Kategori: Nyheder

Troværdig journalistik – et spørgsmål om etik og nøjagtighed

TrovardigJournalistik1. december udkom bogen Troværdig journalistik – et spørgsmål om etik og nøjagtighed, der er resultater fra et forskningsprojekt under ledelse af professorerne Mark Blach-Ørsten, RUC, og Anker Brink Lund, CBS.

I bogen opstilles en række kriterier for at nyhedsmedierne kan opretholde deres institutionelle troværdighed.

Bogen fokuserer på journalisters forhold til presseetik, på nyhedernes nøjagtighed, på den journalistiske vinkling på tværs af medieplatforme og på det journalistiske sprog.

Forskningschef Ejvind Hansen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole anmelder bogen her på mediejura.dmjx.dk i januar 2016.

Troværdig journalistik. Et spørgsmål om etik og nøjagtighed. Af Mark Blach-Ørsten og Anker Brink Lund (red.) Samfundslitteratur, 2015.

Troværdig journalistik – et spørgsmål om etik og nøjagtighed

TrovardigJournalistik1. december udkom bogen Troværdig journalistik – et spørgsmål om etik og nøjagtighed, der er resultater fra et forskningsprojekt under ledelse af professorerne Mark Blach-Ørsten, RUC, og Anker Brink Lund, CBS.

I bogen opstilles en række kriterier for at nyhedsmedierne kan opretholde deres institutionelle troværdighed.

Bogen fokuserer på journalisters forhold til presseetik, på nyhedernes nøjagtighed, på den journalistiske vinkling på tværs af medieplatforme og på det journalistiske sprog.

Forskningschef Ejvind Hansen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole anmelder bogen her på mediejura.dmjx.dk i januar 2016.

Troværdig journalistik. Et spørgsmål om etik og nøjagtighed. Af Mark Blach-Ørsten og Anker Brink Lund (red.) Samfundslitteratur, 2015.

Accountable journalism – etiske retningslinjer worldwide

Øget tempo, en presset økonomi og stadig hårdere konkurrence udfordrer mediernes etik. Derfor har The Reynolds Journalism Institute ved University of Missouri og Ethical Journalism Network taget initiativ til oprettelse af sitet Accountable Journalism, der overvåger nyhedsmediernes etik rundt omkring i verden.

AccountableJournalismPå sitet accountablejournalism.org forklarer Adrian White fra Ethical Journalism Network kort og klart, hvad der kendetegner journalistikkens etiske kerneværdier:

  • ansvarlighed
  • nøjagtighed
  • uafhængighed
  • upartiskhed
  • medmenneskelighed

Selvom internettet og de sociale medier for altid har forandret journalistikken, er de etiske kerneværdier stadig de samme, mener White og pointerer, at journalisterne skal være opmærksom på konsekvenserne af det, de offentliggør. Om ord og billeder kan skade folk.

De etiske retningslinjer for mere end 400 medier rundt omkring i verden er registreret i databasen på sitet. Blandt de repræsenterede lande er Norge, Sverige, Finland og Island, mens der er endnu ikke nogen danske medier at finde i samlingen, selvom 2 ud af 3 danske nyhedsmedier ifølge Kulturstyrelsens rapport om medieetik har nedskrevne etiske retningslinjer.

Nogle oplysninger i den globale kortlægning på Accountable Journalism trænger til ajourføring, men man opfordres til at sende etiske retningslinjer og opdateringer til contact@accountablejournalism.org.

Læs lektor Søren Boy Skjolds blogindlæg Vend blikket indad! med spørgsmål, som journalister bør stille sig selv for at undgå partsindlæg.

Oplysninger om private forhold skal slettes fra netmedier inden 3 år

privacy3Hvor mange medier husker egentlig at slette  informationer om enkeltpersoners rent private forhold på deres digitale platforme?

