EU-forordning om persondata styrker egen acces

EU-forordningen styrker den enkelte borgers ret til indsigt i oplysninger om egne forhold, den giver gratis acces både i den offentlige og private sektor, og den styrker mulighederne for effektiv håndhævelse, skriver offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen på aabenhedstinget.dk.

Forordningen – General Data Protection Regulation (GDPR) – gælder nu i alle EU-lande og omfatter både private virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

Forordningens artikel 15 fastslår retten til egen indsigt (egenacces) og sikrer ret til kopi af de data om personen, som den dataansvarlige myndighed, organisation eller virksomhed råder over. Egenacces er afgørende for vore muligheder for at kontrollere, hvilke oplysninger myndigheder og virksomheder indsamler og anvender. Egenacces kan desuden give grundlag for at bruge forordningens rettigheder om korrektion, flytning og sletning, skriver Oluf Jørgensen.

Den danske persondatalov blev vedtaget kort før forordningens ikrafttrædelse den 25. maj. Den har flere begrænsninger for egenacces end EU-forordningen.

Læs mere på aabenhedstinget.dk

Se EU’s persondataforordning

Se den danske databeskyttelseslov

Muligheden for at kommentere er slået fra.