Tagged: Presseetik

Troværdig journalistik – et spørgsmål om etik og nøjagtighed

TrovardigJournalistik1. december udkom bogen Troværdig journalistik – et spørgsmål om etik og nøjagtighed, der er resultater fra et forskningsprojekt under ledelse af professorerne Mark Blach-Ørsten, RUC, og Anker Brink Lund, CBS.

I bogen opstilles en række kriterier for at nyhedsmedierne kan opretholde deres institutionelle troværdighed.

Bogen fokuserer på journalisters forhold til presseetik, på nyhedernes nøjagtighed, på den journalistiske vinkling på tværs af medieplatforme og på det journalistiske sprog.

Forskningschef Ejvind Hansen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole anmelder bogen her på mediejura.dmjx.dk i januar 2016.

Troværdig journalistik. Et spørgsmål om etik og nøjagtighed. Af Mark Blach-Ørsten og Anker Brink Lund (red.) Samfundslitteratur, 2015.

Troværdig journalistik – et spørgsmål om etik og nøjagtighed

TrovardigJournalistik1. december udkom bogen Troværdig journalistik – et spørgsmål om etik og nøjagtighed, der er resultater fra et forskningsprojekt under ledelse af professorerne Mark Blach-Ørsten, RUC, og Anker Brink Lund, CBS.

I bogen opstilles en række kriterier for at nyhedsmedierne kan opretholde deres institutionelle troværdighed.

Bogen fokuserer på journalisters forhold til presseetik, på nyhedernes nøjagtighed, på den journalistiske vinkling på tværs af medieplatforme og på det journalistiske sprog.

Forskningschef Ejvind Hansen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole anmelder bogen her på mediejura.dmjx.dk i januar 2016.

Troværdig journalistik. Et spørgsmål om etik og nøjagtighed. Af Mark Blach-Ørsten og Anker Brink Lund (red.) Samfundslitteratur, 2015.

Accountable journalism – etiske retningslinjer worldwide

Øget tempo, en presset økonomi og stadig hårdere konkurrence udfordrer mediernes etik. Derfor har The Reynolds Journalism Institute ved University of Missouri og Ethical Journalism Network taget initiativ til oprettelse af sitet Accountable Journalism, der overvåger nyhedsmediernes etik rundt omkring i verden.

AccountableJournalismPå sitet accountablejournalism.org forklarer Adrian White fra Ethical Journalism Network kort og klart, hvad der kendetegner journalistikkens etiske kerneværdier:

  • ansvarlighed
  • nøjagtighed
  • uafhængighed
  • upartiskhed
  • medmenneskelighed

Selvom internettet og de sociale medier for altid har forandret journalistikken, er de etiske kerneværdier stadig de samme, mener White og pointerer, at journalisterne skal være opmærksom på konsekvenserne af det, de offentliggør. Om ord og billeder kan skade folk.

De etiske retningslinjer for mere end 400 medier rundt omkring i verden er registreret i databasen på sitet. Blandt de repræsenterede lande er Norge, Sverige, Finland og Island, mens der er endnu ikke nogen danske medier at finde i samlingen, selvom 2 ud af 3 danske nyhedsmedier ifølge Kulturstyrelsens rapport om medieetik har nedskrevne etiske retningslinjer.

Nogle oplysninger i den globale kortlægning på Accountable Journalism trænger til ajourføring, men man opfordres til at sende etiske retningslinjer og opdateringer til contact@accountablejournalism.org.

Læs lektor Søren Boy Skjolds blogindlæg Vend blikket indad! med spørgsmål, som journalister bør stille sig selv for at undgå partsindlæg.

DR bør passe på med gratis reklame for egne journalisters udgivelser

Var det gratis reklame for Puk Damsårds nye bog, da DR søndag aften bragte hendes interview med hovedperson i den bog, hun udgav dagen efter?

En rigtig god historie. Og en rigtig dygtig formidler. Men timingen er problematisk. Sådan vurderer Vibeke Borberg Puk Damsgårds interview i ’21 Søndag’ med et dansk gidsel, der er hovedperson i den bog, hun udgav dagen efter.

Der findes hverken retsregler eller presseetiske retningslinjer for, hvornår en journalist har sådanne personlige eller økonomiske interesser i et emne, at journalisten ikke bør dække det i medierne. Derfor er det i høj grad op til medierne selv at vurdere, hvor grænsen går, og her kan public service-medier have en særlig forpligtelse til at sikre uvildighed.

