Statsadvokaten afviser klage fra Politiken over anholdelse af fotograf på motorvej

Statsadvokaten har truffet afgørelse i Politikens klage over, at Syd- og Sønderjyllands Politi ikke ville kritisere politiets beslutning om at anholde fotograf Martin Lehmann på Sønderjydske Motorvej i september. Statsadvokaten er enig med politiet i både afgørelsen og begrundelsen og afviser dermed Politikens klage.

Afgørelsen
I afgørelsen af 30. oktober 2015 lægger Statsadvokaten vægt på, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte politiets skøn om, at det i den helt ekstraordinære situation på Søderjyske Motorvej var et påkrævet og proportionalt indgreb at påbyde repræsentanter for pressen at forlade motorvejen og at anholde og sigte Martin Lehmann efter at han 4 gange undlod at efterkomme politiets påbud om at forlade motorvejen.

Statsadvokaten mener således, at politiets indgreb var nødvendigt, og at politiet ikke kunne have løst situationen ved hjælp mindre indgribende midler end sigtelse og anholdelse. Statsadvokaten mener desuden, at politiets beslutning ikke blev truffet for at forhindre pressen i at dække situationen, men udelukkende af hensyn til den offentlige fred og orden og for at afværge fare for personers sikkerhed – og at der altså ikke blev varetaget usaglige hensyn i forbindelse med beslutningen om at sigte og anholde Martin Lehmann.

Statsadvokaten lægger herved vægt på, at pressens repræsentanter i mere end to timer havde haft lejlighed til at følge flygtningegruppen på motorvejen, og at de blev vejledt om, at de fortsat ville kunne følge situationen fra arealer langs motorvejen, da de blev påbudt at forlade motorvejen.

Kommentar til afgørelsen
Som flere eksperter har udtalt i forbindelse med sagen og statsadvokatens afgørelse, er det ganske vanskeligt at vurdere, hvordan domstolene vil bedømme hændelsen – og det er i sidste ende domstolene, som har kompetence til at afgøre, om politiet handlede i strid med hensynet til ytrings- og informationsfriheden, da de anholdt og sigtede Martin Lehmann for at opholde sig på motorvejen, efter at han var blevet påbudt at forlade den.

Årsagen til denne usikkerhed er især, at det er to meget tungtvejende hensyn, står over for hinanden i denne sag, og at det ikke på forhånd er givet, hvilket af disse hensyn, som vejer tungest. På den ene side er hensynet til den offentlige orden og forebyggelse af uro og fare for personer et tungtvejende hensyn, som politiet må have en vis frihed til at varetage konkret – særligt når der er tale om en helt ekstraordinær situation, som man ikke har erfaring med at håndtere. På den anden side er hensynet til mediernes mulighed for at dække og dokumentere begivenheden og dermed informere borgerne om den et lige så tungtvejende hensyn – igen fordi der er tale om en helt ekstraordinær situation af historisk karakter, og fordi der er tale om grundlovs- og konventionssikrede rettigheder.

Ingen af de tidligere afgørelser om mediernes tilstedeværelse i forbindelse med særlige begivenheder – fx Højesterets dom om demonstrationen i Svend Aukens have – tager stilling situationer af samme ekstraordinære karakter, og det er derfor svært at pege på retspraksis, som giver faste retningslinjer for, hvordan afvejningen i den foreliggende sag skal foretages.

Det er nu op til Rigsadvokaten at afgøre, om der skal rejses tiltale mod Martin Lehmann, og denne afgørelse ventes at foreligge i løbet af nogle måneder.