Kategori: Uncategorized

Aktindsigt i ministerbetjening

Folketingets Ombudsmand har truffet den første afgørelse om offentlighedslovens nye undtagelse for ministerbetjening. Ombudsmanden konkluderer, at en journalist fra Jyllands-Posten, der søgte aktindsigt har krav på det meste af indholdet i et notat fra SKAT.

Notatet, der er sendt fra SKAT til skatteministeriet, redegør for praksis vedrørende foreløbige fastsættelser af moms m.m., når virksomheder ikke har indberettet til tiden. Ombudsmanden konstaterer, at notatet er omfattet af undtagelsen for ministerbetjening (§ 24). Denne nye undtagelse omfatter udveksling mellem et ministerium og dets underordnede myndigheder eller mellem ministerier, når der er “konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning eller bistand”. Notatet fra SKAT handler klart om et emne, som ministeren på et tidspunkt må interesse sig for.

Den såkaldte “ekstraheringspligt” betyder, at der alligevel er ret til aktindsigt i det meste af indholdet. Ekstrahering betyder udtræk, det vil sige, at oplysninger skal trækkes ud af et dokument og udleveres. Ekstraheringspligten gælder for oplysninger, der bidrager til at supplere sagens bevismæssige grundlag eller i øvrigt tilvejebringes for at skabe klarhed med hensyn til sagens faktiske grundlag (§ 28).

Ombudsmanden fandt, at det meste af notatet beskriver praksis, problemer ved praksis, allerede gennemførte ændringer og af de tiltag, som SKAT har besluttet at gennemføre fremadrettet. Retten til aktindsigt gælder for sådanne oplysninger.

Ombudsmanden skriver bl.a. i udtalelsen: “Uanset at den del af oplysningerne, der omhandler SKAT’s tidligere praksis på området, isoleret set kunne betragtes som oplysninger om (tidligere) gældende ret, mener jeg i den forbindelse, at oplysningerne i den foreliggende sammenhæng må betragtes som fakta, der belyser motiverne for de tiltag, som SKAT planlægger i sagen…”

Den samme konklusion kunne også begrundes på anden måde. SKAT’s praksis bygger på en række beslutninger, og det fremgår af forarbejderne til den nye offentlighedslov, at endelige beslutninger er omfattet af ekstraheringspligten. Den nye offentlighedslov fastslår desuden, at dokumenter, der indeholder en “systematiseret gengivelse af praksis på bestemte områder”, er omfattet af aktindsigt (§ 26, nr. 5). Denne bestemmelse er måske ikke helt dækkende for notatet fra SKAT, og det er i så fald oplagt at bruge ekstraheringspligten (§ 28). Myndigheders egne beskrivelser af deres praksis hører til en sags faktiske grundlag. Det gælder også beskrivelser af en juridisk praksis.

Under den gamle offentlighedslov blev aktindsigt ofte afvist med undtagelsen for interne arbejdsdokumenter. Ekstraheringspligten, der ikke er ny, er ofte blevet overset både af myndigheder og journalister. Med den nye offentlighedslov er undtagelsen for interne dokumenter suppleret med nye undtagelser for ministerbetjening og dokumenter fra ministerier til folketingsmedlemmer. Dermed bliver det meget vigtigt, at ekstraheringspligten kommer til at fungere.

Journalister, der har brug for oplysninger, gør klogt i at nævne ekstraheringspligten udtrykkeligt (§ 28), når de kræver aktindsigt i ministerbetjeningsdokumenter m.m. Det kan være nyttigt at henvise til ombudsmandens praksis. Nu har vi den første udtalelse om ekstrahering efter den nye offentlighedslov.

En række sager om de nye undtagelser i offentlighedsloven er indbragt for ombudsmanden, og det bliver spændende at følge afgørelserne i de kommende måneder.

Se ombudsmandens udtalelse

OK ikke at fjerne artikel fra nettet

Pressenævnet har nu behandlet en sag efter det nye punkt i de vejledende regler, som trådte i kraft i maj 2013. De nye regler åbner for, at medierne kan vælge at fjerne eller anonymisere artikler i det omfang de finder det rimeligt, hvis kilder beder om det, og hvis artiklerne indeholder følsommer eller private oplysninger.

