidig, at byretten skal foretage det første gennemsyn af materialet for at sikre, at det ikke indeholder kildebeskyttede oplysninger, der ikke må udleveres til politiet.
Underholdningsstof over for emner af samfundsmæssig betydning
Kendelsen kan som nævnt ikke tages til indtægt for, at kildebeskyttelsen for medier i underholdningsbranchen generelt skulle være mindre end for andre medier. Budskabet er derimod, at når det skal vurderes, om kildebeskyttelsen undtagelsesvist kan ophæves af efterforskningsmæssige hensyn, vejer hensynet til mediets behov for kildebeskyttelse mindre, hvis det beskæftiger sig med underholdning og ikke med emner af samfundsmæssig betydning. Den lavere vægtning af hensynet til kildebeskyttelse understøttes i denne sag af, at mediet selv er mistænkt for medvirken til de lovovertrædelser, der efterforskes.
Når kildebeskyttelsen i disse undtagelsestilfælde ikke vægtes lige så tungt for underholdningsstof som for emner af samfundsmæssig betydning, skyldes det, at kildebeskyttelsen og mediernes udvidede ytringsfrihed er nært knyttet til mediernes rolle som public watchdog. Det er mediernes funktion som offentlighedens vagthund, der begrunder, at medierne nyder en særlig beskyttelse, når de formidler information til offentligheden af samfundsmæssig interesse, og denne beskyttelse er som udgangspunkt betinget af, at medierne handler i god tro og leverer pålidelig og præcis information i overensstemmelse med god presseskik.
Afindeksering af artikler på nettet
Pressenævnet har i november afgjort en række klager over forskellige mediers afvisning af at fjerne tidligere offentliggjorte artikler på nettet. I ingen af sagerne fik klagerne medhold.
Kendelserne er afsagt efter den nye bestemmelse i de presseetiske regler, som giver mulighed for at bede mediet om at ’hindre tilgængeligheden’ af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt (pkt. B8).
De fleste af de afgjorte klager (5) var indgivet af samme person. Han klagede over, at forskellige medier havde afvist hans anmodning om at fjerne artikler på nettet, som indeholdt oplysninger om, at han var erklæret konkurs. Artiklerne var primært offentliggjort i sommeren 2011, hvor konkursdekretet blev afsagt.
Pressenævnet lagde ved sine afgørelser vægt på, at oplysningerne om klagers konkurs var korrekte på tidspunktet, hvor artiklerne blev offentliggjort, og at nogle af de indklagede medier i 2014 havde opdateret oplysningerne i artiklerne, efter at konkursdekretet var blevet ophævet. Der var derfor ikke grundlag for at udtale kritik.
Begrundelsen viser, at hvis artikler på nettet indeholder oplysninger, som var korrekte på tidspunktet for offentliggørelsen, og som ikke af andre grunde er i strid med god presseskik, er betingelserne for at få dem slettet som hovedregel ikke opfyldt. Det gør ingen forskel, at de faktiske forhold efterfølgende har ændret sig, og sådanne ændringer medfører dermed ikke i sig selv, at tidligere offentliggjorte korrekte oplysninger skal fjernes. Begrundelsen viser endvidere, at medierne ikke har pligt til af sig selv at opdatere oprindeligt korrekte oplysninger, hvis forholdene efterfølgende ændrer sig, men at opdatering er et moment, der understøtter god presseskik.
Belastende oplysninger tilgængelige i mange år
Derudover afgjorde Pressenævnet en klage over, at Ekstra Bladet havde afvist at fjerne artikler på nettet fra 2001 og 2002, som omtalte klagerens straffedomme. Klageren fik i 2001 en betinget straf på 10 måneders fængsel for overgreb mod fire unge mænd og blev i 2002 idømt en fællesstraf på 12 måneders ubetinget fængsel efter på ny at have forgrebet sig på en yngre mand. Overgrebene fandt sted i forbindelse med klagerens hverv som læge, og klageren bestred ikke, at artiklerne gengav et korrekt referat fra straffedommene.
Ved vurderingen af klagen lagde Pressenævnet vægt på, at selvom der faldt endelig dom i sagen for mange år siden, kan det på grund af sagens karakter og alvor ikke anses for en overtrædelse af god presseskik at afvise anmodningen om at slette eller afindeksere artiklerne. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at risikoen for genkendelse er væsentligt forøget, fordi klagerens efternavn er sjældent, og en slægtsforskningsforening for nylig har etableret links til hans familie.
Kendelsen viser, at når tidligere offentliggjorte artikler på nettet angår emner af væsentlig samfundsmæssig interesse og er faktuelt korrekte, må den omtalte tåle, at selv meget belastende oplysninger er tilgængelige i en lang årrække efter begivenheden. Pressenævnet har ikke fastsat en tidsgrænse, men der er ikke noget i kendelsen, som tyder på, at grænsen i denne sag – hvor der er gået 12-13 år – er ved at være nået.
OK ikke at fjerne artikel fra nettet
Pressenævnet har nu behandlet en sag efter det nye punkt i de vejledende regler, som trådte i kraft i maj 2013. De nye regler åbner for, at medierne kan vælge at fjerne eller anonymisere artikler i det omfang de finder det rimeligt, hvis kilder beder om det, og hvis artiklerne indeholder følsommer eller private oplysninger.
I den konkrete sag gav Pressenævnet medhold til JyskeVestkysten, som havde afvist overfor en kilde at fjerne en artikel, der omtalte kildens fratrædelse fra et job som skoleleder. Kilden mente, at artiklen gjorde det sværere at finde et nyt job.
Ifølge Danske Medier og Dansk Journalistforbunds guide til ”Presseetiske regler” har medierne tre metoder til at gøre en artikel mindre synlig:
1. Afindexere, hvilket betyder, at søgemaskinerne ikke kan finde artiklen
2. Anonymisere en artikel, det vil sige for eksempel en persons navn
3. Afpublicere en artikel, hvilket betyder, at den helt bliver fjernet