Afindeksering af artikler på nettet
Pressenævnet har i november afgjort en række klager over forskellige mediers afvisning af at fjerne tidligere offentliggjorte artikler på nettet. I ingen af sagerne fik klagerne medhold.
Kendelserne er afsagt efter den nye bestemmelse i de presseetiske regler, som giver mulighed for at bede mediet om at ’hindre tilgængeligheden’ af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt (pkt. B8).
De fleste af de afgjorte klager (5) var indgivet af samme person. Han klagede over, at forskellige medier havde afvist hans anmodning om at fjerne artikler på nettet, som indeholdt oplysninger om, at han var erklæret konkurs. Artiklerne var primært offentliggjort i sommeren 2011, hvor konkursdekretet blev afsagt.
Pressenævnet lagde ved sine afgørelser vægt på, at oplysningerne om klagers konkurs var korrekte på tidspunktet, hvor artiklerne blev offentliggjort, og at nogle af de indklagede medier i 2014 havde opdateret oplysningerne i artiklerne, efter at konkursdekretet var blevet ophævet. Der var derfor ikke grundlag for at udtale kritik.
Begrundelsen viser, at hvis artikler på nettet indeholder oplysninger, som var korrekte på tidspunktet for offentliggørelsen, og som ikke af andre grunde er i strid med god presseskik, er betingelserne for at få dem slettet som hovedregel ikke opfyldt. Det gør ingen forskel, at de faktiske forhold efterfølgende har ændret sig, og sådanne ændringer medfører dermed ikke i sig selv, at tidligere offentliggjorte korrekte oplysninger skal fjernes. Begrundelsen viser endvidere, at medierne ikke har pligt til af sig selv at opdatere oprindeligt korrekte oplysninger, hvis forholdene efterfølgende ændrer sig, men at opdatering er et moment, der understøtter god presseskik.
Belastende oplysninger tilgængelige i mange år
Derudover afgjorde Pressenævnet en klage over, at Ekstra Bladet havde afvist at fjerne artikler på nettet fra 2001 og 2002, som omtalte klagerens straffedomme. Klageren fik i 2001 en betinget straf på 10 måneders fængsel for overgreb mod fire unge mænd og blev i 2002 idømt en fællesstraf på 12 måneders ubetinget fængsel efter på ny at have forgrebet sig på en yngre mand. Overgrebene fandt sted i forbindelse med klagerens hverv som læge, og klageren bestred ikke, at artiklerne gengav et korrekt referat fra straffedommene.
Ved vurderingen af klagen lagde Pressenævnet vægt på, at selvom der faldt endelig dom i sagen for mange år siden, kan det på grund af sagens karakter og alvor ikke anses for en overtrædelse af god presseskik at afvise anmodningen om at slette eller afindeksere artiklerne. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at risikoen for genkendelse er væsentligt forøget, fordi klagerens efternavn er sjældent, og en slægtsforskningsforening for nylig har etableret links til hans familie.
Kendelsen viser, at når tidligere offentliggjorte artikler på nettet angår emner af væsentlig samfundsmæssig interesse og er faktuelt korrekte, må den omtalte tåle, at selv meget belastende oplysninger er tilgængelige i en lang årrække efter begivenheden. Pressenævnet har ikke fastsat en tidsgrænse, men der er ikke noget i kendelsen, som tyder på, at grænsen i denne sag – hvor der er gået 12-13 år – er ved at være nået.