I den konkrete sag gav Pressenævnet medhold til JyskeVestkysten, som havde afvist overfor en kilde at fjerne en artikel, der omtalte kildens fratrædelse fra et job som skoleleder. Kilden mente, at artiklen gjorde det sværere at finde et nyt job.

Læs om sagen hos Pressenævnet

Ifølge Danske Medier og Dansk Journalistforbunds guide til ”Presseetiske regler” har medierne tre metoder til at gøre en artikel mindre synlig:
1. Afindexere, hvilket betyder, at søgemaskinerne ikke kan finde artiklen
2. Anonymisere en artikel, det vil sige for eksempel en persons navn
3. Afpublicere en artikel, hvilket betyder, at den helt bliver fjernet

Se hele guiden her

Propaganda eller oplysning

Der er igen sat spørgsmålstegn ved, om staten laver ulovlig propaganda før en folkeafstemning. Radio- og fjernsynsloven har et særligt forbud mod reklamer for politiske budskaber under valgkampe, det vil sige fra udskrivelse til afholdelse af valg eller folkeafstemning.

Den aktuelle strid står om en videofilm, som Erhvervs- og Vækstministeriet har fået lavet om patentreformen, der skal til folkeafstemning 25. maj. To lektorer i retorik udtaler kritik til Jyllands-Posten 24/4. Lektor Carsten Madsen, Aarhus Universitet udtaler, at filmen har manipulerende træk. Lektor Lars Pynt Andersen, Syddanske Universitet betegner filmen som en propagandavideo.

Ifølge flere medier 25/4 har ministeret efter kritikken justeret videoens speak, så det nu fremgår, at Danmark afgiver suverænitet, hvis det bliver et ja ved afstemningen.

Sidst en lignende sag blev behandlet var i 2009, hvor Radio- og tv-nævnet fastslog, at den film, Statsministeriet fik lavet før folkeafstemningen om tronfølgeloven, havde til formål at skaffe et flertal for ja til lovændringen. Filmens form og indhold gav et klart signal: Et moderne menneske kan kun have én rigtig holdning.

Radio- og tv-nævnet fastslog 27.11.2009, at det var klart ulovligt, at TV 2 sendte propagandafilmen kort før folkeafstemningen i 2009. I DR blev propagandafilmen vist i en OBS-udsendelse, og Radio- og tv-nævnet kan ikke træffe afgørelse om indholdet i konkrete programmer ved DR. Radio- og tv-nævnets vurdering af filmen var naturligvis den samme, og nævnet konkluderede, at ansvaret for overholdelsen af loven lå hos DR’s ledelse.

Radio- og fjernsynsloven § 76, stk. 4:
“I fjernsyn må der ikke udsendes reklamer for politiske budskaber i perioden fra tidspunktet for udskrivelse af valg til politiske forsamlinger eller folkeafstemninger og indtil afholdelsen af valget eller afstemningen. Er dato for valget eller afstemningen bekendtgjort tidligere end 3 måneder før afholdelsen, indtræder den reklamefri periode først 3 måneder før afholdelsen af valget eller afstemningen.”

Pressebetjening fra spindoktor var partipolitik

En særlig rådgiver har mulighed for at bistå en minister i partipolitisk arbejde, også selv om rådgiveren er lønnet af ministeriet. I de tilfælde er der ikke aktindsigt i den særlige rådgivers arbejde.

Det illustreres af en ny udtalelse fra ombudsmanden, hvor to journalister ikke fik lov til at se mails om øremærket barsel afsendt fra skatteministerens særlige rådgiver.

”En særlig rådgiver er grundlæggende en embedsmand og i det væsentlige underlagt de samme regler som andre embedsmænd. Men en særlig rådgiver kan herudover inden for vide grænser hjælpe ministeren med partiarbejde. I de tilfælde er det fast antaget – også efter den nye offentlighedslov – at den særlige rådgivers arbejde ikke er omfattet af retten til aktindsigt. Det er det, den foreliggende sag illustrerer,” siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, der peger på en parallel i forhold til ministrene selv.