’Emnet er relevant, men vil Danmarks Radio bringe det, må de enten lade en anden lave det eller bringe det på et andet tidspunkt. Ikke dagen før Puk Damsgårds bog udkommer’, udtaler Vibeke Borberg til Politiken.

Læs mere på politiken.dk

Medieansvarsloven og privatlivsbeskyttelsen er forældet

Vibeke Borberg efterlyser en revision af både privatlivsbeskyttelsen og medieansvarsloven i Danske Mediers nyhedsbrev

’ Vores privatlivsbeskyttelse stammer fra 70’erne og tager ikke højde for, at digitaliseringen og internettet giver mulighed for at komme meget tæt på vores privatliv. Det område trænger i den grad til en revision. Og det samme gælder medieansvarsloven fra 1992’, udtaler Vibeke Borberg i et interview i nyhedsbrevet Danske Medier.

Om medieetik siger hun: ’ Vi er godt tjent med medier, der går tæt på, men vi bør også kunne kræve medier, der erkender, når noget går galt. Det ville hjælpe på det troværdighedsproblem, som medierne har.’

Læs interviewet på danskemedier.dk

Pressenævnet vil tage flere sager op af egen drift

Pressenævnet vil fremover være mere åben for muligheden for at tage sager op til behandling på eget initiativ og skride ind, selvom der ikke foreligger en klage

En arbejdsgruppe under Pressenævnet har siden januar 2014 overvejet, om nævnet skal tage flere sager op af egen drift og i givet fald, hvilke sagstyper en mere lempelig praksis på dette område bør omfatte. Nu har arbejdsgruppen offentliggjort resultatet af sine overvejelser.

images

Arbejdsgruppen konkluderer i sit notat, at Pressenævnet bør udvises større imødekommenhed over for af egen drift at behandle sager. Dette gælder sager, som må anses at være af væsentlig og principiel betydning, og som angår en betydelig krænkelse af personer, der konkret er omtalt, eller en betydelig krænkelse af en gruppe af personer, der ikke er klageberettigede, fordi ingen konkrete personer er omtalt.

Behandling af sager af egen drift bør som udgangspunkt ikke ske i sager om krænkelser af mindre betydning og kun hvis den forudrettede ikke udtaler sig imod, at nævnet tager sagen op. Der må samtidig ikke være grundlag for tvivl om de faktiske forhold i sagen.

Det vil især være følgende typer af sager, som det vil være relevant for Pressenævnet at tage op af egen drift:

  • Sager om krænkelse af børn, hvor der kan være modsætning mellem forældrenes og barnets interesser
  • Sager om krænkelse af personer, der f.eks. på grund af sorg, sygdom eller mentalt handicap ikke er i stand til at overskue rækkevidden af udtalelser til pressen
  • Sager om krænkelse af afdøde personer
  • Sager om krænkelse af ofre i straffesager eller personer, der er mistænkte, sigtede, tiltalte eller dømte i straffesager, og hvor situationen er så belastende, at personen ikke selv kan klage
  • Sager, hvor der er sket krænkelse af minoriteter eller en anden ubestemt gruppe af personer
  • Sager om skjult reklame

Efter at arbejdsgruppen har offentliggjort sine overvejelser, har Pressenævnet besluttet fremover at være mere åben over for muligheden for at tage sager op på eget initiativ og skride ind, selvom ingen klager.

Læs notatet om egen drift-sager på Pressenævnets hjemmeside

Pressenævnet udtaler alvorlig kritik af Ekstra Bladet for dækning af dødsbranden i Nakskov

Ekstra Bladet tog ikke tilstrækkeligt hensyn til de efterladte, da avisen bragte navne på og billeder af de omkomne børn kort tid efter branden. Det fastslår Pressenævnet, som i 2 nye kendelser udtaler alvorlig kritik af Ekstra Bladet.

Kendelserne tager særligt stilling til, i hvilket omfang medierne må hente og offentliggøre billeder fra åbne Facebook-profiler uden samtykke, og hvordan “offentlig interesse” skal defineres i presseetisk sammenhæng.

Billeder fra Facebook
Pressenævnet fastslår, at Ekstra Bladet har tilsidesat god presseskik ved at hente og offentliggøre billeder af de afdøde børn fra en Facebook-profil uden samtykke. Ekstra Bladet har derved groft tilsidesat den hensynsfuldhed og takt over for de efterladte, som dels fremgår af de vejledende presseetiske regler, og som man i øvrigt kunne forvente i denne situation.