 

Netmediernes slettepligt
Alle offentligt tilgængelige netmedier, som er tilmeldt Pressenævnet i medfør af loven om  massemediers informationsdatabaser, har pligt til at slette informationer om enkeltpersoners rent private forhold senest 3 år efter forløbet af den begivenhed, der gav anledning til omtalen i netmediet. Dette følger af § 8, stk. 3 i lov om massemediernes informationsdatabaser.

Informationer om enkeltpersoners rent private forhold omfatter oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende.

Bestemmelsen indeholder en pligt for udbyderen af platformen til af egen drift at fjerne de pågældende oplysninger fra databasen, men da der ikke er noget, som tyder på, at reglen overholdes i praksis, har vi valgt at gøre særligt opmærksom på den her.

Slettepligten gælder ikke, hvis hensynet til den omtaltes interesse i, at informationerne slettes, undtagelsesvis bør vige for hensynet til informationsfriheden. Mediet  skal altså foretage en konkret vurdering af, om der er en sådan offentlig interesse i oplysningens tilgængelighed, at den ikke bør slettes inden for 3 års-fristen. Dette vil navnlig gælde væsentlige oplysninger om personer, som spiller en særlig rolle i offentligheden – så som politikere, magthavere og andre indflydelsesrige personer.

Hvilke medier er omfattet?
Listen af tilmeldte netmedier kan ses på www.pressenævnet.dk og omfatter bl.a. dr.dk, tv2.dk og belingskemedia.dk. Ikke tilmeldte netmedier er omfattet af reglerne i persondataloven, som i visse tilfælde stiller strengere krav til beskyttelse af personoplysninger på digitale platforme end loven om massemediers informationsdatabaser. Ikke tilmeldte digitale medier bør overveje at tilmelde sig Pressenævnet i medfør af loven om  massemediers informationsdatabaser § 6 for at få den mere fordelagtige retsstilling, som ofte vil følge af denne lov.

De presseetiske regler
I 2013 blev de Vejledende regler for god presseskik suppleret med en ny bestemmelse i pkt. B8, hvorefter tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger i digitale medier efter anmodning fra den omtalte kan forhindres i det omfang, det er muligt og skønnes rimeligt. Efter denne bestemmelse er et medie ikke forpligtet til at fjerne oplysninger fra nettet af egen drift, men til at behandle en anmodning herom fra den omtalte.

Pressenævnets praksis er indtil videre restriktiv, da ingen klagere endnu har fået medhold i at have krav på at få afindekseret oplysninger på digitale medier omfattet af medieansvarsloven.

Nyttige links til medieret og presseetik

På denne side finder du en oversigt over de vigtigste gratis webressourcer til juridisk informationssøgning. Siderne er udvalgt af forskningschef i medieret Vibeke Borberg og bibliotekar Ketty Jensen i november 2015.

  • retsinformation.dk. Statens informationssystem med alle love, bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger og internationale overenskomster. Fra forsiden kan man søge på ministerierne med adgang til administrative afgørelser på de enkelte ministerområder.
  • folketinget.dk. Folketingets dokumentdatabase og information vedr. Folketingets arbejde og lovgivning. Her findes alle fremsatte og vedtagne love og beslutningsforslag, (svar på) § 20-spørgsmål, bemærkninger til love og bestemmelser, m.m.
  • domstol.dk. Danmarks Domstoles hjemmeside. Hver enkelt domstol har sin egen side. På portalen kan man finde retslister, referater af seneste domme og kendelser, pressemeddelelser og i nogle tilfælde også afsagte domme i pdf-format.
  • pressenaevnet.dk. Pressenævnets hjemmeside med nævnets afgørelser. Her kan man også finde de presseetiske regler og  Danske Medier og Dansk Journalistforbunds guide til reglerne.
  • ombudsmanden.dk. Folketingets ombudsmands hjemmeside med udtalelser, rapporter og ombudsmandens praksis.
  • kulturstyrelsen.dk/medier. Kulturstyrelsens hjemmeside om medier med genveje til bl.a. Radio- og tv-nævnet og Medienævnet. Siden indeholder også nyheder om mediernes udvikling, mediestøtte og reklamer.
  • curia.europa.eu. EU-domstolens hjemmeside. Indeholder en database over samtlige afsagte domme. Man kommer direkte ind i søgefeltet og kan søge på fx sagsnummer, navn eller dato.
  • Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). Under menupunktet Recent judgments findes en database (HUDOC) med samtlige domme afsagt af EMD. Har en god søgefunktion til at få specifikke domme frem.