”En minister har flere funktioner, bl.a. som øverste chef i et ministerium og som partipolitiker. Dokumenter, som ministre udarbejder i funktionen som partipolitiker, vil heller ikke være omfattet af aktindsigt,” siger Jørgen Steen Sørensen.
Journalisterne havde bedt Skatteministeriet om aktindsigt i dokumenter, som handlede om øremærket barsel til fædre, og som var udarbejdet og sendt til et eller flere mediehuse af skatteministerens særlige rådgiver. Den ene journalist mente ikke, at det var en partipolitisk sag, men en ministeriel sag. Men ombudsmanden var enig med Skatteministeriet i, at der var tale om partipolitisk arbejde, og at der derfor ikke var ret til aktindsigt. Den anden journalist mente, at den særlige rådgiver havde handlet uden for sit råderum. Heller ikke det var ombudsmanden enig i.

Se ombudsmandens udtalelse

Ansvar for læserkommentarer på internetmedier

Kan medier blive juridisk ansvarslige for trusler og injurier i læserkommentarer på netmedier?

Dette spørgsmål er i fokus i en sag, der behandles af Menneskeretsdomstolen i Strasbourg. I den første afgørelse, har menneskeretsdomstolen afgjort, at det ikke er i strid med den europæiske menneskeretskonvention art. 10, at et internetmedie i Estland blev pålagt ansvar for publicering af anonyme kommentarer. Se Case of Delfi AS v. Estonia dom afsagt 10. Oktober 2013.

På grund af sagens principielle betydning er afgørelsen 17.2 2014 videresendt til Menneskeretsdomstolens Grand Chamber.

Delfi A/S, der er en af største internetportaler i Estland, publicerer cirka 330 nyhedsartikler om dagen. Læserne har mulighed for at tilføje kommentarer, og læserne publicerer cirka 10.000 kommentarer daglig, de fleste anonyme.

Delfi redigerer ikke kommentarerne, men fjerner automatisk kommentarer, der indeholder bestemte hadefulde ord. Nyhedsportalen giver desuden læserne mulighed for at fjerne kommentarer, som de finder er leim (estisk ord for krænkende eller hadefuld budskab). I nyhedsportalens retningslinjer for kommentarer har Delfi pointeret forfatternes ansvar.

Baggrunden for sagen var kommentarer til en journalistisk artikel, der blev publiceret 24.1.2006 under rubrikken: SLK ødelagde planlagte isveje. SLK er et selskab, der står for færgetransport til øer, der så frem til isveje i den kolde vinter over tilfrosne farvande. De følgende dage blev publiceret 185 kommentarer til artiklen heraf cirka 20, der indeholdt trusler og krænkende sprog mod L, der var medlem af bestyrelsen for færgeselskabet.

L’s advokat anmodede den 9. Marts Delfi om at fjerne de krænkende kommentarer, og det skete kort efter. L anlagde alligevel civil retssag mod Delfi og fik støtte fra færgeselskabet. L krævede 32000 Euro som økonomiske godtgørelse. Estiske domstole med Højesteret som sidste instans fandt, at Delfi var ansvarlig, men godtgørelsen blev dog 320 Euro – 100 gange mindre end kravet.

Delfi indbragte dommen for Menneskeretsdomstolen, der som nævnt traf den første afgørelse i oktober 2013. Udgangspunkt for afgørelsen er pressens rolle som formidler af oplysninger og synspunkter om samfundsmæssige forhold. Pressefrihed kan dog begrænses bl.a. af hensynet til beskyttelse af andres rettigheder. Menneskeretsdomstolen fandt, at en række af kommentarerne var injurierende, og at Delfi som et stort professionelt nyhedsorgan måtte kunne forudse, at der kunne komme sådanne reaktioner. Ifølge afgørelsen burde Delfi have taget særlige forholdsregler for at sikre mod krænkende kommentarer eller sikre, at de blev fjernet hurtigt.

