Bent Jensen dømt for udtalelser om, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent
Højesteret har sat punktum i en årelang injuriesag. Bent Jensen er blevet idømt 10 dagbøder á 1.000 kr. for udtalelser om, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent under Den Kolde Krig. Han skal desuden betale en tortgørelse på 100.000 kr. og godt 500.000 kr. i sagsomkostninger til Jørgen Dragsdahl.
Resumé
Bent Jensen fremsatte i 2007 og 2008 i en række landsdækkende aviser forskellige udtalelser om, at Jørgen Dragsdahl havde været KGB-agent under Den Kolde Krig, og at PET havde vidst dette. Spørgsmålet i sagen var, om udtalelserne var strafbare.
Højesterets dom
Ved dom af 3. juni 2015 fastslog Højesteret, at udtalelserne var æreskrænkende sigtelser om, at Jørgen Dragsdahl har begået et strafbart forhold. Højesterets flertal fandt ikke, at Bent Jensen havde haft belæg for at fremsætte så alvorlige beskyldninger, mens et mindretal på 2 ud af 7 dommere ville frifinde ham.
Som begrundelse anførte flertallet, at der på den ene side måtte lægges vægt på, at Bent Jensen havde udtalt sig som led i en offentlig debat om emner af væsentlig samfundsmæssig interesse, og at Jørgen Dragsdahl som kendt journalist og aktiv debattør måtte tåle at være genstand for kritisk omtale og vurdering.
På den anden side der var tale om beskyldninger om strafbare forhold, som Bent Jensen ikke havde haft belæg for at fremsætte, bl.a. fordi Bent Jensen vidste, at PET efter en omfattende efterforskning havde vurderet, at der ikke var grundlag for at rejse tiltale mod Jørgen Dragsdahl.
Efter en samlet afvejning af hensynet til Bent Jensens ytringsfrihed over for hensynet til beskyttelse af Jørgen Dragsdahls omdømme fastslog Højesterets flertal derfor, at beskyldningerne om agentvirksomhed var strafbare.
Bent Jensen blev samtidig frifundet for udtalelser om, at Jørgen Dragsdahl havde deltaget i konspirative møder med KGB-officerer og bedrevet desinformation, da disse udtalelser ikke var uden faktuelt grundlag.
Hvad betyder dommen?
Dommen fastslår, at strafbarheden af de æreskrænkende sigtelser i denne sag skal bedømmes efter de principper, som almindeligvis gælder for ytringsfrihedens grænser i den offentlige debat, og at der dermed ikke gælder en særlig udvidet ytringsfrihed for forskere, når de deltager i den offentlige debat. Det er altså den sædvanlige metode, hvor hensynet til ytrings- og informationsfriheden skal afvejes over for hensynet til beskyttelse af den angrebnes omdømme, som skal anvendes ved bedømmelsen af sigtelsernes strafbarhed.
I denne afvejning indgår på den ene side, at skal der være plads til en fri og skarp debat om emner af væsentlig samfundsmæssig interesse, og aktive debattører, som er kendt i offentligheden, må tåle at være genstand for kritisk omtale og vurdering.
På den anden side skal debattører, som fremsætter æreskrænkende sigtelser som led i en sådan debat, have faktuelt belæg for at gøre det. Heri ligger ikke, at man skal kunne føre sandhedsbevis, men at man skal overholde de krav, som gælder for journalister. Dvs. at man skal ”act in good faith and on an accurate factual basis and provide ”reliable and precise” information in accordance with the ethics of journalism”.