Dansk Folkeparti dømt for injurier i annonce

Københavns Byret har i dag afgjort, at Dansk Folkepartis omdiskuterede annonce om indfødsret var injurierende

Resumé
I slutningen af maj 2013 havde Dansk Folkepartiindrykket en annonce i bl.a. EkstraBladet, Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad med bl.a. følgende tekst: “Én på listen er til fare for Danmarks sikkerhed” og “…den potentielle terrorist…blandt de knap 700” efterfulgt af navne og bopælskommuner på de personer, herunder de 15 sagsøgere, der var optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Spørgsmålet var, om denne tekst indeholdt ærekrænkende sigtelser, der var strafbare efter straffelovens § 267.

images

Københavns Byrets dom af 23. oktober 2015
Byretten tog udgangspunkt i, at de nævnte hver især blev beskyldt for at være til fare for Danmarks sikkerhed og for at være en potentiel terrorist, og at sådanne udsagn efter en naturlig sproglig forståelse indeholder en beskyldning om strafbart forhold af alvorlig karakter. Der var imidlertid ikke belæg for beskyldningen om strafbart forhold imod nogen af de nævnte personer, og Dansk Folkeparti kunne derfor kun frifindes, hvis hensynet til ytringsfriheden opvejede hensynet til de nævntes ære og omdømme.

Ved afvejningen af disse modstående hensyn kom byretten frem til, at hensynet til de nævntes ære og omdømme vejede tungest. Annoncen blev ganske vist bragt som led i en offentlig debat om et emne af væsentlig samfundsmæssig interesse, men der måtte lægges særlig vægt, at de alvorlige beskyldninger var fremsat mod privatpersoner, som ikke forud for annoncen havde deltaget i den offentlige debat om emnet, og at der ikke er belæg for beskyldningen om strafbart forhold imod nogen af de nævnte.

Dansk Folkeparti blev derfor dømt for injurier, herunder en straf på 10 dagbøder a 1.000 kr., en godtgørelse på 10.000 kr. til hver af sagsøgerne og 30.000 kr. til at dække omkostningerne ved offentliggørelse af dommen.

Hvad betyder dommen?
Dommen bekræfter princippet om, at den, som fremsætter ærekrænkende sigtelser som led i en offentlig debat om emner af væsentlig samfundsmæssig interesse, nyder en udstrakt grad af ytringsfrihed og ikke kan pålægges at føre sandhedsbevis på sine udtalelser. Ytringsfriheden i den offentlige debat er dog ikke ubegrænset, og det betyder navnlig, at man skal opfylde de samme krav, der stilles til journalister – dvs. at man skal handle i god tro og på et faktuelt korrekt grundlag og tilvejebringe pålidelig og præcis information i overensstemmelse med god presseskik.

Disse grænser var overskredet i denne sag, fordi de alvorlige beskyldninger var fremsat mod privatpersoner, som ikke forud for annoncen havde deltaget i den offentlige debat om emnet, og fordi der ikke er belæg for beskyldningen om strafbart forhold imod nogen af de nævnte.

Læs dommen her

Cryptoguide for journalister

cryptoguideDet er en nyttig håndbog om datasikkerhed i en digital tid, som Freja Wedenborg netop har udgivet. Specielt når man tænker på, at 75% af skribenter i lande, der anses for at være frie og demokratiske, er bekymrede over egne myndigheders overvågninger. Så slemt står det nemlig til ifølge en rapport fra januar i år fra det amerikanske PEN.

Håndbog i digitalt selvforsvar henvender sig især til journalister, men kan bruges af alle, der har brug for at kommunikere fortroligt og undgå den digitale overvågning.

