Pressenævnet: flere klager, men færre kendelser
Pressenævnet modtog flere klager i 2017 end året før. Men færre sager blev afgjort ved en kendelse. Og kun i syv tilfælde blev mediet pålagt at offentliggøre kendelsen. Det fremgår af den nye årsberetning fra nævnet.
I alt 156 klager havnede i 2017 på Pressenævnets bord, men omkring en tredjedel blev afvist af formelle grunde. 101 klager resulterede i en pressenævnskendelse, og i 38 tilfælde fik klager helt eller delvist medhold i Pressenævnet.
Antallet af afsagte kendelser i 2017 er det laveste i 10 år. En medvirkende årsag er, at der er kommet mere selvjustits på medierne, skriver Danske Medier. Bl.a. har flere medier suppleret de presseetiske regler med egne retningslinjer.
Sletning på digitale platforme
Mange af årets pressenævnssager handlede om sletning på digitale platforme. I 2013 blev de presseetiske regler justeret, så medierne efter anmodning – i det omfang, det er muligt og skønnes rimeligt – kan hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte følsomme eller private oplysninger, som er særligt belastende. I 2017 handlede 31 af de 156 klagesager om sletning, anonymisering eller afindeksering af digitale oplysninger.
Det fremgår af beretningen, at der var flest klager over Ekstra Bladet (hvor klager fik helt eller delvist medhold i 5 tilfælde) og TV 2 (hvor klager fik helt eller delvist medhold i 2 tilfælde).
For at belyse nævnets praksis gengives resuméer af en række væsentlige, konkrete sager. Beretningen indeholder også en 10-årsstatistik.
Alle afgørelser findes på Pressenævnets hjemmeside og i Retsinformations afgørelsesdatabase.