Det er i den forbindelse uden betydning, om der er tale om en åben eller lukket Facebook-profil, fremgår det af kendelsen:

”At billeder lægges på en Facebook-profil er ikke ensbetydende med et stiltiende samtykke til offentliggørelse, og særligt ikke, når der er tale om mindreårige børn, som er ofre for en voldsom ulykke og på et tidspunkt, hvor klageren endnu ikke havde indvilget i at udtale sig til Ekstra Bladet.”

Offentlig interesse
Pressenævnet fastslår endvidere, at begrebet ”klar almen interesse” er normativt, hvilket vil sige, at det ikke er afgørende, om mange mennesker faktisk er interesset i at læse en given historie: Massemedierne bør altid holde sig for øje, hvad der er i offentlighedens interesse, og hvad der tilhører privatlivets fred.

Oplysninger om en voldsom dødsbrand og efterforskningen af branden kan være oplysninger, der har offentlig interesse. Ekstra Bladets intensive og nærgående reportager om branden i Nakskov, som bl.a. afslørede ofrenes identitet kort tid efter branden, overstiger imidlertid offentlighedens interesse i detaljerede oplysninger om ofrene og deres pårørende.

”Uanset om Ekstra Bladet den 31. januar 2015 via oplysninger fra familie, naboer og vidner m.v. med stor sandsynlighed kunne antage, at de havde vished for børnenes identitet, var det ikke foreneligt med reglerne om, at også pårørende til ofre for ulykker skal vises det størst mulige hensyn, at Ekstra Bladet på så tidligt et tidspunkt offentliggjorde navnene på de omkomne.” Dette gælder, uanset om oplysningerne om børnenes identitet efterfølgende viste sig at stemme overens med virkeligheden og således var ”korrekte”.

Se kendelse vedr. 1. sag

Se kendelse vedr. 2. sag

 

Pressenævnets Årsberetning 2014

PRNaarsberetning2014Pressenævnet modtog i alt 155 klager over medierne i 2014, og 131 af dem blev afgjort med en pressenævnskendelse. Det fremgår af Pressenævnets årsberetning for 2014, som er offentliggjort på nævnets hjemmeside.

 

Årsberetningen indeholder statistik over de forskellige klagesager og deres udfald, hvilke medier, der har fået kritik og et resumé af årets væsentlige konkrete sager.

Nævnet behandlede bl.a. fem klager over mediers afslag på at slette, anonymisere eller af-indeksere en artikel på nettet. I ingen af de fem sager fandt nævnet grundlag for at udtale kritik af, at mediet havde afvist sletning m.v. Bestemmelsen om muligheden for at få slettet, anonymiseret eller af-indekseret blev indført i 2013 ved en revision af de presseetiske regler (pkt. B8).

Læs Pressenævnets årsberetning 2014

Pressenævnet understreger: Skadelige eller krænkende oplysninger skal forelægges før offentliggørelse

PresseNaevnet2014Pressenævnet har i en række nye kendelser understreget, at oplysninger, som kan være skadelige eller krænkende, skal efterprøves i særlig grad og forelægges for den kritiserede før offentliggørelse.

I tre af de kendelser afsagt den 23. april 2015 udtaler Pressenævnet kritik af medier, som ikke har givet omtalte personer lejlighed til at svare på belastende udtalelser eller beskyldninger før offentliggørelse.

Se kendelsen Ekskone udsat for voldsomme beskyldninger (BT)
Se kendelsen Ensidig artikel (Sydsjællands Tidende)
Se kendelsen Uklart om der var tale om avisens beskyldning (Ekstra Bladet)

Untold Stories: How Corruption and Conflicts of Interest Stalk the Newsroom

Den journalistiske verden er fuld af gode intentioner, men ideen om nyhedsmedierne som demokratiets hjørnesten er ved at smuldre. Sådan lyder konklusionen i rapporten Untold Stories: How Corruption and Conflicts of Interest Stalk the Newsroom, som Ethical Journalism Network (EJN) står bag.

Journalist Suzanne Moll har skrevet kapitlet om Danmark med udgangspunkt i etiske problemstillinger i forbindelse med Se og Hør-sagen.

Download hele rapporten på ethicaljournalismnetwork.org

Kommentarer lukket til Untold Stories: How Corruption and Conflicts of Interest Stalk the Newsroom Posted i Tagged med