I bogen gennemgår forfatteren en række gratis værktøjer, som kan bruges til at beskytte sig selv, sine kontakter og sit digitale materiale på computer og mobiltelefon. Samtidig giver hun grundlæggende viden om overvågning, datasikkerhed og jura.

Bogen giver gode råd om, hvad man skal gøre, når der er en vigtig historie eller kilde, der kræver særlig beskyttelse. Fx kan man overveje at kommunikere via gammeldags papirpost og sørge for at flytte kommunikationen helt væk fra arbejdspladsen. Til slut i bogen er der et særligt kapitel om whistleblowere.

Masseovervågning hæmmer skribenters ytrings- og informationsfrihed

PENs undersøgelse er foretaget blandt næsten 800 journalister og andre skribenter fra 50 forskellige lande rundt omkring i verden. Skribenterne har svaret på, hvordan overvågning påvirker deres arbejde, og rapporten understreger med al tydelighed, hvordan masseovervågning hæmmer deres ytrings- og informationsfrihed.

34% af de skribenter, der bor i frie og demokratiske lande tilkendegiver, at de seriøst har overvejet eller helt har undladt at skrive eller tale om visse emner pga. myndighedernes overvågning. Ifølge rapporten er det forbavsende, at selvcensur og frygt for overvågning er så udbredt selv i demokratiske lande.

Cryptoguide for journalister – Håndbog i digitalt selvforsvar. Af Freja Wedenborg. Forlaget Ajour, 2015.

Tilhørende websted: www.cryptoguide.dk

Læs anmeldelse af bogen på journalisten.dk

Global Chilling: The Impact of Mass Surveillance on International Writers. Results from PEN’s International Survey of Writers. PEN American Center 2015, 2015.

Læs hele rapporten Global Chilling

Hurtigere svar på klagesager om aktindsigt

Fremover vil Statsforvaltningen behandle klager over aktindsigt i kommuner og regioner hurtigere. Det sker efter pres fra ombudsmanden

I en konkret sag havde Statsforvaltningen været syv måneder om at behandle en klage over en kommunes afslag på aktindsigt. Det fik ombudsmanden til at rejse spørgsmålet om Statsforvaltningens sagsbehandlingstid i aktindsigtssager over for Social- og Indenrigsministeriet.

Ministeriet har svaret, at Statsforvaltningen fra sommeren 2016 forventes at kunne behandle sager om aktindsigt i kommuner og regioner inden for den samme tidsmæssige rammer som ombudsmandsinstitutionen. Det betyder, at selv de tungeste sager normalt vil være afsluttet inden for maksimalt otte uger.

’Det er en hjørnesten i den nye offentlighedslov, at sager om aktindsigt skal behandles hurtigt. Det gælder også klagesager, for ellers giver det ikke meget mening at klage over afslag. Derfor er det positivt, at der nu bliver strammet op i Statsforvaltningen,’ siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i en pressemeddelelse.

Læs mere på ombudsmanden.dk

DR bør passe på med gratis reklame for egne journalisters udgivelser

Var det gratis reklame for Puk Damsårds nye bog, da DR søndag aften bragte hendes interview med hovedperson i den bog, hun udgav dagen efter?

En rigtig god historie. Og en rigtig dygtig formidler. Men timingen er problematisk. Sådan vurderer Vibeke Borberg Puk Damsgårds interview i ’21 Søndag’ med et dansk gidsel, der er hovedperson i den bog, hun udgav dagen efter.

Der findes hverken retsregler eller presseetiske retningslinjer for, hvornår en journalist har sådanne personlige eller økonomiske interesser i et emne, at journalisten ikke bør dække det i medierne. Derfor er det i høj grad op til medierne selv at vurdere, hvor grænsen går, og her kan public service-medier have en særlig forpligtelse til at sikre uvildighed.

’Emnet er relevant, men vil Danmarks Radio bringe det, må de enten lade en anden lave det eller bringe det på et andet tidspunkt. Ikke dagen før Puk Damsgårds bog udkommer’, udtaler Vibeke Borberg til Politiken.

Læs mere på politiken.dk