Afgørelsen, der nu skal prøves Menneskeretsdomstolens Grand Chamber, kan også få betydning for Internetmedier i Danmark.

Se afgørelsen

Lovsjusk uden offentlighed

Offentlighed er afskaffet for materiale, der indgår i Rigsrevisionens undersøgelser. Lovsjusk i ministerier skal måske undersøges, men uden offentlighed. Der er desuden lukket effektivt for oplysninger fra en række offentligt ejede selskaber.

Ifølge Rigsrevisorloven § 12 skal ministerier, styrelser og andre offentlige organer udlevere materiale til revisionen, som rigsrevisor skønner har betydning for revisionens undersøgelser. Se Rigsrevisorloven.

Berlingske Tidende afslørede i maj-juni 2013 lovsjusk i Klima- og Energiministeriet i forbindelse med solcelleloven. Statsrevisorerne anmodede derefter Rigsrevisionen om en grundig undersøgelse, der også skal omfatte det lovforberedende arbejde. Dette kontrolinitiativ førte i slutningen af september 2013 til et brev fra Statsministeriet til Rigsvisionen med anmodning om en drøftelse af, hvordan undersøgelsen af solcellesagen bør tilrettelægges. Regeringen ønskede en principiel diskussion af, hvorvidt Rigsrevisionen skal kunne undersøge regeringens lovforberedende arbejde.

Et flertal i Folketinget har signaleret, at Rigsrevisionens muligheder for at undersøge lovsjusk ikke skal begrænses. Til gengæld er offentlighedens muligheder for indsigt blevet yderligere begrænset.

Den nye offentlighedslov, der trådte i kraft 1. januar, begrænser offentlighedens ret til indsigt i grundlaget for politiske beslutninger. Den nye lovs afsnit om “undtagelse af interne dokumenter” fastsætter ikke blot undtagelse for reelt interne dokumenter, men udvider med en ny undtagelse for ministerbetjening på tværs af ministerier og styrelser.

Rigsrevisorlovens § 12, stk. 2 bestemmer, at dokumenter, der er omfattet af offentlighedslovens undtagelser for interne dokumenter, fortsat vil være undtaget fra aktindsigt efter afgivelse til rigsrevisor.

Som en følgevirkning af den nye offentlighedslov vil ministerbetjenings-dokumenter også være undtaget efter aflevering til Rigsrevisionen.

En ny instruks begrænser yderligere offentlighedens ret til indsigt i materiale, der bliver afleveret fra myndigheder og selskaber til Rigsrevisionen. Den nye instruks er vedtaget af Folketingets formandskab i slutningen af januar og trådte i kraft 1. februar. Se den nye instruks.

Efter § 2 i den nye instruks for rigsrevisor gælder retten til aktindsigt ikke dokumenter, der er udleveret eller indsendt til Rigsrevisionen i medfør af § 12 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Personer, der har anmodet om aktindsigt, henvises til at søge aktindsigt hos den reviderede institution.

Det betyder, at den nye undtagelse i offentlighedsloven § 27, nr. 2 for dokumenter, som ministerier har videregivet til folketingsmedlemmer som led i forhandlinger med ministeren om en politisk aftale om ny lovgivning, også kan bruges til at nægte aktindsigt, når materialet indgår i en undersøgelse ved Rigsrevisionen.

Den nye offentlighedslov indeholder en regel om offentlighed i offentligt ejede selskaber, men de fleste er blevet undtaget ved en stribe bekendtgørelser fra ministerier. Den nye instruks sikrer, at der også er lukket for indsigt i materiale, som disse selskaber afleverer til Rigsrevisionen. Det kunne f.eks. være oplysninger, der er indsendt fra DONG Energy.

Hidtil har kun interne dokumenter været undtaget fra offentlighed efter aflevering til Rigsrevisionen. Ellers var udgangspunktet efter den tidligere instruks, at enhver kunne forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til Rigsrevisionen i forbindelse med dens virksomhed. Se den tidligere instruks.